Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Administrativ forskrift
Nr. 1
1. februar 2023
Gældende

Vedtægt for Avannaata Kommunia om erhvervsfiskeri efter hellefisk med garn i forvaltningsområde Uummannaq

I medfør af § 23, stk. 2 og § 33, stk. 2 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, som senest ændret ved Inatsisartut lov nr. 28 af 28. november 2016 og § 10, stk. 2 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 11 af 28. august 2014 om kystnært fiskeri efter hellefisk fastsættes:

 

Anvendelsesområde

 

  § 1.  Vedtægten finder anvendelse ved erhvervsmæssigt fiskeri efter hellefisk i forvaltningsområde Uummannaq defineret som nord for 70° 30’N og syd for 71° 30’N, i området fra kysten og ud til 3 sømil uden for basislinjerne for fiskeriterritoriet.

 

Erhvervsmæssigt fiskeri efter hellefisk med garn

 

  § 2.  Erhvervsmæssigt fiskeri efter hellefisk med garn er kun tilladt uden for de i bilagene markerede områder og kun i månederne januar, februar, marts, april, november samt december.

 

Fælles bestemmelse

 

  § 3.  Kommunalbestyrelsen kan efter høring hos lokale foreninger lukke for garnfiskeri, hvis vinterisen besværliggør garnfiskeriet.  

 

Foranstaltninger

 

  § 4.  Overtrædelse af § 2 og § 3  kan medføre bøde og konfiskation.
  Stk. 2.  Bøder efter stk. 1 kan pålægges juridiske personer efter reglerne i Kriminallov for Grønland.

 

Ikrafttræden

 

  § 5.  Vedtægten træder i kraft ved kundgørelsen.
  Stk. 2. Samtidig ophæves gældende Vedtægt for Avannaata Kommunia af 5. januar 2022 om erhvervsfiskeri efter hellefisk med garn i forvaltningsområde Uummannaq.

 

Således vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia den 24. juni 2022.

 

 

________________________________

 

Palle Jerimiassen
Borgmester

 

 

Avannaata Kommunias vedtægt erhvervsmæssigt fiskeri med garn i forvaltningsområde Upernavik stadfæstes.

 

Grønlands Selvstyre, dato

 

 

_________________________________

 

Karl Tobiassen
Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst