Kapitel 1
Lovens formål og anvendelsesområde

 

§ 1. Landstingsloven skal medvirke til at beskytte Grønlands natur. Beskyttelsen skal ske på et økologisk bæredygtigt grundlag, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Stk. 2. Landstingsloven tilsigter især at:
1) beskytte den biologiske mangfoldighed, herunder gener, arter, levesteder og økosystemer,
2) udnyttelsen af de levende ressourcer sker på et økologisk bæredygtigt grundlag,
3) bevare og pleje landskabelige værdier,
4) sikre befolkningens mulighed for at kunne færdes og opholde sig i en righoldig natur, og
5) sikre, at internationale overenskomster på naturområdet i fornødent omfang implementeres i grønlandsk lovgivning.
Stk. 3. Landstingsloven skal desuden medvirke til at sikre, at:
1) udnyttelsen af de genetiske ressourcer fra vilde dyr, planter samt mikroorganismer, såvel på landjorden som i havet, og som tilhører det grønlandske samfund, kommer samfundet til gode, og
2) naturen og menneskets sundhed beskyttes i forbindelse med udnyttelse, brug og forvaltning af genetisk modificerede organismer.

 

§ 2. Landstingsloven gælder for land- og fiskeriterritoriet. Kapitel 7, 8, 12, 13, 14 og 15 indeholder bestemmelser, der kun gælder uden for by- og bygdezoner.

 

§ 3. Landstingsloven gælder for den vilde fauna bestående af pattedyr, fugle og andre dyr, der lever i den grønlandske natur.
Stk. 2. Landstingsloven gælder ikke for fisk eller muslinger, rejer, og andre hvirvelløse dyr, der lever i salt- og ferskvand, jf. dog § 5, stk. 1, nr. 6.
Stk. 3. Landstingsloven gælder for vilde planter, herunder vandplanter.

 

§ 4. Fastsættelse af regler om naturmæssig beskyttelse i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af ikke levende ressourcer, herunder mineralske råstoffer, omfattes ikke af landstingsloven. Regler herom fastsættes på grundlag af den lovgivning, der ligger til grund for meddelelse af bemyndigelse eller bevilling til sådanne aktiviteter, samt som led i den samlede myndighedsbehandling af disse.

 

Kapitel 2
Beskyttelse af pattedyr og fugle

 

§ 5. Landsstyret kan fastsætte regler til beskyttelse af pattedyr og fugle, herunder regler om:
1) Fredning af en art, en bestand eller dele af en bestand.
2) Regulering af fangst og jagt på baggrund af køn, alder og størrelse.
3) Fastsættelse af fangst- eller jagttider.
4) Forbud mod fangst og jagt i nærmere afgrænsede områder.
5) Fastsættelse af kvoter for fangst og jagt på pattedyr samt fugle i hele Grønland eller i nærmere afgrænsede områder.
6) Beskyttelse af pattedyrs og fugles fødegrundlag.
7) Vedtagelse af forvaltningsplaner.
8) Forbud mod færdsel i nærmere afgrænsede områder eller i en periode.
9) Forbud mod aktiviteter i nærmere afgrænsede områder eller i en periode.
Stk. 2. Landsstyret skal ved fastsættelse af regler om beskyttelse af pattedyr og fugle tilstræbe at sikre den bedst mulige succes for yngledygtigheden, herunder at disse dyr så vidt muligt har fred i yngletiden.
Stk. 3. Landsstyret skal høre Fangstrådet ved fastsættelse af regler om beskyttelse af pattedyr og fugle.

 

§ 6. Uanset at der er foretaget beskyttelse efter § 5, kan Landsstyret give tilladelse til fangst og jagt som led i en kortlægning af landets fangtsmæssige ressourcer eller som led i videnskabelige undersøgelser.
Stk. 2. Landsstyret kan pålægge personer, virksomheder eller institutioner med ret til at udnytte de i dette kapitel nævnte dyr og fugle at aflevere materiale fra nedlagte dyr og fugle til videnskabelige undersøgelser. Landsstyret kan ligeledes pålægge sådanne personer, virksomheder og institutioner at afgive oplysninger af enhver art om de nedlagte pattedyr og fugle til videnskabelige undersøgelser, eller til brug for den administrative forvaltning af fangst- og jagtområdet.

 

Kapitel 3
Beskyttelse af andre dyr

 

§ 7. Landsstyret kan fastsætte regler til beskyttelse af andre dyr end de i kapitel 2 nævnte, herunder for insekter og andre hvirvelløse dyr, herunder regler om:
1) Fredning af en art, en bestand eller dele af en bestand.
2) Forbud mod fangst og indsamling i hele Grønland eller i nærmere afgrænsede områder.
3) Fastsættelse af fangst- og indsamlingsmetoder.
4) Vedtagelse af forvaltningsplaner.
5) Forbud mod færdsel i nærmere afgrænsede områder eller i en periode.
6) Forbud mod aktiviteter i nærmere afgrænsede områder eller i en periode.

 

§ 8. § 6 finder tilsvarende anvendelse for de i dette kapitel nævnte dyr.

 

Kapitel 4
Beskyttelse af vilde planter

 

§ 9. Landsstyret kan fastsætte regler til beskyttelse af vilde planter, herunder regler om:
1) Fredning af en art, en bestand eller dele af en bestand.
2) Forbud mod indsamling af vilde planter i bestemte perioder eller i nærmere afgrænsede
områder.
3) Vedtagelse af forvaltningsplaner.
4) Forbud mod færdsel i nærmere afgrænsede områder eller i en periode.
5) Forbud mod aktiviteter i nærmere afgrænsede områder eller i en periode.

 

§ 10. Uanset at der er foretaget beskyttelse efter § 9, kan Landsstyret give tilladelse til indsamling af vilde planter som led i videnskabelige undersøgelser.

 

Kapitel 5
Fredning af landarealer samt ferske- og salte vande

Formål

 

§ 11. Landsstyret kan til varetagelse af de i § 1 nævnte formål, gennemføre fredning efter reglerne i dette kapitel, af landarealer og ferske- og salte vande, herunder fiskeriterritoriet.
Stk. 2. Ved fredninger skal det tilstræbes, at der så vidt muligt gennemføres en beskyttelse af nærmere afgrænsede økosystemer.

 

Rejsning af fredningssag

 

§ 12. Fredningssag kan rejses af Landsstyret, eller ved at vedkommende kommunalbestyrelse eller en forening, organisation eller lignende, der er anerkendt hertil af Landsstyret overfor Landsstyret fremsætter et fredningsforslag.
Stk. 2. En forening, organisation eller lignende efter stk. 1 kan anerkendes til at rejse en fredning, såfremt foreningen m.v. har hjemsted eller repræsentation i Grønland, har vedtægter for dens virke, og en medlemsliste.
Stk. 3. Forslag til fredning fremsat af en kommunalbestyrelse eller en forening, organisation eller lignende skal som minimum angive det ønskede fredningsområde, de tildelte brugsrettigheder, der vil blive påvirket af forslaget, samt en redegørelse for forslagets formål og baggrund.
Stk. 4. Landsstyret træffer afgørelse om, hvorvidt et fredningsforslag fremsat af en kommunalbestyrelse eller en forening, organisation eller lignende skal fremmes. Landsstyret underretter den kommunalbestyrelse, eller den forening, organisation eller lignende, der har fremsat forslaget, om afgørelsen.
Stk. 5. Landsstyrets afgørelser om at fremme en fredningssag kan ikke påklages.

 

Fredningssagens behandling

 

§ 13. Såfremt Landsstyret rejser en fredningssag eller træffer afgørelse om at fremme et fredningsforslag fremsat af en kommunalbestyrelse eller en forening, organisation eller lignende, underrettes offentligheden om fredningsforslaget gennem offentliggørelse i de landsdækkende medier, og i fornødent omfang ligeledes i lokale medier.
Stk. 2. De personer, selskaber, myndigheder, institutioner og organisationer m.v. , der har brugsrettigheder over arealer, der omfattes af forslaget, berørte kommunalbestyrelser samt foreninger og organisationer og lignende, som antages at have en væsentlig interesse i forslaget, underrettes særskilt om forslaget.
Stk. 3. I underretningerne efter stk. 1-2 fastsættes en frist på mindst 2 måneder for fremsættelse af eventuelle indsigelser og erstatningskrav. Fristen regnes fra den i stk. 1 nævnte offentliggørelse og den i stk. 2 nævnte underretning.
Stk. 4. Såfremt der ikke er fremsat krav om erstatning inden for den i stk. 3 fastsatte frist, kan der ikke på et senere tidspunkt gives erstatning som følge af tab på grund af fredningen.

 

Det endelige fredningsforslags retsvirkninger

 

§ 14. Fra det tidspunkt, den i § 13 nævnte underretning er kommet frem, må der ikke foretages noget, der kan hindre eller vanskeliggøre gennemførelsen af den påtænkte fredning.

 

Erstatningskrav

 

§ 15. Landsstyret bemyndiges til ved ekspropriation at erhverve ejendom, der er nødvendig til gennemførelse af fredning efter denne landstingslov. Ekspropriation sker efter reglerne i landstingslov om ekspropriation.

 

Fredningens gennemførelse og offentliggørelse

 

§ 16. Efter udløbet af den i § 13 nævnte frist træffer Landsstyret afgørelse om, hvorvidt fredningen skal gennemføres. Afgørelse om fredning skal indeholde bestemmelser om følgende:
1) Fredningens formål.
2) Fredningens omfang.
3) Nærmere fredningsbestemmelser.
4) Eventuelle foranstaltninger brugerne eller vedkommende kommunalbestyrelse skal træffe til fredningens gennemførelse.
5) Tilsyn med overholdelse af fredningens bestemmelser.
6) Gennemførelse af eventuelle plejeforanstaltninger.
7) Dispensation fra fredningsbestemmelserne.
8) Udarbejdelse af forvaltningsplan.
Stk. 2. Landsstyrets afgørelse efter stk. 1 offentliggøres snarest muligt i de landsdækkende medier og i fornødent omfang ligeledes i lokale medier. Landsstyret underretter særskilt de i § 13, stk. 2 nævnte personer, myndigheder, foreninger og organisationer og lignende.

 

Ophævelse og ændring af fredninger

 

§ 17. Ophævelse eller ændring af en fredning, der er gennemført efter lovens ikrafttræden, sker efter samme fremgangsmåde som for gennemførelse af en fredning.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for fredninger gennemført af Landsstyret før lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Kommunale fredninger, der er gennemført før lovens ikrafttræden med Landsstyrets godkendelse, kan ophæves, såfremt Landsstyret meddeler samtykke hertil. Andre kommunale fredninger kan ophæves af vedkommende kommunalbestyrelse, der underretter Landsstyret herom. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at orientere offentligheden om ophævelse af kommunale fredninger.
Stk. 4. Landsstyret kan træffe afgørelse om at iværksætte plejeforanstaltninger i forbindelse med en fredning gennemført før eller efter denne landstingslovs ikrafttræden, uden at følge den i stk. 1 nævnte procedure.

 

Klage over fredninger

 

§ 18. Landsstyrets afgørelse om ikke at fremme en fredning, samt Landsstyrets afgørelse efter § 16, kan påklages til det i § 55, stk. 1 nævnte klageudvalg.
Stk. 2. Klageberettigede er
1) brugere, der skal have afgørelsen tilsendt, jf. § 16, stk. 2, 2. pkt.,
2) kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, og
3) de i § 12, stk. 1 anerkendte foreninger, organisationer eller lignende, hvis interesser berøres af forslaget.
Stk. 3. § 55, stk. 4-6 finder tilsvarende anvendelse.

 

Kapitel 6
Naturskabte objekter

 

§ 19. Naturskabte objekter af botanisk, zoologisk eller geologisk art, der er af videnskabelig eller udstillingsmæssig enestående værdi, herunder fossiler, jordlag eller islag med indlejret drivtømmer, knoglemateriale, samt meteoritter, tilhører det grønlandske samfund.
Stk. 2. Fund af naturskabte objekter omfattet af stk. 1 skal anmeldes eller afleveres til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.

 

§ 20. Landsstyret kan fastsætte regler til beskyttelse af naturskabte objekter.

 

Kapitel 7
Beskyttede naturtyper i det åbne land

 

§ 21. Følgende naturtyper uden for by- og bygdezoner er beskyttede således, at der ikke må foretages ændring i deres tilstand:
1) Saltsøer og saltholdige søer.
2) Varme kilder.
Stk. 2. Aktiviteter i forbindelse med indvinding af drikkevand er undtaget fra forbudet i stk. 1.

 

§ 22. Landsstyret kan fastsætte regler, som beskriver og afgrænser de naturtyper, der er nævnt i § 21.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om registrering af de naturtyper, der er nævnt i § 21.

 

§ 23. Landsstyret kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i § 21.

 

§ 24. Landsstyret kan fastsætte regler om, at andre naturtyper end de i § 21 nævnte, skal være beskyttede. Landsstyret kan i den forbindelse fastsætte regler, som beskriver og afgrænser sådanne naturtyper, samt om registreringen af disse.

 

Kapitel 8
Beskyttelseslinier i det åbne land

 

§ 25. Uden for by- og bygdezoner må der indenfor en afstand af 100 meter fra nedennævnte naturtyper, ikke placeres bebyggelse, foretages beplantning, ske opdyrkning og dræning eller foretages andre former for ændringer i terrænet:
1) Saltsøer og saltholdige søer.
2) Elve.
3) Varme kilder.
Stk. 2. Ved elve, jf. stk. 1, nr. 2, forstås alene elve, som er levested for ørreder.
Stk. 3. Aktiviteter i forbindelse med indvinding af drikkevand er undtaget fra forbudet i stk. 1.

 

§ 26. Udenfor by og bygdezoner må der indenfor en afstand af 100 meter fra kystlinien ikke placeres bebyggelse, foretages beplantning, ske opdyrkning og dræning eller foretages andre former for ændringer i terrænet.

 

§ 27. Landbrugsaktiviteter er undtaget fra reglerne i §§ 25 og 26.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om, at §§ 25 og 26 ligeledes skal gælde for landbrugsaktiviteter.

 

§ 28. Aktiviteter, der hjemles i råstofloven, er undtaget fra reglerne i §§ 25 og 26.

 

§ 29. Placering af enkeltliggende fangst- og overlevelseshytter er ikke omfattet af forbudet i § 26.

 

§ 30. Fritids-og turisthytter kan uanset forbudet i §§ 25 og 26 placeres nærmere end 100 meter fra de nævnte naturtyper og fra kystlinien, såfremt dette bestemmes i en frilandsplan.
Stk. 2. Det kan i en kommunal vedtægt eller i en frilandsplan bestemmes, at fritids- og turisthytter skal placeres i en større afstand end 100 meter fra de i §§ 25 og 26 nævnte naturtyper og kystlinien.

 

§ 31. Landsstyret kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i §§ 25 og 26.

 

§ 32. Landsstyret kan fastsætte regler om, at andre naturtyper uden for by- og bygdezoner end de i §§ 25 og 26 nævnte, skal have beskyttelseslinier.

 

Kapitel 9
Udsætning, hold, indførsel og udførsel m.v. og handel med vilde dyre- og plantearter

Udsætning og hold m.v.

 

§ 33. Dyr, planter og mikroorganismer, der ikke forekommer naturligt vildtlevende i Grønland, må ikke udsættes eller opdrættes i naturen. Landsstyret kan på baggrund af en naturkonsekvensvurdering, svarende til den i § 41 nævnte, give tilladelse til udsætning og opdræt. Landsstyret kan i forbindelse med en tilladelse fastsætte vilkår til beskyttelse af naturen.
Stk. 2. Forbudet i stk. 1 omfatter ligeledes vilde dyr fra udlandet, hvor arten allerede forekommer naturligt vildtlevende i Grønland. Landsstyret kan på baggrund af en konsekvensvurdering, svarende til den i § 41 nævnte, give tilladelse til udsætning og opdræt af sådanne dyr. Landsstyret kan i forbindelse med en tilladelse fastsætte vilkår til beskyttelse af naturen.
Stk. 3. Landsstyret kan gennemføre foranstaltninger med henblik på at udrydde de i stk. 1 nævnte dyr, plantearter og mikroorganismer, hvis de er udsat uden tilladelse, indslæbt, eller har spredt sig på naturlig måde, og de skønnes at udgøre en risiko for de naturligt forekommende vilde dyr, planter og mikroorganismer.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte regler med henblik på at hindre indslæbning af de i stk. 1 nævnte arter.
Stk. 5. Flytning og udsætning af vilde dyrearter fra et sted til et andet sted i Grønland kan kun ske med godkendelse fra Landsstyret.
Stk. 6. Landsstyret kan fastsætte regler om flytning og udsætning af vilde planter fra et sted til et andet sted i Grønland.

 

§ 34. Hold af vilde grønlandske pattedyr og fugle i indhegnede områder kan kun ske med godkendelse fra Landsstyret.

 

Indførsel og udførsel m.v.

 

§ 35. Landsstyret kan fastsætte regler med henblik på at regulere udnyttelsen af vilde dyre- og plantearter, samt dele og produkter af disse, herunder regler om indførsel, udførsel, handel, konservering, registrering og mærkning. Reglerne kan omfatte arter, der stammer fra Grønland og fra udlandet.

 

Handel og besiddelse

 

§ 36. Handel med totalfredede dyre- og plantearter, eller dele heraf, er ikke tilladt. Landsstyret kan dog i særlige tilfælde gøre undtagelse fra dette forbud.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om besiddelse m.v. af totalfredede dyre- og plantearter, samt dele heraf, herunder regler om:
1) Afleveringspligt af dødfundne eksemplarer af totalfredede dyrearter, eller dele heraf.
2) Afleveringspligt i andre tilfælde end de i nr. 1 nævnte tilfælde, herunder de tilfælde hvor en person nødtvunget har aflivet et totalfredet dyr for at afværge dyrets smerter på grund af sygdom eller kvæstelse.
3) Pligt til indrapportering af fund af selvdøde, eller aflivede eksemplarer af totalfredede dyrearter.

 

Kapitel 10
Genetiske ressourcer

 

§ 37. Erhvervelse, indsamling eller brug af grønlandske genetiske ressourcer, herunder dele af ressourcerne, eller udførsel af sådanne ressourcer eller dele heraf fra Grønland, er ikke tilladt, medmindre der foreligger en tilladelse fra Landsstyret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke erhvervelse, indsamling, brug eller udførsel, der respekterer de øvrige bestemmelser i loven og finder sted
1) med henblik på direkte brug eller fortæring, eventuelt i forarbejdet stand, herunder i erhvervsmæssigt øjemed,
2) i et ikke-erhvervsmæssigt privat og personligt øjemed.
Stk. 3. I en tilladelse efter stk. 1 kan der fastsættes vilkår, der skønnes nødvendige til sikring af, at en rimelig andel af udbyttet ved forsknings- og erhvervsmæssig udnyttelse af de i stk. 1 nævnte ressourcer tilfalder det grønlandske samfund, herunder eventuelt de særligt berørte lokalsamfund.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte regler om undersøgelse og udnyttelse af Grønlands genetiske ressourcer.

 

Kapitel 11
Genetisk modificerede organismer

 

§ 38. Genetisk modificerede organismer er ikke tilladt i Grønland. Dette gælder dog ikke import og anvendelse af sådanne organismer, der indgår i lægemidler, vacciner, transplantationsmateriale og medicinsk udstyr af enhver art, samt organismer, der anvendes i fødevareproduktionen ved denne landstingslovs ikrafttræden.
Stk. 2. Ved genetisk modificerede organismer forstås planter, dyr, mikroorganismer, cellekulturer og virus, hvori der forekommer nye sammensætninger af det genetiske materiale, som ikke opstår på naturlig måde.
Stk. 3. Landsstyret kan meddele forudgående dispensation fra stk. 1. Dispensation meddeles på grundlag af en risikovurdering, foretaget efter anerkendte metoder. Landsstyret fastsætter nærmere betingelser for dispensation.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte regler om genetisk modificerede organismer, herunder om import, eksport, udsætning, markedsføring og fremstilling af sådanne organismer.
Stk. 5. Landsstyret kan fastsætte regler om undersøgelse af brugen af genetisk modificerede organismer i fødevareproduktionen, herunder regler om undersøgelse af den anvendelse, der er sket før landstingslovens ikrafttræden.

 

Kapitel 12
Færdsel og ophold i naturen

 

§ 39. Alle har adgang til at færdes og opholde sig i naturen.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for områder, hvor der i fredningsbestemmelser eller på anden måde er fastsat begrænsninger for almenhedens adgang til færdsel og ophold.
Stk. 3. Alle, der færdes eller opholder sig i naturen, skal optræde hensynsfuldt og med omtanke for naturens værdier.
Stk. 4. Der må ikke ske forurening af naturen i form af bemaling af klipper eller lignende.
Stk. 5. Landsstyret kan fastsætte regler om adgang til færdsel og ophold i naturen, herunder regler om anvendelse af motoriserede befordringsmidler.
Stk. 6. Landsstyret kan fastsætte regler om, at arrangører af ture har pligt til at anvende guider med kendskab til den grønlandske natur og lovgivning om beskyttelse af naturen, i forbindelse med gennemførelse af turistarrangementer.

 

Kapitel 13
Naturpleje og naturgenopretning

 

§ 40. Landsstyret kan fastsætte regler om naturgenopretning og naturpleje for områder, der ikke er fredede.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler til beskyttelse af den eksisterende landskabsstruktur, herunder vegetation og jordlag i nærmere afgrænsede områder.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om friholdelse for landbrugsaktiviteter af nærmere afgrænsede områder i nuværende som fremtidige landbrugsområder.
Stk. 4. Landstyret kan fastsætte regler om forvaltningsplaner for de i stk. 1 nævnte områder.

 

Kapitel 14
Naturkonsekvensvurdering

 

§ 41. Den, som planlægger at opføre større bygge- og anlægsarbejder eller at etablere virksomheder i øvrigt, der i væsentlig grad vil kunne medføre ændring af landskabets eller fjord- og havområders karakter eller væsentligt vil kunne påvirke naturen, herunder vilde dyr og planter, skal før iværksættelse af projektet foretage en naturkonsekvensvurdering. Her skal der redegøres for planerne for projektet samt hvilke konsekvenser, projektet anses at have for landskabet eller fjord- og havområdet og naturen.
Stk. 2. Landsstyret kan, hvor de i stk. 1 nævnte projekter antages at medføre væsentlig skade på landsskabet eller naturen, træffe afgørelse om, at projektet ikke må gennemføres. Landsstyret kan endvidere træffe afgørelse om, at gennemførelse af et efter stk. 1 forelagt projekt kun kan gennemføres, såfremt de af Landsstyret fastsatte vilkår til beskyttelse af landsskabet eller fjord- og havområdet og naturen følges.

 

§ 42. Aktiviteter, der hjemles i råstofloven, er undtaget for kravene i § 41, stk. 1.

 

§ 43. Landsstyret fastsætter regler om naturkonsekvensvurderinger.

 

Kapitel 15
Friluftsreklamer

 

§ 44. Uden for bymæssig bebyggelse må reklamer og propagandaskilte ikke anbringes i fri luft, medmindre de er anbragt i umiddelbar tilknytning til den næringsdrift eller virksomhed, som de vedrører. Anvendelse af friluftsreklamer i forbindelse med midlertidige arrangementer m.v. af maksimalt to uges varighed er ikke omfattet af dette forbud.
Stk. 2. Opsatte friluftsreklamer i forbindelse med midlertidige arrangementer m.v., skal fjernes straks efter arrangementets afslutning, af den, som har opsat disse.
Stk. 3. Landsstyret kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.

 

Kapitel 16
Administration m.v.

Kommunernes kompetence

 

§ 45. Landsstyret kan pålægge en eller flere kommunalbestyrelser eller samtlige kommunalbestyrelser at varetage nærmere afgrænsede områder, som påhviler Landsstyret efter denne landstingslov.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes varetagelse af opgaver efter stk. 1.

 

§ 46. Landsstyret kan bestemme, at det i § 52 nævnte tilsyn eller nærmere afgrænsede områder heraf, skal udøves af en kommunalbestyrelse, flere kommunalbestyrelser eller samtlige kommunalbestyrelser.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om udøvelsen af tilsynet i henhold til stk. 1, herunder i regler der udstedes efter loven.

 

§ 47. Kommunale vedtægter fastsat efter denne landstingslov skal stadfæstes af Landsstyret.

 

§ 48. Landsstyret registrerer eksisterende kommunale vedtægter, der indeholder naturbeskyttelsesmæssige bestemmelser, på baggrund af kommunalbestyrelsernes indberetning. Oplysningerne skal indsendes til Landsstyret senest 1 år efter denne lovs ikrafttrædelse efter nærmere anvisning fra Landsstyret.

 

Internationale forpligtelser

 

§ 49. Landsstyret kan fastsætte regler til opfyldelse af Grønlands forpligtelser i henhold til internationale overenskomster om naturbeskyttelse.

 

Naturbeskyttelsesråd

 

§ 50. Landsstyret kan nedsætte et naturbeskyttelsesråd, som er rådgivende for Landsstyret i spørgsmål inden for landstingslovens område. Landsstyret træffer afgørelse om rådets sammensætning m.v.

 

Gebyrer

 

§ 51. Landsstyret kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes omkostninger ved administrationen af landstingsloven.

 

Kapitel 17
Tilsyn m.v.

Tilsyn

 

§ 52. Landsstyret påser overholdelsen af denne landstingslov og regler, udstedt efter landstingsloven. Landsstyret påser ligeledes overholdelsen af fredningsbestemmelser udstedt efter landstingsloven.

 

Berigtigelse af ulovlige forhold

 

§ 53. Det påhviler den til enhver tid værende indehaver af en brugsrettighed at berigtige et ulovligt forhold.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan meddele indehaveren af en brugsrettighed påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

 

Adgang til ejendommem.v.

 

§ 54. Myndighederne efter loven eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har uden retskendelse, men så vidt muligt efter forudgående varsel til indehaveren af en brugsrettighed, adgang til ejendomme og udendørs arealer m.v, som indehaveren af brugsrettigheden har rådighed over, for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne landstingslov.
Stk. 2. Politiet yder nødvendig bistand til at benytte adgangsretten efter stk. 1.

 

Kapitel 18
Klage og søgsmål

Klage

 

§ 55. Landsstyret nedsætter et Naturklageudvalg. Afgørelser i henhold til landstingsloven eller regler udstedt efter landstingsloven kan påklages til Naturklageudvalget.
Stk. 2. Klageberettiget er
1) den, til hvem afgørelsen er rettet,
2) enhver, der må antages at have en individuel eller væsentlig interesse i sagens udfald.
Stk. 3. For klager i fredningssager gælder reglerne i § 18.
Stk. 4. Klagefristen er 6 uger fra den dag, beslutningen er meddelt den, som afgørelsen er rettet til.
Stk. 5. Klageudvalgets afgørelser er endelige.
Stk. 6. Landsstyret kan fastsætte regler om offentliggørelse af klageudvalgets afgørelser.

 

§ 56. En klage har opsættende virkning for godkendelser, tilladelser, påbud eller forbud, indtil klageudvalgets afgørelse foreligger, eller klageudvalget bestemmer andet.
Stk. 2. Den myndighed, der træffer afgørelse om forbud eller påbud, kan dog, når særlige grunde taler herfor, samtidig med påbudet eller forbudet bestemme, at dette skal efterkommes uanset klage. Uanset om denne beslutning påklages, skal påbudet eller forbudet efterkommes, indtil klagemyndigheden bestemmer andet.

 

§ 57. Såfremt udnyttelsen af en godkendelse eller tilladelse efter landstingsloven eller regler udstedt i medfør af denne forudsætter udførelse af bygge- og anlægsarbejder, må sådanne arbejder ikke påbegyndes før udløbet af den i § 55, stk. 3 nævnte klagefrist.
Stk. 2. Landsstyret kan under særlige omstændigheder og efter begæring meddele tilladelse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder inden klagefristens udløb. Denne tilladelse kan ikke påklages.

 

§ 58. Landsstyret fastsætter regler om Naturklageudvalget, herunder regler om udvalgets sammensætning, sekretariatsbetjening, honorering af udvalgets medlemmer m.v.

 

Søgsmål

 

§ 59. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter landstingsloven eller de regler, der udstedes efter landstingsloven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

 

Kapitel 19
Sanktioner m.v.

 

§ 60. Det kan medføre bøde at:
1) overtræde de i § 14, § 19, § 21, §§ 25 og 26, § 33, stk. 1-2, § 36, stk. 1, § 37, stk. 1, § 38, stk.1, § 39, stk. 4, § 44, stk. 1-2 og § 57, stk. 1 fastsatte forbud,
2) tilsidesætte de i § 33, stk. 1, § 37, stk. 3, § 38, stk. 3 og § 41 stk. 2 fastsatte vilkår,
3) undlade at efterkomme påbud meddelt efter § 6, stk. 2 og § 53, stk. 2,
4) undlade at indhente eller indsende de i § 33, stk. 5, § 34 og § 41 stk. 1 krævede godkendelser og vurderinger,
5) undlade at efterkomme anmeldelses- eller afleveringspligten i § 19, stk. 2, og
6) handle i strid med de i § 16, stk. 1 fastsatte fredningsbestemmelser.
Stk. 2. I forskrifter udstedt efter loven kan det fastsættes, at overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne kan medføre bøde.
Stk. 3. Kriminallovens § 116 om konfiskation finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. For overtrædelser, der begåes af aktieselskaber, anpartsselskaber eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af Grønlands Hjemmestyre, en kommune eller et kommunalt fællesskab, kan der pålægges den pågældende myndighed, kommune eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Stk. 5. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

 

§ 61. Landsstyret bestemmer, hvad der skal ske med dyr og andre levende organismer samt planter, herunder dele og produkter heraf, der er konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af landstingsloven eller af regler udstedt efter landstingsloven.

 

§ 62. Hvis dyr eller andre levende organismer samt planter, herunder dele og produkter heraf, naturskabte objekter og andet materiale er indført eller udført i strid med regler, der er udstedt efter denne landstingslov, skal udgifter til opbevaring m.v. og til transport af varerne tilbage til oprindelses- eller afsenderlandet efter påkrav fra Landsstyret bæres af den, der har transporteret dem til eller fra Grønland, eller af den, for hvem varerne er indført eller udført, eller som varerne er bestemt for.

 

§ 63. Landsstyret kan i forbindelse med overtrædelse af landstingsloven eller af regler udstedt efter landstingsloven tilbagekalde tilladelser og godkendelser, der er givet efter denne landstingslov eller regler udstedt efter landstingsloven.
Stk. 2. Landsstyret kan ved behandling af ansøgninger om tilladelser eller godkendelser efter denne landstingslov eller regler udstedt efter landstingsloven, lægge vægt, på om der er risiko for at ansøgeren vil overtræde landstingsloven eller regler udstedt efter landstingsloven.

 

Kapitel 20
Ikrafttrædelse m.v.

 

§ 64. Landstingsloven træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2. Samtidig ophæves landstingslov nr. 11 af 12. november 1980 om naturfredning i Grønland, dog ikke §§ 15 og 16 om nationalparken i Nord- og Østgrønland.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om nationalparken i Nord- og Østgrønland, hvorved §§ 15 og 16 i landstingslov nr. 11 af 12. november 1980 om naturfredning i Grønland samtidig ophæves.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af den i stk. 2 nævnte landstingslov forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves i medfør af denne eller anden landstingslov.

 

§ 65. Gældende kommunale vedtægter, der regulerer forhold omfattet af nærværende landstingslov, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres.

Grønlands Hjemmestyre, den 18. december 2003

Hans Enoksen

/

Kaj Kleist