Gå til sidens indhold

Om Nalunaarutit.gl

Nalunaarutit.gl er Grønlands Selvstyres elektroniske lovsamling og kundgørelsesside

I lovsamlingen findes lovgivning, sammenskrivninger heraf, administrative forskrifter og internationale regler gældende i og for Grønland.

På kundgørelsessiden kundgøres Grønlands Selvstyres retsregler.

 

Indholdet i Nalunaarutit.gl

Nalunaarutit.gl er opdelt i 2 sider. En lovsamling og en kundgørelsesside.

Derudover er der tilknyttet et lovarkiv (link), hvor Grønlands Selvstyres lovgivning og administrative forskrifter ophævet før 1. januar 2010 findes.

 

Nedenfor redegøres nærmere for indholdet i disse sider.

 

Indholdet i Lovsamlingen

I lovsamlingen findes Grønlands Selvstyres lovgivning, rigslovgivning gældende for Grønland, og internationale regler gældende for Grønland.

Derudover findes de tilhørende administrative forskrifter, udstedt af henholdsvis Naalakkersuisut og den danske regering.

Og endelig findes også kommunale vedtægter, som udstedt med hjemmel i Inatsisartutlov, landstingslov, landstingsforordning eller Selvstyrets bekendtgørelse, hvis de finder umiddelbar anvendelse over for borgeren.

 

1) Grønlands Selvstyres lovgivning

I lovsamlingen findes Grønlands Selvstyres lovgivning og administrative forskrifter gældende pr. 1. januar 2010 og senere.

Grønlands Selvstyres lovgivning og administrative forskrifter ophævet før den 1. januar 2010 findes ikke i lovsamlingen, men findes i Selvstyrets Lovarkiv (link).

Hvis den retsregel du søger ikke findes i lovsamlingen eller lovarkivet, så tag kontakt til Nalunaarutit.gl på: nsninatsit@nanoq.gl.

 

2) Rigslovgivning gældende for Grønland

I lovsamlingen findes rigslovgivning samt den danske regerings bekendtgørelser gældende for Grønland pr. 1. januar 2023 og senere.

Indholdet i lovsamlingen følger indholdet i Statsministeriets ”Grønlandsk Lovregister”, som findes på Statsministeriets hjemmeside under fanen ”Statsministeriet” > ”Publikationer” (link).

 

Hvis indholdet af en rigsretsreglen ikke er indlæst i Nalunaarutit.gl endnu kan den findes:

 

1) Online på Lovtidende.dk (link), hvis retsreglen er kundgjort pr. 1. januar 2008 eller senere.

2) I den trykte udgave af Lovtidende, hvis retsreglen er kundgjort før 1. januar 2008.

3) I den trykte udgave af ”Nalunaarutit – Grønlandsk Lovsamling”, hvis den er kundgjort før 1. januar 2008. Her er reglen optrykt på dansk og grønlandsk.

4) Online på Retsinformation.dk (link). Dog kun hvis reglen også er gældende i Danmark.

 

Forarbejder til rigslovgivning findes online her:

 

1) Folketingstidende.dk (link).

2) Retsinformation.dk (link).

 

Oversættelsen af rigsretsregler

Oversættelsen af rigsretsregler fra dansk til grønlandsk varetages af Rigsombudsmanden i Grønland. Disse oversættelser indlæses i Nalunaarutit.gl.

Hvis der mangler en oversættelse på Nalunaarutit.gl, kan disse findes på Rigsombudsmandens hjemmeside (link), hvis reglen er kundgjort efter den 1. januar 2008.

 

3) Internationale regler gældende for Grønland

I lovsamlingen findes internationale regler gældende for Grønland pr. 1. januar 2023 og senere.

Indholdet i lovsamlingen følger indholdet i Statsministeriets ”Grønlandsk Lovregister”, som findes på Statsministeriets hjemmeside under fanen ”Statsministeriet” > ”Publikationer” (link). 

 

De internationale regler findes også på Retsinformation.dk (link).

 

Indholdet på Kundgørelsessiden

På kundgørelsessiden kundgøres Grønlands Selvstyres retsregler, dvs. Inatsisartutlove og Selvstyrets bekendtgørelser.

På kundgørelsessiden kundgøres ligeledes kommunale vedtægter, fastsat i medfør af Inatsisartutlov, landstingslov, landstingsforordning eller Selvstyrets bekendtgørelse, hvis de finder umiddelbar anvendelse over for borgeren.

Lovafdelingen i Formandens Departement kan tillade eller bestemme, at andre administrative forskrifter kundgøres på kundgørelsessiden.

 

Kravet om elektronisk kundgørelse er fastsat i ”Selvstyrets bekendtgørelse om elektronisk kundgørelse” (link).

 

Rigslovgivning og internationale regler kundgøres ikke på kundgørelsessiden, men kundgøres på Lovtidende.dk (link).

 

-----

 

Søgefunktionen

Søgefunktionen søger i:

 

1) Reglens titel.

2) Reglens populærtitel, hvis den har en.

3) Fritekstsøgning, dvs. indholdet i en regel.

 

-----

 

Særligt om Regelemner

Under filtret "Regelemner" er samtlige hovedlove og internationale regler gældende for Grønland opdelt i 23 hovedemner. Flere af hovedemnerne har også underemner.

Hensigten med regelemnerne er at skabe et overblik over gældende lovgivning og internationale regler. Derfor er det kun hovedlovene og internationale regler, der fremgår af regelemnerne.

Hovedemnerne svarer i store hele til de hovedemner, som Karnov bruger.

Se en oversigt over hoved- og underemner her (link).