Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Lovgivning
Nr. 36
9. december 2015
Gældende

Inatsisartutlov om ændring af landstingslov om Grønlands Statistik
(Videregivelse af oplysninger, bestyrelseshonorar)

§ 1

I landstingslov nr. 11 af 29. oktober 1999 om Grønlands Statistik foretages følgende ændringer:


1.
  Efter § 5, stk.4, indsættes som nyt stk. 5: 
Stk. 5.  Naalakkersuisut er bemyndiget til at yde et årligt honorar til bestyrelsesformanden svarende til halvdelen af det aktuelt gældende laveste honorar for bestyrelsesformænd i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber.”

2. I § 13 indsættes som nye stk. 2-6:
Stk. 2.  Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis oplysningerne videregives til brug ved forskning eller lovforberedende arbejde, såfremt oplysningerne er nødvendige for gennemførelsen af den pågældende forskning eller det lovforberedende arbejde.
  Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder desuden ikke anvendelse ved udtræk af personnumre til stikprøveudvælgelse til brug ved opgørelser inden for befolkningsundersøgelser.
  Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis der er tale om oplysninger, som sundhedsvæsenet skal bruge til kvalitetssikring af data om fødselsanmeldelse og dødsårsager.
  Stk. 5.  Ved videregivelse efter stk. 2 skal alle oplysninger om enkeltpersoner og enkelte virksomheders navne, adresser, personnumre, virksomhedsnumre og lignende oplysninger, der er egnet til at identificere en person eller virksomhed, være fjernet.
  Stk. 6.  Grønlands Statistiks bestyrelse kan fastsætte nærmere retningslinjer om videregivelse af oplysninger omfattet af stk. 2 – 4, og herunder fastsætte, at videregivelse til brug ved forskning kun kan ske, såfremt der indgås et samarbejde med en anerkendt grønlandsk eller nordisk forskningsinstitution om den pågældende forskning.”


§ 2

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2016.



Grønlands Selvstyre, den 9. december 2015



Kim Kielsen

Dokumenter