Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

 

  § 1.  Naalakkersuisut skal tilrettelægge et samordnet system af erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet med henblik på den private og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder i overensstemmelse med Naalakkersuisuts erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske målsætninger.

  Stk. 2.  Uddannelsessystemet, jf. stk. 1, skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at:

1)  motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse eller et kursus på erhvervsuddannelsesområdet, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser eller kurser,

2)  give unge en uddannelse, der både giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv og for videreuddannelse såvel i som uden for Grønland, bidrager til deres personlige udvikling samt til deres forståelse af samfundet og dets udvikling, og

3)  imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder udvikling i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation, innovation og teknologi.

 

  § 2.  Ved en erhvervsmæssig grunduddannelse forstås en vekseluddannelse, således at der skiftes mellem praktik- og skoleophold. En erhvervsmæssig grunduddannelse indeholder grundfag, områdefag, specialefag samt eventuelt valgfag.

  Stk. 2.  Ved andre erhvervsuddannelser forstås uddannelser, der hovedsageligt foregår som teoretisk undervisning. Der kan i disse uddannelser indlægges praktikophold af kortere varighed.

 

  § 3.  Ved en brancheskole forstås en uddannelsesinstitution, der udbyder erhvervsuddannelser, og hvis daglige ledelse udøves af en forstander, som refererer til den ressortansvarlige myndighed under Grønlands Selvstyre.

 

Kapitel 2

Styrelsen af erhvervsuddannelsesområdet

 

Råd og udvalg

 

  § 4.  Naalakkersuisut kan efter behov nedsætte råd og udvalg til behandling af emner vedrørende uddannelsesområdet og den tilhørende arbejdsmarkeds- og erhvervsudvikling. Naalakkersuisut kan beslutte, at et udvalg skal have afgørelseskompetence i forhold til bestemte emner efter denne Inatsisartutlov.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om rådenes og udvalgenes formål, opgaver, sammensætning, funktionsperiode, honorering, sekretariatsbetjening og forretningsorden.

 

Oprettelse, tilrettelæggelse og nedlæggelse af uddannelser

 

  § 5.  Naalakkersuisut opretter nye uddannelser og kan nedlægge uddannelser.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut godkender brancheskolernes uddannelsesplaner, kan tilbagetrække godkendelsen af uddannelsesplanen og kan påbyde brancheskolen at udarbejde uddannelsesplaner eller foretage ændringer i eksisterende uddannelsesplaner.

  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder om lærerkvalifikationer.

 

  § 6.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om uddannelserne i almindelighed, herunder om de enkelte uddannelser og om nedlæggelse af uddannelser.

 

Tilsyn

 

  § 7.  Naalakkersuisut fører tilsyn med uddannelserne og undervisningen efter denne Inatsisartutlov og i henhold til regler fastsat i medfør af denne.

 

Kapitel 3

Adgangen til uddannelserne og optagelse

 

  § 8.  Adgangen til en erhvervsuddannelse fastsættes i de af skolerne udarbejdede uddannelsesplaner, jf. dog stk. 2-5.

  Stk. 2.  Enhver, der har gennemført en anerkendt erhvervsuddannelses introduktion med tilfredsstillende resultat, har adgang til en erhvervsmæssig grunduddannelse, jf. dog stk. 3 og § 11.

  Stk. 3.  Adgangen til en erhvervsmæssig grunduddannelse er betinget af, at ansøger inden optagelse har underskrevet en lærlingekontrakt eller uddannelsesaftale, jf. dog § 9.

  Stk. 4.  Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om, at elever skal bestå et særligt tilrettelagt adgangskursus forud for optagelse eller som led i fortsættelse af en erhvervsmæssig grunduddannelse.

  Stk. 5.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, med hvilke forudsætninger elever kan optages direkte på en erhvervsuddannelse, herunder en erhvervsmæssig grunduddannelse.

  Stk. 6.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om adgangskrav til andre erhvervsuddannelser.

 

  § 9.  Brancheskolerne skal optage ansøgere på erhvervsmæssige grunduddannelser, selvom kravet om lærlingekontrakt eller uddannelsesaftale, jf. § 8, stk. 3, ikke er opfyldt, hvis:

1)  praktikuddannelsen foregår på skolen, jf. § 13, eller

2)  Naalakkersuisut har godkendt, at det i uddannelsesplanen for den konkrete uddannelse, jf. § 5, stk. 2, og § 36, stk. 1, fastsættes, at der kan optages ansøgere på uddannelsen, selvom ansøgerne ikke har en lærlingekontrakt eller uddannelsesaftale på optagelsestidspunktet.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte vilkår og betingelser for godkendelse af en uddannelsesplan uden krav om forudgående indgåelse af lærlingekontrakt eller uddannelsesaftale, herunder om at godkendelse forudsætter, at skolen tilvejebringer en praktikplads på et senere tidspunkt under uddannelsesforløbet eller på anden vis sikrer optagne elever et tilsvarende forløb, eksempelvis gennem skolepraktik.

 

  § 10.  Brancheskolerne har inden for de erhvervsuddannelser, de udbyder, pligt til at optage alle ansøgere, der opfylder betingelserne for optagelse, jf. §§ 8 og 9, eller drage omsorg for, at de optages på en anden brancheskole med samme uddannelse, jf. dog § 11.

  Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om:

1)  samarbejde mellem skolerne indbyrdes,

2)  udbuddet af uddannelser på de enkelte skoler, og

3)  fordeling af eleverne mellem flere skoler med samme uddannelse.

 

  § 11.  Naalakkersuisut kan under hensyn til beskæftigelsesmulighederne eller særlige kapacitetsproblemer fastsætte regler om begrænsning af optagelse af elever til de enkelte uddannelser.

 

Kapitel 4

Uddannelsernes udbud og struktur

 

  § 12.  Naalakkersuisut kan godkende, at erhvervsuddannelser foregår på andre skoler, institutioner og virksomheder.

 

  § 13.  Der kan gennemføres ordninger, hvor praktikuddannelsen foregår på skolen (skolepraktik).

  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om skolepraktik jf. stk. 1.

 

§ 14.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om:

1)  rammerne for uddannelsesplanen for den enkelte uddannelse, herunder uddannelsens varighed, struktur, fagkombinationer i forhold til for eksempel grundfag, områdefag, specialefag med videre, optagelseskapacitet, krav til virksomheder i forbindelse med praktik, bedømmelsesplaner, oplæring i virksomhederne, godkendelse af virksomheder og

2)  fordeling af skoleuddannelse og praktikuddannelse og regler om fritagelse fra dele af uddannelserne for personer med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger.

 

  § 15.  Naalakkersuisut kan gruppere uddannelserne inden for større områder af beslægtede fag.

  Stk. 2.  En uddannelse kan være omfattet af flere områder af beslægtede fag.

 

  § 16.  De enkelte uddannelser skal søges tilrettelagt med en betydelig bredde blandt andet i forhold til arbejdsområder og funktioner med henblik på at kunne skabe grundlag for videreuddannelse, herunder videregående uddannelse.

 

  § 17.  Naalakkersuisut kan godkende tilrettelæggelse af supplerende kurser med henblik på elevers overgang til en anden erhvervsuddannelse, end den der er begyndt på, og til erhvervsuddannelse fra anden uddannelse eller beskæftigelse.

 

  § 18.  Skoleuddannelsen er vederlagsfri, jf. dog stk. 3-4 og § 19.

  Stk. 2.  De almindelige undervisningsmaterialer, der er nødvendige for undervisningen, skal af branche- og erhvervsskolen stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 3.

  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer sig relevante undervisningsmidler.

  Stk. 4.  En brancheskole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør af § 12, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-3 opkræve betaling for deltagelse i undervisning m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen, jf. § 12, ikke modtager samme type af tilskud fra Grønlands Selvstyre som en anden brancheskole.

 

  § 19.  Naalakkersuisut kan uanset bestemmelserne i § 18 i særlige tilfælde tillade, at udgifterne delvist afholdes af private midler.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om udgifternes afholdelse.

 

Kapitel 5

Uddannelsernes indhold

 

Fælles bestemmelser

 

  § 20.  Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, og i regler, fastsat i medfør af § 5, stk. 3, og § 6, således at praktik- og skoleuddannelsen udgør et sammenhængende forløb.

  Stk. 2.  Uddannelsernes indhold skal være i overensstemmelse med arbejdsmarkedets eksisterende og kommende kvalifikationsbehov. 

  Stk. 3.  Indholdet af uddannelserne skal bidrage til udviklingen af elevens erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer, under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet, og elevens behov i forhold til teoretisk og praktisk indlæring. Endvidere skal indholdet af uddannelserne bidrage til elevens selvstændige stillingtagen, samarbejde og kommunikation og fremme evnen til faglig og social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans.

  Stk. 4.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold.

 

  § 21.  Uddannelsernes nærmere indhold skal fremgå af uddannelsesplanerne.

 

Skoleuddannelse

 

  § 22.  Undervisningen skal under hele skoleuddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at:

1)  give eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelserne tager sigte på, og i forbindelse hermed fornøden viden om og fornødne færdigheder i anvendelse af relevant teknologi,

2)  give eleverne forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger for videreuddannelse,

3)  bidrage til elevernes personlige udvikling, og

4)  give eleverne forståelse for samfundet og dets udvikling, navnlig af virksomhedernes og de ansattes rolle i en almindelig erhvervsmæssig og samfundsmæssig sammenhæng samt af arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmiljøforhold.

 

  § 23.  Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse så vidt muligt tages hensyn til elevernes situation og tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en hensyntagen til elevernes forudsætninger og interesser tilsiger.

  Stk. 2.  Brancheskolerne skal tilbyde eleverne vejledning om valg af uddannelse og erhverv.

  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

 

  § 24.  Undervisningen skal som hovedregel tilrettelægges således, at den eller de første skoleperioder omfatter emner, der er fælles for flere uddannelser, og således, at der i øvrigt i skoleforløbet sker en faglig specialisering.

 

  § 25. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om:

1)  fagenes formål,

2)  indhold,

3)  vejledende undervisningstid, og

4)  bedømmelseskriterier.

 

  § 26.  Grundfagene skal omfatte praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig skal grundfagene fremme den personlige udvikling, bidrage til studiekompetencen og at give en forståelse af samfundet og dets udvikling.

  Stk. 2.  Områdefag skal omfatte praktisk og teoretisk undervisning, der er særligt for den pågældende uddannelse, og som bidrager til at give en generel og specifik erhvervskompetence.

  Stk. 3.  Specialefag skal omfatte på det for erhvervsuddannelsernes højeste faglige niveau praktisk og teoretisk undervisning, der er særligt for en uddannelse, og som især bidrager til at give eleven en specifik erhvervskompetence. Eleverne skal vælge specialefag blandt de fag, der er godkendt for den pågældende uddannelse.

 

  § 27.  Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser.

  Stk. 2.  Hvor det er muligt, bør der tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser jf. dog stk. 3.

  Stk. 3.  Der kan tilbydes valgfag svarende til uddannelsens generelle niveau med henblik på kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i lokalområder.

 

Praktikuddannelsen

 

§ 28.  Lærlinges praktikuddannelse foregår på 1 eller flere virksomheder der efter praktikpladskoordinatorfunktionens indstilling godkendes af brancheskolernes forstander, jf. § 33, stk. 2, nr. 1.

  Stk. 2.  Til de erhvervsmæssige grunduddannelser skal der indgås en lærlingekontrakt eller uddannelsesaftale mellem eleven og virksomheden. Til andre erhvervsuddannelser benyttes der en praktikaftale, såfremt der i uddannelsen indgår praktikperioder.

  Stk. 3.  Praktikuddannelsen kan helt eller delvis finde sted som skolepraktik, jf. § 13, medmindre eleven har afvist et anvist tilbud om praktikplads, herunder i en anden by end hvor eleven har fast bopæl.

  Stk. 4.  Naalakkersuisut kan efter ansøgning herom dispensere fra betingelsen i stk. 3, hvis ganske særlige sociale forhold, som er dokumenteret ved erklæring herom fra de sociale myndigheder, og som ikke kan tilregnes eleven, bevirker, at eleven ikke kan tage imod den anviste praktikplads. 

  Stk. 5.  Brancheskolens forstander træffer efter indstilling fra praktikpladskoordinatorfunktionen, jf. § 33, stk. 2, nr. 3, afgørelse om, hvorvidt elevers praktikuddannelse i form af beskæftigelse i udlandet kan sidestilles med praktikuddannelse i henhold til stk. 1 og 2.

 

  § 29.  Praktikuddannelsen skal i forhold til erhvervsskolerne gennemføres efter de generelle praktikplaner, der godkendt af brancheskolens forstander, jf. § 33, stk. 2, nr. 2.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om praktikuddannelsen.

 

  § 30.  Praktikplanerne skal angive uddannelsens mål og på grundlag heraf beskrive arbejdsområder og funktioner, som praktikuddannelsen skal omfatte.

  Stk. 2.  Praktikplanerne skal have et sådant indhold, at det sikres, at skoleuddannelsen og praktikuddannelsen supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde. De skal indeholde regler om kontakt mellem skole, eleven og virksomhed.

 

Bedømmelser af elever, prøver og svendeprøver

 

  § 31.  Eleverne modtager bevis for den gennemførte uddannelse, herunder bevis både for gennemført skoleuddannelse og for gennemført praktikuddannelse. Elever, der afbryder uddannelsen, har ret til at få udleveret dokumentation for den gennemførte del af uddannelsen.

  Stk. 2. Eksamen samt evaluering af elever under uddannelsens forløb tilrettelægges for den enkelte uddannelse på grundlag af en evalueringsplan, som er en del af uddannelsesplanen, jf. § 5, stk. 2. Brancheskolens retningslinjer for en eventuel svendeprøve indgår i evalueringsplanen.

  Stk. 3.  Brancheskolens forstander kan efter indstilling herom fra praktikpladskoordinatorfunktionen bestemme, at praktikuddannelsen afsluttes med en svendeprøve, jf. § 33, stk. 2, nr. 4.

  Stk. 4.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om evalueringsplaner i almindelighed og regler for beviser, herunder for bevisernes udformning og udstedelse.

  Stk. 5.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om eksamen og prøver, herunder blandt andet bestemmelser om besvarelse af opgaver, bedømmelse, censur, identifikation af eksaminanderne, offentlighed, karakter og vægtningen heraf i eksamensresultatet, eksamensbeviser, eksamenstilmelding, eksamensplanlægning, anvendelse af hjælpemidler, sygeeksamen, eventuel reeksamen, bortvisning fra eksamen, klage eller frister for indgivelse af klage.

 

Kapitel 6

Brancheskolerne

 

Formål og opgaver

 

  § 32.  Brancheskolerne, jf. § 3, har til opgave at udbyde erhvervsuddannelser, jf. § 2, ud fra de i § 1 nævnte formål og medvirke til at udvikle erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske uddannelsestiltag.

  Stk. 2.  Brancheskolerne kan endvidere efter Naalakkersuisuts godkendelse udbyde gymnasiale uddannelser efter de herom gældende regler.

  Stk. 3.  Brancheskolernes formål består endvidere i varetagelse af nærmere bestemte administrative opgaver i tilknytning til undervisningsvirksomheden.

  Stk. 4.  Brancheskolerne kan endvidere efter Naalakkersuisuts godkendelse udøve kollegievirksomhed i henhold til Inatsisartutlov om kollegier.

 

  § 33.  På hver brancheskole skal der etableres en praktikpladskoordinatorfunktion, der udfører opsøgende virksomhed med henblik på at fremskaffe praktikpladser.

  Stk. 2.  Brancheskolens forstander træffer efter indstilling herom fra praktikkoordinatorfunktionen afgørelse om:

1)  godkendelse af virksomheder til praktik, jf. § 28, stk. 1,

2)  godkendelse af de for praktikuddannelsen fastsatte praktikplaner, jf. § 29, stk. 1,

3)  godkendelse af beskæftigelse i udlandet, jf. § 28, stk. 5,

4)  afholdelse af svendeprøver, jf. § 31, stk. 3,

5)  elevers fritagelse for dele af praktikuddannelsen på grundlag af anden beskæftigelse,

6)  godkendelse af aftale, der forlænger uddannelsestiden mere end fraværsperioden, jf. § 48, stk. 2, og

7)  forlængelse af uddannelsestiden ved uenighed herom mellem elev og praktikvirksomhed, jf. § 48, stk. 3

 

  § 34. Brancheskolerne kan i tilknytning til uddannelserne, jf. § 32, stk. 1, udøve anden virksomhed med henblik på udnyttelse af institutionens særlige sagkundskab inden for erhvervsuddannelsesrelaterede aktiviteter, herunder tilbyde rådgivning og andre ydelser mod betaling.

  Stk. 2.  Brancheskolernes anden virksomhed skal foregå på konkurrencemæssige vilkår. Brancheskolerne skal ved udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed følge god markedsføringsskik og må ikke påføre andre ubillig priskonkurrence.

  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om brancheskolernes anden virksomhed, herunder om yderligere begrænsninger i adgangen til at udøve anden virksomhed.

 

  § 35.  Naalakkersuisut ansætter og afskediger brancheskolens forstander.

  Stk. 2.  Brancheskolens forstander skal have relevant erhvervserfaring og relevant uddannelsesmæssig baggrund.

  Stk. 3.  Brancheskolens forstander har det daglige undervisningsmæssige og pædagogiske ansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af skolen.

  Stk. 4.  Brancheskolens forstander påser, at:

1)  uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,

2)  undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,

3)  skolens budget overholdes,

4)  skolens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med Naalakkersuisuts beslutninger og retningslinjer, og at

5)  praktikpladskoordinationsfunktionen varetager sine opgaver i henhold til § 33.

  Stk. 5.  Brancheskolens forstander ansætter og afskediger skolens medarbejdere, herunder skolens øvrige ledelse.

 

  § 36.  Brancheskolens forstander udarbejder efter rådføring med relevante interessenter forslag til uddannelsesplaner for hver uddannelse.

  Stk. 2.  Udover de i § 33, stk. 2, nævnte forhold træffer brancheskolens forstander afgørelse om:

1)  brancheskolens udbud af kompetencegivende uddannelser og om iværksættelse af øvrige uddannelsestiltag samt aktiviteter vedrørende indtægtsdækket virksomhed og anden relevant aktivitet og om

2)  godkendelse af merit og afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden og elevers fritagelse for dele af skoleuddannelsen på grundlag af anden undervisning.

 

Brancheskolernes finansiering

 

  § 37.  Brancheskolernes virksomhed finansieres gennem tilskud fra landskassen og indtægter fra anden virksomhed, herunder indtægtsdækket virksomhed.

  Stk. 2.  Det årlige tilskud fra landskassen fastsættes af Inatsisartut i forbindelse med vedtagelse af finansloven for det efterfølgende finansår.

 

Kapitel 7

Praktikvirksomhederne

 

  § 38.  Praktikpladser formidles af brancheskolerne, jf. § 33, stk. 1.

  Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om samarbejds- og informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser.

 

  § 39.  Praktikpladskoordinatorfunktions indstilling til forstanderen, jf. § 33, stk. 2, nr. 1, om at godkende en virksomhed som praktiksted foretages ud fra en vurdering af, om virksomheden vil kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med de praktikplaner, der er fastsat efter § 29, og om virksomheden kan give eleverne tilfredsstillende oplæringsforhold.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om behandling af godkendelsessager, herunder regler om frister vedrørende sagsbehandling.

  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan efter indstilling fra et sagkyndigt organ godkende praktikvirksomheder til uddannelser, som ikke er tilknyttet en brancheskole.

 

  § 40.  Afgørelser i henhold til § 33, stk. 2, nr. 1, og § 28, stk. 1, om, at en virksomhed ikke kan godkendes som praktiksted, kan indbringes for Naalakkersuisut.

 

Kapitel 8

Elevernes retlige forhold

 

§ 41.  Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsmæssig grunduddannelse, at der mellem elev og 1 eller flere virksomheder er indgået en lærlingekontrakt eller en uddannelsesaftale, jf. dog stk. 6 og § 13.

  Stk. 2.  Lærlingekontrakten eller uddannelsesaftalen skal omfatte alle uddannelsens praktik- og skoleophold, herunder en eventuel svendeprøve. Naalakkersuisut kan efter ansøgning herom fra brancheskolen dispensere herfra, hvis skolen har de fornødne skolepraktikfaciliteter, og kan godtgøre, at eleven kan gennemføre manglende praktikdele som skolepraktik.

  Stk. 3.  Elever uden uddannelsesaftale på skoleophold, herunder skolepraktik, anses for elever på erhvervsmæssige grunduddannelser, der ikke modtager løn fra arbejdsgiver.

  Stk. 4.  Er flere virksomheder parter i aftalen, skal det af aftalen fremgå, hvilket skole- og praktikophold den enkelte virksomhed er part i.

  Stk. 5.  En virksomhed kan ved aftalen forpligte sig til at lade en del af elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed eller i skolepraktik.

  Stk. 6.  De af Naalakkersuisut godkendte erhvervsuddannelser, der ikke kræver lærlingekontrakt eller uddannelsesaftale samt skolepraktikordningen, er ikke omfattet af stk. 1-5.

 

  § 42.  En uddannelses gennemførelse forudsætter, at eleven deltager i skoleundervisning, således som det bestemmes af vedkommende skole i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen.

  Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indkaldelse af elever til skole.

 

§ 43.  Elever, som udebliver fra skoleundervisningen eller groft overtræder skolens ordensregler, kan, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning. Afgørelse om udelukkelse træffes af skolens forstander.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om ordensregler, mødepligt og udelukkelse samt behandling af sager om udelukkelse.

 

  § 44.  En lærlingekontrakt og en uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der efter høring hos den relevante brancheskole og relevante organisationer er godkendt af Naalakkersuisut.

  Stk. 2.  Der kan ikke foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold uden Naalakkersuisuts godkendelse.

  Stk. 3. Lærlingekontrakten og uddannelsesaftalen skal angive den løn, som eleven er berettiget til at modtage i praktikperioden.

  Stk. 4.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om lærlingekontraktens og uddannelsesaftalens indhold og registrering.

 

  § 45.  En elev under erhvervsuddannelse er berettiget til løn i henhold til gældende overenskomst samt særydelser i henhold til Inatsisartutlov om uddannelsesstøtte. Er praktikstedet ikke omfattet af en kollektiv overenskomst, skal eleven have mindst samme løn- og ansættelsesvilkår, som en elev hos en offentlig arbejdsgiver, der er omfattet af en overenskomst.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan bestemme, herunder fastsætte regler om, at elever under hele eller dele af visse erhvervsuddannelser modtager uddannelsesstøtte i stedet for løn.

 

  § 46.  I aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår m.v., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter denne Inatsisartutlov.

  Stk. 2.  Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte og kun under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås.

 

  § 47.  For elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den uddannelse, som lærlingekontrakten eller uddannelsesaftalen vedrører, kan brancheskolens forstander i forbindelse med aftaleindgåelsen eller senere træffe afgørelse om forkortelse af uddannelsestiden.

 

  § 48.  Eleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af praktiktiden, såfremt en elev:

1)  på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10 procent af den fastsatte uddannelsestid i virksomheden,

2)  er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning,

3)  har orlov eller barselsorlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom, eller

4)  har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.

  Stk. 2.  Medfører en aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis brancheskolens forstander efter indstilling herom fra praktikkoordinatorfunktionen godkender den.

  Stk. 3.  Er der ikke enighed mellem en elev på en brancheskole og virksomheden om forlængelse i anledning af fraværsperioden, som nævnt i stk. 1, kan brancheskolens forstander på baggrund af indstilling herom fra praktikkoordinatorfunktionen efter anmodning fra en af parterne forlænge uddannelsestiden.

 

  § 49.  Uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 47-48, kan brancheskolens forstander, når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om forkortelse og forlængelse af uddannelsestiden.

 

  § 50.  En lærlingekontrakt og en uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter, jf. dog stk. 2 og § 51.

  Stk. 2.  De første 3 måneder af praktiktiden betragtes som en prøvetid, hvori enhver af parterne kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden.

  Stk. 3.  Hvis en elev af en af de grunde, der er nævnt i § 48, stk. 1, er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 1 måned af prøvetiden, forlænges prøvetiden svarende til fraværsperioden.

 

  § 51.  Misligholder en af parterne i aftalen væsentligt sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.

Stk. 2.  Hvis 1 eller flere væsentlige forudsætninger for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister, kan parterne hæve aftalen.

  Stk. 3.  Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for en måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen.

  Stk. 4.  At en elev gennemgår supplerende skoleundervisning, kan ikke begrunde ophævelse.

 

  § 52.  Udelukkes en elev fra skoleundervisningen, jf. § 43, eller hvis en elev har opbrugt sine muligheder for at bestå de nødvendige eksaminer eller prøver, bortfalder lærlingekontrakten eller uddannelsesaftalen.

 

  § 53.  En tvistighed mellem en elev og en praktikvirksomhed kan indbringes for praktikkoordinatorfunktionen, der skal søge at tilvejebringe forlig.

  Stk. 2.  Løn- og ansættelsesvilkår er et internt anliggende mellem elev og praktikvirksomhed og afgøres i henhold til gældende overenskomst uden brancheskolens involvering.

  Stk. 3.  Et eventuelt krav på erstatning vedrørende brancheskolens afgørelse kan alene afgøres ved domstolene.

 

  § 54.  Elever er under skoleophold, der er omfattet af lærlingekontrakten eller uddannelsesaftalen, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland gælder for praktiktiden.

  Stk. 2. Med hensyn til elevers skader under skolepraktik eller andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. 1, finder anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland tilsvarende anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler Grønlands Selvstyre.

 

  § 55.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om elevernes og virksomhedernes retlige forhold.

 

Kapitel 9

Tilsyn og kvalitetsudvikling

 

  § 56.  Naalakkersuisut har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisning, praktikophold, prøver og eksamen i henhold til denne Inatsisartutlov.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut sikrer, at der på hver brancheskole foregår en løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddannelsen og undervisningen og kan til sikring heraf iværksætte ekstern evaluering.

  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan give pålæg til forstanderen i pædagogiske, administrative og økonomiske anliggender.

 

  § 57.  Naalakkersuisut kan indhente alle nødvendige oplysninger fra brancheskolerne om uddannelserne, eleverne og personalet, herunder foranstalte besøg på brancheskolerne med henblik på gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. 

  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.

  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem brancheskolerne og Naalakkersuisut, herunder om form og format i forbindelse med aflevering af oplysninger. Naalakkersuisut kan desuden fastsætte krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.

 

Kapitel 10

Forsøgs- og udviklingsarbejde

 

  § 58.  Naalakkersuisut kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven i forbindelse med forsøgsarbejde, herunder pædagogisk udviklingsarbejde, der skal fremme bestemte på forhånd udpegede erhvervsuddannelsesmæssige initiativer, såfremt dette ikke forringer elevernes rettigheder i henhold til denne Inatsisartutlov.

 

Kapitel 11

Kurser på erhvervsuddannelsesområdet

 

§ 59.  Inden for et beløb fastsat på finansloven kan der ydes tilskud til dækning af rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med kurser på erhvervsuddannelsesområdet.

  Stk. 2.  Der kan endvidere inden for særlige erhverv, der ønskes fremmet, ydes yderligere tilskud til dækning af udgifter til kurser med den i stk. 1 nævnte deltagerkreds.

  Stk. 3.  Kurserne varetages af de grønlandske brancheskoler og skal udbydes offentligt, jf. dog stk. 4 og 5.

  Stk. 4.  Der kan dog uanset bestemmelsen i stk. 3 ydes tilskud i forbindelse med kurser på erhvervsuddannelsesområdet, der udbydes af øvrige udbydere, såfremt lignende kurser ikke udbydes af de grønlandske brancheskoler.

  Stk. 5.  Der kan endvidere uanset bestemmelsen i stk. 3 ydes tilskud til enkeltpersoners deltagelse i kurser, der ikke udbydes af de grønlandske brancheskoler.

  Stk. 6.  Der kan ikke ydes tilskud til afholdelse af tillidsmandskurser eller til deltagelse heri.

 

  § 60. En skole, der udbyder kurser på erhvervsuddannelsesområdet, kan opkræve betaling for deltagelse.

  Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om formålet med de tilskudsberettigede kurser, deltagernes betaling, betingelser for modtagelse af tilskud, herunder regler om indgivelse af ansøgninger om tilskud, tilskuddets omfang og udbetaling, herunder faste satser per dag, og regler i almindelighed for kursusvirksomhed.

 

Kapitel 12

Klage

 

  § 61.  Klager over afgørelser truffet efter denne Inatsisartutlov kan inden 4 uger efter modtagelsen indbringes for Naalakkersuisut eller et af Naalakkersuisut bemyndiget klageorgan, jf. dog § 53. Dette gælder dog ikke for brancheskolernes faglige afgørelser.

  Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om klageorganer, herunder begrænsning i klageadgang og proceduren vedrørende klager.

 

Kapitel 13

Ikrafttrædelses-, overgangs- og ophævelsesbestemmelser

 

  § 62.  Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2025.

  Stk. 2.  Samtidig ophæves Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet.

  Stk. 3.  Regler, der er fastsat i medfør af Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, forbliver i kraft, indtil de afløses eller ophæves ved regler fastsat med hjemmel i denne eller andre Inatsisartutlove. Dog ophæves:

1)  Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 29 af 19. november 1998 om styrelsen af brancheskolerne.

2)  Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 15. april 2008 om Erhvervs- og Kompetenceudviklingsrådet.

3)  Selvstyrets bekendtgørelse nr. 25 af 23. december 2010 om honorering af og udgiftsgodtgørelse til brancheskolernes bestyrelser.

4)  Selvstyrets bekendtgørelse nr. 26. af 23. december 2010 om resultatkontrakter for brancheskolerne.

 

  § 63.  De forstandere, der på tidspunktet for denne Inatsisartutlovs ikrafttræden er ansat på brancheskolerne, fortsætter deres ansættelse i henhold til § 35, stk. 1.

 

 

Grønlands Selvstyre, den 3. juni 2024

 

 

Múte Bourup Egede (sign.)

Formand for Naalakkersuisut