Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Sammenskrivning
Nr. 4
17. februar 2022
Gældende

Selvstyrets lovbekendtgørelse af Inatsisartutlov om beskyttelse af miljøet

Herved bekendtgøres Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet, med de ændringer, der følger af Inatsisartutlov nr. 1 af 29. maj 2012, Inatsisartutlov nr. 10 af 27. november 2018 og Inatsisartutlov nr. 16 af 1. december 2021.

 

Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde mv.

 

  § 1.  Inatsisartutloven gælder for landterritoriet. Loven gælder endvidere landbaseret havforurening.

 

  § 2.  Inatsisartutloven har til formål at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
  Stk. 2. Inatsisartutloven tilstræber at:
1)  Forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, is, fjeld og jord.
2)  Forebygge og bekæmpe støjforurening.
3)  Værne om befolkningens sundhed.
4)  Tilvejebringe grundlaget for planlægningen og indsatsen imod forurening.
5)  Begrænse anvendelse og spild af ressourcer.
6)  Fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse.
  Stk. 3. Inatsisartutloven skal særligt sikre de kvaliteter i de ydre omgivelser, som er af betydning for menneskets sundhedsmæssige og rekreative levevilkår og for bevarelsen af et alsidigt dyre- og planteliv.

 

  § 3.  Inatsisartutloven vedrører:
1)  Al virksomhed, som gennem udledning af faste, flydende eller luftformige stoffer, eller organisk materiale, kan medføre forurening af luft, vand, is, fjeld og jord.
2)  Rystelser, støj og lugtgener.
3)  Produkter eller varer, som i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport eller bortskaffelse kan medføre forurening.
4)  Transportmidler og andre mobile anlæg, som kan medføre forurening.
5)  Dyrehold og skadedyr, som kan medføre sundheds- og miljømæssige problemer eller væsentlige ulemper for omgivelserne.
  Stk. 2. Inatsisartutloven vedrører tillige virksomhed, som omfatter risikobetonede processer samt oplagring og transport af stoffer med farlige egenskaber, således at driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre nærliggende fare for forurening som nævnt i stk. 1, forebygges.

 

  § 4. Inatsisartutloven omfatter ikke beskyttelse af miljøet, herunder regulering, tilsyn, beredskab og bekæmpelse, i forbindelse med aktiviteter omfattet af den grønlandske råstoflovgivning.

 

  § 5.  Ved lovens administration skal der så vidt muligt lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi.
  Stk. 2.  Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på:
1)  De ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige indvirkning på disse og
2)  Hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild og ressourcer mest muligt.

 

  § 6.  Virksomhed som nævnt i § 3 skal placeres et sådant sted, at faren og effekten af forurening begrænses bedst muligt.
  Stk.2. Ved valg af stedet skal der tages hensyn til områdets karakter, herunder plante- og dyrelivet, den nuværende og fremtidige udnyttelse, samt mulighederne for en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse af spildevand og affald, samt bekæmpelse af uheld.
  Stk. 3. Den, der udøver eller vil påbegynde virksomhed som nævnt i § 3, skal træffe de til forebyggelse og imødegåelse af forurening nødvendige foranstaltninger og tilrettelægge virksomhedens drift på en sådan måde, at virksomheden i videst muligt omfang undgår at give anledning til forurening.
  Stk. 4. Ved indretning af virksomheders anlæg og ved tilrettelæggelsen af driften, herunder ved valg af produktionsprocesser, råvarer og hjælpestoffer, skal det sikres, at ressourceanvendelsen, forureningen og affaldsfrembringelsen begrænses bedst muligt.
  Stk. 5.  Den, der har forårsaget forurening af luft, vand, is, fjeld eller jord, eller som har skabt risiko for, at en sådan forurening kan opstå, skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at følgerne af forureningen effektivt forebygges eller afværges. Derudover skal den hidtidige tilstand søges genoprettet.

 

  § 7.  Offentlige myndigheder, institutioner, virksomheder samt havne skal ved anlæg og drift af offentlig virksomhed samt ved indkøb og forbrug særligt medvirke til at efterleve Inatsisartutlovens formål.

 

Kapitel 2

Miljømyndigheder

 

  § 8.  Den centrale miljømyndighed er hos Naalakkersuisut.

 

  § 9.  Den lokale miljømyndighed er hos den pågældende kommunalbestyrelse.

 

Kapitel 3

Den centrale miljømyndighed

 

  § 10.  Naalakkersuisut kan med henblik på varetagelse af de i § 2 nævnte formål, fastsætte regler, herunder om gebyr og afholdelse af udgifter og sikkerhedsstillelse for udgifter til genopretning mv., vedrørende:
1)  Begrænsning af forurening fra virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg og transportmidler samt indretning, drift, vedligeholdelse og bortskaffelse heraf.
2)  Begrænsning af forurening fra spildevandsanlæg, forbrændingsanlæg, dumpe, deponier med videre, samt om indretning, drift, vedligeholdelse og bortskaffelse af sådanne anlæg.
3)  Renhedsgraden af og tilsætning af stoffer til brændstoffer, der anvendes til opvarmning af bygninger eller drift af transportmidler og maskiner.
4)  Kvaliteten og kontrollen med badevand ved badesteder, svømmebassiner og badeanstalter.
5)  Risikobetonede processer, samt oplagring og transport af stoffer med farlige egenskaber som nævnt i § 3, stk. 2.
6)  Beskyttelse af ferskvand, saltvand, is, fjeld, luft og jord samt beskyttelse mod støj.
7)  Forbud mod eller begrænsning af indførsel, udførsel, fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport og salg, samt om identifikation, mærkning og bortskaffelse af bestemte stoffer og produkter, blandinger med bestemte stoffer og produkter, samt organisk materiale, såfremt disse er til fare for befolkningens sundhed eller kan skade miljøet.
8)  Udbedring af skader på landskabsformer, plantedække med videre.
9)  Dyrehold.
10)  Skadedyr.
11)  Emballage til drikkevarer, herunder forbud mod eller pligt til anvendelse af bestemte emballagetyper samt pligt til etablering af returpantsystemer.
12)  Privatpersoners og virksomheders pligt til at afgive oplysninger, der skønnes at have betydning for administrationen af denne lov, på anmodning af den centrale og lokale miljømyndighed.
13)  Udarbejdelse og offentliggørelse af grønne regnskaber.
14)  Opfyldelse af forpligtigelser i forhold til internationale overenskomster på miljøområdet.
15)  Indsamlings- og bortskaffelsesordninger for latrin og sanitært spildevand, herunder kommunalbestyrelsens udarbejdelse af regulativer.
16)  Sanitære forhold.
17)  Campingpladser, kultur-, fritids- og idrætsarrangementer.
18)  Forbud i områder eller friholdelse af områder til flænsning af hav- og landdyr.
19)  Pligt til for egen regning at gennemføre egenkontrol af virksomheder, anlæg og indretninger mv. eller for egen regning at lade egenkontrollen gennemføre af autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige eller laboratorier.
20)  Tilsynsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed, herunder regler for betaling for miljøtilsyn.
21)  Typegodkendelse af anlæg, maskiner, redskaber og transportmidler.
22)  Drift, anlæggelse og udformning, herunder valg af materialer, ved forsyningsanlæg for vand med drikkevandskvalitet.
23)  Dag- og natrenovationsordninger.
24)  Ligkapeller, krematorier og kirkegårde.
25)  Bortskaffelse af sygehusaffald.
26)  Forhold i øvrigt af betydning for den offentlige hygiejne og sundhedstilstand.
27)  Regulering af færdsel med transportmidler, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastlægge transportkorridorer og kørezoner.
28)  Produktsikkerhed.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om håndtering af kasserede skibe, herunder om deforpligtelser, der gælder med hensyn til neddeling og genanvendelse af skibe.
  Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om:
1)  At personer i ledelsen af bestemte forurenende anlæg skal have den dertil fornødne tekniske viden og eventuel bevis herfor.
2)  At personalet, der betjener bestemte forurenende anlæg, skal have bevis for at have modtaget undervisning i miljømæssig og forsvarlig drift af anlæggene, herunder om undervisningens indhold og om kravene til opnåelse af beviset.
3)  Hvordan særligt forurenende virksomheder skal inddrage medarbejderne i miljøarbejdet.
  Stk. 4.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at personer i ledelsen af anlæg, der har særligbetydning for befolkningens sundhed og miljø, skal have den dertil fornødne tekniske viden og eventuel bevis herfor.

 

  § 11.  I medfør af § 10 kan Naalakkersuisut fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsensadgang til at fastsætte nærmere regler.

 

  § 12.  Naalakkersuisut kan udarbejde vejledninger indenfor lovens anvendelsesområde, herunder kvalitetskrav til luft, vand, jord, støj, affald, lugt, mv.

 

  § 13.  Naalakkersuisut kan efter forhandling med kommunalbestyrelsen påbyde denne at iværksætte foranstaltninger af betydning for de forhold, der reguleres af denne Inatsisartutlov.

 

  § 14.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes omkostninger ved administration af denne Inatsisartutlov.

 

Kapitel 4

Beskyttelse af salt- og ferskvand

 

  § 15.  Væsker og stoffer, der kan forurene salt- og ferskvand, må ikke udledes til vandløb, søer eller havet, men skal oplagres på en sådan måde, at risikoen for forurening af vandet i vandløb, søer eller havet begrænses mest muligt.
  Stk. 2. Aflejrede stoffer i salt- eller ferskvand må ikke påvirkes, så de forurener vandet.

 

  § 16.  Naalakkersuisut kan uanset § 15, stk. 1 og 2, give udledningstilladelse og fastsætte vilkår herfor, jfr. dog stk. 2.
  Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen kan uanset § 15, stk. 1, give udledningstilladelse og fastsætte vilkår herfor til udledning til fjord og hav via private spildevandsanlæg for husspildevand fra et nærmere fastsat antal boliger samt til virksomheder med en nærmere fastsat størrelse, der ikke er optaget på listen over særlig forurenende virksomheder, jfr. § 19, stk. 2.
  Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uanset § 15, stk. 1, give udledningstilladelse og fastsætte vilkår herfor til udledning af gråt spildevand til terræn og åbne grøfter med udløb i fjord eller hav.
  Stk. 4. Inden afgørelser efter stk. 1 – 3 skal Landslægeembedet høres.

 

  § 17.  Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt kan miljømyndigheden ændre vilkår fastsat i en tilladelse efter § 16, stk. 1 – 3, eller påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget når:
1)  Et spildevandsanlæg ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter § 16, stk. 1 – 3.
2)  Der er fremkommet nye, væsentlige oplysninger om forureningens skadelige virkning.
3)  Forureningen medfører væsentlige miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved tilladelsen.
4)  Forureningen i øvrigt går væsentligt ud over det, som blev lagt til grund ved tilladelsen.
  Stk. 2.  Kan forureningen ikke afhjælpes, kan myndigheden meddele forbud imod fortsat drift af anlægget.
  Stk. 3. Medfører forureningen overhængende og alvorlig fare for sundheden, kan forbud umiddelbart meddeles med omgående virkning.

 

  § 18.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler, herunder om afholdelse af udgifter, om:
1)  Udledning af spildevand til is, terræn, salt- og ferskvand.
2)  Rensning og udledning af spildevand.
3)  Behandlingen af sager efter § 16, stk. 1 – 3.
4)  Eksisterende og fremtidige bebyggelsers tilslutning til spildevandsanlæg.
5)  Kommunalbestyrelsers pligt til at udarbejde en kommunal spildevandsplan.
6)  Godkendelse af kommunale spildevandsplaner.
7)  Kommunalbestyrelsers mulighed for udarbejdelse af vedtægter om betalingsordning til afledning af spildevand.

 

Kapitel 5

Særligt forurenende virksomheder

 

  § 19.  Særligt forurenende virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i stk. 2 nævnte liste, må ikke anlægges eller påbegyndes, før Naalakkersuisut har givet godkendelse hertil.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut udfærdiger en liste over særligt forurenende virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i stk. 1.
  Stk. 3.  De i stk. 1-2 nævnte virksomheder, anlæg eller indretninger må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. Naalakkersuisut afgør om en udvidelse eller ændring medfører forøget forurening.
  Stk. 4.  Fortsat drift af eksisterende anlæg og virksomheder kræver ikke godkendelse. Som en betingelse for fortsat drift kan Naalakkersuisut fastsætte regler om, at bestående virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i stk. 2 nævnte liste, inden for en nærmere angiven frist skal ansøge om godkendelse, uanset at de ikke udvides eller ændres.

 

  § 20.  Naalakkersuisut kan, såfremt der skønnes at være særligt behov for en undersøgelse af forureningsforholdene, påbyde, at bestemte virksomheder, anlæg eller indretninger, uanset om disse er optaget på den i § 19, stk. 2, nævnte liste, inden for en nærmere angiven frist skal ansøge om godkendelse, jf. § 19, stk. 1.

 

  § 21.  Overtrædes vilkårene for en godkendelse, således at virksomheden, anlægget eller indretningen medfører forurening, der af Naalakkersuisut skønnes væsentlig, kan Naalakkersuisut påbyde iværksættelse af afhjælpende foranstaltninger.

 

  § 22.  Kan forureningen ikke afhjælpes, eller overtrædes påbud i medfør af § 21, kan Naalakkersuisut meddele forbud imod fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden, anlægget eller indretningen indstillet eller fjernet.

 

  § 23.  Medfører en forurening overhængende fare for miljøet eller sundheden, kan foreløbigt forbud mod fortsat drift af virksomhed, anlæg eller indretning umiddelbart meddeles af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal umiddelbart herefter underrette Naalakkersuisut herom.
  Stk. 2.  Såfremt Naalakkersuisut ikke indenfor senest 14 dage efter kommunalbestyrelsens meddelelse af forbud efter stk. 1 har meddelt parterne, hvorvidt afgørelsen skal opretholdes, bortfalder forbuddet.

 

  § 24.  Når der er forløbet mere end 8 år efter godkendelsen, kan Naalakkersuisut ændre vilkårene herfor med en ny godkendelse, når det er miljømæssigt begrundet, eller hvis der er udviklet bedre rensningsformer eller mindre forurenende produktionsmetoder.
Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at den i stk. 1 omtalte tidsfrist nedsættes for særlige brancher, dog ikke til mindre end 4 år.

 

  § 25.  I den periode, en miljøgodkendelse er gældende, kan der kun meddeles påbud eller forbud i medfør §§ 21-23, såfremt:
1)  Vilkårene for en godkendelse overtrædes.
2)  Der er fremkommet nye, væsentlige oplysninger om forureningens skadelige virkning.
3)  Forureningen medfører væsentlige miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller
4)  Forureningen i øvrigt går væsentligt ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsen.

 

  § 26.  Tilladelse til udledning af spildevand direkte til vandløb, søer eller havet efter kapitel 4 for en særlig forurenende virksomhed behandles samtidig med afgørelsen om godkendelse efter dette kapitel og indgår i en samlet godkendelse. Den del af miljøgodkendelsen, der omhandler tilladelse til udledning af spildevand, er ikke omfattet af den i § 24, stk. 1, nævnte tidsperiode på 8 år eller i den § 24, stk. 2, nævnte nedsatte tidsfrist.

 

  § 27.  Naalakkersuisut kan i forbindelse med særligt forurenende virksomheder fastsætte regler om miljøgodkendelse, herunder:
1)  Ansøgnings- og godkendelsesordningens form og indhold.
2)  Rapporteringspligt
3)  Vilkårsstillelse i forbindelse med godkendelse.
4)  Tidsbegrænsning af godkendelse.
5)  Nedlukning og efterbehandling.
6)  Sikkerhedsstillelse.
7)  Vilkårsovertrædelse.
8)  Forbud og påbud.
9)  Egenkontrol og miljøundersøgelser.
10)  Gebyr til dækning af myndighedernes omkostninger i forbindelse med sagsbehandlingen af disse sager.

 

Kapitel 6

Drikkevand

 

  § 28.  Naalakkersuisut fastlægger ved byer og bygder spærrezoner omkring vandressourceoplande til brug for vandforsyning.
  Stk. 2.  Indenfor spærrezonerne nævnt i stk. 1 må der ikke:
1)  Anvendes motordrevne transportmidler.
2)  Anvendes motordrevne redskaber/værktøjer.
3)  Etableres bygninger, veje eller stier.
4)  Ske udvidelse af eksisterende bygninger.
5)  Drives erhvervsvirksomheder, institutioner og lignende.
6)  Holdes dyr.
7)  Anvendes, transporteres eller opbevares stoffer der kan forurene vandet.
8)  Udøves aktiviteter, der uden at være omfattet af nr. 1-7, kan indebære en risiko for vandforurening.
  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler, der tillader en eller flere af de i stk. 2 nævnte aktiviteter, såfremt et vandforsyningsanlæg har vandbehandling, der kan sikre overholdelse af de af Naalakkersuisut fastsatte krav til drikkevandskvaliteten i henhold til § 31.
  Stk. 4.  De i stk. 2 nævnte begrænsninger gælder ikke for transport i forbindelse med redningsaktioner, politieftersøgninger og lignende.

 

  § 29.  Naalakkersuisut kan undtagelsesvis dispensere fra forbud i § 28 stk. 2, når væsentlige samfundsmæssige forhold taler herfor.
  Stk. 2.  Dispensationer meddelt efter stk. 1 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes af Naalakkersuisut uden erstatning, når der efter Naalakkersuisuts skøn er fare for forurening af drikkevandsressourcer.

 

  § 30.  Naalakkersuisut kan efter forudgående høring af kommunalbestyrelsen meddele forbud eller påbud til forebyggelse af fare for forurening af bestående spærrezoner eller fremtidige vandressourceoplande for drikkevand.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte betingelser om, at der ikke må drives fiskeri, ske færdsel, etableres bygninger, veje, kørespor, ske ophold m.v. i fremtidige vandressourceoplande.

 

  § 31.  Vand, der anvendes til drikkevand eller andre formål, der kræver vand af drikkevandskvalitet, skal opfylde mindstekrav fastsat af Naalakkersuisut.
  Stk. 2. Indvinding af fersk- og saltvand der skal anvendes til drikkevand eller andre formål, der kræver vand af drikkevandskvalitet skal godkendes af Naalakkersuisut.

 

  § 32.  Før vandforsyningsanlæg til vand med drikkevandskvalitet, der forsyner byer og bygder tages i brug, skal alle dele der er i kontakt med drikkevandet og dele der har negativ eller positiv indvirkning og betydning for vandkvaliteten godkendes af Naalakkersuisut.
  Stk. 2.  Godkendte vandforsyningsanlæg må ikke ændres før Naalakkersuisuts godkendelse foreligger.
  Stk. 3.  Naalakkersuisut afgør om større samlede udskiftninger af dele i kontakt med vandet skal godkendes.

 

  § 33.  I alle sager i henhold til nærværende kapitel træffer Naalakkersuisut afgørelse efter forudgående høring af kommunalbestyrelsen, Landslægeembedet og Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland.

 

  § 34.  Naalakkersuisut kan med henblik på varetagelse af de i § 2 nævnte formål fastsætte regler, herunder om afholdelse af udgifter og sikkerhedsstillelse for udgifter til genopretning mv., vedrørende:
1)  Indvinding af ferskvand og saltvand til drikkevand med videre, samt sikring af nuværende og fremtidige vandressourcer.
2)  Kvaliteten af og kontrollen med vand, der indvindes til drikkevand og til procesvand med drikkevandskvalitet i levnedsmiddelindustrien.

 

Kapitel 7

Affald

 

  § 35.  Enhver, der frembringer, opbevarer, transporterer, behandler eller bortskaffer affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår sundhedsmæssige problemer eller sker forurening af luft, vand, is, fjeld eller jord.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut fastsætter regler om affaldsbegrebet.
  Stk. 3.  Enhver, der frembringer, indsamler, forarbejder, forbrænder eller på anden måde bortskaffer affald, emballage eller restmaterialer, skal på Naalakkersuisuts anmodning meddele enhver oplysning, der er af betydning for affaldsadministrationen.

 

  § 36.  Kommunalbestyrelsen forestår bortskaffelsen af affald og afgør, om et stof eller en genstand kan betragtes som affald. Bortskaffelsen af biler, både, skibe, snescootere og lignende større genstande kan først ske, når disse har været fremlyst i mindst 3 måneder.
  Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen kan efter at den i stk. 1 nævnte afgørelse er truffet, sælge eller holde auktion over sådanne genstande for at dække omkostningerne ved håndtering og bortskaffelse af genstandene.
  Stk. 3.  Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ forskrifter om affaldsordningens omfang og tilrettelæggelse med videre. Regulativet skal godkendes af Naalakkersuisut.
  Stk. 4.  Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud eller forbud med henblik på at forebygge og sikre, at affald opbevares, behandles og bortskaffes på forsvarlig måde.
  Stk. 5.  Kommunalbestyrelsen foretager en affaldsplanlægning og -kortlægning, som sammenfattes i en kommunal affaldsplan. Den kommunale affaldsplan skal være i overensstemmelse med Naalakkersuisuts overordnede affaldshandlingsplan og de i øvrigt af Naalakkersuisut fastlagte forskrifter, jf. § 45, stk. 2-4, samt Inatsisartutlov om planlægning og arealanvendelse.

 

  § 37.  Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene luft, vand, is, fjeld og jord, må ikke:
1)  Nedgraves i jorden eller isen.
2)  Udledes eller oplægges på jorden, fjeldet eller isen.
3)  Afledes til undergrunden.

 

  § 38.  Det er forbudt at importere affald til Grønland, jf. dog stk. 2.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan meddele tilladelse til affaldsimport, hvis det vurderes, at der findes tiltrækkelige håndteringsmuligheder i Grønland for den pågældende mængde og type af affald. Der kan ikke gives tilladelse til import med henblik på deponering, ligesom der ikke kan gives tilladelse til import af farligt affald.
  Stk. 3.  Eksport af affald må kun ske til lande omfattet af Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf.
  Stk. 4.  Naalakkersuisut kan udstede forbud mod en eksport af affald, hvis der er grund til at antage, at importlandet eller eventuelle transitlande ikke vil modtage affaldet.
  Stk. 5. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om import og eksport af affald.

 

  § 39.  Kommunalbestyrelsen kan fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til:
1)  Planlægning, etablering, drift, nedlukning, efterbehandling og administration af affaldsordninger, herunder anvisningsordninger og vejledning af borgerne.
2)  Sortering, indsamling og transport af affald med videre.
3)  Etablering og drift af virksomheder og anlæg for oparbejdning af affald til genanvendelse, affaldsforbrænding og affaldsbortskaffelse.
4)  Indsamling og registrering af oplysninger.
  Stk. 2. Gebyrer efter stk. 1 påhviler den husejer, virksomhed, institution eller havn, der har fået arealet tildelt eller har fået en brugsret over arealet, hvor affaldet frembringes.

 

  § 40.  Naalakkersuisut kan fastsætter regler om:
1)  Udformningen af affaldsregulativbestemmelser.
2)  Indsamlings- og anvisningsordninger.
3)  Kommunalbestyrelsens pligt til at anvise bortskaffelsesmuligheder for affald.
4)  Kommunalbestyrelsens pligt til at forestå indsamling og bortskaffelse af affald, herunder til genanvendelse af materialer og produkter.
5)  Borgeres, husejeres, virksomheders, institutioners og havnemyndigheders pligt til at benytte indsamlingsordninger og anviste bortskaffelsesmuligheder eller affaldsordninger såvel i det åbne land som i byer og bygder.
6)  Borgeres, husejers, virksomheders, institutioners og havnemyndigheders pligt til, at indgive anmeldelse af og afgive oplysninger om affald samt foretage undersøgelser af affald, herunder om anmeldelse i den form, som er foreskrevet af Naalakkersuisut og i de kommunale regulativer.
7)  Forbud mod henkastning af stoffer, produkter og materialer i det åbne land og i byer og bygder.
  Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om håndtering af affald, herunder om:
1)  Klassificering, anmeldelse, sortering, kildesortering, opbevaring, indsamling, transport, behandling og oparbejdning af affald.
2)  Affaldstyper og affaldsfraktioner.
3)  Virksomheder og havne, der sorterer eller oparbejder nærmere bestemte affaldstyper eller affaldsfraktioner.
4)  Afholdelse af udgifter og sikkerhedsstillelse for udgifter og om virksomheders og havnemyndigheders forpligtigelse til for egen regning at etablere miljø- og valitetsstyringssystemer.
  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan med henblik på at begrænse affaldsproblemerne eller for at fremme genanvendelse fastsætte regler om, at:
1)  Særlige råvarer, tilsætnings- eller hjælpestoffer ikke eller kun i nærmere angivet omfang må importeres.
2)  Særlige råvarer, tilsætnings- eller hjælpestoffer ikke eller kun i nærmere angivet omfang må forekomme i materialer eller produkter, der fremstilles eller anvendes i Grønland.
3)  Import eller produktion af produkter eller varer til nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal godkendes af Naalakkersuisut.
4)  Produkter eller varer til nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal mærkes på en bestemt måde, samt at anden mærkning skal begrænses eller forbydes.

 

Kapitel 7 a

Anden forurening

 

  § 40 a.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler, udstede påbud eller forbud, samt stille vilkår til forebyggelse og forhindring af forurening med energi, stoffer eller materialer, der stammer fra aktiviteter, som ikke omfattes af Inatsisartutlovens øvrige bestemmelser, medmindre disse aktiviteter er omfattet af anden lovgivning.

 

Kapitel 8

Vurdering af virkning på miljøet i forbindelse med godkendelse af større bygnings- og anlægsarbejder

 

  § 41.  Større bygge- og anlægsarbejder eller anden etablering af virksomhed, der må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, må ikke påbegyndes før Naalakkersuisut har givet godkendelse hertil.
  Stk. 2.  I forbindelse med ansøgning om godkendelse, jf. stk. 1, skal der fremsendes en redegørelse om projektets virkning på miljøet til Naalakkersuisut.

 

  § 42.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om:
1)  Hvilke virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af kapitel 8.
2)  Krav til indholdet af en ansøgnings- og godkendelsesordnings form og indhold.
3)  Krav til indholdet af en redegørelse om vurdering af virkning på miljøet.
4)  Rapporteringspligt.
5)  Vilkår i forbindelse med godkendelse.
6)  Nedlukning og efterbehandling.
7)  Sikkerhedsstillelse.
8)  Vilkårsovertrædelse.
9)  Forbud og påbud.
10)  Egenkontrol og miljøundersøgelser.
11)  Gebyr til dækning af myndighedernes omkostninger i forbindelse med sagsbehandlingen af sager omfattet af § 41 og § 42.

 

Kapitel 9

Kortlægning og planlægning

 

  § 43.  Naalakkersuisut kan efter nærmere forhandling med kommunalbestyrelserne fastsætte regler for en kortlægning og planlægning af forhold, der er af betydning for miljøbeskyttelsen i kommunerne.

 

  § 44.  Naalakkersuisut kan udarbejde handlingsplaner for udvalgte erhvervssektorer eller offentlig forsyningsvirksomhed med henblik på at begrænse den samlede forurening.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan pålægge kommunalbestyrelser og udvalgte offentlige forsyningsvirksomheder at udarbejde handlingsplaner for nærmere angivne erhvervsaktiviteter.
  Stk. 3.  Handlingsplanerne kan fastsætte mål for nedbringelse af anvendelsen, udledningen eller bortskaffelsen af nærmere bestemte produkter, stoffer eller materialer samt krav om de enkelte virksomheder, offentlige forsyningsvirksomheder eller erhvervssektorers pligt til kortlægning af miljøpåvirkninger samt afgivelse af oplysninger herom.
  Stk. 4.  Mål samt indhold og omfang af de i stk. 2 nævnte handlingsplaner fastsættes efter forhandling med kommunalbestyrelserne, offentlige forsyningsvirksomheder eller brancheorganisationer.

 

  § 45.  Naalakkersuisut udarbejder en overordnet affaldshandlingsplan. Planen udarbejdes hvert 4. år med et indhold, der vedrører de følgende 12 års affaldshåndtering.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut fastsætter regler for indholdet af de kommunale affaldsplaner, tidsfrister og procedurer i forbindelse med tilvejebringelsen samt om revision af planerne.
  Stk. 3.  Naalakkersuisut fastsætter regler om, hvilke forudsætninger der skal lægges til grund for affaldsplanlægningen.
  Stk. 4.  Naalakkersuisut fastsætter regler om, hvilke oplysninger kommunerne skal indsamle og fremsende til Naalakkersuisut som led i affaldskortlægningen og -planlægningen.

 

  § 46.  Naalakkersuisut udarbejder årligt en miljøredegørelse.

 

Kapitel 10

Adgang til ejendomme m.v.

 

  § 47.  Myndighederne efter loven eller personer, der er bemyndiget hertil, har mod behørig legitimation uden retskendelse, adgang til ejendomme og udendørs arealer m.v., som indehaveren af brugsrettigheden har rådighed over, for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne Inatsisartutlov. Indehaveren af en brugsrettighed skal så vidt muligt have en forudgående varsel før adgangen foretages.
  Stk. 2. Adgang uden retskendelse efter stk. 1 kan kun ske i tilfælde, hvor der er sandsynlighed eller forventning om overhængende fare for sundheden samt i tilfælde hvor øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse.
  Stk. 3. Politiet yder nødvendig bistand til at benytte adgangsretten efter stk. 1.

 

Kapitel 11

Kommunikation og offentliggørelse

 

  § 48.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler for kommunikation med borgere, offentliggørelse og inddragelse af offentligheden forud for godkendelser, tilladelser samt andre afgørelser og meddelelser efter loven. Naalakkersuisut kan endvidere fastsætte regler om inddragelse af offentligheden ved udarbejdelse af planer på lovens område.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at kommunikation med borgere samt offentliggørelse og inddragelse af offentligheden efter stk. 1 kan ske udelukkende digitalt.

 

Kapitel 12

Tilsynsmyndighedens udøvelse

 

  § 49.  Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med:
1)  at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel heri, overholdes,
2)  at beslutninger om påbud eller forbud efterkommes, og
3)  at vilkår fastsat i forbindelse med tilladelser overholdes.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut fører tilsyn med de i § 32 nævnte vandforsyningsanlæg og virksomheder, der er optaget på den i § 19, stk. 2, nævnte liste, samt tilsyn i forbindelse med de i kapitel 8 nævnte aktiviteter.
  Stk. 3.  Naalakkersuisut fører tilsyn med offentlige spildevandsudledninger og spildevandsudledninger fra virksomheder, der er optaget på den i § 19, stk. 2, nævnte liste.
  Stk. 4.  Efter forhandling med en kommunalbestyrelse kan Naalakkersuisut henlægge tilsynet med nærmere specificerede virksomheder til denne kommunalbestyrelse. Naalakkersuisut kan efter forhandling med en kommunalbestyrelse fastsætte regler om, hvorvidt tilsynsopgaver, som ifølge denne Inatsisartutlov eller ifølge regler udstedt i medfør af denne lov henhører under kommunalbestyrelsen, henføres under Naalakkersuisut.
  Stk. 5.  Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på forhold af betydning for Naalakkersuisuts tilsyn efter stk. 2-3, skal dette meddeles Naalakkersuisut. Hvis øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller dennes yderligere udbredelse, meddeler kommunalbestyrelsen på Naalakkersuisuts vegne umiddelbart de nødvendige påbud eller forbud med efterfølgende meddelelse til Naalakkersuisut.
  Stk. 6.  Såfremt Naalakkersuisut ikke senest 14 dage efter kommunalbestyrelsens meddelelse af et forbud eller påbud efter stk. 5, har meddelt parterne, hvorvidt afgørelsen opretholdes, bortfalder forbuddet eller påbuddet.

 

  § 50.  Bliver tilsynsmyndigheden opmærksom på et ulovligt forhold, skal den foranledige dette bragt til ophør. Tilsynsmyndigheden kan meddele forbud eller påbud om afhjælpende, afværgende eller genoprettende foranstaltninger.
  Stk. 2.  Tilsynsmyndigheden kan meddele virksomheder og borgere, hvis aktiviteter medfører sundhedsmæssig eller miljømæssig problematiske forhold, påbud om, at forureningen skal nedbringes eller påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger.
  Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan give påbud over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller sundhedsmæssige skader. Såfremt risikoen ikke kan undgås, kan tilsynsmyndigheden meddele forbud imod virksomheden eller aktiviteten.

 

   § 51.  Hvis et meddelt påbud eller forbud efter denne lov ikke efterkommes inden for den fastsatte frist, kan den myndighed, som har givet påbuddet eller forbuddet, lade foranstaltningen udføre for den ansvarliges regning.
  Stk. 2.  Hvis øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller dennes yderligere udbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.

 

  § 52.  Enhver, som udfører virksomhed omfattet af denne Inatsisartutlov, skal efter anmodning:
1)  Give tilsynsmyndigheden oplysninger, som har betydning for vurdering af forureningsrisikoen eller for eventuelle afhjælpende foranstaltninger.
2)  Give tilsynsmyndigheden og dennes repræsentanter adgang til alle virksomhedens anlæg mod behørig legitimation.
3)  Give prøver af materialer mv., som anvendes af den pågældende, samt af eventuelle affaldsstoffer.
4)  Identificere sig over for tilsynsmyndigheden.

 

  § 53.  Den, der er ansvarlig for aktiviteter, som kan give anledning til forurening, skal straks underrette tilsynsmyndigheden, såfremt driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor. Samme underretningspligt gælder, hvis aktiviteten i øvrigt medfører forurening eller fare herfor, som er i strid med Inatsisartutloven eller regler fastsat i medføre heraf.
  Stk. 2.  Den, der har fået tildelt et areal eller har fået brugsret over et areal, skal straks underrette tilsynsmyndigheden, hvis der konstateres en forurening af arealet.
  Stk. 3.  Den, som er ansvarlig for aktiviteter, som kan give anledning til forurening, skal i tilfælde af overhængende fare for væsentlig forurening i videst mulig omfang straks forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v. eller afværge den overhængende fare for forurening.

 

  § 54.  Den, der ejer eller driver en virksomhed, et aktiv eller en institution, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for vurderingen af en mulig forureningsrisiko eller indtrådt forurening samt for eventuelle forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger.
  Stk. 2.  Den, der tidligere har ejet eller drevet en virksomhed, et aktiv eller en institution, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for begrænsningen af en allerede indtrådt forurening eller for afværgelsen af en overhængende forureningsfare.
  Stk. 3.  Tilsynsmyndigheden kan påbyde den ansvarlige ejer eller driftsherre, jf. stk. 1, for egen regning at:
1)  Foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til omgivelserne, samt af støj og rystelser. Tilsynsmyndigheden kan kræve at få undersøgelsens resultater meddelt uden ophold.
2)  Foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer. Tilsynsmyndigheden kan kræve at få undersøgelsens resultater meddelt uden ophold.
3)  Redegøre for årsagerne til og virkningerne af en stedfunden forurening.
4)  Klarlægge hvordan følgerne af en forurening afhjælpes eller forebygges.

 

  § 54 a.  Hvis en person eller en virksomhed ikke ønsker at afgive en oplysning til tilsynsmyndighed, kan tilsynsmyndigheden, før sagen overgives til Grønlands Politi til videre efterforskning efter retsplejelov for Grønland, foretage nødvendige undersøgelser for den pågældendes regning til belysning af en mulig overtrædelse af Inatsisartutloven eller regler udstedt i medfør heraf.

 

  § 54 b.  Ved udførelse af tilsyn eller indgreb efter reglerne i denne Inatsisartutlov kan tilsynsmyndigheden fotografere, kopiere eller medtage dokumenter, samt medtage andre genstande. Kvittering for medtagne dokumenter og genstande skal udleveres. Dokumenter og genstande, der ikke bruges til analyse, skal tilbageleveres til virksomheden senest 14 hverdage efter kontrolundersøgelsen.

 

  § 55.  Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning give Naalakkersuisut alle oplysninger af betydning for bedømmelse af miljøforholdene inden for den pågældende kommunes område.

 

  § 56.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler vedrørende udøvelsen og omfanget af tilsynsmyndighedens virksomhed.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelserne skal indsende indberetninger om deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser, samt fastsætte regler om indberetningens form.
  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan efter inddragelse af kommunalbestyrelsen for en bestemt periode nærmere fastlægge omfanget af kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse.

 

Kapitel 13

Forskrifter vedrørende udstedelse af påbud og forbud

 

  § 57.  Efter høring af de involverede parter meddeles myndighedens afgørelser om påbud eller forbud skriftligt til parterne med underretning til Landslægeembedet. Afgørelserne skal indeholde en frist for beslutningens efterkommelse.

 

  § 58.  I tilfælde af overhængende fare for sundheden samt i tilfælde, hvor øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, kan beslutning om påbud eller forbud meddeles mundtligt og skal efterkommes straks.

 

  § 59.  I alle tilsynssager, hvor påbud eller forbud ønskes afgivet med baggrund i sundhedsfare eller risiko herfor, skal Landslægeembedet inddrages ved afgørelsen.

 

Kapitel 13 a

Andre bestemmelser

 

  § 59 a. Tilladelser, godkender og dispensationer efter denne Inatsisartutlov eller i medfør af tidligere regler om miljøbeskyttelse kan ændres eller tilbagekaldes, når hensynet til miljøet eller overholdelse af internationale aftaler gør det nødvendigt. En ændring eller en tilbagekaldelse skal så vidt muligt ledsages af en rimelig frist herfor.
  Stk. 2.  Stk. 1 gælder ikke for de godkendelser, der er omfattet af kapitel 5.

 

Kapitel 14

Klage og søgsmål

 

  § 60.  Afgørelser i henhold til denne Inatsisartutlov eller regler udstedt efter loven kan påklages til Klageudvalget vedrørende Miljøbeskyttelse.
  Stk. 2. Klageberettiget er
1)  Den, til hvem afgørelsen er rettet.
2)  Landslægeembedet.
3)  Alle, der må antages at have en individuel eller væsentlig interesse i sagens udfald.
4)  Foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative, miljø- og naturmæssige interesser.
  Stk. 3. Klagefristen er 6 uger, regnet fra det seneste af følgende tidspunkter:
a)  Dagen, hvor beslutningen er meddelt den, som afgørelsen er rettet til.
b)  Dagen for offentliggørelsen af en godkendelse, såfremt pligten til offentliggørelsen følger af denne Inatsisartutlov eller af regler fastsat i medfør af denne lov.
  Stk. 4. Klageudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

 

  § 61.  Klageudvalget vedrørende Miljøbeskyttelse består af 3 medlemmer. Naalakkersuisut udpeger en formand efter indstilling fra Inatsisartut, samt 2 medlemmer, hvoraf den ene indstilles af de grønlandske kommuner i fællesskab. Til hvert medlem udpeges en suppleant på samme måde som medlemmerne
  Stk. 2.  Medlemmerne af klageudvalget må ikke være medlemmer af Naalakkersuisut.
  Stk. 3.  Klageudvalgets valgperiode følger Inatsisartuts valgperiode. Udvalget fungerer indtil det nyvalgte Inatsisartut er trådt sammen og har indstillet en person som formand for klageudvalget.
  Stk. 4. Der kan til klageudvalget knyttes sagkyndige tilforordnede.
  Stk. 5.  Klageudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

 

  § 62.  En klage har opsættende virkning for påbud eller forbud indtil Klageudvalget vedrørende Miljøbeskyttelse har truffet afgørelse i sagen eller indtil klageudvalget bestemmer andet.
  Stk. 2.  Den myndighed, der træffer afgørelse om påbud eller forbud kan, når særlige grunde taler herfor, samtidig med påbuddet eller forbuddet bestemme, at dette skal efterkommes uanset klage.
  Stk. 3.  Uanset om beslutning i henhold til stk. 2 påklages, skal påbuddet eller forbuddet efterkommes indtil klageudvalget bestemmer andet.

 

  § 63.  En klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation har ikke opsættende virkning, medmindre Naalakkersuisut bestemmer andet. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at visse godkendelser og tilladelser ikke må udnyttes inden for klagefristen, og at en klage skal have opsættende virkning.
  Stk. 2.  Bestemmelsen i stk. 1 indebærer ingen begrænsninger i klageudvalgets adgang til at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse, godkendelse eller dispensation.

 

  § 64.  Såfremt udnyttelsen af en tilladelse, godkendelse eller dispensation efter denne Inatsisartutlov, eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter forudsætter udførelse af bygge- eller anlægsarbejder, må sådanne arbejder ikke påbegyndes, før udløbet af den i § 60, stk. 3, nævnte klagefrist.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan under særlige omstændigheder og efter ansøgning meddele tilladelse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder inden klagefristens udløb. Denne tilladelse kan ikke påklages.

 

Søgsmål

 

  § 65.  Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter Inatsisartutloven eller de regler, der udstedes efter Inatsisartutloven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

 

Kapitel 15

Sanktionsregler m.v.

 

  § 66.  Bøde kan idømmes den, der:
1)  Undlader at efterkomme anmodninger efter § 35, stk. 3, § 52, eller § 54, stk. 1 og2.
2)  Undlader at give underretning efter § 53, stk. 1 og 2.
3)  Undlader at indhente godkendelse efter § 19, stk. 1 og stk. 3, § 31, stk. 2, § 32, stk. 1 og 2, og § 38, stk. 2.
4)  Overtræder påbud, forbud eller vilkår efter § 16, § 17, stk. 1-3, §§ 20-23, § 25, § 27, § 30, stk. 1, § 36, stk. 4, § 38, stk. 4, § 40 a, § 42, § 49, stk. 5, § 50, eller § 54, stk. 3.
5)  Overtræder § 15, stk. 1 og2, § 28, stk. 2, § 37, §38, stk. 1 og 3, § 41, stk. 1, § 53, stk. 3 eller § 64, stk. 1.
  Stk. 2.  Bøde kan idømmes den, der overtræder § 35, stk. 1, i form af at frembringe, opbevare, transportere, behandle eller bortskaffe affald, der
1)  forvolder fare for andres sundhed, eller
2)  forårsager forurening af luft, vand, is, fjeld eller jord.
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af § 10, § 18, § 19, stk. 4, § 27, § 34, § 36, stk. 3, § 38, stk. 5, § 40, § 40 aeller § 42 kan der fastsættes regler om bødeansvar.

 

  § 67.  Hvor Inatsisartutloven eller forskrifter udstedt i medfør af Inatsisartutloven hjemler idømmelse af bøde, kan bøden pålægges en juridisk person efter reglerne i kriminallov for Grønland.
  Stk. 2.  Ved overtrædelse af denne Inatsisartutlov, kan der ligeledes ske konfiskation efter kriminallovens regler. Konfiskation sker til fordel for Landskassen.

 

  § 68.  Ved udmåling af bøde skal der tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået økonomisk fordel. Det er en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv.
  Stk. 2.  Bøder, som idømmes efter denne Inatsisartutlov eller forskrifter fastsat i medfør af denne Inatsisartutlov, tilfalder Landskassen.

 

Kapitel 16

Ikrafttrædelse m.v.

 

  § 69.  Inatsisartutloven gælder ikke for forsvarsområdet Pituffik.

 

  § 70.  Denne Inatsisartutlov træder i kraft den 1. januar 2012.
  Stk. 2.  Samtidig ophæves landstingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet med senere ændringer.
  Stk. 3.  De hidtil gældende regler udstedt i henhold til den i stk. 2 nævnte landstingsforordning forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres i medfør af denne Inatsisartutlov.

 

 

Inatsisartutlov nr. 1 af 29. maj 2012 (Indsættelse af § 68, stk. 2 i den grønlandske lovtekst)[1] Indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Denne Inatsisartutlov træder i kraft den 1. juni 2012.

 

 

Inatsisartutlov nr. 10 af 27. november 2018 (Ændring som følge af, at KANUKOKA nedlægges)[2] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2019.
  Stk. 2.  De personer, der er udpeget af KANUKOKA som medlem eller suppleant til Klageudvalget vedrørende Miljøbeskyttelse, fortsætter i disse funktioner, indtil medlemskabet ophører efter Inatsisartutlovens almindelige regler.

 

 

Inatsisartutlov nr. 16 af 1. december 2021 (Præcisering af forholdet til råstoflovgivningen, ændring af sanktionsbestemmelser, udvidet adgang til affaldsimport, mulighed for at gribe ind over for hidtil uregulerede forureningstyper, udvidet adgang til at ændre eller tilbagekalde afgørelser m.v.)[3] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Denne Inatsisartutlov træder i kraft den 2. december 2021.

 

 

 

 

 

Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, den 15. februar 2022

 

 

Mette Skarregaard Pedersen

/

Karen Anne Arlerth

 

 

 

 



[1]Lovændringen vedrører § 68, stk. 2 i den grønlandske lovtekst.

[2] Lovændringen vedrører § 61, stk. 1.

[3] Lovændringen vedrører § 4, § 33, § 38, stk. 1-5, § 40 a, § 48, stk. 1 og 2, § 53, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, § 54 a, § 54 b, § 59 a, § 66, stk. 1-3.

Relationer
Sammenskrivning af

Hjemmelslov til