Inatsisartutlov om ændring af landstingslov om forvaltning af skatter
(Indberetningspligter for finansielle institutter samt mellemmænd)
§ 1
I landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter jf. Selvstyrets lovbekendtgørelse nr. 11 af 3. november 2021, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 56 af 25. november 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 35 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter 1. pkt.:
“Endvidere kan indberetspligten omfatte oplysninger om, hvorvidt der foreligger en gyldig egenerklæring, og om kontoen er en fælles konto og i givet fald antallet af fælles kontohavere.”
2. § 35 a, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., som bliver til 3. pkt., affattes således:
“For så vidt angår kontohavere, som er enheder med en eller flere kontrollerende personer, kan indberetningspligten tillige omfatte tilsvarende oplysninger vedrørende enhver sådan kontrollerende person såvel som den eller de roller, i kraft af hvilken eller hvilke den pågældende er en kontrollerende person i enheden.”
3. I § 35 a, stk. 1, nr. 2, affattes således:
“2) Kontotype og kontonummer, eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke forefindes.”
4. I § 35 a, stk. 1, nr. 7, indsættes som 2. pkt.:
“For så vidt angår andele i egenkapital, der besiddes af en investeringsenhed, som er en juridisk ordning, kan indberetningen tillige omfatte oplysning om den eller de roller, i kraft af hvilken eller hvilke personen, der skal indberettes om, er indehaver af andele i egenkapital.”
5. § 66 a, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
“Naalakkersuisut kan derudover fastsætte regler om, at en mellemmand, som påberåber sig en fritagelse fra indberetningspligt efter regler udstedt i medfør af 1. pkt., skal notificere sine klienter herom.”
6. I § 66 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:“
Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at indberetningspligtige mellemmænd og relevante skatteydere skal indsamle oplysninger om skatteregistreringsnumre på dem, de skal indberette om.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
7. § 68 a, stk. 3, ophæves.
§ 2
Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2026.
Grønlands Selvstyre, den 17. november 2025
Jens-Frederik Nielsen (sign.)
Formanden for Naalakkersuisut
Ændrer i
-
PDF (0.15MB)
-
PDF (0.2MB)