Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om beskyttelse af miljøet
(Præcisering af forholdet til råstoflovgivningen, ændring af sanktionsbestemmelser, udvidet adgang til affaldsimport, mulighed for at gribe ind over for hidtil uregulerede forureningsty-per, udvidet adgang til at ændre eller tilbagekalde afgørelser m.v.)
§ 1
I Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 1 af 29. maj 2012 og Inatsisartutlov nr. 10 af 27. november 2018, foretages følgende ændringer:
1. § 4 affattes således:
” § 4. Inatsisartutloven omfatter ikke beskyttelse af miljøet, herunder regulering, tilsyn, beredskab og bekæmpelse, i forbindelse med aktiviteter omfattet af den grønlandske råstoflovgivning.”
2. § 33 affattes således:
” § 33. I alle sager i henhold til nærværende kapitel træffer Naalakkersuisut afgørelse efter forudgående høring af kommunalbestyrelsen, Landslægeembedet og Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland.”
3. § 38 affattes således:
” § 38. Det er forbudt at importere affald til Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Naalakkersuisut kan meddele tilladelse til affaldsimport, hvis det vurderes, at der findes tilstrækkelige håndteringsmuligheder i Grønland for den pågældende mængde og type af affald. Der kan ikke gives tilladelse til import med henblik på deponering, ligesom der ikke kan gives tilladelse til import af farligt affald.
Stk. 3. Eksport af affald må kun ske til lande omfattet af Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf.
Stk. 4. Naalakkersuisut kan udstede forbud mod en eksport af affald, hvis der er grund til at antage, at importlandet eller eventuelle transitlande ikke vil modtage affaldet.
Stk. 5. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om import og eksport af affald.”
4. Efter kapitel 7 indsættes:
”Kapitel 7 a
Anden forurening
§ 40 a. Naalakkersuisut kan fastsætte regler, udstede påbud eller forbud samt stille vilkår til forebyggelse og forhindring af forurening med energi, stoffer eller materialer, der stammer fra fra aktiviteter, som ikke omfattes af Inatsisartutlovens øvrige bestemmelser, medmindre disse aktiviteter er omfattet af anden lovgivning.”
5. Overskriften til kapitel 11 affattes således:
”Kommunikation og offentliggørelse”
6. § 48 affattes således:
” § 48. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler for kommunikation med borgere, offentliggørelse og inddragelse af offentligheden forud for godkendelser, tilladelser samt andre afgørelser og meddelelser efter Inatsisartutloven. Naalakkersuisut kan endvidere fastsætte regler om inddragelse af offentligheden ved udarbejdelse af planer på Inatsisartutlovens område.
Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at kommunikation med borgere samt offentliggørelse og inddragelse af offentligheden efter stk. 1 kan ske udelukkende digitalt.”
7. I § 53, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
”Samme underretningspligt gælder, hvis aktiviteten i øvrigt medfører forurening eller fare herfor, som er i strid med Inatsisartutloven eller regler fastsat i medfør heraf.”
8. Efter § 53, stk. 1, indsættes som nyt stykke:
” Stk. 2. Den, der har fået tildelt et areal eller har fået brugsret over et areal, skal straks underrette tilsynsmyndigheden, hvis der konstateres en forurening af arealet.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
9. Efter § 54 indsættes:
” § 54 a. Hvis en person eller en virksomhed ikke ønsker at afgive en oplysning til tilsynsmyndigheden, kan tilsynsmyndigheden, før sagen overgives til Grønlands Politi til videre efterforskning efter retsplejelov for Grønland, foretage nødvendige undersøgelser for den pågældendes regning til belysning af en mulig overtrædelse af Inatsisartutloven eller regler udstedt i medfør heraf.
§ 54 b. Ved udførelse af tilsyn eller indgreb efter reglerne i denne Inatsisartutlov kan tilsynsmyndigheden fotografere, kopiere eller medtage dokumenter samt medtage andre genstande. Kvittering for medtagne dokumenter og genstande skal udleveres. Dokumenter og genstande, der ikke bruges til analyse, skal tilbageleveres til virksomheden senest 14 hverdage efter kontrolundersøgelsen.”
10. Efter kapitel 13 indsættes:
”Kapitel 13 a
Andre bestemmelser
§ 59 a. Tilladelser, godkendelser og dispensationer efter denne Inatsisartutlov eller i medfør af tidligere regler om miljøbeskyttelse kan ændres eller tilbagekaldes, når hensynet til miljøet eller overholdelse af internationale aftaler gør det nødvendigt. En ændring eller en tilbagekaldelse skal så vidt muligt ledsages af en rimelig frist herfor.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for de godkendelser, der er omfattet af kapitel 5.”
11. § 66 affattes således:
” § 66. Bøde kan idømmes den, der:
1) Undlader at efterkomme anmodninger efter § 35, stk. 3, § 52 og § 54, stk. 1 og 2.
2) Undlader at give underretning efter § 53, stk. 1 og 2.
3) Undlader at indhente godkendelse efter § 19, stk. 1 og 3, § 31, stk. 2, § 32, stk. 1 og 2, og § 38, stk. 2.
4) Overtræder påbud, forbud eller vilkår efter § 16, § 17, stk. 1-3, §§ 20-23, § 25, § 30, § 36, stk. 4, § 38, stk. 4, § 40 a, § 49, stk. 5, § 50 og § 54, stk. 3.
5) Overtræder § 15, stk. 1 og 2, § 28, stk. 2, § 37, § 38, stk. 1 og 3, § 41, stk. 1, § 53, stk. 3, og § 64, stk. 1.
Stk. 2. Bøde kan idømmes den, der overtræder § 35, stk. 1, ved at frembringe, opbevare, transportere, behandle eller bortskaffe affald, der:
1) forvolder fare for andres sundhed, eller
2) forårsager forurening af luft, vand, is, fjeld eller jord.
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af § 10, § 18, § 19, stk. 4, § 27, § 34, § 36, stk. 3, § 38, stk. 5, § 40, § 40 a eller § 42, kan der fastsættes regler om bødeansvar.”
§ 2
Denne Inatsisartutlov træder i kraft den 2. december 2021.
Grønlands Selvstyre, den 1. december 2021
Múte Bourup Egede
Formanden for Naalakkersuisut
Sammenskrevet ved
-
PDF (0.13MB)
-
PDF (0.42MB)
-
PDF (0.13MB)
-
PDF (0.28MB)