§ 1

I landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1992 om ind- og udførsel af varer, som ændret ved blandt andet inatsisartutlov nr. 12 af 21. maj 2010 og senest ved inatsisartutlov nr. 5 af 15. april 2011, foretages følgende ændringer:

1.  I § 29 indsættes som nyt stk. 3:
”Stk. 3.  Skattestyrelsen er berettiget til at kræve oplysninger hos transportselskaber om personer, som er under rejse til eller fra afgiftsområdet, herunder ved adgang til transportselskabernes elektroniske databaser. Oplysningerne som indhentes ved Skattestyrelsens online adgang til transportselskabernes databaser kan ikke overføres elektronisk eller direkte lagres i Skattestyrelsens datasystemer.”

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

2.  I § 29 indsættes som stk. 7: 
”Stk. 7. Skattestyrelsen kan nægte personer adgang til og udgang fra befordringsmidlet samt tilførsel eller fraførsel af varer, indtil kontrollen er afsluttet. Skattestyrelsen kan endvidere forbyde, at befordringsmidlet forlader kontrolstedet, indtil kontrollen er afsluttet.”

3.  § 30, stk. 4, affattes således:
”Stk. 4. Personer, der ved indrejse i eller udrejse fra afgiftsområdet medtager penge likvide midler, der overstiger modværdien af 50.000 kr. skal uopfordret standse op for kontrol og har pligt til over for skatteforvaltningen at angive samtlige medtagne penge likvide midler.”

4.  I § 30 indsættes som nyt stk. 5:
”Stk. 5. Juridiske eller fysiske personer, der forsender eller modtager penge likvide midler, der overstiger modværdien af 50.000 kr., skal angive samtlige penge likvide midler til Skatteforvaltningen senest i forbindelse med forsendelsens ankomst til eller afgang fra afgiftsområdet.”

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

5.  I § 30 indsættes som stk. 7:
”Stk. 7. Eftersyn som nævnt i stk. 6 kan med den pågældendes accept foretages ved hjælp af kropsscanning.”

6.  Efter § 32 indsættes:
"§ 32 a. Skatteforvaltningen er berettiget til uden udgift for denne, at stille særlige krav til anlæg og indretning af havne og lufthavne, hvor varer losses eller lastes, eller hvor passagerer landsættes eller tages ombord.
  Stk. 2. Ved oprettelse af passagerruter mellem steder i udlandet og steder indenfor det grønlandske afgiftsområde kan Skatteforvaltningen give påbud om, at der uden udgift for denne stilles fornødent udstyrede lokaler og indretninger til rådighed for eftersyn af passagerer mv. Udgifter til udstyr, herunder teknisk udstyr, som alene skal finde anvendelse passagerer mv., påhviler dog Skatteforvaltningen.
  Stk. 3. Skatteforvaltningen kan give påbud om, at der på steder, hvor varer lastes eller losses, eller hvor passagerer landsættes eller tages ombord, i fornødent omfang og uden udgifter for skatteforvaltningen foretages afspærringer, der ikke må passeres uden skatteforvaltningens tilladelse.
  Stk. 4.  Skatteforvaltningen godkender de i stk. 1-3 nævnte indretninger og kan nægte lossning og lastning af varer samt landsætning eller ombordtagning af personer, hvis de krav til indretninger mv., der er nævnt i stk. 1-3, ikke opfyldes. En godkendelse kan tilsvarende tilbagekaldes, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede.
  Stk. 5.  Det påhviler havne og lufthavne, at underrette skatteforvaltningen om ændringer i havne eller lufthavnes drift, anlæg eller indretning, som kan være af betydning for skatteforvaltningens kontrol.”

7.  § 45 affattes således:
”§ 45.  Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 1, § 29, stk. 1, 2, 3 og 5, § 30, stk. 1-3 og § 32, stk. 2, kan vedkommende idømmes bøde.
  Stk. 2.  Tilsidesætter nogen et af skatteforvaltningen i medfør af § 29, stk. 6 og 7, meddelt pålæg, kan vedkommende idømmes bøde.”

8.  I § 46, stk. 5, indsættes efter ”§ 30, stk. 4”: ”og § 30, stk. 5”.

9.  I § 46 indsættes som stk. 7:
”Stk. 7.  Hvor landstingsloven efter forskrifter udstedt i medfør af landstingsloven hjemler fastsættelse af bøde, kan bøden pålægges en juridisk person efter reglerne i Kriminallov for Grønland.”

§ 2

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2016

Grønlands Selvstyre, den 9. december 2015

Kim Kielsen