Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Lovgivning
Nr. 13
2. december 2009
Gældende

Inatsisartutlov om ændring af landstingslov om fiskerifinansieringspulje (Indførelse af ophugningstilskud til forældede fartøjer samt forøgelse af tilskud til anskaffelse af fartøjer)

§ 1.

I Landstingslov nr. 15 af 20. november 2006 om fiskerifinansieringspulje, foretages følgende ændringer:


1. 
§ 1, stk. 1 affattes således:
”Landstingslovens formål er at yde tilskud til udvikling og fremme af fiskerierhvervet, herunder at lette adgangen til erhvervet for nye aktører. Loven har også til formål, at fiskerflådens størrelse i forbindelse med strukturtilpasninger i det kystnære fiskeri tilpasses til de aktuelle og skønnede fremtidige fangstmuligheder ved indførelse af tilskud til ophugning af fartøjer mod at licenser tages ud.”.

2. Som nyt § 1, stk. 2 indsættes:
Stk. 2. Landstingsloven skal medvirke til det størst mulige samfundsmæssige afkast af fiskerierhvervet, herunder at forbedre fiskeriets effektivitet, konkurrenceevne og løbende tilpasninger af fiskerikapaciteten til fiskeriressourcen samt fremme innovative tiltag til gavn for det grønlandske fiskeri.”.

3. § 1, stk. 2 bliver herefter § 1, stk. 3.

4. § 7, stk. 1 nr. 2) affattes således:
”2) Fiskeri efter andre arter end rejer på op til 40 % af den samlede anskaffelsessum. Endvidere kan ejere, der har anskaffet fartøjer med 20 % tilskud, søge om yderligere 20 % i tilskud. forhøjelsen af tilskud med yderligere 20 % gælder ikke for anskaffelse af redskaber.”.

5. I § 9 indsættes som nyt stk. 3:
Stk. 3. Ved ydelse af tilskud efter § 7, stk. 1, nr. 2) kræves 10 % eget indskud”.

6. Kapitel 6 bliver herefter kapitel 7 og kapitel 7 bliverkapitel 8.

7. § 14 bliver herefter § 18, § 15 bliver § 19 og § 16 bliver § 20.

8. Til kapitel 6 indsættes ny overskrift:
”Bestemmelser om tilskud til ophugning af fiskefartøjer”.

9. Som ny § 14 indsættes:
§ 14.  Naalakkersuisut kan yde tilskud til ophugning af fiskefartøjer i det kystnære fiskeri inden for den samlede beløbsramme afsat på et givet års finanslov til dette formål.
Stk. 2. Tilskuddet kan ydes, hvis fartøjet
1) er optaget i Skibsregistrets register over fiskefartøjer eller i Fartøjsfortegnelsen, og er registreret i Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrugs register over fartøjer med tilladelse til at drive erhvervsmæssigt fiskeri,
2) ifølge dets målebrev er over 5 BRT/ 8 BT men under 75 BRT/120 BT
3) er 25 år eller ældre,
4) har fisket mindst 50 % af de tildelte fiskerirettigheder de sidste to år, og
5) er driftsklar ved ansøgningens indgivelse.
Stk. 3. Uanset tidspunkt for indgivelse af ansøgning og uanset om flere eller alle ansøgere opfylder betingelserne for at kunne få tildelt tilskud til ophugning, kan det i § 17, stk. 1 nævnte udvalg ud fra en konkret vurdering prioritere ansøgere under hensyntagen til de til enhver tid til rådighed stående tilskudsmidler og hensigtsmæssighed af ophugning og ydelse af tilskud.
Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte prioritering foretages ud fra følgende kriterier:
1) fartøjets alder og tonnage,
2) fangst af tidligere tildelte fiskerirettigheder,
3) antal fartøjer eller licenser i visse geografiske områder, eller
4) indsatsen i fiskeriet fordelt på arter.”.

10. Som ny § 15 indsættes:
§ 15. Tilskuddets størrelse udmåles som et af Naalakkersuisut fastsat grundbeløb og et beløb for fartøjets tonnage fastsat pr. BRT eller BT. Tilskuddets størrelse nedsættes med 5 % for hvert år fartøjet er ældre end 25 år.
Stk. 2.  Tilskud til ophugning kan maksimalt udgøre 75 % af forsikringsværdien, eksklusiv redskaber.
Stk. 3. Forsikringssum, som er udbetalt på grund af skade på fartøj eller motor i indtil 1 år før ansøgning om ophugning, skal fradrages i udbetalingen af tilskud, hvis forsikringssummen ikke er benyttet til reparation af fartøjet. Ligeledes skal forsikringssum, som bliver udbetalt på grund af skade som opstår efter ansøgningen, men før tilskuddet er udbetalt, fradrages.”.

11. Som ny § 16 indsættes:
§ 16. Ved udbetaling af tilskud skal fartøjet ophugges fysisk.
Stk. 2. Ved udbetaling af tilskud til ophugning bortfalder fiskeritilladelse og alle licenser til erhvervsfiskeri. Fartøjet skal slettes i skibsregistrets fortegnelse over fiskefartøjer eller Fartøjsfortegnelsen og i Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrugs register over fartøjer med tilladelse til at drive erhvervsmæssigt fiskeri.”.

 12. Som ny § 17 indsættes:
§ 17. Ansøgninger om ophugningstilskud behandles af et af Naalakkersuisut nedsat udvalg, som træffer endelig administrativ afgørelse i sagen.
Stk. 2.  Naalakkersuisut udpeger udvalgets 5 medlemmer, herunder formanden. De fire medlemmer udpeges efter indstilling fra henholdsvis 2 fra KNAPK, 1 fra Grønlands Arbejdsgiverforening eller en anden fag relevant organisation samt 1 fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Naalakkersuisut yder udvalget sekretærbistand. Udvalget udarbejder en forretningsorden, som skal godkendes af medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Stk. 3.  Naalakkersuisut fastsætter i medfør af §§ 14,15 og 16 nærmere regler om ophugningstilskud, herunder om ansøgninger, betingelser for tilskud, beregning, størrelse og udbetaling af tilskud, oplysninger og kontrol samt om bortfald og eventuel tilbagebetaling af tilskud mv.
Stk. 4.  § 12, nr. 1 og 4 er ligeledes gældende for tilbagebetaling af ophugningstilskud.”.

13. § 19, stk. 1 nr. 2 affattes således:
2) Afgivelse af vildledende oplysninger til offentlige myndigheder, jf. §§ 4 og 14.”.

14. § 19, stk. 1, nr. 3 affattes således:
”Undladelse af at efterkomme krav fastsat i medfør af §§ 11 og 16.”.

15. Overalt i landstingsloven ændres ”Landsstyret” til ”Naalakkersuisut”

16. Overalt i landstingsloven ændres ”Grønlands Hjemmestyre” til ”Grønlands Selvstyre”.


§ 2.

 Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2010.




Grønlands Selvstyre, den 2. december 2009




Kuupik Kleist

/

Ane Hansen