21. oktober 2007 EM 2007/37
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg
vedrørende
Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik
Afgivet til forslagets 2. behandling
Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Kristian Jeremiassen, Atassut, formand
Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut næstformand
Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut
Landstingsmedlem Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne
Udvalget har efter 1. behandlingen under EM 2007 den 3. oktober 2007 gennemgået lovforslaget og har følgende bemærkninger:Forslagets indhold
Loven skal sikre, at universitetet, læreruddannelsen, socialrådgiveruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen, journalistuddannelsen og Inerisaavik kan integreres i samme organisation.
Høring
Lovforslaget har været i høring fra den 15. maj 2007 til den 19. juni 2007. Vedrørende høringens parter henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Udvalget har bemærket, at de studerendes organisationer KIK og Avalak ikke er blevet hørt om lovforslaget. Landsstyremedlemmet for Familie, Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har under et samråd den 18. oktober 2007 oplyst, at Direktoratet straks efter 1. behandlingen af EM2007/37 har sendt lovforslaget i høring i såvel KIK som Avalak (bilag 1 og 2). Udvalget har efterfølgende fået oplyst, at der ved høringsfristens udløb den 19. oktober 2007 ikke er indkommet høringssvar.
Møder
Udvalget har under EM2007 holdt møder med IMAK, Inerisaavik, Ilinniarfissuaq og Ilisimatusarfik for at høre deres holdninger til lovforslaget. Udvalget har desuden besøgt det næsten indflytningsklare Ilimmarfik. Endelig har Udvalget holdt møde med Landsstyremedlemmet for Familie, Kultur, Uddannelse og Kirke og har haft denne i samråd den 18. oktober 2007 (bilag 1 og 2).
Udvalgets behandling af forslaget
Udvalget konstaterer, at et flertal af partierne, bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit støttede intentionen bag lovforslaget ved 1. behandlingen. En mindretal bestående af Demokraterne forholdt sig skeptiske til forslaget som helhed.
Udvalget ser positivt på intentionen om at skabe en styrelseslov, der skal skabe rammerne indenfor hvilke, de nævnte uddannelser skal fungere. Udvalget konstaterer, at der er tale om lovgivning på et omfattende område af stor betydning for fremtidens uddannelser i Grønland. Det er derfor afgørende vigtigt, at alle berørte parter inddrages i planlægningen, og ingen forhastet lovgivning vedtages.
Til brug for udvalgsbehandlingen har Udvalget modtaget kopi af svarene på de spørgsmål, som Demokraterne stillede under 1. behandlingen i Landstingssalen (bilag 3).
Udvalgets bemærkninger til forslaget
Udvalget har i forbindelse med udvalgsbehandlingen gennemgået det indkomne materiale og har drøftet en række problematikker, som her vil blive gennemgået i nedenstående rækkefølge:
1) Ilisimatusarfiks bestyrelses sammensætning
2) Interim-ordning
3) Synergieffekter
4) Forskningsbasering
5) Inerisaaviks opgaver vedrørende folkeskolen
6) Universitetets ledelse1) Ilisimatusarfiks bestyrelses sammensætning
Udvalget har bemærket, at der fra Landsstyrets side lægges op til en ændring af Ilisimatusarfiks øverste styrelsesniveau fra et valgt universitetsråd til en bestyrelse. Udvalget anerkender, at bestyrelsesmodellen harmonerer med grundholdningen om, at uddannelsessystemet skal have åbne relationer til det omgivende samfund.
Udvalget har noteret den af Ilisimatusarfik fremsatte model for udpegning og sammensætning af bestyrelsen (bilag 4).
Udvalget har drøftet henholdsvis Landsstyrets og Ilisimatusarfiks forslag om udpegning af de seks udefrakommende medlemmer til bestyrelsen.
Et enigt udvalg indstiller, at de af Landsstyret udpegede bestyrelsesmedlemmer skal udpeges efter en ikke-bindende indstilling fra Ilisimatusarfik. Landsstyret indstilles til at udarbejde et ændringsforslag i overensstemmelse hermed.
2) Interim-ordning
Ilisimatusarfiks hovedanbefaling til Udvalget på et møde den 9. oktober 2007 er, at der i lovforslaget indskrives en interim-ordning med en tidshorisont på 5-6 år for at sikre et tilstrækkeligt faglig niveau på alle områder og dermed sikre en fremtidssikret universitetslov på rette grundlag (bilag 4).
Landsstyremedlemmet oplyste under samrådet, at Landsstyret ikke finder, at en interim-ordning i en længere årrække er hensigtsmæssig i forhold til, at Ilisimatusarfik integrerer en række nuværende institutioner og uddannelser. Landsstyret finder, at den foreslåede interim-ordning er en fastlåsning af den eksisterende styrelse, hvor de nye uddannelser, herunder forskere, undervisere og studerende ved disse, bliver uden repræsentation i de styrende organer. Landsstyret frygter, at en sådan løsning vil hindre integration af de nye uddannelser i Ilisimatusarfik. Skal integrationen lykkes, må alle uddannelser, forskere, undervisere og studerende være lige, og styrelsen af Ilisimatusarfik må ske efter demokratiske principper om ligeværd og rummelighed (bilag 1 og 2)
Et udvalgsflertal bestående Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit støtter Landsstyrets forslag.
Et mindretal bestående af Demokraterne er enig med Ilisimatusarfik om behovet for, at der i lovforslaget indskrives en interim-ordning med en tidshorisont på 5-6 år for at sikre et tilstrækkeligt faglig niveau på alle områder og dermed sikre en fremtidssikret universitetslov på rette grundlag.
3) Synergieffekter og besparelser
Landsstyret antager, at ved at gøre de professionsrettede uddannelser forskningsbaserede, bliver studie- og forskningsmiljøet større og bredere, og der opnås faglige synergieffekter samt stordriftsfordele. Udvalget har dog noteret sig, at flere høringsparter påpeger, at sammenlægningen sandsynligvis skaber merudgifter på kort sigt, mens synergieffekter ved administrative sammenlægninger og samlæsning først vil opstå på længere sigt. Desuden vil flere studerende give behov for flere hold, hvilket helt automatisk vil presse udgifterne i vejret. Udvalget savner derfor en reel beskrivelse af forslagets økonomiske konsekvenser, samt oplysninger om, hvordan synergieffekten ved at samle flere uddannelsesinstitutioner forventes udmøntet.
Udvalget noterer sig, at Økonomidirektoratet i sit høringssvar har anmodet om, at der indarbejdes yderligere beregninger og beskrivelser af de økonomiske synergieffekter. Dette er dog ikke sket. Ikke desto mindre har Økonomidirektoratet i sit 3. høringssvar kun angivet behov for mindre ændringer og havde herefter ikke yderligere kommentarer.
4) Forskningsbasering
Landsstyret mener, at man ikke bør sætte spørgsmålstegn ved en forskningsbaseret uddannelse og fremhæver, at "I forhold til de professionsrettede bacheloruddannelser betyder forskningsbaseringen, at der skabes en direkte sammenhæng mellem forskere og praktikere til gavn for begge parter" (bilag 3).
Ilisimatusarfik oplyser, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i Danmark har foreslået en definition på forskningsbaseret uddannelse, hvor et væsentligt kriterium er, at "De studerende undervises i udstrakt grad af aktive forskere". Ilisimatusarfik anslår, at professionsuddannelserne bør bringe deres forskningsbaseringsgrad op på mindst 33% for at leve op til dette krav (bilag 4)
Et udvalgsflertal bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit anerkender den overordnet set positive idé om at gøre de omtalte uddannelser til forskningsbaserede uddannelser frem for forskningstilknyttede professionsuddannelser. Udvalgsflertallet tager Landsstyrets definition på forskningsbaseret uddannelse til efterretning.
Et udvalgsmindretal bestående af Demokraterne finder Landsstyrets definition på forskningsbaseret uddannelse utilstrækkelig. Udvalgsmindretallet finder, at der er et uomgængeligt behov for, at der i lovforslaget indskrives en paragraf med en langt mere præcis og værdineutral, internationalt anerkendt definition på forskningsbaseret uddannelse.
Mindretallet mener fortsat ikke, at det er hensigtsmæssigt at gøre de nuværende professionsuddannelser til forskningsbaserede uddannelser og foreslår, at de i stedet bliver forskningstilknyttede uddannelser.
5) Inerisaaviks opgaver vedrørende folkeskolen
IMAK har på et møde med Udvalget den 2. oktober 2007 udtrykt bekymring vedrørende sammenlægningen af Inerisaavik og Ilisimatusarfik (bilag 5). Landsstyret oplyser, at prioriteringen af Inerisaaviks praktisk knyttede folkeskoleopgaver vil blive sikret i den udviklingskontrakt, som Landsstyret vil indgå med Ilisimatusarfik (bilag 3).
På denne baggrund havde udvalget den 8. oktober 2007 møder med henholdsvis Ilinniarfissuaq og Inerisaavik. Hverken Ilinniarfissuaq eller Inerisaavik har bekymringer omkring lovforslaget og ser frem til lovens ikrafttræden.
Et udvalgsflertal bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit mener derfor, at Inerisaaviks opgaver vil blive varetaget fuldt ud tilfredsstillende.
Et mindretal bestående af Demokraterne mener, at Inerisaaviks opgaver for så vidt angår folkeskolen bør sikres ved at indskrive disse enten i nærværende lov eller i lov om folkeskolen.
6) Universitetets ledelse
Et udvalgsflertal bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit fremsætter et ændringsforslag til lovforslaget. Ændringsforslaget vedlægges i bilag 6. Ændringsforslaget begrundes med, at et flertal af Udvalget ønsker, at personer med indgående kendskab til grønlandske forhold, samt tilfredsstillende uddannelse prioriteres.
Udvalgsflertallet indstiller ændringsforslaget til vedtagelse.
Et udvalgsmindretal bestående af Demokraterne ønsker at bibeholde den af Landsstyret foreslåede formulering. Demokraterne mener, at anerkendt forskererfaring må være påkrævet, da uddannelserne skal være forskningsbaserede.
Udvalgets indstillinger
Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit indstiller udvalgsflertallets ovennævnte ændringsforslag til vedtagelse.
Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit indstiller med de ovennævnte bemærkninger forslaget til vedtagelse i den herefter foreliggende form.
Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne indstiller på baggrund af ovennævnte bemærkninger forslaget til forkastelse.
Med disse bemærkninger skal Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg overgive forslaget til 2. behandling.
Kristian Jeremiassen,
formandRuth Heilmann,
næstformandDoris Jakobsen
Juliane Henningsen
Lene Knüppel