Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning
(Tilføjelse af psykologisk og social rådgivning til uddannelsessøgende som en del af vejledningsopgaverne, ændring af sammensætningen af Grønlands Vejledningsråd og korrektion af 11, stk. 2, § 12, stk. 1, § 12, stk. 2, 2. pkt., og § 25 i den grønlandske lovtekst)
§ 1
I Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning foretages følgende ændringer:
1. § 3 affattes således:
” § 3. Det påhviler Naalakkersuisut at sørge for:
1) evaluering og udvikling af vejledningsindsatsen,
2) samordning af vejledningen,
3) information om vejledning,
4) udarbejdelse og distribution af vejledningsmateriale,
5) uddannelse og efteruddannelse af vejledere,
6) supervision i forhold til lokale vejledningscentre,
7) erfarings- og vidensdeling,
8) støtte til netværksdannelse, og
9) psykologisk og social rådgivning, herunder terapeutisk behandling, til uddannelsessøgende, jf. § 18, stk. 2.”.
2. I § 7, stk. 2, affattes således:
” Stk. 2. Rådet består af 6 personer, som efter indstilling herom, jf. stk. 3, udpeges i deres personlige egenskab af Naalakkersuisut for en 4-årig periode. Medlemmerne kan genudpeges. Rådet skal tilsammen repræsentere vejlednings-, uddannelses- og erhvervsmæssig indsigt.”
3. § 7, stk. 3, affattes således:
” Stk. 3. Følgende indstiller hver 1 medlem til rådet:
1) Arbejdsgiverorganisationerne.
2) Arbejdstagerorganisationerne.
3) De uddannelsessøgendes organisationer.
4) Kommunerne i forening.
5) Uddannelsesinstitutionerne.
6) Embedslægen.”
4. § 9 affattes således:
” § 9. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der ydes vejledning efter Inatsisartutloven til borgerne i kommunen, jf. dog § 3, nr. 9 og § 10.”
5. § 11, stk. 2, affattes således:
” Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at det kommunale vejledningscenter ved varetagelsen af sine vejledningsopgaver i henhold til loven samarbejder med den kommunale arbejdsformidling, jf. landstingsforordning om arbejdsformidling m.v.”.
6. § 12, stk. 1, affattes således:
” Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at det kommunale vejledningscenters vejledningstilbud ydes af kvalificerede vejledere, jf. stk. 2, og under egnede fysiske rammer.”.
7. § 12, stk. 2,2. pkt., affattes således:
”Naalakkersuisut kan efter ansøgning herom fra kommunalbestyrelsen tillade, at vejledningen midlertidigt varetages af en person, der har andre vejledningsfaglige kvalifikationer, når den pågældende vejleder er i gang med eller agter at gennemføre en uddannelses- og vejlederuddannelse, som er godkendt af Naalakkersuisut.”.
8. § 18, stk. 1, affattes således:
” § 18. Vejledningsopgaver efter denne Inatsisartutlov består af:
1) vejledning om uddannelsesmuligheder i Grønland,
2) vejledning om uddannelsesmuligheder uden for Grønland, herunder i Danmark,
3) vejledning om beskæftigelses- og karrieremuligheder,
4) rådgivning om økonomiske forhold, herunder uddannelsesstøtte,
og om udfyldelse af ansøgningsskemaer,
5) rådgivning om boligforhold,
6) vejledning om at søge bistand vedrørende personlige og psykologiske forhold,
7) psykologisk og social rådgivning, herunder terapeutisk behandling, til uddannelsessøgende, jf. stk. 2, og
8) vejledning om ansøgningsprocedurer i forhold til optagelse på uddannelse og ansøgning om uddannelsesstøtte.”
9. I § 18, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
” Stk. 2. Ved uddannelsessøgende i stk. 1 nr. 7, forstås personer, der er i gang med en uddannelse og elever, der er i gang med et opkvalificeringsforløb på et job-, vejlednings- og opkvalificeringscenter.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
10. § 25 affattes således:
” § 25. Naalakkersuisut indgår en resultatkontrakt med kommunalbestyrelsen om varetagelsen af vejledningsopgaverne i henhold til loven.
Stk. 2. Resultatkontrakten skal omfatte målene for den kommunale vejledningsindsats og beskrivelse af forudsætninger herfor. Den skal desuden indeholde konkrete resultatmål for vejledningen.
Stk. 3. Naalakkersuisut vil kunne sanktionere manglende opfyldelse af konkrete resultatmål ved reduktion af bloktilskuddet til kommunerne.”.
11. Inatsisartutlovens titel affattes således:
”Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning”
§ 2
Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2019.
Grønlands Selvstyre, den 27. november 2018
Kim Kielsen
-
PDF (0.12MB)
-
PDF (0.22MB)
-
PDF (2.49MB)
-
PDF (0.11MB)