Landstingslov om ændring af landstingslov om forvaltning af skatter (Ophævet sambeskatning for ægtefæller og fortrykt selvangivelse)
§ 1
I landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter, som ændret ved landstingslov nr. 3 af 26. april 2007, foretages følgende ændringer:
1. I § 10 ændres "ægtefællernes selvangivelse" til: "deres egen og den anden ægtefælles selvangivelse".
2. I § 16, stk. 3 og 4, ændres "1. marts" til: "1. maj".
3. I § 16 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
"Stk. 5. Selvangivelsespligtige fysiske personer, som modtager et selvangivelsesskema, der er udfyldt af skatteforvaltningen, kan undlade at indgive selvangivelse, hvis de anvendte oplysninger er korrekte og fyldestgørende, jf. § 17."
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
4. I § 30, stk. 1, nr. 4, indsættes efter "og telefon med videre": "samt, efter regler fastsat af Landsstyret, værdien heraf,".
5. Efter § 33 indsættes:
"§ 33 a. Landsstyret kan fastsætte regler om, at kommunerne og Grønlands Hjemmestyre uden opfordring hvert år skal give skatteforvaltningen oplysninger vedrørende indhandling af produkter hidrørende fra fiskeri, fangst, jagt, fåreavl, kunst og husflid, når indhandlingsbeløbet udgør en B-indkomst for erhververen, samt om afholdte udgifter til leje af båd, slæde eller andet transportmiddel, når lejeaftalen ikke er indgået med et selskab, en forening eller lignende.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om, at den, der udbetaler vederlag til translatører, oversættere, tolke og lignende, hvori der ikke indeholdes A-skat, hvert år uden opfordring skal give skatteforvaltningen oplysning herom.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om, at den, der yder tilskud til frirejser til hjemstedet for privat eller offentligt ansatte, hvert år uden opfordring skal give skatteforvaltningen oplysning om ydede tilskud, uanset der ikke foreligger et ansættelsesforhold mellem tilskudsgiver og tilskudsmodtager.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte regler om, at indberetninger efter stk. 1-3 skal indeholde de oplysninger til identifikation af erhververen, udlejeren, translatøren og lignende og tilskudsmodtager med videre, som efter Landsstyrets skøn er nødvendige for udførelse af ligning og skatteberegning. Landsstyret kan herunder fastsætte regler om, at erhververen, udlejeren, translatøren og lignende og tilskudsmodtageren med videre er forpligtet til at godtgøre rigtigheden af de afgivne identifikationsoplysninger over for den indberetningspligtige.
§ 33 b. Landsstyret kan fastsætte regler om, at kommunerne og Grønlands Hjemmestyre hvert år uden opfordring skal give skatteforvaltningen oplysning om underholdsbidrag, der opkræves på vegne af den bidragsberettigede.
§ 33 c. Landsstyret kan fastsætte regler om, at faglige foreninger hvert år uden opfordring skal give skatteforvaltningen oplysning om de i det foregående kalenderår modtagne indbetalinger fra medlemmer.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om, at andre foreninger og institutioner inden for arbejdsmarkedsområdet end de i stk. 1 nævnte hvert år uden opfordring skal give skatteforvaltningen oplysning om de i det foregående kalenderår modtagne indbetalinger fra medlemmer, indskydere og lignende bidragsydere.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte faglige foreningers pligt til at underrette medlemmet om foretagne indberetninger.
§ 33 d. Landsstyret kan fastsætte regler om, at Grønlands Hjemmestyre hvert år uden opfordring skal give skatteforvaltningen oplysning om den i det foregående kalenderår udbetalte uddannelsesstøtte i form af stipendier.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om Grønlands Hjemmestyres pligt til at underrette de uddannelsessøgende om foretagne indberetninger."
6.
§ 35 affattes således:
"§ 35. Landsstyret kan fastsætte regler om, at banker, sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber, offentlige kasser, realkreditinstitutter, værdipapircentraler, investeringsforeninger, vekselerere og andre, som modtager aktier, anparter, obligationer, pantebreve, investeringsbeviser, terminskontrakter eller andre værdipapirer i depot til forvaltning, eller som formidler eller driver omsætning med sådanne værdipapirer, uden opfordring hvert år skal give skatteforvaltningen oplysninger vedrørende beholdning, renter, udbytter, kursværdi, restgæld, køb, salg med videre.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om, at indberetninger efter stk. 1 skal indeholde de oplysninger til identifikation af ejer, sælger, låntager, långiver med videre, som efter Landsstyrets skøn er nødvendige for udførelse af ligning og skatteberegning. Landsstyret kan herunder fastsætte regler om, at ejeren, sælgeren, låntager, långiver med videre er forpligtet til at godtgøre rigtigheden af de afgivne identifikationsoplysninger over for den indberetningspligtige."
7. § 38 ophæves.
8.
§ 40, stk. 9, affattes således:
"Stk. 9. Tab som følge af manglende betaling af de i stk. 1-8 nævnte skatter samt renter af og tillæg til disse bæres af landskassen."
§ 2
Stk. 1. Landstingsloven træder i kraft den 1. december 2007.
Stk. 2. Landstingslovens § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. januar 2008.
Stk. 3. Landstingslovens § 1, nr. 8, har virkning for tab vedrørende fordringer, der forfalder til betaling efter den 31. december 2007.
Grønlands Hjemmestyre, den 15. november 2007
Hans Enoksen
/
Aleqa Hammond
Sammenskrevet ved
-
PDF (0.01MB)
-
PDF (0.03MB)
-
PDF (1.15MB)
-
PDF (0.01MB)