Hjemmestyrets bekendtgørelse om fredning af Arnangarnup Qoorua, Maniitsoq kommune, Vestgrønland
I henhold til § 4 og § 19 i landstingslov nr. 11 af 12. november 1980 om naturfredning i Grønland fastsættes:
§ 1. Et landområde i Angujaartorfiup Nunaa beliggende omkring Arnangarnup Qoorua inden for en grænse mellem positionen 66°30'N/51°37'V, 66°29'N/51°37W kotepunkt 1040 m, kotepunkt 949 m, positionen 66°27'N/51°20'V og positionen 66°32'N/51°07'V udlægges som fredet område på grund af sin landskabelige skønhed samt sin kulturelle og videnskabelige betydning (jf. kortbilag 1).
Stk. 2. I det i stk. l nævnte område er alt planteog dyreliv fredet hele året.
Stk. 3. Ruiner, grave og andre jordfaste fortidsminder er fredede og må ikke beskadiges eller ændres på nogen måde.
Stk. 4. Al indsamling af planter, gevirer, kranier og oldsager er forbudt.
§ 2. Færdsel i det fredede område kan alene ske til fods.
§ 3. Ved ophold i det fredede område må teltslagning og lignende ikke finde sted uden for de dertil anviste arealer (jf. kortbilag 2).
Stk. 2. Det er forbudt at anvende nogen form for plantevækst til brændsel.
Stk. 3. Brug af åben ild i øvrigt er ikke tilladt nærmere end 50 m fra pilekrat og anden skovlignende vækst.
§ 4. Det er forbudt at henkaste, anbringe, nedgrave eller på anden måde efterlade materiale, som er bragt ind i det fredede område.
§ 5. Landsstyret kan, efter samråd med Maniitsoq kommunalbestyrelse meddele dispensation fra bestemmelserne i §§ 1-4.
§ 6. Uanset bestemmelserne i nærværende bekendtgørelse kan der i det fredede område i medfør af lov nr. 844 af 21. december 1988 om råstoffer m.v. i Grønland gives tilladelse til forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer.
§ 7. For overtrædelse af reglerne i §§ 1-4 i denne bekendtgørelse kan der idømmes bøde.
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. december1989 og samtidig ophæves Fredningskundgørelse af 2. oktober 1984 om fredning af Angujaartorfiup Nunaa.
Grønlands Hjemmestyre, den 20. oktober 1989
Jonathan Motzfeldt
/
Aqigssiaq Møller
kortbilag 1 - 2
-
JPG (0.08MB)