Herved bekendtgøres Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, med de ændringer, der følger af landstingslov nr. 2 af 26. april 2007, landstingslov nr. 11 af 15. november 2007, landstingslov nr. 9 af 5. december 2008, Inatsisartutlov nr. 3 af 30. november 2009, Inatsisartutlov nr. 20 af 18. november 2010, Inatsisartutlov nr. 9 af 3. december 2012, Inatsisartutlov nr. 10 af 29. november 2013, Inatsisartutlov nr. 37 af 9. december 2015, Inatsisartutlov nr. 7 af 6. juni 2016, Inatsisartutlov nr. 29 af 28. november 2016, Inatsisartutlov nr. 18 af 26. juni 2017, Inatsisartutlov nr. 23 af 13. november 2017, Inatsisartutlov nr. 48 af 23. november 2017, Inatsisartutlov nr. 22 af 28. november 2018, Inatsisartutlov nr. 41 af 2. december 2019, Inatsisartutlov nr. 12 af 19. november 2020, Inatsisartutlov nr. 11 af 1. december 2021, Inatsisartutlov nr. 30 af 25. november 2022, Inatsisartutlov nr. 72 af 20. november 2023 og Inatsisartutlov nr. 51 af 25. november 2024.

 

Kapitel 1

Skattepligten

 

  § 1.  Fuld skattepligt påhviler:

1) personer, der har bopæl i Grønland,

2) personer, der uden at have bopæl i Grønland, opholder sig dér i mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold uden for Grønland på grund af ferie eller lignende,

3)  aktie- og anpartsselskaber, der er registeret som hjemmehørende i Grønland, eller hvis ledelse har sæde i Grønland,

4) andre i Grønland hjemmehørende selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital,

5) i Grønland hjemmehørende sparekasser,

6) i Grønland hjemmehørende brugsforeninger, hvorved forstås sammenslutninger, som har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser helt eller delvis til medlemmernes private forbrug, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning af overskud til disse,

7) andre kooperative virksomheder, der er hjemmehørende i Grønland,

8) gensidige forsikringsforeninger, der er hjemmehørende i Grønland, og som også overtager forsikringer uden forpligtelse til deltagelse i det gensidige ansvar,

9) i Grønland hjemmehørende pensionskasser,

10) andre i Grønland hjemmehørende foreninger, der har til formål at modtage indskud fra medlemmerne og investere disse indskud i værdipapirer,

11) kreditforeninger, der er hjemmehørende i Grønland,

12) foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er hjemmehørende i Grønland, og som driver hotel- eller restaurationsvirksomhed. Skattepligten omfatter alene indtægt ved hotel- eller restaurationsvirksomheden samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til hotel– eller restaurationsvirksomhed.

13) fonde, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er hjemmehørende i Grønland, og

14) andre foreninger og kooperationer, der er hjemmehørende i Grønland, og som har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

  Stk. 2.  Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager enhver form for vederlag for personligt arbejde ombord på skib eller fly eller for arbejde udført i tilknytning hertil, hvor skibet eller flyet:

1) har hjemsted her i landet,

2) har hjemsted i Danmark, på Færøerne eller i udlandet, såfremt skibet eller flyet uden besætning overtages til befragtning af et selskab med videre, som er skattepligtig efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 3-14, § 2, stk. 1, nr. 10-12 og 14, eller en fysisk person, som er skattepligtig efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, § 2, stk. 1, nr. 10-12 og 14,

3) ejes eller drives af et rederi eller luftfartsselskab, hvis virkelige ledelse har sit sæde her i landet, eller

4) er fast stationeret med tjeneste hele året her i landet.

Reglerne i nr. 1-3 finder ikke anvendelse, hvor et skib eller fly uden besætning overtages til befragtning af et dansk, færøsk eller udenlandsk rederi eller luftfartsselskab.

  Stk. 3.  Skattepligten for de i stk. 1, nr. 14, nævnte foreninger med videre omfatter dog kun disses indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Som erhvervsmæssig indtægt betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening med videre en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt. Overskud, som en forening med videre indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

  Stk. 4.  Fuld skattepligt påhviler danske statsborgere som, uden at være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, er udsendt til tjeneste uden for riget af selvstyret, kommunerne eller andre offentlige institutioner m.v. og som i henhold til en international konvention er fritaget for beskatning i opholdslandet. Skattepligten efter 1. pkt. omfatter endvidere de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og børn er danske statsborgere, og de ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer.

 

  § 2. Begrænset skattepligt påhviler personer, de i § 1, stk. 1, nr. 3 - 14, nævnte former for selskaber, fonde, foreninger med videre og dødsboer behandlet uden for Grønland, der uden at opfylde betingelserne i § 1, stk. 1:

1) modtager enhver form for vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er udført i Grønland, medmindre arbejdet er udført under ophold af en varighed, som ikke overstiger 14 dage i sammenhæng, og den pågældende person fortsat er beskæftiget hos en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende eller har fast driftssted i Grønland,

2) modtager enhver form for vederlag for personligt arbejde, der er udført i Grønland, efter tjenesteforholdets ophør, herunder vederlag for indgåelse af konkurrenceklausul. Det er uden betydning, at berettigelsen og/eller størrelsen af det omhandlede vederlag afgøres ved dom, retsforlig, voldgift eller lignende,

3) modtager gage, løn eller lignende fra en grønlandsk arbejdsgiver, når tilflytningen til Grønland kortvarig forsinkes på grund af bohaveflytning, trafikforhold eller lignende,

4) modtager gage, løn eller lignende fra en offentlig grønlandsk arbejdsgiver, når tilflytningen til Grønland forsinkes på grund af kortvarig kursusdeltagelse,

5) modtager uddannelsesstøtte, løn eller lignende under studium, uddannelse med mere fra kilder i Grønland,

6) modtager indkomst for virksomhed, der udøves i Grønland, som professionel kunstner, idrætsmand eller lignende, herunder tilfælde, hvor indkomsten ikke tilfalder kunstneren eller idrætsmanden selv, men en anden person med videre,

7) modtager godtgørelse af den i § 75, stk. 1, nr. 2, nævnte art for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, der er hjemmehørende i Grønland,

8) modtager indkomst fra Grønland, der efter § 75, stk. 2, nr. 1, skal henregnes til A-indkomst,

9) modtager udbytte fra et aktie-, anparts- eller andelsselskab med videre, der er registreret som hjemmehørende i Grønland,

10) udøver et erhverv med fast driftssted i Grønland eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted i Grønland eller på anden måde er berettiget til andel i omsætning, overskud eller lignende af en sådan virksomhed,

11) udøver virksomhed ved frit erhverv fra et fast sted i Grønland eller med henblik på udøvelsen af sådan virksomhed opholder sig mindst 90 dage i Grønland i sammenhæng eller deltager i sådan virksomhed eller på anden måde er berettiget til andel i omsætning, overskud eller lignende af en sådan virksomhed,

12) udøver virksomhed ved skibs- eller luftfart i det grønlandske territorium eller ved regelmæssig trafik mellem en plads i det grønlandske territorium og en plads uden for eller deltager i sådan virksomhed eller på anden måde er berettiget til andel i omsætning, overskud eller lignende af en sådan virksomhed,

13) oppebærer royalties hidrørende fra Grønland,

14) oppebærer indkomst ved udleje eller bortforpagtning af virksomhed i Grønland,

15)  ejer fast ejendom i Grønland eller nyder indtægter af samme, herunder ved salg, eller

16) oppebærer indkomst som lodtager i et i Grønland behandlet dødsbo.

17) modtager enhver form for vederlag for personligt arbejde ombord på skib eller fly eller for arbejde udført i tilknytning hertil, hvor skibet eller flyet:

a) har hjemsted her i landet,

b) har hjemsted i Danmark, på Færøerne eller i udlandet, såfremt skibet eller flyet uden besætning overtages til befragtning af et selskab med videre, som er skattepligtig efter bestemmelserne i § 1, stk. 1, nr. 3-14, § 2, stk. 1, nr. 10-12 og 14, eller en fysisk person, som er skattepligtig efter bestemmelserne i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, § 2, stk. 1, nr. 10-12 og 14,

c) ejes eller drives af et rederi eller luftfartsselskab, hvis virkelige ledelse har sit sæde her i landet, eller

d) er fast stationeret med tjeneste hele året her i landet.

Reglerne i litra a-c finder ikke anvendelse, hvor et skib eller fly uden besætning overtages til befragtning af et dansk, færøsk eller udenlandsk rederi eller luftfartsselskab.

  Stk. 2.  Virksomheder, der er meddelt tilladelse i henhold til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, og som erhverver indkomst i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer, herunder udførelse af seismiske undersøgelser, anlæg af rørledninger, forsyningstjeneste samt skibstransport og rørledningstransport af indvundne kulbrinter, er begrænset skattepligtige af indtægter erhvervet ved sådan virksomhed eller arbejde udført i Grønland, herunder på søterritoriet samt Grønlands kontinentalsokkelområde. Indkomsten opgøres efter de regler, der gælder for faste driftssteder, jf. stk. 1, nr. 10, samt efter reglerne i stk. 6.

  Stk. 3. Virksomheder, som erhverver indkomst knyttet til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer, herunder udførelse af seismiske undersøgelser, anlæg af rørledninger, forsyningstjeneste samt skibstransport og rørledningstransport af indvundne kulbrinter, er begrænset skattepligtige af indtægter erhvervet ved sådan virksomhed eller arbejde udført i Grønland, herunder på søterritoriet samt Grønlands kontinentalsokkelområde. Indkomsten opgøres efter de regler, der gælder for faste driftssteder, jf. stk. 1, nr. 10, samt efter reglerne i stk. 6.

  Stk. 4.  Bestemmelserne i stk. 3 finder ikke anvendelse, medmindre indkomsten er erhvervet ved arbejde, rådgivning eller lignende aktiviteter udøvet i en eller flere perioder, som tilsammen overstiger 30 dage i løbet af en 12-måneders periode. Er aktiviteten udøvet af en virksomhed, som er tilknyttet en anden virksomhed, anses aktiviteten for udøvet af den virksomhed, det er tilknyttet, hvis den pågældende aktivitet i væsentlig grad er den samme, som den aktivitet, der udøves af den sidstnævnte virksomhed.

  Stk. 5.  Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-5, nr. 8, og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse på Grønlands søterritorium og kontinentalsokkelområde. Begrænset skattepligt påhviler endvidere personer, der uden at opfylde betingelserne i § 1, stk. 1 og 2, modtager enhver form for vederlag for personligt arbejde ombord på skibe, fly, offshoreanlæg med videre i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer, herunder udførelse af seismiske undersøgelser, anlæg af rørledninger, forsyningstjeneste samt skibs- og flytransport og rørledningstransport af indvundne kulbrinter med videre, udført i Grønland, herunder på søterritoriet samt Grønlands kontinentalsokkelområde. Indkomsten opgøres efter reglerne i stk. 6.

  Stk. 6. Skattepligten efter stk. 1 omfatter alene de dér nævnte indtægter og indtægtsgrundlag, ligesom udgifter kun kan fratrækkes, i det omfang de vedrører disse indtægter eller indtægtsgrundlag. For personer, der er skattepligtige efter stk. 1, nr. 1, indrømmes et fradrag på 10 procent af vederlaget, dog højst 1.000 kr. årligt.

 

  § 3. Undtaget fra skattepligt er:

1) Kongen og dennes ægtefælle samt de medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller. Det samme gælder de pågældendes dødsboer.

2) Hjemmestyret, kommunerne, staten og deres virksomheder og institutioner.

3) Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt tjenestepersonale og privat tjenerskab beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser.

4) Fremmede staters herværende konsulære repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt repræsentationernes tjenestepersonale beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser.

5) Anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner oprettet i tilslutning til disse eller til folkekirken.

6) Uddannelsesmæssige, sociale og kulturelle institutioner, som er selvejende institutioner med almennyttige formål, hvis indtægter udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål.

7) Personer og virksomheder med videre, som er omfattet af artikel VII i overenskomst i henhold til Den nordatlantiske Traktat mellem Regeringerne i Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af Grønland.

8) Foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er hjemmehørende i Grønland, og som driver restaurationsvirksomhed i idrætshaller.

9)  Personer, der udfører bistandsopgaver i henhold til Konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde, medmindre de pågældende personer er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-2.

  Stk. 2. Fonde, foreninger med videre, som er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 13 og 14 kan, når fondens, foreningens med videre vedtægtsmæssige formål er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, helt eller delvis fritages for beskatning. Afgørelse herom træffes af Naalakkersuisut.

  Stk. 3.  Beskatning af selskaber og virksomheder, der er meddelt tilladelse til udnyttelse i henhold til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, Inatsisartutlov om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi og Inatsisartutlov om kommerciel udnyttelse af is og vand, bortfalder i det omfang, det følger af rettighedshaverens tilladelse.

  Stk. 4. Opsparinger i pensionsøjemed efter kapitel 4 a og pensionsordninger i pensionskasser, som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 9, er fritaget for udbytteskat efter §§ 86-87 der modtages fra selskaber og foreninger med hjemsted i Grønland. Skattepligtige med en opsparing i pensionsøjemed efter kapital 4 a kan aftale med pengeinstituttet, at pengeinstituttet på den skattepligtiges vegne søger om refusion af indeholdt udbytteskat efter § 90.

 

  § 3 a. Virksomheder, der efter aftale med udenlandske forsvarsmyndigheder udfører opgaver i områder uden for den kommunale inddeling, skal være registreret som aktie- eller anpartsselskaber hjemmehørende i Grønland, og deres ledelser skal have sæde i Grønland.

  Stk. 2.  Stk. 1 gælder på samme måde for virksomheder, der udfører opgaver som underentreprenør, underleverandør m.v. for de, som jf. stk. 1 har indgået en aftale med udenlandske forsvarsmyndigheder om at udføre opgaver i områder uden for den kommunale inddeling, og for underentreprenører, underleverandører m.v., som udfører opgaver for en underentreprenør, underleverandør m.v. jf. dog stk. 3.

  Stk. 3.  Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2, kan benytte andre underentreprenører, underleverandører m.v. end de, som omfattes af stk. 2, såfremt dette er begrundet i helt særlige forhold.

 

  § 4. Ægtefæller beskattes hver af deres indkomst.

  Stk. 2. For samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige til Grønland, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst efter denne landstingslovs regler.

  Stk. 3. Ved separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller skilsmissen.

  Stk. 4. Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted.

  Stk. 5. Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget på tidspunktet for samlivets genoptagelse.

  Stk. 6. Ophører den fulde skattepligt for en af ægtefællerne, anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for skattepligtens ophør.

 

  § 4 a. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, beskattes hos den ægtefælle, der driver erhvervsvirksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomsten hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver erhvervsvirksomheden.

  Stk. 2. En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne landstingslov og landstingslov om arbejdsmarkedsafgift overholdes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Lønnen til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver erhvervsvirksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver med de pligter, der følger af denne landstingslovs regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.

  Stk. 3. Deltager begge ægtefæller i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang for erhvervsvirksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter fælles anmodning fordele erhvervsvirksomhedens resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan begrundes i erhvervsvirksomhedens drift. Deltagelsen og hæftelsen skal bestå uændert i hele indkomståret. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fordeles erhvervsvirksomhedens aktiver og passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som erhvervsvirksomhedens resultat fordeles mellem ægtefællerne.

  Stk. 4. Ægtefæller kan omgøre deres beslutning om at anvende reglen i stk. 3, hvis anmodningen herom sker fra begge ægtefæller til skatteforvaltningen inden udløbet af et indkomstår.

 

  § 4 b. Formueindkomst medregnes ved indkomstopgørelsen for den af ægtefællerne, der efter lovgivning vedrørende ægteskab har rådighed over formuegodet eller, for så vidt angår fradragsberettigede udgifter, hæfter for betalingen. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et indkomstskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen.

 

  § 4 c. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører den pågældende eller den pågældendes samlevende ægtefælle.

  Stk. 2.  Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver til den samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller overførslen behandles aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger, som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for foretaget af den pågældende.

  Stk. 3. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed.

  Stk. 4. Reglerne i stk. 2 finder ikke anvendelse ved overdragelse eller overførsel af aktiver til ægtefællen, når denne ændrer benyttelsen af aktiver fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse eller omvendt. En sådan ændring behandles som salg henholdsvis køb af de pågældende aktiver. Det samme gælder ved ændring fra eller delvis erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres.

 

  § 4 d. For hver af ægtefællerne beregnes indkomstskatten på grundlag af deres skattepligtige indkomster.

  Stk. 2. Hvis en ægtefælles skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskuddet i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Fradraget skal ske før den anden ægtefælles uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres efter § 30, stk. 1. Ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst ses der i denne forbindelse bort fra indtægter, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Bestemmelsen i 2. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvor indkomstskatten er nedsat med fradrag i indkomstskatten i henhold til § 69.

 

  § 4 e. I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte sit personfradrag, benyttes den ikke udnyttede del af fradraget til nedsættelse af den anden ægtefælles indkomstskat.

  Stk. 2. I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte sit skattefrie beløb for B-indkomst, jf. § 20, overgår det uudnyttede beløb til fradrag i ægtefællens B-indkomst. Det overførte skattefrie beløb kan dog ikke gøre ægtefællens B-indkomst negativ.

 

  § 5. Børn er selvstændig skattepligtige.

  Stk. 2. Har barnet modtaget en indtægtsnydelse eller formue som gave fra sine forældre, stedforældre, plejeforældre eller bedsteforældre, beskattes indtægtsnydelsen eller formueafkastet hos giveren, hvis denne er fuldt skattepligtig. Dette gælder dog kun til udløbet af det kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til barnet indgår ægteskab.

  Stk. 3. Hvis et barn, der ved begyndelsen af indkomståret ikke er fyldt 15 år, har arbejde i en erhvervsvirksomhed, der drives af dets forældre, stedforældre, plejeforældre eller bedsteforældre, kan disse ikke fradrage lønnen til barnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og lønnen skal ikke medregnes ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst.

  Stk. 4.  Til et barns indkomst medregnes ikke, hvad forældre, stedforældre, plejeforældre eller bedsteforældre har ydet barnet i helt eller delvis underhold, medmindre det udgør vederlag for arbejde i en erhvervsvirksomhed, der tilhører en af yderne, og kan fradrages i dennes skattepligtige indkomst.

Kapitel 2

Skattepligtens omfang, dens indtræden og ophør

 

  § 6. Skattepligten består med de af nedenstående bestemmelser følgende afvigelser i den periode, i hvilken de i § 1 eller § 2 angivne betingelser for skattepligt er opfyldt.

 

  § 7. For en person, der erhverver bopæl i Grønland uden samtidig at tage ophold dér, indtræder skattepligt i henhold til § 1, stk. 1, nr. 1, først, når personen tager ophold i Grønland, bortset fra kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

 

  § 8. For de i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte personer indtræder skattepligten fra begyndelsen af det ophold i Grønland, der begrunder skattepligten.

  Stk. 2. For personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold i Grønland, som under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed i Grønland, og som vedvarende er indkomstskattepligtige til Danmark, Færøerne eller deres hjemland efter reglerne for derboende personer, indtræder skattepligt i henhold til § 1, stk. 1, nr. 2, først, når opholdet i Grønland med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.

 

  § 9. Afgår en i Grønland skattepligtig person ved døden, ophører skattepligten ved dødsfaldet.

 

  § 10. Overtager en længstlevende ægtefælle i forbindelse med dødsfaldet fællesboet til hensidden i uskiftet bo, indtræder længstlevende i afdødes skattemæssige stilling.

  Stk. 2. Udlægges et bo uden skiftebehandling til længstlevende ægtefælle, efter at denne har udnyttet sine særlige rettigheder i henhold til arvelov for Grønland, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.

 

  § 11. Når boet skiftes eller overtages af en længstlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo i forbindelse med dødsfaldet, er afdødes skat i det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før dødsfaldet eller som skulle indeholdes af indtægter, der er indtjent før dette tidspunkt.

  Stk. 2. Både skatteforvaltningen og boet kan dog kræve, at der for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet sker en afsluttende ansættelse af indkomst erhvervet af afdøde. Hvis den beregnede slutskat for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet overstiger summen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før dødsfaldet eller skulle indeholdes af indtægter, indtjent før dette tidspunkt, med mindst 10.000 kr., skal boet betale det manglende skattebeløb. Overstiger summen af de nævnte foreløbige skattebeløb slutskatten med mindst 2.000 kr., kan boet kræve det beløb, der er betalt for meget, tilbagebetalt.

  Stk. 3. Skatteforvaltningens krav om afsluttende ansættelse efter stk. 2 skal rejses over for boet senest 3 måneder efter dødsfaldet. Modtages oplysningerne efter § 108, stk. 9, senere end 1 måned efter dødsfaldet, kan kravet dog rejses indtil 2 måneder efter modtagelsen af oplysningerne.

  Stk. 4. Ønsker boet afsluttende ansættelse efter stk. 2, skal boet give meddelelse herom til skatteforvaltningen senest 3 måneder efter dødsfaldet.

  Stk. 5. I de i stk. 3 og 4, omhandlede tilfælde skal boet indgive sædvanlig selvangivelse senest 5 måneder efter dødsfaldet. Såfremt kravet efter stk. 3, 2. pkt., rejses senere end 3 måneder fra dødsfaldet, forlænges fristen til senest 2 måneder efter kravet om afsluttende ansættelse.

  Stk. 6. Ved den afsluttende ansættelse efter stk. 2 behandles aktiver, der kan gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger i overensstemmelse med reglerne om skattemæssige afskrivninger.

  Stk. 7. Nærings- og spekulationsaktiver betragtes ved den afsluttende ansættelse efter stk. 2 som afstået af afdøde på dødsdagen. Som afståelsessum betragtes værdien i handel og vandel på dødsdagen.

  Stk. 8. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når boet er af ringe værdi, og skifte ikke finder sted.

 

Kapitel 3

Den skattepligtige indkomst

 

  § 12. Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er det kalenderår, der går forud for ligningen. Består skattepligten kun i en del af et år, er indkomståret det nævnte tidsrum. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end et år, og tilkommer der den skattepligtige fradrag, herunder personfradrag, der er fastsat med årlige beløb, indrømmes disse fradrag kun med en forholdsmæssig del af årsfradraget.

  Stk. 2. Skatteforvaltningen kan tillade, at selskaber, foreninger med videre, der fremsætter anmodning herom, anvender et andet indkomstår end kalenderåret. Det således valgte indkomstår kan ikke senere fraviges uden tilladelse fra skatteforvaltningen. Det er en betingelse for godkendelse af et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, at det begynder den første i en måned. I forbindelse med tilladelsen kan skatteforvaltningen fastsætte særlige frister for indsendelse af selvangivelse og betaling af den pålignede skat.

 

  § 13. Den skattepligtige indkomst omfatter med de undtagelser og begrænsninger, der følger af nærværende landstingslov, den skattepligtiges samlede årsindtægter uden hensyn til, om indtægterne stammer fra Grønland eller ikke, og om de består i penge eller formuegoder af pengeværdi.

  Stk. 2. Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Ophører indkomstmodtagerens skattepligt før udbetalingen af vederlaget, er vederlaget senest indkomstskattepligtigt på tidspunktet for skattepligtens ophør.

 

  § 14. Den skattepligtige indkomst omfatter f.eks.:

1) Indtægter fra enhver form for erhvervsmæssig virksomhed, for eksempel indtægt af handel, industri, håndværk, søfart, fiskeri, fangst, jagt, fåreavl, indtægt, der erhverves ved deltagelse i interessentskab, partrederi, kommanditselskab eller kommanditaktieselskab eller som lodtager i et dødsbo under offentlig eller privat skifte, vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af enhver art.

2) Indtægter ved bortforpagtning eller udleje, pension, livrente og overlevelsesrente, indtægter ved understøttelser og underholdsbidrag, indtægt ved vederlagsfri benyttelse af andres ejendele og ved gaver, jf. dog § 34, stk. 1, nr. 3, indtægter i form af rente på obligationer og andre udestående fordringer.

3) Indtægter i form af udbytte af aktier og anparter, jf. dog § 86 og § 38 j, stk. 1, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog § 34, stk. 1, nr. 7. Som udbytte af andelsbeviser anses alt, hvad der af selskabet udbetales andelshavere som andel af det af selskabet sidste eller tidligere indkomstår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende eller som udlodning ved selskabets likvidation.

4) Værdi af bolig i egen ejendom, jf. dog § 34, stk. 1, nr. 5. Værdien fastsættes efter de i Grønland gældende boligbetalingsregler med mere.

 

  § 15. Renter indkomstbeskattes henholdsvis fradrages i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Forudforfaldne renteudgifter fradrages dog i det indkomstår, de vedrører, jf. § 12, stk. 1. Savner debitor økonomisk evne til at betale forfaldne renter, fradrages henholdsvis indkomstbeskattes renten dog først i det indkomstår, hvori renten betales. Skatteforvaltningen kan for finansieringsvirksomheder og andre virksomheder, for hvem sådan regnskabsform må anses for naturlig, tillade, at renter indkomstbeskattes henholdsvis fradrages i det indkomstår, som renterne vedrører. Den således valgte fremgangsmåde kan ikke senere ændres.

  Stk. 2. Ved indtræden eller ved ophør af skattepligt af anden grund end ved død, medregnes eller fradrages den del af renteindtægterne eller renteudgifterne med videre, som vedrører den periode, hvor den pågældende er skattepligtig, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Renteindtægten eller rentefradraget med videre fordeles over den periode, de vedrører. Fordelingen omfatter kun renter for den periode, hvori skattepligten indtræder eller ophører.

  Stk. 3. Vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer medregnes ved indkomstopgørelsen hos den, der har krav på vederlaget. Vederlaget fradrages ved indkomstopgørelsen hos den, der er forpligtet til at betale vederlaget. Vederlaget medregnes, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvor handelen afvikles. De til vederlaget svarende vedhængende eller godskrevne renter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori de forfalder til betaling. Reglerne i dette stykke gælder dog ikke for skattepligtige, der fordeler renteudgifter og renteindtægter på den måde, der er nævnt i § 15, stk. 1, 4. pkt.

  Stk. 4. Til den skattepligtige indkomst skal ejeren af fast ejendom beliggende udenfor Grønland ikke medregne:

1) indtægter og udgifter,

2) renteudgifter af lån, der er anvendt til erhvervelse eller drift af ejendommen,

3) renteudgifter af lån sikret ved pant i ejendommen.

 

  § 16. Reglerne i dette stk. om obligationer finder tilsvarende anvendelse på private pantebreve og fordringer.

1) De i § 1, stk. 1, nr. 3-13 nævnte former for selskaber, fonde, foreninger med videre skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne fortjeneste eller tab ved afståelse, indfrielse eller udtrækning af obligationer.

2) Fortjenesten eller tabet ved afståelse, indfrielse eller udtrækning af obligationer opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

3) Fortjenesten eller tabet, såfremt indfrielse sker gennem afdrag, opgøres således, at der af ethvert afdrag medregnes en så stor procentdel, som svarer til det antal procenter, hvormed parikurs overstiger eller ligger under erhvervelseskursen.

4) Skatteforvaltningen kan tillade en anden opgørelsesmåde. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteforvaltningen, og kun hvor ganske særlige omstændigheder taler derfor.

  Stk. 2. Reglerne i dette stk. om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer.

1) De i § 1, stk. 1, nr. 3-13 nævnte former for selskaber, fonde, foreninger med videre skal ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til aktier samt afståelse af aktieretter. Tab ved afståelse af aktier kan dog kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbyttet af de pågældende aktier, som har været fritaget for beskatning efter § 34, nr. 11, og som ikke har været anvendt til at reducere det fradragsberettigede udbyttebeløb, jf. § 27, stk. 4.

2) Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu beskattes i det indkomstår, det likviderende selskab endeligt opløses.

3) Fortjenesten eller tabet ved afståelse opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Naalakkersuisut fastsætter de nærmere regler for anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for fondsaktier og tildelte aktieretter og tegningsretter.

4) Skatteforvaltningen kan tillade en anden opgørelsesmåde. Er en sådan tilladelse givet, kan den godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteforvaltningen, og kun hvor ganske særlige omstændigheder taler derfor.

  Stk. 3. De i § 1, stk. 1, nr. 3-13 nævnte former for selskaber, fonde, foreninger med videre skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, som ikke er afskrivningsberettiget i henhold til § 24, stk. 1, nr. 1.

1) Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

2) Naalakkersuisut fastsætter de nærmere regler vedrørende opgørelsen af afståelses- og anskaffelsessummen.

 

  § 16 a.  Hvis et selskab m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3 eller 4, samt tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en fysisk person, behandles lånet efter indkomstskattelovens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 86, stk. 3. 1. pkt. finder ikke anvendelse for lån m.v., der ydes m.v. som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, eller for sædvanlige lån fra penge- og kreditinstitutter.  1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på lån efter § 115 a i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om aktieselskaber og § 50 i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om anpartsselskaber.

  Stk. 2.  Ved tilbagebetaling af lån, der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte beløb ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

 

  § 17. Gevinst på finansielle kontrakter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og 3. Tab modregnes i gevinster i samme indkomstår, og et nettotab kan fremføres til modregning i efterfølgende års nettogevinster på finansielle kontrakter, efter reglerne i § 30, stk. 1, 3 og 4.

  Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på:

1) Tegningsretter til aktier med videre.

2) Aftaler vedrørende fast ejendom.

3) Salg og køb af obligationer på termin eller futurekontrakt i forbindelse med kurssikring ved optagelse henholdsvis indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån.

4) Konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer.

  Stk. 3. For kontrakter indgået som led i næring eller erhvervsmæssig virksomhed gælder landstingslovens almindelige regler.

  Stk. 4. Gevinst eller tab i henhold til stk. 1 opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen efter realisationsprincippet.

  Stk. 5. Naalakkersuisut eller den, Naalakkersuisut bemyndiger dertil, kan, når særlige grunde taler derfor, tillade, at de i stk. 1, omhandlede kontrakter i stedet beskattes efter landstingslovens almindelige regler.

 

  § 18. De i § 1, stk. 1, nr. 1–2 nævnte personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne fortjeneste ved afståelse, hel eller delvis indfrielse eller udtrækning af fordringer, som nævnt i stk. 2, medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end den efter stk. 3, fastsatte mindsterente på tidspunktet for fordringens udstedelse.

  Stk. 2. Ved fordringer forstås her enhver pengefordring herunder obligationer, pantebreve statsgældsbeviser, skatkammerbeviser og virksomhedscertifikater.

  Stk. 3. Skatteforvaltningen fastsætter inden den 20. december mindsterentesatsen for det kommende indkomstår.

  Stk. 4. Fortjenesten ved afståelse eller indfrielse af fordringen opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelses- eller indfrielsessummen. Såfremt indfrielse sker gennem afdrag, opgøres fortjenesten således, at der af ethvert afdrag medregnes en så stor procentdel, som svarer til det antal procenter, hvormed parikurs overstiger anskaffelseskursen.

  Stk. 5. Fortjenester og tab af de i stk. 1 omfattede fordringer omfattes ikke af § 34, stk. 1, nr. 2.

 

  § 19. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes værdien af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personlig arbejde i øvrigt, jf. stk. 2-8. Tilsvarende gælder for personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Naalakkersuisut, Inatsisartut og kommunalbestyrelser.

  Stk. 2. Den skattemæssige værdi af en bil, der er omfattet af stk. 1, sættes til en årlig værdi af 70.000 (2022 niveau) kr., såfremt vejarealet i den by, hvor bilen anvendes privat, udgør 75.000 kvadratmeter eller mere.

  Stk. 3. Udgør vejarealet i den by, hvor bilen anvendes privat, mellem 25.000 kvadratmeter og 75.000 kvadratmeter, nedsættes værdien, som nævnt i stk. 2, til 35.000 (2022 niveau) kr.

  Stk. 4. Udgør vejarealet i den by, hvor bilen anvendes privat mindre end 25.000 kvadratmeter, nedsættes værdien, som nævnt i stk. 2, til 17.500 (2022 niveau) kr.

  Stk. 5. Privat kørsel i værkstedsvogne og andre specialkøretøjer værdiansættes til halvdelen, af de i stk. 2-4, nævnte satser. Anvendes disse køretøjer, efter skriftlig pålæg fra arbejdsgiveren, udelukkende til transport mellem hjem og arbejdsplads, værdiansættes de til 1/4 af de i stk. 2-4, nævnte satser.

  Stk. 6. Privat kørsel i lastvogne med en totalvægt på over 4 t. samt i tank-, kran- og renovationsvogne beskattes ikke.

  Stk. 7. Hvis bilen kun er til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi med det antal dage, hvor bilen ikke har været til rådighed. Hvis den skattepligtige betaler for at råde over bilen, nedsættes den skattepligtige værdi med det betalte beløb.

  Stk. 8. Kørsel mellem hjem og arbejdsplads anses ikke for privat kørsel for den skattepligtige, såfremt arbejdsgiveren skriftligt har pålagt den skattepligtige sådan kørsel i forbindelse med tilkaldevagt, under forudsætning af, at den skattepligtige i øvrigt ikke anvender bilen til anden privat kørsel under tilkaldevagten.

  Stk. 9.  Kørsel mellem hjem og arbejdsplads i de i stk. 5 nævnte køretøjer, anses ikke for privat kørsel for den skattepligtige, såfremt arbejdsgiveren skriftligt har pålagt den skattepligtige sådan kørsel i forbindelse med tilkaldevagt.

 

  § 19 a.  Værdien af goder som nævnt i stk. 2-8, der stilles til rådighed for modtagere af A-indkomst som nævnt i § 75, stk. 1, fastsættes som anført i stk. 2-8, jf. dog stk. 9. Tilsvarende gælder for goder, der stilles til rådighed for personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Naalakkersuisut, Inatsisartut og kommunalbestyrelser, samt, når forholdet ikke i øvrigt omfattes af dette stykke, hovedaktionærer som nævnt i § 86, stk. 3, der får stillet goder til rådighed af det selskab, vedkommende er hovedaktionær i.

  Stk. 2.  Værdi af fri bolig opgøres som summen af et driftsbidrag tillagt et kapitalafkast efter bestemmelserne i nr. 1-3, jf. dog stk. 9:

1) Driftsbidraget udgør 461 kr. pr. m2 (2022 niveau) for enfamilie- og dobbeltfamiliehus og 512 kr. pr. m2 (2022 niveau) for etageejendomme og rækkehuse m.v.

2) Kapitalafkastet udgør 1,5 procent af boligens anskaffelsessum tillagt senere ombygnings- eller forbedringsudgifter. Dog kan boligens anskaffelsessum ikke være lavere end 7.000 kr. pr. m2 (2022-niveau) og kan ikke overstige 21.000 kr. pr. m2 i 2022, 28.000 kr. pr. m2 i 2023 og 35.000 kr. pr. m2 i 2024. Fra og med indkomståret 2025 reguleres den højeste anskaffelsessum på 35.000 kr. pr. m2 (2024-niveau) med satstilpasningsprocenten, jf. § 19 c.

3)  Den laveste anskaffelsessum på 7.000 kr. pr. m2 reduceres med 1.000 kr. pr. m2 (2022-niveau) for hver af følgende installationsgruppe m.v., der mangler i boligen:

a)  Bad eller vandskyllende toilet.

b)  Centralvarme, oliefyr eller elvarme.

c)  Elektricitet.

d)  Vand eller vandtank.

e)  Gas eller elektricitet til kogebrug.

f)  Isolering af gulv, loft og vægge på samlet mindre end 250 mm mineraluld. Såfremt der er benyttet andre isoleringsmaterialer, omregnes isoleringsevnen til mineraluld.

  Stk. 3.  Såfremt rådighed over en bolig, jf. stk. 2, inkluderer hel eller delvis fri rådighed over inventaret, ansættes værdien af inventaret i et indkomstår til 5 procent af den værdi af fri bolig, der fremkommer efter stk. 2.

  Stk. 4.  Værdien af fri vakant eller prævakant bolig, der stilles til rådighed af det offentlige, fastsættes efter boligens størrelse til følgende pr. måned:

1)  1.000 kr. (2022 niveau) pr. rum eller værelse, når andre end medlemmer af husstanden har adgang til samme køkken- eller toiletfaciliteter.

2)  2.000 kr. (2022 niveau) ved selvstændige boliger med 1 eller 2 rum.

3)  2.500 kr. (2022 niveau) ved selvstændige boliger med 3 rum.

4)  3.500 kr. (2022 niveau) ved selvstændige boliger med 4 rum.

5)  4.500 kr. (2022 niveau) ved selvstændige boliger med 5 rum eller derover.

  Stk. 5. Værdien af frit logi bestående af et værelse, hybel med tekøkken eller lignende fastsættes til kr. 17.500 kr. pr. år. (2022-niveau), jf. dog stk. 2 og stk. 9.

  Stk. 6.  Værdien af fri kost fastsættes til 80 kr. pr. dag for fuld kost, 59 kr. pr. dag ved delvis fuld kost, bestående af 2 måltider, og 45 kr. pr. dag for 1 måltid (2022-niveau), jf. dog stk. 9.

  Stk. 7.  Værdien af frit internet fastsættes til 6.000 kr. pr. år.

  Stk. 8. Værdien af fri telefon fastsættes til 6.000 kr. pr. år.

  Stk. 9. Skatteforvaltningen kan efter anmodning fra skattepligtige eller indeholdelsespligtige i enkeltsager godkende, at værdierne i de stk. 2-8 nævnte tilfælde nedsættes, såfremt det dokumenteres, at værdien af goderne i fri handel er mere end 20 pct. lavere end de fastsatte værdier. Skatteforvaltningen kan i enkeltsager forhøje værdierne i de i stk. 2-6 nævnte tilfælde, såfremt værdierne af de pågældende goder er mere end 20 pct. højere end de fastsatte værdier.

 

  § 19 b.  (ophævet)

 

  § 19 c.  Fra og med indkomståret 2023 reguleres værdierne i § 19, stk. 2-4, § 19 a, stk. 2, nr. 1-2, og § 19 a, stk. 4-6, med satstilpasningsprocenten. Værdierne nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Skatteforvaltningen meddeler årligt de for indkomståret gældende satser senest den 10. oktober i kalenderåret forud for det indkomstår, hvor satserne skal gælde.

 

  § 20. For fuldt skattepligtige personer beskattes B-indkomst, jf. § 74, og indkomst som nævnt i § 75, stk. 2, nr. 2, herunder bruttoindkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kun i det omfang disse indkomster tilsammen overstiger det i henhold til stk. 2 fastsatte beløb. For det indkomstår hvori ægteskabet ophører ved den ene ægtefælles død, indrømmes der længstlevende et skattefrit beløb på 2 gange det efter stk. 2 fastsatte beløb.

  Stk. 2.  Det skattefrie beløb er 5.000 kr.

 

  § 21. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for fuldt skattepligtige personer indrømmes der et fast fradrag (standardfradrag). For det indkomstår hvori ægteskabet ophører ved den ene ægtefælles død, indrømmes der længstlevende et standardfradrag på 2 gange det efter stk. 2 fastsatte beløb.

  Stk. 2.  Standardfradraget er 10.000 kr.

  Stk. 3. Såfremt den skattepligtige godtgør, at summen af de fradrag, der kan indrømmes ham ved indkomstopgørelsen, overstiger det for det pågældende indkomstår fastsatte standardfradrag, indrømmes der ham fradrag for dette større beløb.

 

  § 22. Selskaber med videre, som er fuldt skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 3-14, eller begrænset skattepligtige efter § 2 kan på de aktiver, der kan afskrives i henhold til den i medfør af § 24, stk. 1, nr. 1, udstedte afskrivningsbekendtgørelse, maksimalt foretage skattemæssige afskrivninger med et beløb, der udgør summen af de afskrivninger, der kan foretages efter stk. 2.

  Stk. 2.  Skattemæssige afskrivninger kan i det enkelte år højest foretages med følgende satser:

1) Med indtil 5 procent årligt af anskaffelsessummen for bygninger og installationer.

2) Med indtil 10 procent årligt af anskaffelsessummen for skibe og fly.

3) For øvrige afskrivningsberettigede udgifter med videre henholdsvis anskaffelsessummer for driftsmidler, inventar og immaterielle aktiver med videre, kan der foretages afskrivning med indtil 30 procent på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udløb.

4) Med indtil 100 procent af udgiften eller anskaffelsessummen for de i nr. 3 nævnte aktiver såfremt udgiften henholdsvis anskaffelsessummen for det enkelte aktiv er på kr. 50.000 eller derunder.

  Stk. 3. Selskaber skal opgøre en samlet konto for afskrivningsberettigede udgifter henholdsvis aktiver med videre omfattet af nr. 3 og 4. Årets afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udløb. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af afskrivningsberettigede udgifter henholdsvis anskaffelsessummen for driftsmidler med videre, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler med videre, der er solgt i indkomståret og afskrivninger i medfør af nr. 4. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler med videre anskaffet henholdsvis udgifter afholdt i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.

  Stk. 4. I det omfang salg af aktiver med videre omfattet af nr. 3 og 4, bevirker at afskrivningssaldoen bliver negativ, skal den negative saldo indtægtsføres i samme indkomstår.

  Stk. 5.  Hvis et aktiv omfattet af stk. 2, nr. 1-2, afstås, kan den skattepligtige undlade at medregne fortjenesten i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret, hvis der senest inden udløbet af det efter afståelsesåret følgende indkomstår sker anskaffelse af et tilsvarende aktiv, der tjener samme formål og varetager samme funktion, og den skattepligtige fortjeneste i forbindelse med afståelsen fuldt ud kan fragå i den afskrivningsberettigede anskaffelsessum for aktivet. I de i 1. pkt. nævnte tilfælde fragår den skattepligtige fortjeneste i den afskrivningsberettigede anskaffelsessum for det således anskaffede aktiv. 1.-2. pkt. finder kun anvendelse, hvis den skattepligtige i selvangivelsen for afståelsesåret har indberettet, at der foretages en genanbringelse. Endvidere er det en betingelse for anvendelsen af 1.-2. pkt., at den skattepligtige ikke på selvangivelsestidspunktet i året efter afståelsesåret har skyldige forfaldne skatter eller afgifter, der overstiger 100.000 kr.

  Stk. 6.  Et tilsvarende aktiv anses for anskaffet, hvis der indenfor den i stk. 5, 1. pkt., angivne frist er indgået en skriftlig, bindende aftale om levering af aktivet, og den fysiske levering af aktivet ikke finder sted senere end det 3. indkomstår efter afståelsesåret. Et aktiv anses for leveret i det indkomstår, hvor selskabet kan på begynde afskrivninger.

  Stk. 7.  Finder anskaffelsen af et tilsvarende aktiv ikke sted indenfor de i stk. 5 eller stk. 6 fastsatte frister, eller fragår fortjenesten ikke i den afskrivningsberettigede anskaffelsessum for aktivet i det år, aktivet anskaffes, skal fortjenesten med tillæg af 1,0 procent per påbegyndt måned fra udløbet af det indkomstår, hvor fortjenesten opstod, indtil udløbet af det indkomstår, hvor dette konstateres, medregnes til den skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår.

 

  § 22 a.  Har et selskab omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, foretaget skattemæssige afskrivninger, der er mindre end de i § 22, stk. 2, nævnte satser, nedsættes selskabets afskrivningssaldi til de beløb, hvortil selskabets aktiver kunne være nedskrevet i henhold til de i § 22, stk. 2, nævnte satser i nedenfor nævnte situationer:

1)  såfremt 30 procent eller mere af aktie- eller anpartskapitalen ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved begyndelsen af det pågældende indkomstår,

2)  såfremt fordelingen af aktier eller stemmeværdi i selskabet ændres væsentligt i løbet af indkomståret sammenlignet med fordelingen i det forudgående indkomstår,

3)  såfremt selskabets aktiviteter ændres væsentligt i løbet af indkomståret sammenlignet med aktiviteterne i det forudgående indkomstår, eller

4)  såfremt selskabet indgår i en fusion, spaltning eller lignende omdannelse.

  Stk. 2.  Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse

1)  på selskaber, hvis aktier er børsnoterede, eller

2)  i forbindelse med generationsskifter som nævnt i § 57 og § 58.

  Stk. 3.  Ejes 25 procent eller mere af kapitalen i et selskab omfattet af stk. 1 af et andet selskab, en forening eller lignende (moderselskab) anses aktionærerne eller deltagerne i moderselskabet, og ikke moderselskabet, for at eje kapitalen i datterselskabet efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets kapital. Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede.

  Stk. 4.  Naalakkersuisut eller den, Naalakkersuisut bemyndiger dertil, kan helt eller delvis dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, når særlige grunde taler derfor.

 

  § 22 b.  Uanset reglerne i § 22 afskrives anskaffelsessummen for tilladelser til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer, jf. inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, efter reglerne i denne bestemmelse.

  Stk. 2.  Afskrivningen sker særskilt for hver enkelt tilladelse eller del af tilladelse.

  Stk. 3.  Afstås en tilladelse eller en del heraf, kan der ikke for afståelsesåret foretages afskrivning for det afståede.

  Stk. 4.  Anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb. Tilladelser til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinter afskrives over en periode på 10 år, mens tilladelser til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af mineraler afskrives over en periode på 4 år. Anskaffes en tilladelse, som på anskaffelsestidspunktet har en kortere restløbetid, end de i 2. pkt. anførte perioder, afskrives anskaffelsessummen med lige store årlige beløb over restløbetiden. Afskrivningen påbegyndes i det indkomstår, hvori tilladelsen eller en del heraf erhverves.

  Stk. 5.  Hvis en tilladelse eller en del heraf afstås for et større beløb end den uafskrevne del af anskaffelsessummen, skal fortjenesten medregnes i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret.

  Stk. 6.  Hvis en tilladelse eller en del heraf afstås for et mindre beløb end den uafskrevne del af anskaffelsessummen kan tabet fratrækkes i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret.

  Stk. 7.  Naalakkersuisut kan, jf. § 24, stk. 1, nr. 1, fastsætte nærmere regler om afskrivning af tilladelser til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer.

 

  § 23.  En person, som er skattepligtig efter § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller begrænset skattepligtig efter § 2 og som erhverver indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed kan på de aktiver, der kan afskrives i henhold til den i medfør af § 24, stk. 1, nr. 1, udstedte afskrivningsbekendtgørelse, maksimalt foretage skattemæssige afskrivninger med et beløb, der udgør summen af de afskrivninger, der kan foretages efter stk. 2.

  Stk. 2.  Skattemæssige afskrivninger kan i det enkelte år højest foretages med følgende satser:

1)  Med indtil 5 procent årligt af anskaffelsessummen for bygninger og installationer.

2)  Med indtil 10 procent årligt af anskaffelsessummen for skibe og fly.

3)  For øvrige afskrivningsberettigede udgifter med videre henholdsvis anskaffelsessummer for driftsmidler, inventar og immaterielle aktiver med videre, kan der foretages afskrivning med indtil 30 procent på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udløb.

4)  Med indtil 100 procent af udgiften eller anskaffelsessummen for de i nr. 3 nævnte aktiver såfremt udgiften henholdsvis anskaffelsessummen for det enkelte aktiv er på 100.000 kr. eller derunder.

5)  Med indtil 100 procent af udgiften eller anskaffelsessummen for en påhængsmotor, der anvendes til fartøjer med en længde på 8 meter eller under (længde over alt). Der kan kun ske afskrivning af udgiften eller anskaffelsessummen for 1 påhængsmotor per indkomstår. For at bestemmelsens pkt. 1 finder anvendelse, skal:

a) fartøjet anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, og den skattepligtige skal have licens til erhvervsmæssigt fiskeri i det kystnære farvand, eller

b) fartøjet anvendes til erhvervsmæssigt turisme- eller chartersejlads, være godkendt til transport af passagerer, og den skattepligtige skal i anskaffelsesåret have registreret en indkomst fra turisme- eller chartersejlads på 50.000 kr. eller derover.

  Stk. 3.  Erhvervsdrivende som nævnt i stk. 1 skal opgøre en samlet konto for afskrivningsberettigede udgifter henholdsvis aktiver med videre omfattet af stk. 2, nr. 3-5. Årets afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udløb. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af afskrivningsberettigede udgifter, henholdsvis anskaffelsessummen for driftsmidler med videre, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler med videre, der er solgt i indkomståret og afskrivninger i medfør af stk. 2, nr. 4-5. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler med videre anskaffet henholdsvis udgifter afholdt i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.

  Stk. 4.  I det omfang salg af aktiver med videre omfattet af stk. 2, nr. 3-5, bevirker, at afskrivningssaldoen bliver negativ, skal den negative saldo indtægtsføres i samme indkomstår.

 

  § 24. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages:

1) driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder skattemæssige afskrivninger. Naalakkersuisut fastsætter regler om skattemæssige afskrivninger og om den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab ved afhændelse med videre af afskrivningsberettigede aktiver,

2) beløb, der er anvendt til vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst, og

3)  renter og løbende provisioner af gæld, jf. dog § 15, stk. 4.

  Stk. 2. Gevinster, som bortloddes af pengeinstitutter til indehavere af gevinstkonti efter lov om gevinstopsparing, kan ikke fradrages ved opgørelsen af pengeinstituttets skattepligtige indkomst.

 

  § 25. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er der uanset § 24, stk. 1, ikke fradrag for merudgifter til kost, som en lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende måtte have grundet arbejde om bord på fiskefartøjer eller skibe.

 

  § 26. (ophævet)

 

  § 27. Selskaber, brugsforeninger og kooperative virksomheder, der omfattes af § 1, stk. 1, nr. 3, 4, 6 og 7, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udbytte, som er udbetalt aktionærer, anpartshavere, andelshavere eller medlemmer som andel af det i sidste eller tidligere indkomstår indtjente overskud. Det samme gælder når de i § 1, stk. 1, nr. 10, nævnte foreninger foretager udlodning af indtjente renter og udbytter til medlemmer som andel af det i sidste eller tidligere indkomstår indtjente overskud.

  Stk. 2. Udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat efter § 87, kan dog ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

  Stk. 3. Skatteforvaltningen kan tillade, herunder fastsætte betingelser for, at udbytte, som er udbetalt til aktionærer, anpartshavere, andelshavere eller medlemmer, som andel af det i sidste eller tidligere indkomstårs indtjente overskud, fratrækkes i forrige indkomstårs skattepligtige indkomst. Ansøgning til skatteforvaltningen skal indgives samtidig med indgivelsen af selvangivelsen.

  Stk. 4. Har de i stk. 1 omhandlede selskaber med videre modtaget udbytte, som har været fritaget for beskatning efter §34, nr. 11, skal det fradragsberettigede udbyttebeløb med videre i stk. 1 og 3, reduceres med det modtagne skattefrie udbyttebeløb. Reduktionen skal foretages i det indkomstår, hvori udbyttet er udloddet. Kan reduktionen ikke foretages fuldt ud i dette indkomstår, skal reduktionen overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i et tidligere års udloddet udbytte.

  Stk. 5. De i stk. 1 omhandlede selskaber med videre, der har modtaget udbytte, som har været fritaget for beskatning efter § 34, nr. 11, skal vedlægge selvangivelsen en opgørelse over størrelsen af udbyttet samt hvor stor en del af dette udbytte, der er anvendt til reduktion af det fradragsberettigede udbyttebeløb med videre i stk. 1 og 2, eller anvendt til begrænsning af tab ved salg af aktier, jf. § 16, stk. 2, nr. 1.

  Stk. 6. Er reduktionen efter stk. 4 og § 16, stk. 2, nr. 1 ikke foretaget fuldt ud, skal det overskydende datterselskabsudbytte medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor moderselskabet endeligt likvideres, eller senest på tidspunktet for moderselskabets ophør af skattepligt efter § 1, eller ved overgang til beskatning efter § 3, stk. 1, eller fritagelse fra beskatning efter § 3, stk. 2 eller 3.

 

  § 28. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage beløb, der henlægges til dækning af de forpligtelser, der er indgået for de forsikrede (præmiereserve og skadereserve) eller til bonusfonde. Forsikringsselskaber kan endvidere fradrage beløb, der henlægges til sikkerhedsfonds, såfremt det i selskabets vedtægter er fastsat, at sikkerhedsfondens midler alene kan anvendes til styrkelse af præmiereserven eller på anden måde til fordel for de forsikrede.

  Stk. 2. Kreditforeninger, som er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 11, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage fradrag for hensættelser til fyldestgørelse af de minimumskrav til reserver, der måtte blive fastsat ved en lovgivning om kreditforeninger i Grønland.

  Stk. 3. Pensionskasser, som er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 9, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage fradrag for hensættelser til dækning af forpligtelserne overfor medlemmerne. Pensionskasser, som nævnt i 1. pkt., kan endvidere foretage fradrag for hensættelser til dækning af en beskatning af gevinster i henhold til Inatsisartutlov om beskatning af afkast af visse pensionskapitaler.

 

  § 29. Selskaber og virksomheder, der er meddelt tilladelse til udnyttelse i henhold til inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage beløb, der hensættes til økonomisk at sikre, at en efter tilladelsen godkendt nedlukningsplan kan gennemføres.

  Stk. 2. Det er en betingelse for fradragsretten, at de i henhold til tilladelsen fastsatte vilkår om sikkerhedsstillelse med mere er opfyldt.

  Stk. 3. Konstateres det efterfølgende, at det fratrukne beløb til nedlukningsomkostninger er for stort, beskattes det for meget fratrukne beløb i det indkomstår, hvori dette konstateres.

  Stk. 4. Ophører rettighedshavers skattepligt, er det i stk. 3 nævnte beløb senest skattepligtigt på tidspunktet for skattepligtens ophør.

 

  § 30. Såfremt den for et indkomstår opgjorte skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages i den skattepligtige indkomst for de nærmest efterfølgende 5 indkomstår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst. Fristen i 1. pkt. er dog 10 år for skattepligtige, der hvert indkomstår inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for det 5. indkomstår efter underskuddet opstod, giver meddelelse om at, underskuddet skal fremføres til skatteforvaltningen og indberetter oplysninger om de resterende fremførselsberettigede underskud, samt indgiver en erklæring om, at den skattepligtige vil opbevare al regnskabsmateriale af relevans for opgørelse af underskuddet indtil 2 år efter, at underskuddet er fradraget. Indberetninger m.v. efter 3. pkt. skal ske elektronisk på den måde, skatteforvaltningen anviser. Regnskabsmaterialet skal indgives til skatteforvaltningen senest 60 dage efteranmodning. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes, hvilket materiale den skattepligtige skal opbevare, og regler om adgang til, hvis der foreligger særlige omstændigheder, at se bort fra en fristoverskridelse.

  Stk. 2. Underskudsfremførsel efter stk. 1 gælder ikke for et ved konkursbehandling, betalingsstandsning eller lignende, konstateret underskud, såfremt det må formodes, at den skattepligtige ikke vil være i stand til at betale den gæld, der svarer til underskuddet. Betales gælden eller en del af denne senere, vil den til den betalte gæld svarende del af underskuddet kunne fradrages i betalingsåret.

  Stk. 3. Den ved akkord, gældseftergivelse, gældssanering eller lignende, eftergivne gæld, skal modregnes fuldt ud i det efter stk. 1 fremførselsberettigede underskud, medmindre det eftergivne beløb er skattepligtigt.

  Stk. 4. Underskud i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, kan ikke fremføres efter stk. 1, såfremt der sker væsentlig ændring i ejerkredsen, væsentlig ændring af fordeling af aktier eller stemmeværdi mellem de enkelte aktionærer, eller væsentlig ændring af selskabets aktiviteter, i forhold til den periode, underskuddet vedrører. Enhver, for hvem det skønnes at være af betydning, kan hos skatteforvaltningen indhente bindende forhåndsbesked, om et selskabs underskud kan fremføres.

  Stk. 5. Naalakkersuisut eller den, Naalakkersuisut bemyndiger dertil, kan helt eller delvist dispensere fra bestemmelsen i stk. 4, når særlige grunde taler derfor.

  Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 3–5 finder tilsvarende anvendelse for de i § 1, stk. 1, nr. 4–13 nævnte former for selskaber med videre.

  Stk. 7. For en skattepligtig, der er meddelt tilladelse til efterforskning eller udnyttelse i henhold til inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport, finder den tidsmæssige begrænsning på 5 år for fremførsel af underskud i stk. 1, 1. pkt. ikke anvendelse for det vedrørende tilladelsen omfattede underskud.

  Stk. 9.  Pengeinstitutter omfattet af lov om finansiel virksomhed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage beløb, der ved indkomstårets udløb er nedskrevet på udlån og hensat til tab på garantier m.v. efter de for instituttet gældende regnskabsretlige regler. Nedskrivninger og hensatte beløb kan dog kun fradrages i det omfang, de vedrører tab, der er fradragsberettigede efter skattelovgivningens almindelige regler. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes de fradragsberettigede nedskrivninger og hensatte beløb, jf. 1. pkt., for det forudgående indkomstår. Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse for kreditforeninger med hjemsted i Grønland.

 

§ 31. Underskud ved personers deltagelse som kommanditister i kommanditselskaber, partredere i partrederier eller lignende, der driver virksomhed uden for Grønland, kan ikke fratrækkes i anden indkomst. Det samme gælder for interessenter i interessentskaber, hvor antallet af deltagere er over 10, og den skattepligtige ikke deltager i driften i væsentlig omfang.

  Stk. 2.  Underskud efter stk. 1 kan dog fremføres til modregning i positiv indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed efter reglerne i § 30, stk. 1 og 3.

  Stk. 3. Naalakkersuisut eller den, Naalakkersuisut bemyndiger dertil, kan, når særlige grunde taler derfor, tillade, at der indrømmes helt eller delvis fradrag for underskud omfattet af stk. 1.

 

  § 32. Den skattepligtige indkomst for en person, et selskab med videre, der for et indkomstår er skattepligtig efter flere af bestemmelserne i § 2, stk. 1, herunder flere faste driftssteder, kan ikke opgøres under et, men skal opgøres for hver enkelt indkomst, lokalitet, virksomhed med mere, der er grundlag for skattepligten.

  Stk. 2. Fremførsel og tilbageførsel af underskud efter § 30 kan for de i stk. 1, nævnte personer med flere kun foretages i skattepligtig indkomst for samme lokalitet, virksomhed med videre.

  Stk. 3. For en skattepligtig, der er meddelt tilladelser til efterforskning eller udnyttelse i henhold til inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport, finder stk. 1 og 2 ikke anvendelse for de direkte af tilladelserne omfattede aktiviteter.

 

  § 33. De i §§ 24 og 27 i landstingslov om forvaltning af skatter nævnte tillæg til henholdsvis restskat og skat kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den i § 25 i landstingslov om forvaltning af skatter nævnte godtgørelse af overskydende skat og det i § 27 i landstingslov om forvaltning af skatter nævnte tillæg af for meget betalt skat medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

 

  § 34. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses der fra:

1) formueforøgelser eller formueformindskelser som følge af ændringer i værdien af en skattepligtigs ejendele,

2) fortjeneste eller tab, der hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele. Dette gælder dog ikke for salg af afskrivningsberettigede aktiver samt ejendele, der er erhvervet i den skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed,

3) gaver til den med giveren samlevende ægtefælle, til giverens børn, stedbørn og disses afkom, afdødt barns eller stedbarns ægtefælle (ikke den fraseparerede eller fraskilte) samt til hans forældre, stedforældre og bedsteforældre,

4) formueforøgelser, som hidrører fra arv eller arveforskud eller fra indgåelse af ægteskab,

5) værdi af privat benyttelse af egne ejendele, herunder værdi af bolig i egen ejendom, for så vidt angår ejendomme, der kun indeholder én selvstændig lejlighed, som tjener til bolig for ejeren, medmindre en væsentlig del af ejendommen benyttes til ejerens erhvervsvirksomhed,

6) værdi af privat forbrug af produkter, der hidrører fra den skattepligtiges udøvelse af jagt, fangst og fiskeri,

7) dividende fra brugsforeninger, der nævnes i § 1, stk. 1, nr. 6,

8) dagpenge og rejsegodtgørelse til dækning af befordring og merudgifter til ophold og fortæring under rejser (midlertidigt ophold uden for hjemstedet i Grønland), der ydes under udførelse af offentlige hverv eller ydes efter de for tjenestemænd i Grønland gældende regler,

9) overkurs, som et af § 1, stk. 1, nr. 3 eller 4, omfattet selskab opnår ved udstedelse af aktier eller anparter eller ved udvidelse af sin aktiekapital eller anpartskapital,

10)  hjælp fra det offentlige, der bevilges:

a)  som handicap- og helbredstillæg, økonomisk eller rådighedsbestemte tillæg efter Inatsisartutlov om alderspension.

b)  som tillæg til boligydelse, akut engangshjælp, hjælp til enkeltudgifter, flyttehjælp, hjælp til betaling af begravelsesudgifter, hjælp til betaling af rejseudgifter og hjælp til hjemrejse efter Inatsisartutlov om offentlig hjælp,

c)  som boligsikring efter Inatsisartutlov om boligsikring i lejeboliger,

d)  som hjælp til børn og unge efter Inatsisartutlov om støtte til børn,

e)  som hjælp til personer med handicap efter Inatsisartutlov om støtte til personer med handicap,

f)  som engangshjælp til dækning af særlige behov efter Inatsisartutlov omførtidspension.

11)  Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 3, 4, 6, 7 og 9 nævnte selskaber med videre modtager af aktier eller anparter i selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab er et moderselskab, jf. § 38 h, stk. 7, som ikke omfattes af kapitel 3 b.

12) børnetilskud efter landstingsforordning om børnetilskud, børnetillæg efter landstingsforordning om uddannelsesstøtte, tilskud efter landstingsforordning om tilskud til elever optaget i folkeskolens ældste klasser, samt uddannelsestilskud til børn, der ydes efter de for tjenestemænd i Grønland gældende regler,

13) jubilæumsgratialer til privat eller offentligt ansatte, der ydes efter de for tjenestemænd i Grønland gældende regler,

14) flyttegodtgørelse til privat eller offentligt ansatte, der ydes efter de for tjenestemænd i Grønland gældende regler,

15)  Værdien af rejser, der

a)  ydes i et tjenesteforhold, samt til personer, der er valgt til medlem eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Naalakkersuisut, Inatsisartut og kommunalbestyrelser, eller

b)  ydes til hjemstedet for privat eller offentligt ansatte efter de for tjenestemænd i Grønland gældende regler. De efter denne litra skattefri frirejser omfatter dog kun 1 årlig feriefrirejse.

16) præmier og gevinster for præmieobligationer, lotterier, tipning med videre, af hvilke der svares afgift til den danske statskasse.

17) udbetaling af livsforsikringssum, herunder invaliditetserstatning udbetalt som kapitalbeløb, fra livsforsikringer og ulykkesforsikringer, når udbetalingen finder sted inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.

18) løbende udbetaling af invaliditetserstatning, når forsikringstageren kan godtgøre, at der ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark, på Færøerne eller i Grønland har været hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger til forsikringen.

19) udbetaling af et kapitalbeløb ved kritisk sygdom, når forsikringstageren kan godtgøre, at der ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark, på Færøerne eller i Grønland har været hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger til forsikringen.

20) Engangsbeløb ydet af Selvstyret til borgere berørt af naturkatastrofen den 18. juni 2017 i Uummannaq-distriktet.

21)  Vederlag, der ydes af midler undergivet den særlige revisionsprocedure for Politiets Efterretningstjeneste.

22)  Udetillæg, hjemflytningstillæg og bosættelsespenge, som oppebæres af personer, der af Grønlands Selvstyre er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre lignende ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af tjenesten i udlandet.

23)  Ægtefællebidrag i anledning af skilsmisse, separation eller samlivsophævelse, der ikke overstiger det ægtefællebidrag, der maksimalt kan fastsættes efter ægteskabslovgivningen, når bidragsmodtageren og bidragsyderen ikke har fælles bopæl eller opholdssted.

24)  Tilskud til selvstyreejede selskaber, der udbetales af Grønlands Selvstyre som led i gennemførelsen af boligpolitiske tiltag.

 

  § 35. Beløb, som Indskydergarantifonden udbetaler til et pengeinstitut til hel eller delvis udligning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med overdragelse af aktiver og passiver fra et pengeinstitut til et andet pengeinstitut, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Den del af underbalancen, der er dækket af et tilskud eller en garanti fra Indskydergarantifonden, kan herefter ikke anses for en del af det overtagne pengeinstituts anskaffelsessum for de overtagne aktiver.

  Stk. 2. Såfremt Indskydergarantifonden har udbetalt beløb omfattet af stk. 1 eller stillet garanti, der kan føre til udbetaling af beløb omfattet af stk. 1, og et overdragende selskab omfattet af stk. 1 påbegynder ny aktivitet, kan et underskud fra tidligere indkomstår ikke føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår eller senere indkomstår, ligesom underskud for det pågældende indkomstår ikke kan føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for senere indkomstår.

 

§ 36. Personer og selskaber, der er skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 10–12, kan udover udgifter, som direkte vedrører det faste driftssted med mere, fratrække en rimelig del af eventuelle fællesomkostninger til ledelse og almindelig administration i øvrigt, hvad enten de afholdes i eller uden for Grønland.

  Stk. 2. Kan indkomsten for en efter § 2, stk. 1, nr. 10–12, skattepligtig person eller selskab ikke opgøres direkte, ansættes indkomsten efter et skøn udøvet på grundlag af indkomsten fra en tilsvarende virksomhed med mere, efter fordeling af foretagendets samlede fortjeneste eller lignende. Tilsvarende gælder endvidere for tilfælde, hvor den direkte opgjorte indkomst med eventuelle fradrag efter stk. 1 ikke kan anses som et rimeligt udtryk for indkomsten ved det faste driftssted med mere.

  Stk. 3. For udenlandske forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed i Grønland, fastsættes indkomsten i Grønland til den del af selskabets samlede indkomst opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som efter forholdet mellem dets bruttopræmieindtægt i Grønland og dets samlede bruttopræmieindtægt falder på bruttopræmieindtægten i Grønland. Hvor særlige forhold gør sig gældende kan skatteforvaltningen tillade en anden opgørelsesmåde anvendt.

  Stk. 4. For fremmede kreditforeninger, der driver udlånsvirksomhed i Grønland, fastsættes indkomsten i Grønland til den del af selskabets samlede indkomst opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som efter forholdet mellem dets udlånsmasse i Grønland og dets samlede udlånsmasse falder på udlånsmassen i Grønland. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan skatteforvaltningen tillade en anden opgørelsesmåde anvendt.

 

  § 36 a. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal skattepligtige, der

1) kontrolleres af fysiske eller juridiske personer, eller

2) kontrollerer juridiske personer, eller

3) er koncernforbundne med en juridisk person, eller

4) har et fast driftssted beliggende i udlandet, eller

5) er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Grønland, jf. § 2, stk. 1, nr. 10-12, anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder med videre i eller uden for Grønland (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 4 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter grønlandske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

  Stk. 2. Ved kontrol forstås her ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 procent af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 procent af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have kontrol over en juridisk person, eller om der udøves kontrol over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes:

1) aktier eller stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 4,

2) aktier og stemmerettigheder, som indehaves af personlige aktionærer og deres nærtstående,

3) aktier eller stemmerettigheder, som indehaves af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående med videre, eller af fonde eller truster stiftet af disse,

4) ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af kontrol, og

5) ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af § 1 i fællesskab med nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse.

  Stk. 3. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

  Stk. 4. Ved koncernforbundne selskaber forstås:

1) selskaber og foreninger, hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 procent af stemmerne i hvert selskab,

2) selskaber og foreninger, hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 procent af stemmerne i hvert selskab,

3) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 procent af aktiekapitalen i hvert selskab, eller

4) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 procent af stemmerne i hvert selskab.

  Stk. 5. Aktionærer som nævnt i stk. 2, nr. 4, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som én og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.

  Stk. 6. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Danmark eller Færøerne, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

  Stk. 7. Ved ændringer i ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. 1. pkt. finder alene anvendelse for en kontrolleret transaktion omfattet af § 36 b, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtiges indkomst i henhold til stk. 1.

 

  § 36 b. Skattepligtige omfattet af § 36 a skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med de i § 36 a nævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner). Oplysninger herom skal indgives elektronisk senest d. 15. juni på den af skatteforvaltningen anviste måde, jf. dog § 16, stk. 5, i landstingslov om forvaltning af skatter

  Stk. 2.  Den skattepligtige skal udfærdige og opbevare skriftlige dokumenter for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner, jf. dog stk. 4. Den skriftlige dokumentation skal opbevares på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Der skal ikke udarbejdes skriftlig dokumentation for kontrollerede transaktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige. Den skattepligtige skal på skatteforvaltningens anmodning indsende dokumentationen inden for en frist, som fastsættes af skatteforvaltningen, men som ikke kan være på mindre end 60 dage. Skriftlig dokumentation i form af databaseundersøgelser skal alene udarbejdes, såfremt skatteforvaltningen anmoder herom, og med en frist på minimum 60 dage. Naalakkersuisut kan fastsætte regler, hvorefter skattepligtige, der alene eller sammen med koncernforbundne virksomheder overstiger de af Naalakkersuisut fastsatte grænseværdier, er forpligtet til løbende at indgive den skriftlige dokumentation senest 60 dage efter fristen for indgivelsen af selvangivelsen efter § 16, stk. 3, i landstingslov om forvaltning af skatter. Naalakkersuisut kan fastsætte regler for indholdet af den skriftlige dokumentation, samt om at nogle skattepligtige kun skal udarbejde den skriftlige dokumentation for nærmere angivne transaktioner.

  Stk. 3.  Såfremt den skattepligtige ikke har afgivet oplysninger efter stk. 1, finder § 19 i landstingslov om forvaltning af skatter anvendelse.

  Stk. 4.  Skattepligtige, der alene eller sammen med koncernforbundne virksomheder, jf. § 36 a, stk. 4, har under 250 beskæftigede og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr., skal alene udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for:

1)  Kontrollerede transaktioner med fysiske og juridiske personer, der er udenlandske, jf. § 36 a, stk. 6, og hvor der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Grønland og den pågældende fremmede stat.

2)  Kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er udenlandsk, jf. § 36 a, stk.6, og hvor der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Grønland og den pågældende fremmede stat.

3)  Kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i Grønland, forudsat at den skattepligtige, jf. stk. 36 a, stk. 1, nr. 5, er hjemmehørende i en fremmedstat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Grønland.

  Stk. 5. Ved opgørelsen af størrelsesgrænserne i stk. 4 medregnes juridiske personer, der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. § 36 a, stk. 4. Ved opgørelse af den samlede balance bortses dog fra gæld og fordringer mellem den skattepligtige og koncernforbundne juridiske personer samt kapitalandele i koncernforbundne juridiske personer ejet af den skattepligtige og omvendt. Ved opgørelse af omsætningsgrænsen bortses fra omsætning mellem den skattepligtige og koncernforbundne juridiske personer.

  Stk. 6.  Enhver multinational koncerns ultimative moderselskab, som er skattemæssigt hjemmehørende i Grønland efter § 1, stk. 1, nr. 3-8, 10 og 12-14, skal til skatteforvaltningen indgive en land for land-rapport for et indkomstår, hvis koncernen har en konsolideret omsætning på mindst 5,6 mia. kr. i regnskabsåret forud for det indkomstår, der skal rapporteres for. Land for land-rapporten skal indgives senest 12 måneder efter den sidste dag i det indkomstår, som land for land-rapporten skal indgives for.

  Stk. 7.  Et koncernselskab, som ikke er det ultimative moderselskab, skal indgive land for land-rapporten i overensstemmelse med stk. 6, hvis:

1)  koncernselskabet er skattemæssigt hjemmehørende i Grønland efter § 1, stk. 1, nr. 3-8, 10 og 12-14, og

2)  en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

a) Koncernens ultimative moderselskab er ikke forpligtet til at indgive land for land-rapporten i det land, hvor det er hjemmehørende,

b) der sker ikke automatisk udveksling af land for land-rapporterne, som følge af at der ikke eksisterer en aftale mellem de kompetente myndigheder i Grønland og den jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, selv om der er en international aftale om udveksling af skatteoplysninger, eller

c) der er en systematisk fejl vedrørende den jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab har skattemæssigt hjemsted, og skatteforvaltningen har meddelt koncernselskabet omfattet af nr. 1 dette.

  Stk. 8. Hvis en eller flere af betingelserne i stk. 7, nr. 2, er opfyldt og der er mere end ét grønlandsk koncernselskab, jf. stk. 7, nr. 1, skal koncernselskaberne udvælge et af koncernselskaberne som ansvarligt for indgivelse af land for land-rapporten til skatteforvaltningen i overensstemmelse med stk. 6. Udvælgelsen skal meddeles skatteforvaltningen, jf. stk. 10, 1. pkt.

  Stk. 9.  Et koncernselskab er ikke forpligtet til at indgive en land for land-rapport til skatteforvaltningen, selv om en eller flere af betingelserne i stk. 7, nr. 2, er opfyldt, hvis den multinationale koncern indgiver en land for land-rapport for det pågældende indkomstår gennem et stedfortrædende moderselskab til den skattemyndighed, hvor det stedfortrædende moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende, og følgende betingelser er opfyldt:

1)  Den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende, kræver indgivelse af land for land-rapportering.

2)  Den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende, har en international aftale om udveksling af oplysninger med Grønland, og der sker automatisk udveksling af land for land-rapporter i henhold til en aftale mellem de kompetente myndigheder.

3)  Der er ikke en systematisk fejl vedrørende den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende, eller skatteforvaltningen har undladt at meddele en systematisk fejl til koncernselskabet.

4)  Den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende, har modtaget en meddelelse, jf. stk. 10, 1. pkt., fra et koncernselskab, som er skattemæssigt hjemmehørende i samme jurisdiktion som det stedfortrædende moderselskab om, at koncernselskabet skal betragtes som det stedfortrædende moderselskab.

5)  En meddelelse er blevet givet til skatteforvaltningen, jf. stk. 10, 2. pkt.

  Stk. 10.  Et ultimativt moderselskab, jf. stk. 6, eller et grønlandsk stedfortrædende moderselskab, jf. stk. 7, i en multinational koncern skal senest inden udgangen af det indkomstsår, for hvilket land for land-rapporteringen skal indgives, meddele skatteforvaltningen, at det er forpligtet til at indgive rapporten. Er koncernselskabet i en multinational koncern ikke det ultimative moderselskab eller det stedfortrædende moderselskab, skal koncernselskabet senest inden udgangen af det indkomstår, for hvilket land for land-rapporteringen skal indgives, meddele skatteforvaltningen, hvilket koncernselskab der er forpligtet til at indgive land for land-rapporten, og hvor dette koncernselskab er skattemæssigt hjemmehørende.

  Stk. 11.  Ved følgende begreber i stk. 6-10 forstås:

1)  Koncern: en gruppe af virksomheder, der er forbundet med hinanden gennem ejerskab eller kontrol, således at de skal udarbejde et konsolideret koncernregnskab efter de årsregnskabsregler, der anvendes af koncernen, eller skulle have udarbejdet et sådant, hvis et eller flere af selskaberne var børsnoterede.

2)  Multinational koncern: en koncern, der har koncernselskaber i mere end 1 skattejurisdiktion.

3)  Koncernselskab:

a) Enhver virksomhed i den multinationale koncern, som optræder som en separat enhed i det konsoliderede koncernregnskab eller ville have optrådt sådan, hvis koncernen skulle have udarbejdet et konsolideret koncernregnskab, hvis et eller flere af selskaberne var børsnoterede.

b) Enhver virksomhed, der er undladt i det konsoliderede koncernregnskab alene på grund af virksomhedens størrelse eller uvæsentlighed.

c) Ethvert fast driftssted af en virksomhed omfattet af litra a eller b, hvis der udarbejdes et separat regnskab for det faste driftssted af hensyn til aflæggelse af årsregnskab eller skatteregnskab eller af hensyn til eksterne tilsynsformål eller koncerninterne managementkontrolformål.

4)  Ultimativt moderselskab: et koncernselskab, der i en multinational koncern opfylder følgende kriterier:

a) Det har direkte eller indirekte tilstrækkelig indflydelse over et eller flere andre koncernselskaber i den multinationale koncern, hvorved selskabet er forpligtet til at udarbejde et konsolideret koncernregnskab efter de regler, der gælder, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende, eller skulle have udarbejdet et sådant, hvis det var børsnoteret.

b) Der er ikke et andet koncernselskab i den multinationale koncern, som direkte eller indirekte har tilstrækkelig indflydelse over selskabet nævnt i litra a.

5)  Omsætning: indtægter, der opstår i forbindelse med en virksomheds ordinære drift, herunder varesalg, levering af tjenesteydelser, honorarer, renter, udbytte og royalties.

6)  Stedfortrædende moderselskab: et koncernselskab, der i overensstemmelse med stk. 8 er udpeget til at indgive land for land-rapporten i det land, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende, når en eller flere af betingelserne i stk. 7, nr. 2, er opfyldt.

7)  Aftale mellem de kompetente myndigheder: en international aftale mellem de kompetente skattemyndigheder i de relevante jurisdiktioner, som kræver automatisk udveksling af land for land-rapporter mellem landene.

8)  International aftale om udveksling af skatteoplysninger: enhver dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, der medfører, at der mellem Grønland og en eller flere jurisdiktioner kan udveksles skatteoplysninger, herunder automatisk udveksling af oplysninger.

9)  Systematisk fejl vedrørende en jurisdiktion: når der eksisterer en aftale mellem de kompetente myndigheder i Grønland og den pågældende jurisdiktion, men jurisdiktionen har suspenderet den automatiske udveksling af andre grunde end dem, der er fastsat i aftalen mellem de kompetente myndigheder, eller på anden måde gentagne gange har undladt automatisk at udveksle land for land-rapporter med Grønland i tilfælde, hvor den multinationale koncern har koncernselskaber i Grønland.

  Stk. 12. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om land for land-rapporten.

 

  § 36 c. Renteudgifter og kurstab, der vedrører den overskydende del af den kontrollerede gæld, som tilhører et selskab eller en forening med videre, kan ikke fradrages, hvis det pågældende

1) selskab eller forening er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3-14,

2) selskab eller forening har gæld til udenlandske juridiske personer som nævnt i § 36 a, stk. 1, (kontrolleret gæld), og

3) selskabs eller forenings fremmedkapital (gæld) set i forhold til selskabets egenkapital ved udløbet af indkomståret overstiger forholdet 4:1.

  Stk. 2. Kurstab, jf. stk. 1, kan dog fradrages i kursgevinst på samme lån i efterfølgende indkomstår.

  Stk. 3. Lån fra 3. mand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for, anses som kontrolleret gæld.

  Stk. 4. Fradragsbeskæring bortfalder i det omfang, selskabet eller foreningen godtgør, at lignende finansiering gælder for moderselskabet og de dermed koncernforbundne selskaber.

  Stk. 5. Fradragsbeskæring finder alene sted, hvis den kontrollerede gæld overstiger 5 millioner kr. Fradragsbeskæringen finder endvidere alene sted for den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital, for at forholdet mellem fremmedkapital (gæld) og egenkapital ved indkomstårets udløb udgør 2:1. Er der såvel koncernintern kontrolleret gæld som kontrolleret gæld til 3. mand, foretages fradragsbeskæringen først for den koncerninterne kontrollerede gæld og dernæst for den kontrollerede gæld til 3. mand.

  Stk. 6. Som gæld anses gæld i henhold til fordringer omfattet af § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1, samt konvertible obligationer. Gælden opgøres som kursværdien ved indkomstårets udløb.

  Stk. 7. Egenkapitalen opgøres ved indkomstårets udløb som værdien af aktiver opgjort til handelsværdi med fradrag af gæld efter stk. 6. Egenkapital indskudt af ejerkredsen medregnes kun i det omfang, den forbliver i selskabet i mindst 2 år.

  Stk. 8. Kontrolleres flere grønlandske koncernforbundne selskaber, jf. § 36 a, stk. 4, finder stk. 1-7, samlet anvendelse på aktiver og passiver i disse selskaber, og der bortses fra grønlandske selskabers aktier i andre selskaber, der indgår i den samlede opgørelse, samt gæld og fordringer mellem disse.

  Stk. 9. Stk. 1-8 gælder tilsvarende for skattepligtige omfattet af § 2, stk. 1, nr. 10. Ved opgørelsen af gæld og egenkapital efter stk. 2 og 3, indgår alene værdien af aktiver og gæld, der har tilknytning til det faste driftssted. Lån fra 3. mand anses for kontrolleret gæld, når hovedkontoret hæfter for gælden.

 

  § 36 d. Såfremt en skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 10-12, har kontrol, jf. § 36 a, stk. 2, over en lavt beskattet udenlandsk juridisk person (datterselskab), jf. § 36 a, stk. 6, hvor de finansielle aktiver gennemsnitlig udgør mere end 10 procent af selskabets samlede aktiver, skal den skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne datterselskabets CFC-indkomst.

  Stk. 2. Et datterselskab anses for lavt beskattet, hvis den udenlandske beskatning er væsentlig lavere efter grønlandske regler eller hvis beskatningen i væsentlig grad udskydes i forhold til grønlandske regler.

  Stk. 3. Opgørelsen af datterselskabets aktiver efter stk. 1 foretages på baggrund af de regnskabsmæssige værdier, dog medregnes immaterielle aktiver til handelsmæssige værdier.

  Stk. 4. CFC-indkomsten opgøres som den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den største del af den skattepligtiges ejede andel af datterselskabets samlede aktiekapital i løbet af det pågældende indkomstår. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af den skattepligtiges indkomstår, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

  Stk. 5. CFC-indkomsten, der opgøres efter denne landstingslov, som summen af:

1) Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter.

2) Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller finansielle kontrakter.

3) Provisioner og lignende, der er fradragsberettigede.

4) Skattepligtige udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier.

5) Skattepligtig fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier.

6) Betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger fra selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. § 36 a, stk. 1, for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksomhed. Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film til radio- eller fjernsynsudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller hemmelig fremstillingsmetode eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

7) Skattemæssige fradrag, der vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6.

8) Skattepligtige indkomster ved finansiel leasing. Fortjeneste og tab ved afståelse af aktiver, som har været anvendt til finansiel leasing, medregnes tillige.

9) Skattepligtige indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge- eller realkreditinstitution eller finansiel virksomhed i øvrigt.

  Stk. 6. Ved opgørelsen af CFC-indkomsten, kan underskuddet vedrørende CFC-indkomsten fradrages i datterselskabets CFC-indkomst efter reglerne i § 30.

  Stk. 7. Nedslag for betalte udenlandske skatter sker efter § 69.

 

  § 36 e.  I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af renter vedrørende gæld til selskaber m.v., der er omfattet af stk. 2, skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 25 procent af den samlede rente. Det indeholdte beløb benævnes ”renteskat”. Pligten til at indeholde renteskat påhviler selskaber m.v., der omfattes af § 1, stk. 1, nr. 3, 4, 6, 7 og 10. Den indeholdte renteskat, forfalder til betaling efter reglerne i § 81. Bestemmelsen i § 76, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Begrænset skattepligtige omfattet af § 2, stk. 1, nr. 10, 12, 14, 15, og § 2, stk. 2 og 3, kan ikke fradrage renteudgifter ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, hvis renterne ville have været pålagt renteskat såfremt de var blevet betalt af en person omfattet af 1. pkt.

  Stk. 2.  Bestemmelsen finder anvendelse ved udbetalinger omfattet af stk. 1 til juridiske eller fysiske personer med hjemsted i udlandet, herunder Danmark eller Færøerne. Der svares ikke renteskat i følgende tilfælde:

1)  Hvis beskatningen af renter skal frafaldes eller nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Grønland og det land, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende.

2)  Hvis et grønlandsk moderselskab m.v. selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab, jf. § 36 a, stk. 1-2, i en sammenhængende periode på mindst 1 år.

3)  Hvis det modtagende selskab m.v. er under bestemmende indflydelse af et moderselskab m.v., der er hjemmehørende i Danmark, på Færøerne eller i et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Grønland, og dette selskab m.v. efter reglerne i Danmark, på Færøerne eller i dette land kan undergives CFC-beskatning af renterne, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

4)  Hvis det modtagende selskab m.v. godtgør, at den udenlandske beskatning af renterne udgør mindst 15 procent, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en beskatning af renterne, der er mindre end 15 procent.

5)  Hvis der er tale om lån ydet af en udenlandsk, herunder dansk eller færøsk, statslig myndighed, en enhed under en stat, eller en mellemfolkelig organisation m.m., medmindre der er tale om udlån på sædvanlige forretningsmæssige vilkår.

  Stk. 3.  I forbindelse med enhver indfrielse af gæld til et selskab m.v., med hjemsted i udlandet, skal den, for hvis regning indfrielsen foretages, indeholde 25 procent af den skattepligtige gevinst af kursgevinster. Dette omfatter dog kun kursgevinster fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, 4, 6, 7 og 10, eller et fastdriftssted omfattet § 2, stk. 1, nr. 10, 12, 14, 15, og § 2, stk. 2 og 3. Den skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen mellem fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte indfrielsessum. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stordel, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse.

 

  § 37. Ved opgørelsen af fortjeneste og tab på de i § 34, nr. 2, 2. pkt. omhandlede aktiver og ejendele indrømmes ikke fradrag som følge af, at afståelsessummen ikke erlægges kontant.

  Stk. 2. Samme gør sig gældende for de efter § 16, stk. 2–4 skattepligtige fortjenester og tab.

  Stk. 3. Samme gælder ligeledes for de efter § 17 og § 18 skattepligtige fortjenester.

 

  § 38. Værdipapirer omfattet af § 16, stk. 1 og 2 og ejendele, der er erhvervet i den skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed, jf. § 34, nr. 2, betragtes senest som afstået på tidspunktet for ophør af skattepligt efter § 1 eller § 2, stk. 1.

  Stk. 2. Finansielle kontrakter omfattet af § 17, stk. 1, betragtes som afstået senest på tidspunktet for ophør af skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.

  Stk. 3. Fordringer omfattet af § 18, stk. 1, betragtes senest som afstået på tidspunktet for ophør af skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.

  Stk. 4. Som afståelsessum for de i stk. 1-3 finansielle aktiver betragtes værdien i handel og vandel på tidspunktet for skattepligtens ophør.

  Stk. 5. Som anskaffelsessum for de i stk. 1-3 nævnte finansielle aktiver betragtes værdien i handel og vandel på tidspunktet for skattepligtens indtræden.

 

Kapitel 3 a

Beskæftigelsesfradrag

 

  § 38 a. Beskæftigelsesfradraget udbetales uden ansøgning til personer, der er omfattet af stk. 2. Beskæftigelsesfradraget opgøres og udbetales efter reglerne i dette kapitel og kapitel 5 a i landstingslov om forvaltning af skatter.  Stk. 2.  Der er ret til beskæftigelsesfradrag for personer, der:

1)  er skattepligtige efter § 1, stk. 1-2, og som ikke efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Danmark eller på Færøerne, og

2)  ikke bruttobeskattes efter § 72 a, stk. 1, eller § 72 b, stk. 1.

 

  § 38 b.  Den udbetalte værdi af beskæftigelsesfradraget udgør 17,5 procent af det indkomstgrundlag, jf. § 38 c, der overstiger summen af personfradraget, jf. § 67, og standardfradraget, jf. § 21, stk. 2.

  Stk. 2.  Det udbetalte beskæftigelsesfradrag kan dog ikke overstige 15.750 kr. pr. indkomstår (2025-niveau).

  Stk. 3.  Værdien af beskæftigelsesfradraget reduceres med 6,3 procent af det indkomstgrundlag, jf. § 38 c, der overstiger 250.000 kr. pr. år (2025-niveau). Værdien af beskæftigelsesfradraget kan dog ikke være negativ.

  Stk. 4.  Beløbene og indkomstgrundlagsgrænserne i stk. 2-3 reguleres årligt første gang fra og med den 1. januar 2026 med satstilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. Inatsisartutlov om en satsreguleringsprocent og aktuel indkomst.

 

  § 38 c.  Indkomstgrundlaget for beskæftigelsesfradraget udgøres af den samlede skattepligtige A- og B-indkomst tillagt beløb, som efter § 41, stk. 2, og § 47 b, stk. 6, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

  Stk. 2.  I indkomstgrundlaget indgår udbytter fra aktier modtaget fra grønlandske selskaber. Modtagne udbytter omregnes til beløb før udbytteskat.

  Stk. 3.  I indkomstgrundlaget ses der bort fra ydelser som nævnt i Inatsisartutlov om obligatorisk pensionsordning § 2, stk. 2 og 3, med undtagelse af de ydelser, som er nævnt i samme bestemmelses stk. 2, nr. 1-4.

  Stk. 4.  I indkomstgrundlaget ses der endvidere bort fra indkomster, der er omfattet af § 70, stk. 2, og § 71, stk. 4.

 

Foreløbig udbetaling

 

  § 38 d.  Beregning og udbetaling af et foreløbigt beskæftigelsesfradrag sker månedligt på grundlag af de omfattede A-indkomstarter, der er indberettet som A-indkomst til skatteforvaltningen.

  Stk. 2.  Selvstændigt erhvervsdrivende, der har indkomster, der ikke er omfattet af stk. 1, får beregnet og udbetalt et foreløbigt beskæftigelsesfradrag månedligt baseret på de forfaldne og indbetalte foreløbige B-skatter.

  Stk. 3.  Indkomster, der erhverves ved indhandling til produktionssteder i Grønland af produkter hidrørende fra fiskeri, fangst, jagt og fåreavl, behandles på samme måde som de i stk. 2 nævnte indkomster. Udbetalingen baseres dog på den af indhandlingsstedet indberettede A-skat.

 

  § 38 e.  Skatteforvaltningen kan reducere, forhøje eller undlade at udbetale et foreløbigt beskæftigelsesfradrag som nævnt i § 38 d, hvis det forventes at medføre, at der udbetales et korrekt beskæftigelsesfradrag for året. Et eventuelt krav på beskæftigelsesfradrag udbetales i de tilfælde efter § 38 f, når skatteforvaltningen har kendskab til personens samlede årsindkomst. Skatteforvaltningen kan endvidere vælge at genoptage månedlige udbetalinger, hvis personens årsindkomst alligevel forventes at være lavere end satserne i § 38 b, stk. 2.

 

Opgørelse og udbetaling af beskæftigelsesfradrag

 

  § 38 f.  Skatteforvaltningen udsender senest den 1. september i året efter indkomståret en opgørelse over indkomstgrundlaget, værdien af årets samlede beskæftigelsesfradrag og de månedligt udbetalte foreløbige beskæftigelsesfradrag. For lidt udbetalt i beskæftigelsesfradrag udbetales senest 1 måned efter den fremsendte opgørelse. For meget udbetalt opkræves efter § 38 g.

  Stk. 2.  Opgørelse efter stk. 1 kan genoptages, hvis en genoptagelse vil udløse en ændring i udbetalingen af beskæftigelsesfradrag på 2.000 kr. eller mere.

 

Tilbagebetaling

 

  § 38 g.  For meget udbetalt i beskæftigelsesfradrag opkræves ved, at det for meget udbetalte fratrækkes i personens senere krav på udbetaling af beskæftigelsesfradrag i løbet af pågældende indkomstår eller i senere indkomstår.

  Stk. 2.  For meget udbetalt beskæftigelsesfradrag, der ikke kan opkræves efter stk. 1, kan ved påkrav kræves tilbagebetalt, hvis kravet samlet er over 2.000 kr. Ved ophør af fuld skattepligt, opkræves for meget udbetalt beskæftigelsesfradrag efter 1. pkt. Forfaldsdatoen for tilbagebetalingskrav er den første hverdag i måneden efter den måned, hvor der træffes afgørelse om opkrævning ved påkrav. Sidste rettidige betalingsdato er den sidste hverdag i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en søn- eller helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

  Stk. 3.  Fordringer på for meget udbetalt beskæftigelsesfradrag anses for krav på betaling af skat og kan tvangsfuldbyrdes efter reglerne i § 598, stk. 2, nr. 3, i Lov om rettens pleje i Grønland og §§ 100 og 101 i landstingslov om indkomstskat.

  Stk. 4.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af for meget udbetalt beskæftigelsesfradrag og om fyldestgørelse i senere krav på beskæftigelsesfradrag.

 

Kapitel 3 b

Selskaber uden fradragsret for udbytter

 

  § 38 h.  Selskaber, som er skattepligtige efter § 1, nr. 3, og som udøver virksomhed som omhandlet i stk. 2-3, kan vælge at blive omfattet af reglerne i dette kapitel. Det samme gælder for selskaber, som omfattes af stk. 4, såfremt dette forinden godkendes af Naalakkersuisut.

  Stk. 2.  Stk. 1 finder anvendelse for skattepligtige, hvor mindst 90 procent af den skattepligtiges omsætning kan henføres til aktiviteter i henhold til udnyttelsestilladelser meddelt i henhold til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, Inatsisartutlov om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi eller Inatsisartutlov om kommerciel udnyttelse af is og vand. Den skattepligtiges aktiviteter kan desuden omfatte de aktiviteter, der er nævnt i stk. 3, 1 pkt., hvis den skattepligtige er meddelt en udnyttelsestilladelse efter Inatsisartutlov om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi.

  Stk. 3.  Stk. 1 finder desuden anvendelse for skattepligtige, hvor mindst 90 procent af den skattepligtiges omsætning kan henføres til virksomhed med udnyttelse af elektricitet fra vandkraftværker i Grønland til energiintensiv industriel produktion, produktion af energiprodukter, drift af serverparker eller onlinedatalagring. Det er en betingelse, at den skattepligtige enten er et datterselskab til et selskab, der er omfattet af stk. 2, og som er rettighedshaver for den tilladelse, der ligger til grund for den skattepligtiges aktiviteter, eller at den skattepligtige er koncernforbundet, jf. 36 a, stk.4, med dette selskab.

  Stk. 4.  Skattepligtige efter § 1, nr. 3, kan, hvis det er et datterselskab til, eller indgår i en koncern med et selskab, som omfattes af stk. 1-3, omfattes af dette kapitel, såfremt den skattepligtiges virksomhed i øvrigt har en tæt tilknytning til aktiviteter omfattet af stk. 1-3, f.eks. ved drift af havnefaciliteter, lastnings-, losnings- og vedligeholdelsesfaciliteter, køb og salg af produktionsstoffer. Med undtagelse af salg af elektricitet eller af de i Grønland producerede energiprodukter, er det er en betingelse, at aktiviteten ikke sker med henblik på salg af varer eller tjenesteydelser til slutbrugere i Grønland. Det er endvidere en betingelse, at selskabets aktiviteter ikke sker i direkte konkurrence med selskaber, der har hjemsted i Grønland.

  Stk. 5.  Selskaber, der opfylder betingelserne i stk. 1-4, kan vælge at blive omfattet af reglerne i dette kapitel fra og med det første indkomstår, hvor betingelserne er opfyldt. For selskaber, der er omfattet af stk. 4, er det en betingelse, at dette forinden er godkendt af Naalakkersuisut, jf. stk. 1. Valget skal meddeles skatteforvaltningen senest1 måned inden indkomstårets start, på den måde skatteforvaltningen anviser. Valget efter 1. pkt. er bindende for selskabet i en periode på mindst 5 indkomstår, jf. dog stk. 6. Enhver, for hvem det skønnes at være af betydning, kan hos skatteforvaltningen indhente bindende forhåndsbesked om, hvorvidt et selskab kan omfattes af bestemmelserne i stk. 1-4. Såfremt anmodningen om en bindende forhåndsbesked vedrører et selskab omfattet af stk. 4, skal forhåndsbeskeden dog godkendes af Naalakkersuisut.

  Stk. 6.  Skatteforvaltningen fastsætter, hvorledes der skal gås frem ved ind- og udtræden af beskatning efter dette kapitel, og kan herunder fastsætte vilkår. Hvis den skattepligtige i et indkomstår ikke længere opfylder kravene i stk. 1-4, skal skatteforvaltningen træffe afgørelse og fastsætte vilkår om, at selskabet skal udtræde af beskatningen efter dette kapitel senest ved begyndelsen af det efter ligningsåret følgende indkomstår. Skatteforvaltningen kan dog give dispensation, såfremt fravigelserne skyldes særlige omstændigheder, eller hvis fravigelserne er af ubetydelig eller forbigående karakter.

  Stk. 7.  Som moderselskab anses selskaber, der ejer mindst 25 procent af aktie- eller anpartskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.

  Stk. 8.  Ved datterselskabsudbytter forstås udbytter af aktier eller anparter, som ejes af et selskab, som har ejet mindst 25 procent af aktie- eller anpartskapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.

 

  § 38 i.  Den skattepligtige indkomst for de i § 38 h, stk. 1-5, nævnte selskaber, der er omfattet af reglerne i dette kapitel, opgøres efter lovens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne bestemmelse.

  Stk. 2.  Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke datterselskabsudbytter, jf. § 38h, stk. 8, eller udbytter, hvor der jf. § 86, er indeholdt en endelig udbytteskat. 1. pkt. gælder dog kun for udbytter, jf. dog § 86, hvor det udbyttegivende selskab vedopgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har haft fradrag for udlodningen af udbytter. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau.

  Stk. 3.  Uanset § 27 er der aldrig fradrag for udlodningen af udbytter for selskaber omfattet af reglerne i dette kapitel.

 

  § 38 j.  Uanset § 86, stk. 1 og 2, skal selskaber omfattet af § 38 h, stk. 1-4, der er omfattet af reglerne i dette kapitel, ved udlodningen af udbytter indeholde en udbytteskat på 24 procent, jf. dog stk. 2. Det indeholdte beløb benævnes udbytteskat,og er en endelig skat. Indeholdelsen går forud for andre krav på udbyttet, herunder modkrav fra aktie- eller anpartsselskabet. Indeholdelsen og meddelelse til skatteforvaltningen m.v. skal ske efter reglerne i § 88.

  Stk. 2.  Udbytteskattesatsen i det i stk. 1 nævnte tilfælde er dog 14,67 procent, hvis skatteforvaltningen anses for skattekommune for det udbyttegivende selskab, jf. § 68, stk. 2.

  Stk. 3. Hvis modtageren er et andet selskab, omfattet af kapitel 3 b, udgør udbytteskattesatsen dog 0 procent. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det grønlandske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det grønlandske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte.

 

Kapitel 4

Pensionsordninger

 

  § 39. Bidrag og præmier til pensions- og livsforsikringsordninger med løbende livsvarige ydelser, der bortfalder ved død, herunder ægtefælle- eller samleverpension og børnepension samt løbende invalidepension, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

1) Ordningerne skal være oprettet i en pensionskasse med hjemsted i Grønland og omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Ordningerne kan også oprettes i et livs- og pensionsforsikringsselskab med hjemsted i Grønland, der har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed.

2) I alderspensioner, hvor ydelserne er sammensat af en livsvarig del og en supplerende del, der ikke er livsvarig, må udbetalingerne fra den supplerende del af alderspensionen ikke udgøre mere end 50 procent af udbetalingerne fra den livsvarige del af alderspensionen.

3)  Alderspension kan tidligst påbegyndes udbetalt ved det fyldte 60. år, medmindre en lavere aldersgrænse er godkendt af skatteforvaltningen.

4) Ægtefælle- eller samleverpension kan tilfalde en efterlevende ægtefælle, en fraskilt ægtefælle eller en samlever. Ved en samlever forstås:

a) En navngiven person, der havde fælles bopæl med afdøde ved indsættelsen, eller

b) En person som afdøde:

1. kunne have indgået ægteskab eller registeret partnerskab med og

2. har lavet testamente til fordel for mindst svarende til den tvangsarv en ægtefælle har krav på. Testamentet skal være oprettet senest 3 måneder før dødsfaldet, og

3. har haft fælles bopæl med i de sidste 2 år før dødsfaldet. Eller tidligere har haft fælles bopæl med i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller

c) En person, der på tidspunktet for dødsfaldet, levede sammen med afdøde på fælles bopæl eller tidligere har haft fælles bopæl med afdøde, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i ældrebolig og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde.

5) Pension til en efterlevende ægtefælle, en fraskilt ægtefælle eller en samlever, skal have en løbetid på mindst 10 år.

6) Pension til afdødes efterlevende børn, herunder stedbørn, kan dog længst løbe til børnenes fyldte 24. år.

  Stk. 2.  Er der tale om en livsforsikring, skal forsikringstageren være forsikret og ejer af forsikringen. Såfremt forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver, og præmier og indskud indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen.

  Stk. 3. Såfremt den årlige løbende livsvarige ydelse ikke overstiger kr.8.000, kan ydelsen fra pensionsordninger, som nævnt i stk. 1, og som er oprettet i et ansættelsesforhold, dog udbetales som en éngangssum.

  Stk. 4. Et beløb svarende til 2 års løbende ydelser fra pensionsordninger, som er oprettet i pensionskasser eller livs- og pensionsforsikringsselskaber, der har hjemsted i Grønland, og som er oprettet i et ansættelsesforhold, kan dog udbetales som en éngangssum.

 

  § 39 a.  Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses fra udbetalinger fra en pensions- eller livsforsikringsordning med løbende livsvarig udbetaling, når den pensionsberettigede eller forsikringstageren kan godtgøre, at der ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark, på Færøerne eller i Grønland har været hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger til ordningen, eller der er svaret afgift i medfør af § 46, stk. 5 eller 6.

  Stk. 2.  Bestemmelsen i stk. 1 finder alene anvendelse, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Ordningen skal være oprettet i en pensionskasse omfattet af lov om forsikringsvirksomhed eller et livs- og pensionsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed. Pensionskassen eller livs- og pensionsforsikringsselskabet skal have hjemsted i Danmark.

2)  Alderspension kan tidligst påbegyndes udbetalt ved det fyldte 60. år, medmindre en lavere aldersgrænse er godkendt af skatteforvaltningen.

3) I alderspensioner, hvor ydelserne er sammensat af en livsvarig del og en supplerende del der ikke er livsvarig, må udbetalingerne fra den supplerende del af alderspensionen ikke udgøre mere end 50 procent af udbetalingerne fra den livsvarige del af alderspensionen.

4) Ægtefælle- eller samleverpension kan tilfalde en efterlevende ægtefælle, en fraskilt ægtefælle eller en samlever. Ved en samlever forstås:

a) En navngiven person, der havde fælles bopæl med afdøde ved indsættelsen, eller

b) En person som afdøde:

1. kunne have indgået ægteskab eller registeret partnerskab med og

2. har lavet testamente til fordel for mindst svarende til den tvangsarv en ægtefælle har krav på. Testamentet skal være oprettet senest 3 måneder før dødsfaldet, og

3. har haft fælles bopæl med i de sidste 2 år før dødsfaldet. Eller tidligere har haft fælles bopæl med i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller

c) En person, der på tidspunktet for dødsfaldet, levede sammen med afdøde på fælles bopæl eller tidligere har haft fælles bopæl med afdøde, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i ældrebolig og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde

5)  Pension til en efterlevende ægtefælle, en fraskilt ægtefælle eller en samlever, skal have en løbetid på mindst 10 år.

6) Pension til afdødes efterlevende børn, herunder stedbørn, kan dog længst løbe til børnenes fyldte 24. år.

  Stk. 3.  Er der tale om en livsforsikring, skal forsikringstageren være forsikret og ejer af forsikringen. Såfremt forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver, og præmier og indskud indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen.

  Stk. 4.  Er indbetalinger til en pensionsordning sket med både beskattede og ubeskattede midler, bortses ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra så stor en andel af udbetalingerne, som personen kan godtgøre vedrører indbetalinger med beskattede midler. Der tillægges ikke afkast, renter eller lignende til den andel, som vedrører indbetalinger med beskattede midler.

  Stk. 5.  Såfremt den årlige løbende livsvarige ydelse ikke overstiger 5.000 kr., kan ydelsen fra pensionsordninger som nævnt i stk. 1 og 2 som er oprettet i et ansættelsesforhold, udbetales som en éngangssum.

  Stk. 6. Et beløb svarende til 2 års løbende ydelser fra pensionsordninger, som nævnt i stk. 1 og 2, som er oprettet i pensionskasser eller livs- og pensionsforsikringsselskaber, der har hjemsted i Grønland, og er oprettet i et ansættelsesforhold, kan udbetales som en éngangssum.

  Stk. 7.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om den del af udbetalingen, der efter stk. 1 og 2 er fritaget for skat.

 

  § 39 b.  Personer, som ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan se bort fra udbetalinger fra pensionsordninger, jf. § 39 a, stk. 1 og 2, kan, såfremt de ikke i en skattepligtig indkomst kan udnytte et fradrag for renter, jf. § 15, stk. 1, fuldt ud, anmode om at få udbetalt skatteværdien af et ikke udnyttet fradrag.

  Stk. 2.  Ved udbetaling efter stk. 1 skal følgende betingelser være opfyldt:

1) renteudgifterne skal vedrøre erhvervelse eller drift af en fast ejendom beliggende i Grønland,

2) lånet skal være sikret ved pant i den faste ejendom,

3) personen skal bebo ejendommen, og

4) fradraget skal ikke i medfør af § 4 d, stk. 2, kunne overføres til en samlevende ægtefælle.

  Stk. 3.  Udbetalingen kan højst udgøre et beløb svarende til den relative andel af udbetalinger fra de omhandlede pensionsordninger tillagt den skattepligtiges øvrige skattefrie indkomster sat i forhold til de ikke udnyttede rentefradrag.

  Stk. 4.  Udbetalinger sker månedsvis bagud. Skatteforvaltningen foretager samtidig med udsendelsen af slutopgørelsen for det indkomstår, som rentefradraget vedrører, og senest den 1. september året efter indkomståret en opgørelse af de i stk. 1 nævnte udbetalinger og udbetaler henholdsvis opkræver eventuelle differencer.

 

  § 39 c.  Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses fra udbetalinger fra en rateforsikring i pensionsøjemed oprettet i et pensionsselskab, der uden at have hjemsted i Grønland, er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed og som Finanstilsynet har godkendt, når den pensionsberettigede eller forsikringstageren kan godtgøre, at rateforsikringen var oprettet ved overdragelse af bestanden af pensionsordninger fra et pensionsselskab med hjemsted i Grønland til et pensionsselskab, der uden at have hjemsted i Grønland, er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed og som Finanstilsynet har godkendt. Dette gælder alene for udbetalinger fra det ratepensionsdepot, der blev overdraget som led i overdragelsen af bestanden af pensionsordninger, herunder udbetalinger af afkast af dette depot.

  Stk. 2.  Foretages der indbetalinger til ratepensionsdepotet efter depotet er overdraget som led i overdragelse af bestanden af pensionsordninger, finder stk. 1 også anvendelse på den del af depotet, der opbygges af disse indbetalinger, såfremt indbetalingerne ikke udgør et højere beløb før skat end det, der fremgik af aftalen 4 måneder inden overdragelsen af bestanden af pensionsordninger. Er det ved kollektiv overenskomst aftalt, at indbetalinger beregnes i procent af lønnen, finder stk. 1 også anvendelse, såfremt indbetalingerne ikke udgør en højere procentandel af lønnen end det, der fremgik af aftalen 4 måneder før bestanden af pensionsordninger blev overdraget. Er aftalen om rateforsikring oprettet senere end 4 måneder før bestanden af pensionsordninger overdrages, må indbetalingerne ikke udgøre et højere beløb før skat henholdsvis en højere procentandel af lønnen end det, der fremgik af aftalen på oprettelsestidspunktet. Er beløbet eller procentandelen ændret som følge af indgået kollektiv overenskomst senere end 4 måneder før bestanden af pensionsordninger overdrages, må indbetalingerne ikke udgøre et højere beløb før skat eller en højere procentandel af lønnen end det, der fremgik af den indgåede overenskomst. § 39 b og § 67 a finder tilsvarende anvendelse i det omfang, der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ses bort fra udbetalinger fra rateforsikringen.

 

  § 39 d.  Skatteforvaltningen kan efter ansøgning godkende, at fremtidige udbetalinger af pensioner fra pensionskasser, livs- og pensionsforsikringsselskaber, pengeinstitutter m.v. der ikke har hjemsted i Danmark eller Grønland eller fast driftssted i Grønland helt eller delvist er skattefrie, såfremt indbetalingerne er sket med beskattede midler. Alle følgende betingelser skal være opfyldt:

1)  Ordningen skal være oprettet inden den pensionsberettigede eller forsikringstageren blev fuld skattepligtig til Grønland og er ordningen oprettet i et land, med hvilket Grønland har indgået en aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning, skal den pensionsberettigede eller forsikringstageren anses for hjemmehørende i Grønland efter bestemmelserne i aftalen.

2)  Den pensionsberettigede eller forsikringstageren skal godtgøre, at der ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i udlandet, Danmark, Færøerne eller Grønland har været hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger til ordningen, jf. dog stk. 3.

3)  Der er ikke indbetalt til ordningen efter den pensionsberettigede eller forsikringstageren blev fuld skattepligtig til Grønland, medmindre der er tale om indbetalinger til en pensionsordning i Norge, Færøerne, Island eller et land der er medlem af EU, som skatteforvaltningen har givet tilladelse til efter inatsisartutlov om obligatorisk pension.

4)  I det omfang der tilkommer Grønland en beskatningsret hertil, skal der være betalt skat af afkast fra pensionsordningen i den tid, den pensionsberettigede eller forsikringstageren har været skattepligtig til Grønland.

  Stk. 2.  Uanset om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan skatteforvaltningen afslå at godkende en ansøgning, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at et af hovedformålene med etablering af ordningen, eller indbetalinger til ordningen, må anses for at have været at undgå beskatning i eller uden for Grønland.

  Stk. 3.  Er indbetalinger til en pensionsordning sket med både beskattede og ubeskattede midler, omfatter en godkendelse efter stk. 1 kun så stor en andel af udbetalingerne, som personen kan godtgøre vedrører indbetalinger med beskattede midler. Der tillægges ikke afkast, renter eller lignende til den andel, som vedrører indbetalinger med beskattede midler.

 

  § 40. Præmie til en rateforsikring i pensionsøjemed, der indeholder bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever, tilfalder forsikrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

1) Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted i Grønland, og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed.

2) Efter forsikredes fyldte 60. år kan en police kun oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet police og kun med en forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkter, som efter den tidligere police, ikke vil overstige halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum.

3) Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen. Hvis forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver og præmier indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen.

4) Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af skatteforvaltningen. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det fyldte 60. år.

  Stk. 2. Der kan ikke i policen indsættes andre begunstigede end enten forsikredes "nærmeste pårørende", jf. § 105, stk. 5 i lov om forsikringsaftaler, eller forsikredes ægtefælle, fraskilt ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger.

 

  § 40 a. Forsikringer, hvis ydelser i alle tilfælde udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede ydelser), men som i øvrigt opfylder betingelserne i § 39, § 39 a eller § 40 behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende livsvarige ydelser, såfremt præmien for garantien ikke overstiger 10 pct. af præmien for den samlede forsikring.

  Stk. 2. Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, eller forsikredes ægtefælle eller fraskilte ægtefælle, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger eller en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.

 

  § 41. Fradrag for betalte bidrag og præmier til de i §§ 39 og 40 nævnte ordninger skal henføres til den præmieperiode, de dækker, ligesom fradraget ikke kan overstige 20 procent af den samlede lønindtægt i den del af indkomståret, bidraget eller præmien vedrører. For ægtefæller eller registrerede partnere kan fradraget ikke overstige 20 procent af deres samlede lønindtægt. For selvstændige erhvervsdrivende fastsættes beregningsgrundlaget på baggrund af en skønnet indtægt for en tilsvarende ansat person.

  Stk. 2.  Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til ordninger som nævnt i §§ 39 og 40.

  Stk. 3. Er der i et indkomstår foretaget indbetaling til en pensionsordning med løbende udbetalinger, jf. § 39, eller til en rateforsikring, jf. § 40, der overstiger 20 procent af den samlede lønindtægt, jf. stk. 2, kan skatteforvaltningen tillade, at det overskydende beløb tilbagebetales, når særlige omstændigheder taler derfor.

 

  § 42. Til den skattepligtige indkomst medregnes:

1) pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, jf. § 39, stk. 1, samt sumudbetalinger efter § 39, stk. 3 og 4, til ejeren selv, til dennes ægtefælle eller samlever, herunder fraskilt ægtefælle samt livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger,

2) udbetalinger fra rateforsikringer i pensionsøjemed, jf. § 40, til den forsikrede i overensstemmelse med ordningens vilkår om ratevis udbetaling samt udbetaling af rater efter forsikredes død, såfremt raterne i kraft af en begunstigelsesbestemmelse udbetales til den pågældendes ægtefælle eller samlever, herunder fraskilt ægtefælle eller livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger, og

3) pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, jf. § 39, stk. 1, samt sumudbetalinger efter § 39, stk. 3 og 4, og udbetalinger fra en rateforsikring i pensionsøjemed, jf. § 40, til ejerens fraskilte ægtefælle, når ydelsen tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning ved skifte af fællesbo.

  Stk. 2. Rater, der udbetales fra en forsikring som omfattes af § 40, er indkomstskattepligtige, uanset om udbetalingerne sker til andre end de i stk. 1, nr. 2 nævnte personer.

  Stk. 3. Udbetalinger fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, der ophæves i utide, og som er oprettet i en pensionskasse eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der ikke har hjemsted i Grønland, er indkomstskattepligtige, jf. dog § 43, stk. 5.

  Stk. 4. Udbetalinger fra en rateforsikring, der ophæves i utide, og som er tegnet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der ikke har hjemsted i Grønland, er indkomstskattepligtige, jf. dog § 43, stk. 5.

 

  § 43. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses der fra egne eller arbejdsgiverens indbetalinger til tjenestemandspensioner og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

  Stk. 2. Løbende udbetalinger fra de i stk. 1 nævnte ordninger skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

 

  § 44.  Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes afkastet af livsforsikringer og pensionsordninger.

  Stk. 2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på:

1)  De af § 39, stk. 1, § 39 a, stk. 1-2, § 39 c og § 40, stk. 1, omfattede ordninger, samt øvrige ordninger omfattet af § 53 A i den danske pensionsbeskatningslov, der er oprettet i et pensionsinstitut med hjemsted i Danmark.

2) rentetilskrivning på pensionsordninger i danske pengeinstitutter, pensionskasser og livs- og pensionsforsikringsselskaber omfattet af kapitel 1 i lov om beskatning af pensionsordninger m.v. samt indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

3) rateforsikringer og rateopsparinger i pensionsøjemed, indeksforsikringer, indeksopsparinger, kapitalforsikringer og kapitalpensioner, som er omfattet af kapitel 1 i lov om beskatningen af pensionsordninger med videre, og

4) livsforsikringer, der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.

5) afkast af et ratepensionsdepot, der er overdraget fra et pensionsselskab med hjemsted i Grønland til et pensionsselskab, der uden at have hjemsted i Grønland, er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, som led i overdragelse af bestanden af forsikringer, der er godkendt af Finanstilsynet, mens stk. 1 finder anvendelse på afkast af en forøgelse af ratepensionsdepotet, der skyldes indbetalinger til ratepension efter overdragelsen.

  Stk. 3.  Indkomstskattepligten påhviler ejeren eller den, der efter ejerens død er berettiget til udbetaling af forsikringen. Afkastet opgøres som forskellen mellem forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalingerne i årets løb.

  Stk. 4.  Et negativt afkast af en forsikring kan kun modregnes i de følgende 5 indkomstårs positive afkast af samme forsikring efter reglerne i § 30, stk. 1.

  Stk. 5.  Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1, jf. stk. 2 og 3, til dækning af beskatningen af det løbende afkast medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Udbetaling af beløb til dækning af skatten skal foretages senest året efter det år, hvori afkastet er optjent.

  Stk. 6.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om indberetning af afkast af pensionsordninger og livsforsikringer og indbetaling af skat af afkast.

 

  § 45.  Overførsel af en pensionsaftale eller en forsikring mellem pensionskasser og livs- og pensionsforsikringsselskaber, der har hjemsted i Grønland, behandles ikke som ud- og indbetalinger, hvis overførslen sker:

1) mellem pensions- og livsforsikringsordninger med løbende livsvarige udbetalinger, jf. § 39,

2) fra pensions- og livsforsikringsordninger med løbende livsvarige udbetalinger omfattet af § 39 a til pensions- og livsforsikringsordninger med løbende livsvarige udbetalinger omfattet af § 39 a,

3) mellem rateforsikringer i pensionsøjemed, jf. § 40, og

4) fra rateforsikring i pensionsøjemed, jf. § 40, til pensions- og livsforsikringer omfattet af § 39.

  Stk. 2. Overførsel af en pensionsaftale eller en forsikring mellem pensionskasser og livs- og pensionsforsikringsselskaber, der ikke har hjemsted i Grønland, behandles ikke som ud- og indbetalinger, hvis overførslen sker:

1) mellem pensions- og livsforsikringsordninger med løbende livsvarige udbetalinger, jf. § 39, og

2) fra pensions- og livsforsikringsordninger med løbende livsvarige udbetalinger omfattet af § 39 a til pensions- og livsforsikringsordninger med løbende livsvarige udbetalinger omfattet af § 39 a.

  Stk. 3.  Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i stk. 1, at der ikke inden overførslen er indtrådt indkomstskattepligt eller afgiftspligt vedrørende de overførte beløb.

  Stk. 4.  Overførsel fra en pensionsordning, der er en rate- eller kapitalpension, og som er omfattet af § 53 A i den danske pensionsbeskatningslov og som er oprettet i en pensionskasse med hjemsted i Danmark, omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, eller et livs- og pensionsforsikringsselskab med hjemsted i Danmark, der har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, til en pensionsordning med løbende udbetalinger omfattet af § 39 a stk. 1 og stk. 2, behandles ikke som en ud- eller indbetaling. En overførsel efter 1. punktum skal godkendes af skatteforvaltningen. Det er en betingelse for en overførsel, at ordningen, der overføres fra, var i kraft ved udgangen af 2016 og at overførslen godkendes af skatteforvaltningen inden udgangen af 2023. Det er desuden en betingelse, at den skattepligtige kan godtgøre, at der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret ved indbetalinger til ordningen i Grønland eller i udlandet. Overførslen skal ske til en anden bestående eller nyoprettet pensionsordning for samme person. Skatteforvaltningen kan tillade, at andre ordninger, der i det væsentlige kan sidestilles med rate- og kapitalpensioner, behandles efter reglerne i dette stykke.

 

  § 46.  Ved udbetalinger fra en pensionsordning eller en livsforsikring, der ophæves i utide, svares en afgift på 55 procent. Godtgøres det, jf. § 39 a, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været fradragsret eller bortseelsesret ved indbetalinger til ordningen, svares en afgift på 10 procent. Er indbetalinger til en pensionsordning sket med både beskattede og ubeskattede midler, svares en afgift på 10 procent af så stor en andel af udbetalingerne, som personen kan godtgøre vedrører indbetalinger med beskattede midler, jf. § 39 a, stk. 4. En pensionsordning, der er afgiftsberigtiget efter stk. 5-6, anses for en ordning, hvor der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været fradragsret eller bortseelsesret ved indbetalinger til ordningen.

  Stk. 2.  Med ophævelse i utide ligestilles overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt dispositioner m.v., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder formålet som en pensionsordning. Afgiften svares af det beløb, der på tidspunktet for overdragelsen, overførslen eller dispositionen kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt kapitalværdien af fripolice eller lignende. Det påhviler den afgiftspligtige straks at underrette pensionskassen eller livs- eller pensionsforsikringsselskabet om de nævnte dispositioner.

  Stk. 3.  Reglerne i stk. 2, anvendes ikke på udlodning til ægtefælle ved skifte af fællesbo eller bosondring. Efter udlodning bliver ægtefællen selvstændig indkomstskattepligtig eller afgiftspligtig af den udloddede del.

  Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis ordningen er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

  Stk. 5.  Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved overdragelse af bestanden af pensionsordninger fra et pensionsselskab med hjemsted i Grønland til et pensionsselskab, der uden at have hjemsted i Grønland er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed og er godkendt af Finanstilsynet. Ved en sådan overdragelse af bestanden af pensionsordninger svares en afgift, som for hver pensionsordning har samme størrelse som den samlede udskrivningsprocent for personen, der ejer pensionsordningen, i det indkomstår, hvor overdragelsen af bestanden af pensionsordninger finder sted. Den samlede udskrivningsprocent for en person er summen af kommuneskat, landsskat, særlig landsskat og fælleskommunal skat.

  Stk. 6.  Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved overførsel fra en opsparing i pensionsøjemed til pensionskasser, der uden at have hjemsted i Grønland, er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed eller til livs- og pensionsforsikringsselskaber, der uden at have hjemsted i Grønland, har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, såfremt overførslen er en følge af en beslutning omfattet af § 47 f, stk. 2, nr. 1. Ved en sådan overførsel svares en afgift, som har samme størrelse som den samlede udskrivningsprocent for personen, der ejer opsparingen i pensionsøjemed, i det indkomstår, hvor overførslen finder sted. Den samlede udskrivningsprocent for en person er summen af kommuneskat, landsskat, særlig landsskat og fælleskommunal skat.

  Stk. 7.  Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis der i mere end 23 måneder ikke er indbetalt til en pensions- eller livsforsikringsordning eller en opsparing i pensionsøjemed og værdien af ordningen eller opsparingen på ophævelsestidspunktet udgør mindre end 10.000 kr.

 

  § 46 a.  Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. til dækning af beskatningen efter Inatsisatutlov om visse kapitalafkast medregnes ikke til den skattepligtige indkomst og anses ikke for en ophævelse i utide.

  Stk. 2.  Udbetaling af beløb til dækning af skatten efter Inatsisartutlov om visse kapitalafkast, skal foretages senest året efter det år, hvori afkastet er optjent.

 

  § 47. Den udbetalende pensionskasse eller livs- eller pensionsforsikringsselskab tilbageholder afgiften efter § 46 og indbetaler den til skatteforvaltningen senest 1 måned efter, at pensionskassen eller livs- eller pensionsforsikringsselskabet har fået kendskab til afgiftspligten. Ved overdragelse som nævnt i § 46, stk. 5, indberettes og indbetales afgiften til skatteforvaltningen senest den sidste hverdag i den 4. måned efter overdragelsen fandt sted.

  Stk. 2. Den pensionskasse eller det livs- eller pensionsforsikringsselskab, som undlader at opfylde sin pligt til at tilbageholde afgiften, eller som tilbageholder denne med for lavt beløb, er umiddelbart ansvarligt over for landskassen for betaling af manglende beløb, medmindre pensionskassen eller livs- eller pensionsforsikringsselskabet godtgør, at det ikke har udvist forsømmelse ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Pensionskassen eller livs- eller pensionsforsikringsselskabet hæfter over for landskassen for betaling af tilbageholdte beløb.

  Stk. 3. Naalakkersuisut fastsætter de nærmere regler for afgiftens indbetaling til skatteforvaltningen.

 

Kapitel 4 a

Opsparing i pensionsøjemed

 

  § 47 a.  Dette kapitel finder anvendelse på opsparinger i pensionsøjemed oprettet i pengeinstitutter, der har hjemsted eller fast driftssted i Grønland og har Finanstilsynets tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet.

 

  § 47 b.  Indbetalinger til opsparinger i pensionsøjemed skal indsættes på særskilte pensionsindlånskonti i det pågældende pengeinstitut.

  Stk. 2.  Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at kapitalen med påløbne renter m.v. skal udbetales til ejeren af kontoen. Endvidere skal der være truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af ejerens død. Ejeren kan såvel ved opsparingsordningens oprettelse som senere indsætte sine arvinger eller en af de i de i § 39, stk. 1, nr. 4 og 6, nævnte ægtefæller, samlevere og efterlevende børn som begunstiget. Er ejerens arvinger indsat som begunstigede, tager enhver af dem del i de opsparede midler efter det forhold, hvori den pågældende i henhold til testamente eller loven er arveberettiget efter ejeren. Har ejeren indsat sine ”nærmeste pårørende” som begunstigede, anses den pågældendes ægtefælle som indsat eller, hvis sådan ikke efterlades, den pågældendes børn eller, hvis ej heller sådanne efterlades, den pågældendes arvinger. Ejeren kan tilbagekalde indsættelsen, hvis der ikke over for den begunstigede er givet afkald herpå. Indsættelse af en begunstiget og tilbagekaldelse af sådan indsættelse er kun gyldig, såfremt den skriftligt meddeles pengeinstituttet eller optages i eller påtegnes pensionsopsparingsaftalen af pengeinstituttet.

  Stk. 3.  Det kan tillige bestemmes, at udbetaling til ejeren kan ske i tilfælde af, at ejeren tilkendes førtidspension efter reglerne i Inatsisartutlov om førtidspension eller i tilfælde af, at ejeren udsættes for livstruende sygdom.

  Stk. 4.  Til kontoen kan knyttes en ægtefælle- eller samleverpensionsforsikring, en børnepensionsforsikring, en løbende invalidepensionsforsikring som nævnt i § 39, stk. 1 og en forsikring ved visse kritiske sygdomme.

  Stk. 5.  Indbetalinger som nævnt i stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradragsretten tilkommer ejeren af den pågældende indlånskonto, uanset hvem der har foretaget indbetalingen, og er begrænset til indbetalinger foretaget mens ejeren er fuldt skattepligtig her i landet.

  Stk. 6.  Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til opsparinger som nævnt i stk. 1. Bortseelsesretten er begrænset til indbetalinger foretaget mens arbejdstageren er fuldt skattepligtig her i landet.

  Stk. 7.  Afkast af opsparinger i pensionsøjemed medregnes ikke ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst.

 

  § 47 c.  Ejeren af en opsparing i pensionsøjemed i et pengeinstitut kan bestemme, at de opsparede midler helt eller delvis skal anbringes i pensionspuljer, der tilbydes af pengeinstituttet. Ejeren af pensionsopsparingskontoen kan ikke ved opsparing efter dette kapitel foretage investeringer i aktiver, som ikke er en del af en pensionspulje.

  Stk. 2.  Pengeinstituttet kan oprette et antal pensionspuljer, der tilbydes pensionsopsparere, således at deres midler investeres på en måde, så deres interesser varetages bedst muligt. Pengeinstituttet skal derfor være i stand til at identificere, forvalte, overvåge, kontrollere og rapportere om risiciene ved investeringerne samt tage hensyn til disse i den samlede vurdering af selskabets egen risiko. Herudover skal pengeinstituttet have en passende forståelse for de aktiver, der investeres i, ligesom det til enhver tid skal være opmærksom på de risici, som påtages ved investeringerne. Endelig skal pengeinstituttet have fokus på den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet ved investering af kundernes midler.

  Stk. 3.  Pengeinstituttet kan etablere opsparingspuljer, som tilbydes kunderne, og hvor et vilkår er, at det er pengeinstituttet, der udvælger de aktiver, som pensionsmidlerne anbringes i. Pengeinstituttet skal herved tilstræbe en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast.

  Stk. 4.  Pengeinstituttet kan endvidere tilbyde kunderne et antal opsparingspuljer, hvor kunderne har mulighed for selv at bestemme, hvilken type aktiver deres opsparing skal anbringes i. Disse puljer kan have en anden risikoprofil end en pulje, hvor pengeinstituttet vælger den konkrete investering. Dog er det en betingelse, at pengeinstituttet udvælger et antal aktiver eller aktivkategorier, som er identificeret således, at produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue, eller hvor produkttypen indebærer en risiko for, at det investerede beløb kan tabes helt eller delvist, men produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue.

  Stk. 5.  Et pengeinstitut skal ved udformningen af opsparingspuljer, hvor kunderne har en valgfrihed, overholde § 47 d, stk. 1 og 2, og pengeinstituttet skal herudover tilstræbe en stor risikospredning.

 

  § 47 d.  Midlerne i en opsparing i pensionsøjemed kan ikke anbringes i fast ejendom eller i aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, eller aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give ejeren af indlånskontoen brugsrettigheder, rabatter eller lignende, eller i andele i en selvstændig erhvervsvirksomhed.

  Stk. 2.  Værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent må på købstidspunktet ikke overstige 20 procent af den samlede opsparing i pensionsøjemed. Der kan dog altid anbringes et beløb på 50.000 kr. i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent. Det nævnte beløb reguleres på grundlag af det af Grønlands Statistik opgjorte reguleringsprisindeks med den indenfor de seneste 12 måneder opgjorte ændring i reguleringsprisindekset per 1. juli. Reguleringen foretages en gang årligt gældende fra den førstkommende 1. januar. Naalakkersuisut offentliggør det regulerede beløb hvert år senest den 1. januar.

  Stk. 3.  Midlerne i en opsparing i pensionsøjemed må ikke anbringes i aktier m.v. i selskaber, hvor ejeren og ejerens familie ejer 25 procent eller mere af aktierne m.v. i selskabet. Ved opgørelsen af ejerandelen medregnes også aktier m.v., som ejeren ejer uden for pensionsordningen samt aktier m.v., som ejes af vedkommendes ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn, børnebørn og disses ægtefæller. Stedbørns- og adoptivforhold sidestilles med biologisk slægtsskabsforhold.

 

  § 47 e.  En ejer af en opsparing i pensionsøjemed kan købe og sælge aktiver i et depot, der er knyttet til opsparingskontoen, men kan ikke hæve beløb, der er fremkommet ved salg af aktiver, fra opsparingskontoen. Disse beløb skal enten blive stående som kontantbeløb eller geninvesteres i det tilknyttede depot, jf. dog § 41, stk. 3, og § 46 om udbetaling af opsparede beløb til beskatning, før ejeren fylder 60 år.

  Stk. 2.  Overførsel af en opsparing i pensionsøjemed mellem pengeinstitutter som nævnt i § 47 a eller mellem pengeinstitutter som nævnt i § 47 a og pensionskasser og livs- og pensionsforsikringsselskaber med hjemsted i Grønland behandles ikke som ud- og indbetalinger.

 

  § 47 f. Udbetalinger til ejeren fra en opsparing i pensionsøjemed kan tidligst ske fra og med den dato ejeren fylder 60 år, medmindre en lavere aldersgrænse er godkendt af skatteforvaltningen. Udbetalingen skal senest påbegyndes den dato, hvor ejeren opnår sin pensionsalder, jf. § 1 i Inatsisartutlov om alderspension.

  Stk. 2.  Inden første udbetaling fra en opsparing i pensionsøjemed skal ejeren beslutte, hvordan udbetalingerne skal fordeles. Følgende betingelser skal være opfyldt:

1) Minimum 50 % af ejerens opsparinger i pensionsøjemed og pensions- og livsforsikringsordninger skal udbetales som en løbende livsvarig ydelse, der bortfalder ved død.

2) Maksimalt 50 % af ejerens opsparinger i pensionsøjemed og pensions- og livsforsikringsordninger kan udbetales i lige store rater over mindst 10 år.

  Stk. 3. Opgørelsen efter stk. 2 foretages på grundlag af værdierne højest 2 måneder før første udbetaling fra en opsparing i pensionsøjemed. Ved opgørelsen indgår opsparinger i pensionsøjemed og pensions- og livsforsikringsordninger, hvor der foretages udbetalinger eller hvor udbetalinger kan påbegyndes indenfor en periode på 3 år fra første udbetaling fra en opsparing i pensionsøjemed.

  Stk. 4.  Udgør den samlede værdi af ejerens opsparinger i pensionsøjemed og pensions- og livsforsikringsordninger, jf. stk. 2 og 3, mindre end 700.000 kr., kan ejeren få udbetalt op til 100.000 kr. af midlerne i opsparinger i pensionsøjemed som engangssum. Eventuelle resterende midler udbetales med 4.500 kr. om måneden.

  Stk. 5.  Ved ejerens død tilfalder midlerne i en opsparing i pensionsøjemed den eller de begunstigede, jf. § 47 b, stk. 2. Er der ikke truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af ejerens død, eller er den eller de begunstigede afgået ved døden, tilfalder midlerne i en opsparing i pensionsøjemed ejerens dødsbo. Pengeinstituttet skal senest samtidig med underretningen af den begunstigede om ejerens dødsfald underrette den ret, der behandler ejerens dødsbo, om begunstigelsesindsættelsen, det opsparede beløb og om, hvorvidt udbetaling er sket. Retten skal herefter underrette ejerens ægtefælle og livsarvinger.

 

  § 47 g.  Pengeinstitutter skal hvert år inden udgangen af januar måned for hver enkelt ejer af en opsparing i pensionsøjemed oplyse det samlede beløb, der er indbetalt til og udbetalt fra opsparingen.

  Stk. 2.  Enhver, der foretager udbetaling fra en opsparing i pensionsøjemed eller i øvrigt udbetaler ydelser som nævnt i § 47 b, stk. 3 og 4, og § 47 f, stk. 2, 4 eller 5, anses som indeholdelsespligtige, jf. § 76, stk. 1 og 2, og skal herunder indeholde, indbetale og redegøre for A-skat efter de regler, som gælder for indeholdelsespligtige.

 

  § 47 h.  Indkomstskattepligten påhviler ejeren eller den, der efter ejerens død er berettiget til udbetalinger, jf. § 47 b, stk. 2.

  Stk. 2.  Hverken ejerens eller den begunstigedes rettigheder til midlerne i en opsparing i pensionsøjemed kan gøres til genstand for retsforfølgning fra deres kreditorers side, jf. dog stk. 3 og 4.

  Stk. 3.  Kommer ejeren under konkurs, og findes det, at den pågældende i løbet af de sidste 3 år inden fristdagen til betaling af indskud på en opsparing i pensionsøjemed har anvendt et efter den pågældendes formuetilstand på det tidspunkt, betalingen fandt sted, uforholdsmæssigt stort beløb, kan konkursboet over for pengeinstituttet forlange, at det for meget erlagte indbetales i boet, for så vidt det kan udredes af opsparingens værdi. Er de opsparede midler forfaldne uden at være udbetalt inden fristdagen, eller forfalder de under konkursbehandlingen, kan konkursboet under de i stk. 1 nævnte betingelser forlange en tilsvarende del af de opsparede midler indbetalt til boet.

  Stk. 4.  Stk. 3 gælder, uanset om der er indsat en begunstiget, og uanset om ejeren har forpligtet sig til ikke at tilbagekalde begunstigelsen. Har den begunstigede betalt vederlag for indsættelsen, er den pågældende berettiget til af boet at kræve dette tilbage. Såfremt den begunstigede har fået udbetalt de opsparede midler, kan boet gøre kravet gældende mod denne.

 

  § 47 i.  § 39, stk. 2, § 40 a, stk. 1, § 41, stk. 1 og 3, § 46, stk. 1-3, og § 47 finder tilsvarende anvendelse for opsparinger i pensionsøjemed.

 

Kapitel 5

Fusion, spaltning og generationsskifte med mere

 

  § 48. Ved fusion af aktie- eller anpartsselskaber, som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3, kan skatteforvaltningen tillade, at selskaberne beskattes efter reglerne i dette kapitel.

  Stk. 2. Fusion foreligger, når et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes med dette.

  Stk. 3. Skatteforvaltningen kan tillade, at reglerne om succession i dette kapitel anvendes ved indskydelse af rejekvote eller fiskeskib, såfremt både indskyderen og det modtagende aktie- eller anpartsselskab er fuldt skattepligtig efter § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3. Hele vederlaget for rejekvote og fiskeskib skal dog ydes i form af aktier eller anparter i det modtagende selskab.

 

  § 49. Skatteforvaltningen kan fastsætte de nærmere vilkår for den i § 48, stk. 1, nævnte tilladelse.

  Stk. 2. Tilladelsen skal betinges af, at selskabsdeltagere i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 procent af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.

  Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på den del af aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, der besiddes af det modtagende selskab.

  Stk. 4. Tilladelsen skal endvidere betinges af, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Som fusionsdato i skattemæssig henseende anses datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab.

 

  § 50. Det modtagende selskab skal vedlægge ansøgningen om tilladelse til fusion efter § 48, stk. 1, genpart af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med fusionen.

  Stk. 2. Skatteforvaltningen bestemmer herudover selv, hvilke dokumenter det modtagende selskab yderligere skal fremsende i forbindelse med ansøgningen.

 

  § 51. Ved opgørelsen af det indskydende selskabs skattepligtige indkomst i tiden fra udløbet af sidste sædvanlige indkomstår og indtil fusionsdatoen ansættes indkomsten for hele denne periode uden hensyn til dens længde. Ansættelsen finder sted uden hensyn til den med fusionen forbundne opløsning af selskabet. Udløber det sædvanlige indkomstår for det indskydende selskab inden den 31. december i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, og ligger fusionsdatoen efter det sædvanlige indkomstårs udløb, men inden vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele perioden fra indkomstårets begyndelse og indtil fusionsdatoen.

  Stk. 2. Det påhviler det modtagende selskab at indgive selvangivelse for den i stk. 1 nævnte periode. Det modtagende selskab hæfter for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter denne lovs bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende selskab. Det modtagende selskab indtræder i det indskydende selskabs krav mod skatteforvaltningen vedrørende tillæg og overskydende skat, jf. § 27, stk. 5, i landstingslov om forvaltning af skatter.

 

  § 52. Aktiver og passiver, der er i behold hos det indskydende selskab ved fusionen, behandles ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de var anskaffet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende selskab.

  Stk. 2. Aktiver og passiver, der er erhvervet af det indskydende selskab i spekulationsøjemed eller som led i næring, behandles ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de var erhvervet af dette selskab i spekulationsøjemed henholdsvis som led i næring. Det forhold, at et aktiv eller passiv ved fusionen er overgået fra det indskydende selskab til det modtagende selskab, er ikke til hinder for, at aktivet eller passivet ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst anses for erhvervet i spekulationsøjemed eller som led i næring.

  Stk. 3. Har det indskydende selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnet urealiseret fortjeneste og tab på værdipapirer, behandles værdipapirerne ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om fortjeneste og tab var medregnet ved indkomstopgørelsen hos det modtagende selskab.

  Stk. 4. Den skattemæssige behandling af aktiver og passiver, som det modtagende selskab ikke har erhvervet fra et indskydende selskab, ændres ikke som følge af fusionen, såfremt de aktiver og passiver, der kan påvises at være erhvervet ved denne, såvel i det modtagende selskabs regnskab som i dets skatteopgørelse fremgår, som særskilte poster. I modsat fald afgør skatteforvaltningen, hvorvidt de for det indskydende eller de for det modtagende selskab gældende regler skal bringes i anvendelse på de pågældende grupper af aktiver og passiver.

  Stk. 5. Foreligger der ved fusionen underskud i det indskydende selskab fra tidligere år, kan dette underskud ikke bringes til fradrag ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Tilsvarende gælder for tab på finansielle kontrakter. Foreligger der ved fusionen underskud i det modtagende selskab, behandles dette underskud efter reglerne i § 30.

  Stk. 6. Ved fusion mellem et moderselskab og et 100 procent ejet datterselskab, eller mellem to 100 procent ejede søsterselskaber behandles underskud i både det indskydende og det modtagende selskab efter reglerne i § 30.

  Stk. 7.  Foreligger der ved fusionen i et af selskaberne underskud fra tidligere år, kan dette underskud ikke bringes til fradrag i det indskydende eller modtagende selskabs skattepligtige indkomst for de nærmest forudgående 5 indkomstår.

 

  § 53. Aktier eller anparter i det indskydende selskab anses for afhændet af selskabsdeltagere til tredjemand i det omfang, de vederlægges med andet end aktier eller anparter i det modtagende selskab. Afhændelsen anses for sket til kursen på den i § 49, stk. 4, nævnte fusionsdato.

  Stk. 2. Fortjeneste eller tab i forbindelse med indløsning, som nævnt i stk. 1, af aktier eller anparter i det indskydende selskab behandles efter reglerne i § 16, stk. 2, og § 34, stk. 1, nr. 2.

  Stk. 3. Har selskabsdeltageren flere aktier eller anparter i det indskydende selskab end dem, der anses for indløst, og er de erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de tidligst erhvervede aktier eller anparter for indløst. Samtidigt erhvervede aktier eller anparter, der ikke er forbundet med ensartede rettigheder, eller hvoraf nogle er anskaffet i selskabsdeltagerens næringsvej eller i spekulationsøjemed, anses for indløst efter forholdet mellem aktiernes eller anparternes kursværdi på den i § 49, stk. 4, nævnte fusionsdato.

 

  § 54. Aktier eller anparter, der annulleres af et modtagende selskab ved fusion, lades ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst såvel i henseende til fortjeneste som tab.

  Stk. 2. Såfremt det modtagende selskab ved overtagelse af aktiver og passiver fra det eller de indskydende selskaber erhverver egne aktier eller anparter, lades fortjeneste eller tab ved annullering ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

 

  § 55. Aktier eller anparter i det modtagende selskab, som selskabsdeltagere modtager som vederlag for aktier eller anparter i det indskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Modtagne aktier eller anparter i det modtagende selskab anses for anskaffet i selskabsdeltagernes næringsvej eller i spekulationsøjemed, såfremt de ombyttede aktier eller anparter var anskaffet som led heri.

  Stk. 2. Er ombyttede aktier eller anparter anskaffet på forskellige tidspunkter, eller er nogle erhvervet som led i selskabsdeltagernes næringsvej eller i spekulationsøjemed, anses de af den enkelte erhvervelse af aktier eller anparter for ombyttet med en tilsvarende andel af de modtagne aktier eller anparter i det modtagende selskab. Andelen beregnes efter de ombyttede aktiers eller anparters kurs på den i § 49, stk. 4, nævnte fusionsdato. Er de modtagne aktier eller anparter forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver enkelt art af de modtagne aktier eller anparter.

 

  § 56. Ved fusion af kooperative virksomheder, som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4, 6 og 7, kan skatteforvaltningen tillade at principperne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse, herunder fastsætte nærmere vilkår herfor.

  Stk. 2. Ved fusion af et aktie- eller anpartsselskab, der er hjemmehørende i Grønland og et tilsvarende selskab, der er hjemmehørende i udlandet, eller mellem selskaber, der begge er hjemmehørende i udlandet, kan skatteforvaltningen tillade at principperne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse, herunder fastsætte nærmere vilkår herfor.

  Stk. 3. Ved spaltning af et aktie- eller anpartsselskab kan skatteforvaltningen tillade at principperne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse, herunder fastsætte nærmere vilkår herfor.

  Stk. 4. Ved tilførsel af aktiver til et aktie- eller anpartsselskab kan skatteforvaltningen tillade at principperne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse, herunder fastsætte nærmere vilkår herfor.

 

  § 57. Naalakkersuisut eller den, Naalakkersuisut bemyndiger dertil, kan tillade, at den del af lønnen, som en ansat anvender til køb af aktier eller anparter i selskabet, først skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor den pågældende afstår de omhandlede aktier eller anparter, dog senest på tidspunktet for ophør af pågældendes fulde skattepligt. Det samme gælder for værdien af aktier eller anparter til underkurs, som en ansat opnår ved køb af aktier eller anparter.

  Stk. 2. Tilladelser efter stk. 1, er betinget af, at den ansatte har indgået en skriftlig aftale om et løbende generationsskifte med hovedaktionæren eller hovedanpartshaveren samt at både den ansatte og selskabet er fuldt skattepligtig til Grønland.

  Stk. 3. De tilladte beløb efter stk. 1, kan hver ikke overstige 350.000 kr. i et enkelt indkomstår. En tilladelse efter stk. 1 må ikke have en varighed på mere end 10 år og de tilladte beløb må ikke overstige 3.500.000 kr. i alt.

  Stk. 4. Gennemføres det aftalte generationsskifte ikke, skal den ansatte, uanset bestemmelsen i stk. 1, medregne beløbene i det indkomstår, hvor generationsskifteaftalen ikke længere opfyldes.

 

  § 58. Skatteforvaltningen kan tillade, at reglerne i stk. 2-4 anvendes ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn, såfremt både overdrageren og erhververen er fuldt skattepligtige til Grønland efter § 1, stk. 1, nr. 1. Adoptivforhold eller stedbørnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

  Stk. 2. Såfremt virksomhedens aktiver overdrages til en værdi, der er lig med eller større end de skattemæssige værdier, men ligger under værdierne i handel og vandel, skal erhververen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af fortjeneste og fradrag for tab ved salg, stilles, som om aktiverne var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil aktiverne i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige afskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen. Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne, foretaget af erhververen, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af denne.

  Stk. 3. I stedet for skattemæssig succession, jf. stk. 2, kan overdrageren og erhververen vælge at opgøre deres fortjeneste eller tab ved virksomhedsoverdragelsen efter de almindelig gældende regler for virksomhedsoverdragelse, uanset at virksomhedens aktiver overdrages inden for de i stk. 2 nævnte værdier.

  Stk. 4. Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af virksomheden.

 

Kapitel 5 a

Omdannelse med videre

 

  § 58 a.  Omdannes eller overdrages en begrænset skattepligtig virksomhed som nævnt i § 2, stk. 2, til et aktieselskab eller anpartsselskab, der er registreret som hjemmehørende i Grønland, kan aktieselskabet eller anpartsselskabet succedere i den begrænset skattepligtige virksomheds skattemæssige stilling. Er der i den begrænset skattepligtige virksomhed foretaget skattemæssige afskrivninger, der er mindre end de i § 22, stk. 2, nævnte satser, nedsættes den begrænset skattepligtige virksomheds afskrivningssaldi dog til de beløb, hvortil den begrænset skattepligtiges aktiver kunne være nedskrevet i henhold til de i § 22, stk. 2, nævnte satser. Naalakkersuisut eller den, Naalakkersuisut bemyndiger dertil, kan helt eller delvis dispensere fra bestemmelsen i 2. punktum, når særlige grunde taler derfor.

  Stk. 2.  Det er en betingelse for den skattemæssige succession, at aktieselskabet eller anpartsselskabet overtager den begrænset skattepligtige virksomheds formue i sin helhed og herunder indtræder som berettiget eller forpligtet i forhold til aftaleparter, andre offentlige myndigheder med flere.

  Stk. 3.  Endvidere skal følgende betingelser opfyldes:

1)  Naalakkersuisut skal have godkendt overdragelsen af tilladelsen efter bestemmelserne i inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor.

2)  Omdannelsen eller overdragelsen skal omfatte alle de aktiver og passiver, som kan henføres til den begrænset skattepligtige virksomheds aktiviteter efter § 2, stk. 2, og kan alene omfatte sådanne aktiver og passiver.

3)  Det succederende selskab skal inden 30 dage fra den dato omdannelsen eller overdragelsen er besluttet underrette skatteforvaltningen om omdannelsen eller overdragelsen og indsende dokumentation for, at det succederende selskab er registreret eller anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

4)  Der skal uanset fristen i § 16, stk. 3, i landstingslov om forvaltning af skatter senest 90 dage fra den dato omdannelsen eller overdragelsen er besluttet indsendes behørig selvangivelse for den begrænset skattepligtige virksomhed. Ved opgørelsen af den begrænset skattepligtige virksomheds skattepligtige indkomst i tiden fra udløbet af sidste sædvanlige indkomstår og indtil den dato omdannelsen eller overdragelsen finder sted ansættes indkomsten for hele denne periode uden hensyn til dens længde. Ansættelsen finder sted uden hensyn til en med omdannelsen eller overdragelsen forbunden opløsning af den begrænset skattepligtige virksomhed. Det påhviler det succederende selskab at indgive selvangivelse for den i 2. punktum nævnte periode. Det succederende selskab hæfter for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter denne lovs bestemmelser vil kunne rettes mod den begrænset skattepligtige virksomhed. Det succederende selskab indtræder i den begrænset skattepligtige virksomheds krav mod skatteforvaltningen vedrørende tillæg og overskydende skat, jf. § 27, stk. 5, i landstingslov om forvaltning af skatter.

5)  Den begrænset skattepligtige virksomhed må ikke være i restance med betaling af skatter, afgifter eller andre offentlige tilgodehavender, ligesom der skal være indsendt behørig selvangivelse til skatteforvaltningen for indkomstår som ligger mere end 90 dage forud for den dato omdannelsen eller overdragelsen finder sted.

  Stk. 4.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af dokumentation til skatteforvaltningen i forbindelse med omdannelser og overdragelser som nævnt i stk. 1 og herunder fastsætte frister for indsendelse af sådan dokumentation.

 

  § 58 b.  Aktiver og passiver, der overtages i forbindelse med omdannelsen eller overdragelsen, behandles ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, som om de var erhvervet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af den begrænset skattepligtige virksomhed, og for de anskaffelsessummer, hvortil aktiverne og passiverne er erhvervet af den begrænset skattepligtige virksomhed. Eventuelle skattemæssige afskrivninger, som den begrænset skattepligtige virksomhed har foretaget, anses for foretaget af selskabet i de pågældende indkomstår, ligesom opgørelsen af tab eller fortjenester efter bestemmelserne i §§ 16-18 opgøres på grundlag af den begrænset skattepligtige virksomheds anskaffelsessummer.

  Stk. 2.  Aktiver og passiver, der er erhvervet af den begrænset skattepligtige virksomhed i spekulationsøjemed eller som led i næring, behandles ved opgørelsen af det succederende selskabs skattepligtige indkomst, som om de var erhvervet af dette selskab i spekulationsøjemed henholdsvis som led i næring. Det forhold, at et aktiv eller passiv ved omdannelsen eller overdragelsen er overgået fra den begrænset skattepligtige virksomhed til det succederende selskab, er ikke til hinder for, at aktivet eller passivet ved opgørelsen af det succederende selskabs skattepligtige indkomst anses for erhvervet i spekulationsøjemed eller som led i næring.

  Stk. 3.  Har den begrænset skattepligtige virksomhed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnet urealiseret fortjeneste og tab på værdipapirer, behandles værdipapirerne ved opgørelsen af det succederende selskabs skattepligtige indkomst, som om fortjeneste og tab var medregnet ved indkomstopgørelsen hos det succederende selskab.

  Stk. 4.  Den skattemæssige behandling af aktiver og passiver, som det succederende selskab ikke har erhvervet fra den begrænset skattepligtige virksomhed, ændres ikke som følge af omdannelsen eller overdragelsen, såfremt de aktiver og passiver, der kan påvises at være erhvervet ved omdannelsen eller overdragelsen, såvel i det succederende selskabs regnskab som i dets skatteopgørelse fremgår, som særskilte poster. I modsat fald afgør skatteforvaltningen, hvorvidt de for den begrænset skattepligtige virksomhed eller de for det succederende selskab gældende regler skal bringes i anvendelse på de pågældende grupper af aktiver og passiver.

 

  § 58 c.  Overdrages en tilladelse eller en del heraf til forundersøgelse eller efterforskning af mineralske råstoffer, jf. inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, mod betaling i form af, at køberen i forbindelse med den overdragne tilladelse afholder omkostninger til forundersøgelse eller efterforskning af mineralske råstoffer, kan sælger undlade at medregne vederlaget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når følgende betingelser er opfyldt:

1)  Betalingen består i at køberen inden udløbet af sælgers 5. indkomstår efter indgåelse af aftalen afholder en endelig fastsat andel af sælgers fremtidige omkostninger til forundersøgelse eller efterforskning. Andelen af omkostningerne kan eventuelt være begrænset til et maksimalt beløb.

2)  Alle omkostninger er fradragsberettigede som driftsomkostninger for den virksomhed, som endeligt afholder omkostningerne.

  Stk. 2.  Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse ved overdragelse mellem koncernforbundne selskaber, jf. § 36 a, stk. 4 og 5.

  Stk. 3.  Skatteforvaltningen kan forlænge den i stk. 1, nr. 1, anførte frist med ind til 3 år, hvis det af logistiske eller naturmæssige grunde må konstateres, at det ikke er muligt at gennemføre aftalen indenfor den fastsatte periode.

  Stk. 4.  Vederlag ud over de i stk. 1 nævnte medregnes ved opgørelsen af sælgers skattepligtige indkomst.

  Stk. 5.  Erlægger køberen en del af den i stk. 1 nævnte betaling efter udløbet af den i stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, anførte frist, skal sælgeren medregne denne del af betalingen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori det konstateres, at en del af betalingen vil blive erlagt efter fristens udløb, dog senest i det indkomstår, hvori fristen udløber.”

 

Kapitel 6

Skattens beregning

 

  § 59. Fuldt og begrænset skattepligtige personer og selskaber med videre svarer landsskat, fælleskommunal skat, kommuneskat, særlig landsskat, udbytteskat og selskabsskat i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.

 

  § 60. Fuldt og begrænset skattepligtige selskaber svarer af skalaindkomsten en selskabsskat på 25 procent.

  Stk. 2. Selskaber, der er meddelt tilladelse til efterforskning eller udnyttelse i henhold til inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, eller meddelt tilladelse til udnyttelse i henhold til lov om landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport, svarer af skalaindkomsten en selskabsskat på 25 procent.

 

  § 61. Landsskat udskrives med den af Inatsisartut fastsatte procent af skalaindkomsten, jf. § 66.

  Stk. 2. Inatsisartut fastsætter inden den 15. november forud for det pågældende kalenderår udskrivningsprocenten for landsskatten.

 

  § 62. Kommuneskat udskrives med den af skattekommunen fastsatte procent af skalaindkomsten, jf. § 66.

  Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter inden den 1. december forud for det pågældende kalenderår udskrivningsprocenten for kommuneskatten. Udskrivningsprocenten kan højest fastsættes til 30 procent og lavest til 20 procent.

  Stk. 3. Skattepligtige, for hvem Skattedirektoratet anses som skattekommune, jf. § 68, stk. 2, svarer ikke kommuneskat.

 

  § 63. Fælleskommunal skat udskrives med den af Inatsisartut fastsatte procent af skalaindkomsten, jf. § 66.

  Stk. 2.  Den fælleskommunale skat er 6 procent.

  Stk. 3. Skattepligtige, for hvem Skattedirektoratet anses som skattekommune, jf. § 68, stk. 2, svarer ikke fælleskommunal skat.

 

  § 64. Særlig landsskat udskrives med den af Inatsisartut fastsatte procent af skalaindkomsten, jf. § 66.

  Stk. 2. Inatsisartut fastsætter inden den 15. november forud for det pågældende kalenderår udskrivningsprocenten for den særlige landsskat.

  Stk. 3. Særlig landsskat svares kun af skattepligtige, for hvem Skattedirektoratet anses som skattekommune, jf. § 68, stk. 2.

 

  § 65. Udbytteskat og royaltyskat indeholdes efter bestemmelserne i §§ 86-92.

 

  § 66. For de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, stk. 2, samt § 2, stk. 1, nr. 1, 3, 4, 5, 6, 17, og stk. 5, 2. punktum, nævnte skattepligtige personer er skalaindkomsten den skattepligtige indkomst nedsat med personfradrag, jf. § 67, og nedrundet til nærmeste med 100 delelige kronebeløb. På samme måde nedsættes skalaindkomsten for de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte skattepligtige personer, i det omfang de modtager vederlag i opsigelsesperioden.

  Stk. 2. For skattepligtige selskaber med videre og begrænset skattepligtige personer, der ikke er omfattet af stk. 1 er skalaindkomsten den skattepligtige indkomst nedrundet til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.

  Stk. 3. Naalakkersuisut kan dog bestemme, at skalaindkomsten for de i § 2, stk. 1, nr. 8, nævnte skattepligtige personer opgøres efter reglerne i stk. 1, det vil sige der indrømmes personfradrag.

 

  § 67. Personfradragets størrelse fastsættes til 60.000 kr., medmindre Inatsisartut ved en inatsisartutbeslutning under en samling i første halvdel af året forud for det pågældende kalenderår vedtager andet.

  Stk. 2. For det indkomstår, hvori ægteskabet ophører ved den ene ægtefælles død, indrømmes der længstlevende 2 personfradrag.

 

  § 67 a.  Personer, som ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan se bort fra udbetalinger fra pensionsordninger, jf. § 39 a, stk. 1 og 2, kan, såfremt de ikke kan udnytte det i § 67, stk. 1, nævnte personfradrag fuldt ud, anmode skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af et ikke udnyttet fradrag. Anmodninger skal vedlægges behørig dokumentation. Udbetalingen kan højst udgøre et beløb svarende til den relative andel af udbetalinger fra de omhandlede pensionsordninger tillagt den skattepligtiges øvrige skattefrie indkomster sat i forhold til det ikke udnyttede personfradrag.

  Stk. 2.  Udbetaling efter stk. 1 sker månedsvis bagud.

  Stk. 3.  Skatteforvaltningen foretager samtidig med udsendelsen af slutopgørelsen for det indkomstår, som personfradraget vedrører, og senest den 1. september året efter indkomståret en opgørelse af de i stk. 1 nævnte udbetalinger og udbetaler henholdsvis opkræver eventuelle differencer.

 

  § 68. Skattekommunen er den kommune i Grønland, hvortil den skattepligtige den 1. september året før indkomståret havde det tilhørsforhold, som efter § 1 eller § 2 begrunder skattepligt. Indtræder skattepligten først på et senere tidspunkt, er skattekommunen den kommune, hvortil den skattepligtige på tidspunktet for skattepligtens indtræden havde det i 1. pkt. nævnte tilhørsforhold.

  Stk. 2. Skatteforvaltningen anses for skattekommune, når:

1)  det i stk. 1 nævnte tilhørsforhold er til et område, der ikke omfattes af den kommunale inddeling,

2)  den skattepligtige er meddelt tilladelse til udnyttelse i henhold til inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor,

3)  den skattepligtige er meddelt tilladelse til forundersøgelse og efterforskning og alene udfører virksomhed i medfør af tilladelse i henhold til inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor,

4)  den skattepligtige er omfattet af § 32, stk. 3,

5)  den skattepligtige er meddelt tilladelse til udnyttelse i henhold til landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport,

6)  den skattepligtige er meddelt tilladelse til forundersøgelse og efterforskning og alene udfører virksomhed i medfør af tilladelse i henhold til landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport,

7) en fysisk person som led i et ansættelsesforhold udfører arbejde i forbindelse med projekteringsopgaver, bygge- og anlægsopgaver samt installations- og monteringsopgaver uden for eksisterende byer og bygder eller ved opførelse af lufthavne på vegne af Grønlands Selvstyre, jf. § 72 a, stk. 1, og den ansatte ikke har været skattepligtig til en kommune her i landet i de seneste 6 forudgående måneder, eller

8)  en fysisk person er i et ansættelsesforhold med en skattepligtig omfattet af nr. 2-4, og den ansatte ikke har været skattepligtig til en kommune her i landet i de seneste 6 forudgående måneder.

  Stk. 3. Mener en kommunalbestyrelse eller en skattepligtig, at den for den skattepligtige udpegede skattekommune ikke er den rette, kan indsigelse rejses over for kommunalbestyrelsen i den udpegede skattekommune inden udløbet af det pågældende indkomstår. Er den udpegede skattekommune skatteforvaltningen, jf. stk. 2, rejses indsigelsen over for skatteforvaltningen. I tvivlstilfælde træffer skatteforvaltningen afgørelse om, hvilken kommune der skal anses for skattekommune. Naalakkersuisut træffer dog afgørelse i tvivlstilfælde, hvor skatteforvaltningen er udpeget som skattekommune.

 

  § 69. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Danmark eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter, der skal betales af denne indkomst i Grønland. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den del af den samlede grønlandske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Danmark eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Grønland beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.

  Stk. 2. Såfremt der med den fremmede stat, med Danmark eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke gives fradrag for et større beløb end det, som denne stat, Danmark eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

 

  § 69 a.  Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

 

  § 70. Har en person, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet lønindkomst ved tjeneste om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som ikke sejler i grønlandsk territorialfarvand, nedsættes den samlede skat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne lønindkomst.

  Stk. 2. Omfattet af reglen i stk. 1 er endvidere en person, der er skattepligtig efter § 1, og som erhverver lønindkomst ved tjeneste om bord på et godsskib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som sejler gods i fast rute mellem Grønland og udlandet, herunder Danmark og Færøerne.

  Stk. 3. Omfattet af reglen i stk. 1 er endvidere en person, der er skattepligtig efter § 1, og som erhverver lønindkomst ombord på et godsskib med en bruttotonnage på 1.100 eller derover, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som sejler gods i fast rute mellem grønlandske havne fra og til de i stk. 2 nævnte godsskibe samt tankskibe med en bruttotonnage på 450 eller derover.

 

  § 71. Grønlandske passagerskibe med en bruttotonnage på 1.100 eller derover, som sejler i krydstogtsejlads eller i kombinationssejlads, kan optages i skatteforvaltningens nettolønsregister, når det udtrykkeligt fremgår af overenskomster om løn- og arbejdsvilkår for alle ansatte på skibe i dette register, at de kun gælder for sådan beskæftigelse. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler for til- og afmelding for dette register.

  Stk. 2. Ved kombinationssejlads forstås sejlads med passagerer, der har købt en kombineret fly- og skibsbillet, som led i et rejsearrangement fra Danmark, Færøerne eller udlandet, og hvor der, når der er ledig kapacitet, udbydes billetter til passagerer, der skal transporteres internt i Grønland.

  Stk. 3. Ved grønlandsk passagerskib forstås et skib, som er registreret med hjemsted i Grønland, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig sejlads med passagerer. Med passagerskib registreret med hjemsted i Grønland sidestilles passagerskib, der er registreret med hjemsted i Danmark, Færøerne eller i udlandet, såfremt skibet uden besætning overtages til erhvervsmæssig sejlads med passagerer af et grønlandsk rederi. Et passagerskib, der er registreret med hjemsted i Grønland, men som uden besætning overtages til sejlads med passagerer af et dansk, færøsk eller udenlandsk rederi, anses ikke som et grønlandsk passagerskib.

  Stk. 4. Har en person erhvervet lønindkomst på et passagerskib, der er optaget i skatteforvaltningens nettolønsregister, nedsættes den samlede skat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne lønindkomst.

  Stk. 5. Lønindkomst ved tjeneste ombord, der oppebæres i den tid passagerskibet ligger ved land under bygning, reparation eller midlertidig oplægning er omfattet af stk. 4.

 

  § 72.  (Ophævet)

 

  § 72 a.  Skattepligtige fysiske personer, der som led i et ansættelsesforhold udfører arbejde i forbindelse med projekteringsopgaver, bygge- og anlægsopgaver samt installations- og monteringsopgaver uden for eksisterende byer og bygder eller opførelse af lufthavne på vegne af Grønlands Selvstyre og som ikke har været skattepligtig til en kommune her i landet i de seneste 6 forudgående måneder, svarer en endelig skat (bruttoskat) til Landskassen med 35 procent af indkomst oppebåret i ansættelsesforholdet. Der kan ikke foretages fradrag i indkomsten, herunder fradrag for tidligere indkomstårs underskud, ligesom § 4 d, stk. 2, og § 4 e ikke finder anvendelse. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af den oppebårne indkomst kan ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten vedrørende den oppebårne indkomst er endeligt opfyldt ved den erlagte skat.

  Stk. 2.  Indkomst oppebåret i ansættelsesforholdet, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, idet der dog ses bort fra arbejdsgivers indbetalinger til pensions- og livsforsikringsordninger, der omfattes af bestemmelserne i § 39, § 40, § 43 eller kapitel 4 a.

  Stk. 3.  Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis en fysisk person på samme tid oppebærer anden A-indkomst, som er skattepligtig i Grønland.

  Stk. 4.  Er en fysisk person som nævnt i stk. 1, jf. stk. 3, skattepligtig af anden indkomst end indkomst oppebåret i ansættelsesforholdet, beskattes denne anden indkomst i overensstemmelse med denne lovs øvrige bestemmelser.

  Stk. 5.  Oppebærer en fysisk person som nævnt i stk. 1 en indkomst i ansættelsesforholdet, der er mindre end 350.000 kr. i et indkomstår, sker der uanset stk. 4 ikke beskatning af renteindtægter, renteudgifter og udbytter fra kilder uden for Grønland.

  Stk. 6.  Har en fysisk person alene indkomst som nævnt i stk. 1 eller 5 og § 15, stk. 4, kan personen uanset § 16 i landstingslov om forvaltning af skatter undlade at indgive selvangivelse.

  Stk. 7.  Beskattes 50 procent eller mere af en fysisk persons samlede skattepligtige indkomst i et indkomstår efter bestemmelserne i stk. 1, finder bestemmelserne i § 4 d, stk. 2, og § 4 e ikke anvendelse.

 

  § 72 b.  Skattepligtige fysiske personer, der som led i et ansættelsesforhold i overvejende grad udfører konkrete arbejdsopgaver med tilknytning til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer, jf. inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, og som ikke har været skattepligtig til en kommune her i landet i de seneste 6 forudgående måneder, svarer en endelig skat (bruttoskat) til Landskassen med 35 procent af indkomst oppebåret i ansættelsesforholdet. Der kan ikke foretages fradrag i indkomsten, herunder fradrag for tidligere indkomstårs underskud, ligesom § 4 d, stk. 2, og § 4 e ikke finder anvendelse. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af den oppebårne indkomst kan ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten vedrørende den oppebårne indkomst er endeligt opfyldt ved den erlagte skat.

  Stk. 2.  Bestemmelserne i § 72 a, stk. 2-7, finder tilsvarende anvendelse.

 

Kapitel 7

Opkrævning af skat

 

  § 73. Selskabsskat, landsskat, fælleskommunal skat, kommuneskat og særlig landsskat opkræves i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel. Udbytteskat og royaltyskat opkræves efter reglerne i kapitel 8.

  Stk. 2. Skattepligtige personer svarer i løbet af indkomståret skat med foreløbige beløb, jf. dog § 76, stk. 2, 3. pkt., § 86, stk. 1, og § 91, stk. 1.

 

A- og B-skatter

 

  § 74. Beløb, der betales ved indeholdelse efter reglerne i §§ 76-82, benævnes "A-skat". Indkomst, hvori A-skat indeholdes, benævnes "A-indkomst". Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat eller udbytteskat efter kap. 8, benævnes "B-indkomst". Foreløbig skat af B-indkomst, jf. §§ 83-84, benævnes "B-skat".

 

  § 75. Til A-indkomst henregnes:

1) Enhver form for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Vederlag i andet end penge er kun A-indkomst i det omfang, Naalakkersuisut fastsætter regler om det.

2) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

3)  Udbetalinger efter § 46, stk. 7.

4) Værdien af goder, der omfattes af § 19, stk. 2-4, og §19 a, og som stilles til rådighed i et tjenesteforhold. Tilsvarende gælder goder som nævnt i 1 pkt., der stilles til rådighed for personer, der er valgt til medlem af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Naalakkersuisut, Inatsisartut og kommunalbestyrelser, samt når forholdet ikke i øvrigt omfattes af dette stykke, hovedaktionærer som nævnt i § 86, stk. 3, der får stillet goder til rådighed af det selskab, vedkommende er hovedaktionær i.

  Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter regler, der fastsættes af Naalakkersuisut, henregnes:

1) andre arter af indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for erhververen, og

2) indhandlingsbeløb, der erhverves ved indhandling i Grønland af produkter hidrørende fra fiskeri, fangst, jagt, fåreavl og husflid, medmindre indhandlingen sker af selskaber, foreninger eller lignende.

  Stk. 3. En indkomst anses ikke for A-indkomst, når udbetalingen foretages af:

1) fremmede staters diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt fremmede staters udsendte konsuler eller

2) Dødsboer, foreninger eller almennyttige eller alment velgørende institutioner, der ikke har hjemting i Grønland, jf. dog § 76, stk. 5.

  Stk. 4. Naalakkersuisut kan, når særlige grunde taler herfor, fastsætte regler, hvorefter en vis indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af bestemmelserne i stk. 1 eller 2, ikke skal anses for A-indkomst. Naalakkersuisut kan endvidere fastsætte regler, hvorefter en art af indkomst, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1 eller 2, under bestemte omstændigheder ikke skal anses for A-indkomst.

  Stk. 5. I tvivlstilfælde afgør Naalakkersuisut, om en indkomst skal anses for A-indkomst eller B-indkomst.

 

  § 76. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. For særlige ydelser såsom feriepenge og søgnehelligdagsbetaling kan Naalakkersuisut fastsætte særlige bestemmelser om tidspunktet for indeholdelsen og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes.

  Stk. 2. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. For fuldt skattepligtige udgør de indeholdte beløb foreløbig A-skat, jf. dog § 72 a, stk. 1, 2 og 5, og § 72 b. For begrænset skattepligtige er den indeholdte A-skat endelig.

  Stk. 3. Indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige.

  Stk. 4.  Indeholdelsespligten ved udbetaling af vederlag til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Dette gælder dog kun, hvis arbejdet udgør en integreret del af virksomheden her i landet. Undlader en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet, at afgive dokumentation for en persons A-indkomst og øvrige oplysninger af betydning for indberetning, indeholdelse og indbetaling af den pågældendes A-skat, skal den, for hvem arbejdet udføres, beregne A-skatten af fakturasummen. 1. pkt. gælder ikke, hvis virksomheden er hjemmehørende i et land, hvormed Grønlands Selvstyre har en gensidig aftale om at indeholde kildeskat på hinandens vegne, jf. § 114, stk. 2, nr. 3.

  Stk. 5. Når den, for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemting i Grønland, og udbetalingen foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting i Grønland, påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse.

  Stk. 6. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at der ved den indeholdelsespligtiges beregning af A-skat skal ske nedrunding af det beløb, hvoraf skatten beregnes, til det nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

  Stk. 7. Naalakkersuisut kan fastsætte mindstegrænsen for indeholdelse af A-skat.

 

  § 77. Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond, påhviler det den, der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke var foretaget af fonden, at indbetale som A-skat til skatteforvaltningen, jf. § 34 i landstingslov om forvaltning af skatter, det beløb, som fonden efter § 2, stk. 1, 3. pkt., i loven om Lønmodtagernes Garantifond fratrækker for kildeskat forinden udbetaling. Reglerne om indeholdelse finder herved anvendelse i det omfang, de efter deres indhold er forenelige med foranstående.

  Stk. 2. I forhold til A-indkomstmodtageren træder det beløb, som fonden fratrækker for kildeskat, i stedet for A-skat af indkomsten.

 

  § 78. Naalakkersuisut kan med den danske regering træffe aftale om, at der i indkomst, som udbetales af en person, et selskab med videre, herunder befuldmægtiget, der har hjemting i den ene del af riget, til en person, der er fuldt eller begrænset skattepligtig i den anden del af riget, foretages indeholdelse af skat. I forbindelse med sådan aftale kan fastsættes regler om indeholdelse, afregning med videre.

  Stk. 2. Indkomst omfattet af en i henhold til stk. 1 indgået aftale, som udbetales til en i Grønland fuldt eller begrænset skattepligtig person, vil i henseende til nærværende lov være at anse som A-indkomst.

 

  § 79. Til brug ved indeholdelse af A-skat udsteder skatteforvaltningen skattekort og bikort til skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år. Modtagere af A-ind-komst skal aflevere skattekort til eller forevise bikort for den indeholdelsespligtige.

  Stk. 2. Skatteforvaltningen anfører på skattekortet, hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en uge og en dag, forinden indeholdelse foretages, jf. dog § 72 a, stk. 1, 2 og 5 og § 72 b. Fradragsbeløbene udgør for fuldt skattepligtige personer forholdsmæssige andele af summen af de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år. For begrænset skattepligtige personer udgør fradraget forholdsmæssige andele af de fradrag, der tilkommer den skattepligtige ved skatteberegningen, jf. §§ 2 og 66. På bikort anføres intet fradragsbeløb.

  Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde end efter stk. 2.

  Stk. 4. Skatteforvaltningen anfører på skattekort og bikort, med hvilken procent indeholdelse skal foretages, jf. §§ 61-64, § 72 a, stk. 1, og § 72 b, stk. 1.

  Stk. 5. Når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler for det, kan skatteforvaltningen udstede skattekort, hvorpå der ikke er anført fradragsbeløb, og hvor indeholdelsesprocenten er beregnet under hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold.

  Stk. 6. Når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler for det, således når det er åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at han skal betale indkomstskat, kan skatteforvaltningen med fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb. Når sådan bestemmelse er truffet, skal vedkommende modtager af A-indkomst forevise et af skatteforvaltningen udstedt frikort for den, der udbetaler A-indkomsten. Naalakkersuisut kan, når særlige forhold taler for det, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort.

  Stk. 7. Skatteforvaltningen kan meddele den indeholdelsespligtige de oplysninger, der fremgår af skattekort, bikort eller frikort. Indeholdelse af A-skat skal da ske på grundlag af disse oplysninger.

 

  § 80. Har den skattepligtige hverken afleveret skattekort eller forevist bikort eller frikort, sker indeholdelserne uden fradrag med 45 procent, for indkomst efter § 75, stk. 2, nr. 2, dog med 23 procent.

  Stk. 2. Erhverves A-indkomst i tjenesteforhold ved, at den skattepligtige beholder beløb, som han i medfør af tjenesten modtager fra tredjemand, skal A-indkomsten opgøres hver gang, der mellem den skattepligtige og hans arbejdsgiver foretages opgørelse af modtagne beløb, dog mindst én gang månedlig. Samtidig skal den skattepligtige til arbejdsgiveren afgive den til A-indkomsten svarende A-skat. Undlader den skattepligtige at afgive A-skatten, kan han, uanset det mellem parterne gældende opsigelsesvarsel, afskediges til øjeblikkelig fratræden af tjenesten.

 

  § 81. De beløb, som den indeholdelsespligtige har indeholdt i en kalendermåned, forfalder til betaling den 1. i den følgende måned med sidste rettidige betalingsdag den første dag i måneden efter forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en søn- eller helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

  Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte særlige regler om indbetalingen i tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige har udvist uorden eller forsømmelighed med indeholdelserne.

  Stk. 3. Efter regler fastsat af Naalakkersuisut skal de indeholdelsespligtige redegøre for de i en kalendermåned foretagne indeholdelser senest den 10. i den følgende kalendermåned. Redegørelserne skal udarbejdes i Grønland. De oplysninger, som ligger til grund for udarbejdelsen af redegørelserne samt andet materiale af betydning for skatteforvaltningens kontrol af udbetalinger af A-indkomst, skal opbevares i Grønland. 1. og 2. punktum finder ikke anvendelse, hvis der er indgået en aftale mellem det land, hvor den indeholdelsespligtige har hjemting, og Grønland om indeholdelse af kildeskat til Grønland. Falder sidste frist for afgivelse af redegørelse på en søn- eller helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

  Stk. 4. Ved de i stk. 3 omhandlede regler kan det bestemmes, at den indeholdelsespligtige, når redegørelse ikke er indgivet rettidigt, skal erlægge et gebyr på 1 procent af det beløb, som skal indbetales for den pågældende periode. Gebyret skal andrage mindst 500 kr. og kan højst udgøre 1.000 kr. Gebyret tilfalder skatteforvaltningen.

  Stk. 5. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at sikre oplysninger til brug ved afgivelsen af de i stk. 3 nævnte redegørelser, herunder pligt til at notere personnummer, navn og adresse på modtagere af A-indkomst. Naalakkersuisut kan endvidere fastsætte regler om de indeholdelsespligtiges regnskabsførelse vedrørende udbetaling af A-indkomst samt indeholdelse af A-skat.

  Stk. 6. Naalakkersuisut kan fastsætte minimumsgrænser for efterbetaling fra og tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige i tilfælde, hvor det beløb, der skal betales efter redegørelsen, med tillæg af gebyr og renter, jf. stk. 4 og § 33, stk. 1, i landstingslov om forvaltning af skatter, afviger fra det indbetalte beløb.

 

  § 82. Den indeholdelsespligtige skal skriftligt holde modtageren af A-indkomst underrettet om indeholdelserne efter regler, der fastsættes af Naalakkersuisut.

  Stk. 2. Vægrer den indeholdelsespligtige sig ved at give indkomstmodtageren underretning som nævnt, kan indkomstmodtageren ved henvendelse til skatteforvaltningen forlange, at underretningen søges tilvejebragt ved skatteforvaltningens mellemkomst.

 

  § 83. Må det forventes, at en skattepligtig person skal betale foreløbig skat af B-indkomst, men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat ved skattebillet. Den foreløbige skat af B-indkomst beregnes af den forventede skattepligtige B-indkomst nedsat med de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende indkomstår.

  Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte mindstegrænser for opkrævning af B-skat.

  Stk. 3.  B-skat forfalder til betaling i 12 rater den 1. i hver af månederne med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en søndag, en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

  Stk. 4. Skatten opkræves af skatteforvaltningen.

 

  § 84. Må det forventes, at den skattepligtige skal betale foreløbig skat af såvel A-indkomst som B-indkomst, fastsætter Naalakkersuisut regler om, i hvilket omfang den foreløbige skat skal opkræves ved indeholdelse og ved betalingskort.

 

  § 85. En skattepligtig kan til skatteforvaltningen indbetale foreløbig skat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst eller opkrævet som B-skat. Sådan indbetaling kan også foretages efter udløbet af indkomståret, men ikke senere end den 1. maj i det år, ligningen foretages. Eventuelle skatterestancer med renter og gebyrer for det indkomstår, indbetalingen vedrører, modregnes forlods i det indbetalte beløb.

 

Foreløbig selskabsskat

 

  § 85 a. Selskaber og foreninger m.v. kan frivilligt senest den 31. december indbetale indkomstårets forventede selskabsskat. Hvor selskabet anvender et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), betales acontoskat for et givet indkomstår senest inden udløb af det anvendte indkomstår. Falder sidste rettidige betalingsdag på en søndag, en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Indbetalte beløb benævnes acontoskat.

 

Kapitel 8

Udbytte- og royaltyskat

 

  § 86. I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af aktieudbytte i et aktieselskab, herunder udbytte fra et anpartsselskab, der er registreret som hjemmehørende i Grønland, skal selskabet indeholde den for selskabets skattekommune, jf. § 68, fastsatte samlede udskrivningsprocent, jf. §§ 61-63, for det pågældende kalenderår for udbyttet. Det indeholdte beløb, som benævnes "udbytteskat", er en endelig skat. Samme forhold gør sig gældende for de i § 1, stk. 1, nr. 10 nævnte foreninger.

  Stk. 2. Som udbytte anses alt, hvad der udloddes til aktionærer, med undtagelse af friaktier og likvidationsprovenu. Likviderer en hovedaktionær et selskab, som har solgt aktiver over i et andet selskab, hvor vedkommende også er hovedaktionær, anses hovedaktionærens likvidationsprovenu opgjort efter reglerne i § 16, stk. 2, dog som udbytte. Samme forhold gør sig gældende for udbytte til anpartshavere.

  Stk. 3. En aktionær anses som hovedaktionær, jf. stk. 2, hvis vedkommende enten selv eller sammen med sin ægtefælle, forældre, bedsteforældre samt børn, børnebørn og disses ægte-fæller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 procent eller mere af aktiekapitalen, eller i samme periode har rådet over mere end 50 procent af stemmeværdien. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtsforhold.

  Stk. 4. Skatten beregnes af det samlede udbytte. Dog kan et selskab, der er meddelt tilladelse til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse i henhold til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, ved beregning af skatten fradrage det beløb, hvormed selskabets beskattede udloddede udbytter overstiger selskabets skattepligtige overskud før fradrag for udloddede udbytter. Fradrag som nævnt i 2. pkt. kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. indkomstskattelovens § 27, stk. 1.

  Stk. 5. Indeholdelsen går forud for andre krav på udbyttet, herunder modkrav fra aktie- eller anpartsselskabet.

 

  § 87. Når et selskab tilbagekøber medarbejderaktier til videresalg til andre medarbejdere skal selskabet indeholde udbytteskat, der svarer til forskellen mellem den for selskabets skattekommune, jf. § 68, fastsatte samlede udskrivningsprocent, jf. §§ 61-63, og den i § 60 fastsatte selskabsskatteprocent, for det pågældende kalenderår.

  Stk. 2. Når et børsnoteret selskab tilbagekøber egne aktier, skal selskabet indeholde udbytteskat på samme måde som nævnt i stk. 1.

  Stk. 3. Et selskab, hvor hovedaktionærens likvidationsprovenu anses som udbytte, jf. § 86, stk. 2, 2. pkt., skal indeholde udbytteskat på samme måde som nævnt i stk. 1.

  Stk. 4. Et selskab skal indeholde udbytteskat på samme måde som nævnt i stk. 1, når selskabet foretager en kapitaludlodning i forbindelse med et generationsskifte, herunder et løbende generationsskifte, når der er indgået skriftlig aftale herom. Gennemføres det aftalte generationsskifte ikke, skal selskabet indbetale udbytteskat efter § 86, stk. 1, med fradrag af den efter stk. 1, tidligere indbetalt udbytteskat, inden 1 måned fra aftalens ophævelse.

 

  § 88. Selskabet skal indbetale den indeholdte udbytteskat til skatteforvaltningen senest den første dag i måneden efter den måned, hvori vedtagelsen om udbetaling eller godskrivning af udbyttet finder sted. Er der tale om en kapitaludlodning, skal den indeholdte udbytteskat indbetales senest den første dag i den måned, som følger 10 dage eller mere efter proklamafristens udløb. Falder sidste rettidige betalingsdag på en søn- eller helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

  Stk. 2. Selskabet skal senest den 10. i måneden efter datoen for vedtagelsen om udbetaling eller godskrivning af udbytte eller for proklamafristens udløb i en af Naalakkersuisut foreskrevet form meddele oplysninger om vedtagelsen og om modtagere. Selskaber, hvis aktier m.v. er optaget til handel på et reguleret marked eller registeret i en værdipapircentral, har kun pligt til at meddele oplysninger om de udbyttemodtagere, som selskabet er bekendt med. Går vedtagelsen ud på, at udbytte ikke deklareres, skal selskabet ligeledes indsende oplysning herom inden den 10. i måneden efter vedtagelsen. Samme forhold gør sig gældende for de i § 1, stk. 1, nr. 10, nævnte foreninger. Falder sidste frist for afgivelse af oplysninger på en søn- eller helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Indsendelsen af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af Naalakkersuisut eller den, Naalakkersuisut bemyndiger til det.

 

  § 89. Enhver, der hæver eller får godskrevet udbytte, kan, når den pågældende på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, i en af Naalakkersuisut foreskrevet form attesterer den stedfundne udbetaling eller godskrivning.

  Stk. 2. Bestemmelserne i § 82, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til den her omhandlede attestation af udbetalingen eller godskrivningen.

 

  § 90. Har nogen, som efter § 3 er fritaget for skattepligt, erhvervet udbytte, hvori der efter § 86 eller § 87 er indeholdt udbytteskat, refunderes skattebeløbet af skatteforvaltningen efter anmodning. Foreninger og kooperationer, som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 14, kan dog ikke få refunderet den indeholdte udbytteskat, selv om de er fritaget for beskatning efter § 3, stk. 2.

 

  § 91. I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af royalty til en person eller et selskab med videre, der er skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 13, skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 30 procent. af den samlede royalty. Pligten til at indeholde royaltyskat påhviler personer, dødsboer, selskaber foreninger, institutioner med videre, der har hjemting i Grønland. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages ikke har hjemting i Grønland, og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en dertil befuldmægtige, der har hjemting i Grønland, påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelser. Bestemmelsen i § 76, stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes "royaltyskat", og er en endelig skat.

  Stk. 2. Til royalty henregnes betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film og bånd til radio- eller fjernsynsudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller hemmelig fremstillingsmetode eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

 

  § 92. Royaltyskat forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af royalty og skal indbetales til skatteforvaltningen senest i den følgende måned samtidig med udløbet af den indeholdelsespligtige angivelsesfrist for indeholdt A-skat. Den, der foretager udbetaling eller godskrivning, skal give oplysning herom i en af Naalakkersuisut foreskreven form samtidig med den indeholdelsespligtiges redegørelse for indeholdt A-skat. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af Naalakkersuisut eller den, Naalakkersuisut bemyndiger dertil.

  Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 89,93 og 95 finder tilsvarende anvendelse.

 

Kapitel 9

Hæftelses- og inddrivelsesbestemmelser

 

  § 93. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for skatteforvaltningen, jf. §§ 81 og 88, umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

  Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for skatteforvaltningen for betaling af det indeholdte beløb.

  Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af hans forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, kan skatteforvaltningen foretage en foreløbig, skønsmæssig ansættelse af kravet.

 

  § 94. Er der i A-indkomst ikke sket indeholdelse af skat, eller er indeholdelse sket med for lavt et beløb, skal indkomstmodtageren efter påkrav straks indbetale det manglende beløb til skatteforvaltningen.

 

  § 95. De i Grønland værende befuldmægtigede for de efter § 2 skattepligtige er medansvarlige for betaling af de skatter, der påhviler disse skattepligtige.

 

  § 96.  (Ophævet)

 

  § 97. For skatter, der pålignes en person efter dødsfaldet, hæfter boet eller arvingerne. Arvingerne hæfter solidarisk, men kun i det omfang, hvori de modtager arv eller har modtaget arveforskud, ægtefællen dog tillige med boslodden. Forpligtelsen påvirkes ikke af, at der sker indkaldelse af afdødes kreditorer.

 

  § 98. Er et selskab eller en forening med videre opløst og formuen udloddet til aktionærerne, anpartshaverne eller medlemmerne, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den af selskabet eller foreningen påhvilende selskabsskat, hæfter aktionærerne, anpartshaverne og medlemmerne tillige med likvidator eller hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk for skattens betaling. Mod likvidator eller bestyrelsen kan det solidariske ansvar ikke gøres gældende for et større beløb end summen af de til aktionærer, anpartshavere eller medlemmer foretagne udlodninger, og aktionærer, anpartshavere eller medlemmer hæfter kun i det omfang, hvori de har modtaget udlodning.

 

  § 99. Den, som mod overpris overdrager kapitalandele i et selskab hæfter med et beløb, der svarer til overdragelsessummen, for betalingen af skatter og afgifter, der påhviler selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på overdragelsestidspunktet. Hæftelsen kan kun gøres gældende, hvis udlæg forgæves er forsøgt hos selskabet. Hvis overdrageren er et selskab, der ikke er fuldt skattepligtig her til landet, kan hæftelse gøres gældende direkte mod her i landet fuldt skattepligtige personer og selskaber i det omfang, disse direkte eller indirekte har en bestemmende indflydelse over det overdragende selskab. Den, der som rådgiver erhvervsmæssigt har medvirket ved overdragelsen, hæfter sammen med overdrageren og de i 3. pkt. nævnte personer og selskaber.

  Stk. 2. Hvis overdrageren er en person, finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-2. pkt., kun anvendelse, såfremt hans ejerandel er på 10 procent eller mere af aktie- eller anpartskapitalen. Hvis overdrageren er et selskab, finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt. kun anvendelse, når overdragelsen vedrører koncernforbundne selskaber, dog således, at der ved en ejerandel på 10 procent af aktie- eller anpartskapitalen i hvert selskab anses at foreligge koncernforbundne selskaber.

  Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentligste er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

  Stk. 4. Overpris efter stk. 1 anses at foreligge, når betalingen for kapitalandele klart overstiger den forholdsmæssige andel af selskabets nettoværdi på overdragelsestidspunktet.

  Stk. 5. Skatteforvaltningen kan, inden en overdragelse af kapitalandele i et selskab finder sted, give forhåndstilsagn om, at en eventuel hæftelse efter stk. 1 ikke vil blive gjort gældende. Tilsagnet kan betinges af, at der stilles hel eller delvis sikkerhed for betalingen af de skatter og afgifter, som påhviler selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på overdragelsestidspunktet. En rådgiver som nævnt i stk. 1 sidste pkt. kan frigøre sig for sin hæftelse, hvis han inden overdragelsen skriftligt søger forhåndstilsagn bilagt de fornødne oplysninger om den påtænkte overdragelse. Skatteforvaltningens afgørelse af spørgsmål om eventuelt forhåndstilsagn og om betingelserne herfor skal foreligge inden 3 måneder fra modtagelsen af alle oplysninger, der er af betydning for bedømmelsen.

  Stk. 6. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved afgivelse af forhåndstilsagn. Naalakkersuisut kan endvidere fastsætte regler om klage, herunder at afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

 

  § 100. Er skattebeløb ikke indbetalt rettidigt, kan det manglende beløb tillige med tillæg, renter og gebyrer inddrives i Grønland ved bistand af autoriserede pantefogeder efter regler fastsat af Naalakkersuisut og i øvrigt på samme måde som fastsat i lov om rettens pleje i Grønland med hensyn til domme eller forlig, der går ud på betaling af penge.

  Stk. 2. Er inddrivelse forgæves forsøgt hos den skattepligtige selv, kan inddrivelse om nødvendigt ske i ejendele, der tilhører børn, såfremt formueafkastet i henhold til § 5, stk. 2, beskattes hos forældrene. Dette gælder ikke ved inddrivelse hos en indeholdelsespligtig for skattebeløb, som denne skulle indeholde.

 

  § 101. Er skattebeløb ikke indbetalt rettidigt, kan Skatteforvaltningen eller den stedligt kompetente pantefoged skriftligt pålægge den skattepligtiges eller indeholdelsespligtiges arbejdsgiver i Grønland at tilbageholde i den ansattes vederlag i tjenesteforholdet, hvad der er nødvendigt til dækning af det manglende beløb med tillæg, renter og gebyrer og indbetale det tilbageholdte til skatteforvaltningen eller den stedligt kompetente pantefoged. Tilbageholdelsespligt i henhold til et sådant pålæg omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af løn. Erhverves indkomsten i tjenesteforholdet ved, at den pågældende beholder beløb, som han i medfør af tjenesten modtager fra tredjemand, finder reglerne i § 80, stk. 2, tilsvarende anvendelse med hensyn til tilbageholdelse efter denne paragraf.

  Stk. 2. Reglerne finder, uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning, også anvendelse på statens, Grønlands Selvstyres og kommunernes tjenestemænds lønninger med videre.

  Stk. 3. Hvis den, for hvem der er givet pålæg om tilbageholdelse, ikke er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor pålægget modtages, skal arbejdsgiveren inden 5 dage underrette den, der har meddelt pålægget om tilbageholdelse herom. Tilsvarende oplysningspligt påhviler arbejdsgiveren om ophør af et arbejdsforhold, når arbejdsgiveren forinden har modtaget pålæg om tilbageholdelse, og den deri omhandlede skatterestance ikke er endeligt afviklet ved arbejdsforholdets ophør. Underretningen skal gives den, der har meddelt pålægget om tilbageholdelse, inden 5 dage efter ophøret.

  Stk. 4. Reglerne i stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse med hensyn til indkomst af den art, der nævnes i § 75, stk. 1, nr. 2, og med hensyn til ventepenge, pensioner og lignende understøttelser, der oppebæres i Grønland, og som udredes af statskassen, landskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser, samt med hensyn til indhandlingsbeløb, der erhverves ved indhandling i Grønland af produkter hidrørende fra fiskeri, fangst, jagt, fåreavl og husflid.

  Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til inddrivelsen af beløb, som den tilbageholdelsespligtige har skullet indbetale efter stk. 1-4.

  Stk. 6. Tilbageholdelse efter stk. 1-5 skal foretages, selv om udbetalingen også er genstand for indeholdelse af A-skat efter denne lov. Tilbageholdelsen kan højst udgøre 1/3 af udbetalingen efter fradrag af den indeholdte A-skat.

  Stk. 7. Reglerne i § 76, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved tilbageholdelse efter denne bestemmelse.

  Stk. 8. Naalakkersuisut fastsætter regler om indbetaling og afregning af beløb, der er tilbageholdt efter bestemmelserne i denne paragraf. Bestemmelserne i § 81, stk. 5, 2. pkt., § 82, § 93, § 100, og § 105, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til de i denne paragraf omhandlede forhold.

 

Kapitel 10

Foranstaltninger med videre

 

  § 102.  Den, der for at unddrage det offentlige skat forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af, om en person er undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning, idømmes foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland.

 

  § 103. På samme måde som nævnt i § 102, dømmes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved kontrollen med skatteligningen.

  Stk. 2. Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1, forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, som påhviler ham efter § 86 eller §§ 88-98, kan idømmes advarsel eller bøde.

 

  § 104. Har nogen på en virksomheds vegne til brug for afgørelse af, om virksomheden er undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning for virksomheden overtrådt § 102, kan der pålægges virksomhedens ejer bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Er virksomheden et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der under tilsvarende betingelser pålægges den juridiske person som sådan bøde. Bødeansvar kan ikke omsættes til anden foranstaltning.

  Stk. 2.  Den, som uden at forholdet omfattes af stk. 1, forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde en pligt, som påhviler ham efter § 3 a, kan idømmes foranstaltninger i form af advarsel eller bøde. Bøde kan pålægges en juridisk person efter reglerne i Kriminallov for Grønland.

 

  § 105. På samme måde som anført i § 102, dømmes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed:

1) undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat, udbytteskat eller royaltyskat,

2) undlader at indbetale den indeholdte skat i rette tid,

3) undlader rettidigt at afgive de oplysninger, der omhandles i § 81, stk. 3, § 88 og § 92,

4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om de forhold, der er nævnt i § 81, stk. 3, § 88 og § 92,

5) undlader at opfylde sin pligt til at tilbageholde afgift efter § 46, stk. 2,

6) undlader at indbetale tilbageholdt afgift efter § 46, stk. 1, i rette tid,

7)  afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om opfyldelse af betingelserne for begrænset dokumentationspligt vedrørende kontrollerede transaktioner, jf. § 36 b, stk. 4, eller

8)  undlader rettidigt at indgive den skriftlige dokumentation vedrørende kontrollerede transaktioner, som der er pligt til at udarbejde efter § 36 b, stk. 2, og land for land-rapport, jf. § 36 b, stk. 6-12.

  Stk. 2. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der idømmes den juridiske person som sådan bøde. Er overtrædelsen begået af Grønlands Selvstyre, en kommune eller et kommunalt fællesskab, kan Grønlands Selvstyre, kommunen eller det kommunale fællesskab idømmes bøde.

  Stk. 3. På samme måde som anført i § 102 dømmes den, der:

1) lader sig udbetale A-indkomst vidende om, at der ikke i indkomsten er indeholdt skat som påbudt,

2) forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter § 75, stk. 4 og 5, § 79, stk. 6, § 84, eller i forbindelse med en af de ansøgninger, der er nævnt i disse bestemmelser, fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, eller

3) undlader at give underretning som nævnt i § 46, stk. 5.

 

  § 106. Skønner skatteforvaltningen, at en overtrædelse ikke vil medføre mere indgribende foranstaltninger end bøde, kan Naalakkersuisut eller den, Naalakkersuisut bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

  Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder reglerne i lov om rettens pleje i Grønland om indholdet af anklageskrift tilsvarende anvendelse.

  Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet, bortfalder videre forfølgning.

 

  § 107.  Har en person overtrådt § 102, og er strafansvaret forældet efter reglerne i kriminalloven for Grønland, påhviler det ham at betale en tillægsskat svarende til skatten af den udeholdte indtægt, medmindre overtrædelsen alene består i medvirken til en andens skatteunddragelse. § 108, stk. 5-7, finder tilsvarende anvendelse.

 

  § 108. Har en person, der er afgået ved døden, betalt for lidt i skat, påhviler det hans dødsbo eller arvingerne at betale det skyldige beløb.

  Stk. 2. Har afdøde overtrådt § 102, uden at der inden dødsfaldet er fastsat foranstaltninger for forholdet, påhviler der tillige dødsboet eller arvingerne en tillægsskat svarende til skatten af den udeholdte indtægt.

  Stk. 3. Er en foranstaltning for et af de forhold, der er nævnt i stk. 2, ikke fuldbyrdet ved den pågældendes død, fastsættes der i stedet for foranstaltningen en tillægsskat efter reglerne i stk. 2. Er der alene tale om bøde, kan tillægsskatten ikke overstige det fastsatte bødebeløb.

  Stk. 4. Er en foranstaltning for et af de forhold, der er nævnt i stk. 2, delvis fuldbyrdet ved den pågældendes død, nedsættes tillægsskatten forholdsmæssigt. Er der alene tale om bøde, må tillægsskatten sammenlagt med et af afdøde betalt bødebeløb ikke overstige hverken skatten af den udeholdte indtægt eller den fastsatte bøde.

  Stk. 5. Såfremt dødsboet eller arvingerne ikke anerkender et krav om tillægsskat, afgøres spørgsmålet under en sag, der behandles efter reglerne i retsplejelovens kap. 5. Skatteforvaltningen kan fastsætte en frist for antagelse af forligstilbud.

  Stk. 6. Skatteforvaltningen kan, når særlige grunde taler for det, helt eller delvis fritage for tillægsskat.

  Stk. 7. Reglerne i § 97 om arvingernes og den efterlevende ægtefælles hæftelse samt om indkaldelse af afdødes kreditorer finder tilsvarende anvendelse. Efterbetaling og tillægsskat efter stk. 1-3 kan inddrives på samme måde som fastsat i § 100.

  Stk. 8. Skifteretten, eksekutor eller de privat skiftende arvinger skal efter skatteforvaltningens anmodning give alle oplysninger af betydning for undersøgelsen af, om afdøde har været for lavt skatteansat. Hos privat skiftende arvinger kan oplysningerne fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af Naalakkersuisut eller den, Naalakkersuisut bemyndiger til det. Skønner skatteforvaltningen, at krav om efterbetaling eller tillægsskat kan fremsættes, skal der gives boet underretning om det inden 3 måneder efter dødsfaldet. Modtages opgørelsen efter stk. 9 eller selvangivelsen efter § 11, stk. 5, senere end 1 måned fra dødsfaldet, skal meddelelse dog ske inden 2 måneder efter modtagelsen. Hvis skatteforvaltningen inden dette tidspunkt har søgt sagen oplyst hos skifteretten, eksekutor eller de privat skiftende arvinger, skal boet inden 2 måneder efter modtagelsen af de ønskede oplysninger underrettes om, at der vil blive rejst krav om efterbetaling eller tillægsskat. Inden udløbet af de forannævnte frister må boets behandling ikke afsluttes, medmindre skatteforvaltningen har erklæret, at sådanne krav ikke vil blive fremsat. Foretager skatteforvaltningen ikke rettidig anmeldelse, bortfalder boets og arvingernes ansvar for betaling.

  Stk. 9. Kredsretten skal endvidere gøre skatteforvaltningen bekendt med indholdet af opgørelser efter arveloven, hvis bobeholdning udgør mindst 50.000 kr.

 

  § 109. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes regler om idømmelse af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

  Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes regler om idømmelse af bøde for overtrædelser begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende. Er overtrædelsen begået af Grønlands Selvstyre, en kommune eller et kommunalt fællesskab, kan Grønlands Selvstyre, kommunen eller det kommunale fællesskab idømmes bøde.

 

  § 110. Politiet yder skatteforvaltningen bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem Naalakkersuisut og justitsministeriet.

 

  § 111. Bøder, der pålægges efter § 82, § 88, § 92, og §§ 102-109, tilfalder landskassen.

 

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

 

  § 112. Naalakkersuisut fastsætter regler om optagelse af mandtal over skattepligtige personer, selskaber og foreninger med videre.

 

  § 113. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at selvangivelsen under nærmere angivne betingelser kan erstattes af en erklæring, der kun omfatter visse af skatteyderens indkomst- og formueforhold.

 

  § 114. Naalakkersuisut kan under forbehold af gensidighed ved overenskomst med Danmark, Færøerne eller fremmede stater tilstå sådanne lempelser i pligten til at udrede skatter til det offentlige, at dobbeltbeskatning helt eller delvis undgås.

  Stk. 2. Naalakkersuisut kan under forbehold af gensidighed ved overenskomst med Danmark, Færøerne eller fremmede stater vedtage bestemmelser om,

1) at grønlandske myndigheder skal indhente og meddele oplysninger til brug for danske, færøske eller vedkommende fremmede stats myndigheder ved påligning af skatter, afgifter og ydelser,

2) at krav på skatter, afgifter, og ydelser, der er pålignet i Danmark, Færøerne eller i vedkommende fremmede stat, og kan inddrives dér, skal kunne inddrives i Grønland efter de for inddrivelse og opkrævning af tilsvarende eller lignende grønlandske skatter, afgifter og ydelser gældende regler,

3) at der i indkomst, som udbetales af en person, et selskab med videre eller befuldmægtiget for disse, der har hjemting i Grønland, skal kunne foretages indeholdelse af kildeskat til danske, færøske eller vedkommende fremmede statsmyndigheder, jf. i øvrigt § 78.

  Stk. 3. Naalakkersuisut kan med Danmark og Færøerne eller vedkommende fremmede stat træffe aftale om, at den mellem Danmark og Færøerne eller vedkommende fremmede stat indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og aftale om gensidig bistand i skattesager enten i sin helhed eller med ændringer udvides til at omfatte Grønland.

 

Kapitel 12

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

 

  § 115. Landstingsloven træder i kraft den 1. januar 2007 og har virkning fra og med indkomståret 2007.

  Stk. 2. Landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979, som senest er ændret ved landstingslov nr. 2 af 27. marts 2006, ophæves ikke, og finder derfor fortsat anvendelse for indkomståret 1980 til og med indkomståret 2006.

  Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 ophæves §§ 47, 48, 49, 50, 51, 51 a, 51b, 51c, 52, 53, 54, 54 a, 55, 56, 57, 59, 59a, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 67, 69, 86, 88, 89, 90, 91, 92, 93, 94, 94a, 94b, 95, 96, 97, 98, 99, 100, 103, 104, 115, 116 og 120 i landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979, som senest ændret ved landstingslov nr. 2 af 27. marts 2006, med virkning fra og med indkomståret 2007.

  Stk. 4. Naalakkersuisut fastsætter i øvrigt de regler, der er nødvendige til landstingslovens gennemførelse.

 

Landstingslov nr. 2 af 26. april 2007 (Ændring af 60 dages-reglen, frister for afgivelse af redegørelser og indbetaling af skat med videre)^[1] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

  Stk. 1. Landstingsloven træder i kraft den 1. maj 2007, jf. dog stk. 2.

  Stk. 2. § 1, nr. 3-7, træder i kraft den 1. januar 2008.

  Stk. 3. § 1, nr. 1, har virkning fra lovforslagets fremsættelse.

  Stk. 4. § 1, nr. 10, har virkning fra 1. januar 2007.

 

 

Landstingslov nr. 11 af 15. november 2007 (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler om transfer pricing, tynd kapitalisering og CFC-beskatning)^[2] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

  Stk. 1. Landstingsloven træder i kraft den 1. januar 2008 og har virkning fra og med indkomståret 2008, jf. dog stk. 2.

  Stk. 2. § 1, nr. 9 og 10, har virkning fra og med 1. maj 2007. Bestemmelsen i § 36, stk. 1, i landstingslov om indkomstskat, som ophævet ved denne lovs § 1, nr. 9, finder fortsat anvendelse for transaktioner før den 1. maj 2007.

 

 

Landstingslov nr. 9 af 5. december 2008 (Præciseret skattepligt ved personligt arbejde ombord på skibe og fly, begrænsning af rentefradrag for lån tilknyttet udenlandske ejendomme samt udvidet underskudsfremførsel m.v. for visse tilladelsesindehavere)^[3] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

 

§ 2

 

Loven træder i kraft den 1. januar 2009.

 

 

Inatsisartutlov nr. 3 af 30. november 2009 (Skattepligt i forbindelse med råstofaktiviteter, skærpet beskatning af fri bil, handel med skattemæssige afskrivninger og udvidet indeholdelsespligt)^[4] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

 

§ 2

 

Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2.

  Stk. 2. Bestemmelsen i lovforslagets nr. 5 træder i kraft den 25. september 2009.

  Stk. 3. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, i landstingslov om indkomstskat jf. denne lovs § 1, nr. 1, som inden lovens ikrafttræden har afholdt udgifter i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland, herunder på Grønlands søterritorium samt Grønlands kontinentalsokkel, kan opgøre den skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 og tidligere indkomstår under et. Indkomsten opgøres efter de regler, der gælder for faste driftssteder, jf. § 2, stk. 1, nr. 10, samt efter reglerne i § 2, stk. 6. Et herved opgjort underskud kan fremføres efter reglerne i § 30, og bringes til fradrag i den skattepligtige indkomst. I øvrigt finder bestemmelserne i landstingslov om indkomstskat samt landstingslov om forvaltning af skatter tilsvarende anvendelse.

 

 

Inatsisartutlov nr. 20 af 18. november 2010 (Tilkaldevagtordning i forbindelse med fri bil, afskrivning på licensandele, omdannelse af begrænset skattepligtige virksomheder, overdragelse af licensandele mod betaling af fremtidige efterforskningsomkostninger, skattekommuner og bruttoskatteordning for visse udefrakommende)^[5] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. december 2010, jf. dog stk. 2 og 3.

  Stk. 2.  § 1, nr. 2-6 har virkning fra og med indkomståret 2010.

  Stk. 3.  § 1, nr. 7-11 har virkning fra og med indkomståret 2011.

 

Inatsisartutlov nr. 9 af 3. december 2012 (Beskatning af vakantboliger, begrænsning af fradrag for renteudgifter og stramning af afskrivningsregler)^[6] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 15. december 2012 og har virkning fra og med indkomståret 2013, jf. dog stk. 2.

  Stk. 2.  Lovforslagets nr. 3 og 4 har virkning fra og med indkomståret 2012. For indkomståret 2012 kan der til summen af de afskrivninger, der kan foretages efter indkomstskattelovens § 22, stk. 2, tillægges et beløb, der svarer til 25 procent af selskabets skattepligtige overskud før skat, men efter skattemæssige afskrivninger efter indkomstskattelovens § 22, stk. 2 og 5. For indkomståret 2012 udgør det i § 22, stk. 2, nr. 4, fastsatte beløb 75.000 kr. Hvor indkomståret 2012 for selskaber m.v., der har forskudt indkomstår, omfatter en regnskabsperiode, der afsluttes den 31. august 2012 eller tidligere, skal loven dog først have virkning fra og med indkomståret 2013.

 

Inatsisartutlov nr. 10 af 29. november 2013 (Ophævelse af rentefradragsbegrænsning, afskaffelse af ”carry back” og udskydelse af afregningstidspunktet for A-skat og udbytteskat)^[7] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2.

  Stk. 2. § 1, nr. 3-6, har virkning for tilladelser, som ikke er meddelt inden den 1. december 2013.

 

 

Inatsisartutlov nr. 37 af 9. december 2015 (Fritagelse for selskabsskat, pengeinstitutters hensættelser til tab og justering af bruttoskatteordning)^[8] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2016.

 

Inatsisartutlov nr. 7 af 6. juni 2016 (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger)^[9] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2017.

  Stk. 2.  Grønlands Selvstyre yder i perioden 2017 til 2021 et tilskud ved indbetaling af pensioner, som opfylder de i § 39 a, stk. 1 og 2, nævnte betingelser.

  Stk. 3.  Tilskuddet, der er skattepligtigt for modtagerne, udgør 5 procentpoint i indkomstårene 2017-2019 og 3 procentpoint i indkomstårene 2020 og 2021 af det beløb, som før skat indbetales til en pensions- og livsforsikringsordning oprettet i en pensionskasse eller livs- og pensionsforsikringsselskab, der ikke har hjemsted i Grønland. Tilskuddet til en person kan højst udgøre 420 kr. pr. måned i perioden 2017-2019. For perioden 2020-2021 kan tilskuddet højest udgøre 250 kr. pr. måned.

  Stk. 4.  Tilskuddet ydes til personer, som er fuldt skattepligtige den 31. december 2016 og i medfør af § 39 eller § 41, stk. 2, har haft fradragsret eller været omfattet af bortseelsesret for de i 2016 foretagne indbetalinger til en pensionskasse eller livs- og pensionsforsikringsselskab, der ikke har hjemsted i Grønland.

  Stk. 5. Retten til tilskud ophører, når personen ophører med at være fuldt skattepligtig til Grønland.

  Stk. 6. Tilskud til ansatte i Grønlands Selvstyre og underliggende institutioner, samt kommunerne udbetales sammen med de ansattes løn.

  Stk. 7.  En person, der er berettiget til tilskud og ikke er omfattet af stk. 6, kan i perioden 1. juli til 30. september det følgende år elektronisk indgive en ansøgning til skatteforvaltningen om udbetaling af tilskud for det foregående indkomstårs indbetalinger. Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere krav for udbetaling af tilskud, herunder krav om dokumentation.

 

Inatsisartutlov nr. 29 af 28. november 2016 (Opsparing i pensionsøjemed, højere beløbsgrænse i generationsskifte)^[10] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2.

  Stk. 2.  § 47 c, stk. 2 og 3, har virkning fra den 1. januar 2020.

  Stk. 3.  Ved opgørelse af den aktuelle indkomst efter Inatsisartutlov om boligsikring i lejeboliger, Inatsisartutlov om alderspension og Inatsisartutlov om førtidspension ses bort fra indbetalinger før skat til pensions- eller livsforsikringsordninger med løbende livsvarig udbetaling, når den pensionsberettigede eller forsikringstageren ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger til ordningen, jf. § 39 a, stk. 1 og 2.

 

Inatsisartutlov nr. 18 af 26. juni 2017 (Beskatning af aktionærlån, anti-misbrugsregel, indeholdelsespligt ved arbejdsudleje m.v.)^[11] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

  Stk. 1.  Loven træder i kraft den 1. juli 2017. 

  Stk. 2. § 1, nr. 1, 3, 4 og 9, har virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra og med indkomståret 2017.

  Stk. 3. § 1, nr. 5, har virkning for lån, der ydes fra og med den 1. februar 2017.

  Stk. 4. § 1, nr. 12, har virkning fra og med 1. januar 2018.

 

Inatsisartutlov nr. 23 af 13. november 2017 (Rettelse af fejl i § 63, stk. 2)^[12] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2018.

 

Inatsisartutlov nr. 48 af 23. november 2017 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af pensionskasser med hjemsted i Grønland, bestandsoverdragelse af ratepensioner, skattetilhørsforhold og bruttoskatordning for udefrakommende arbejdskraft, der arbejder med lufthavsprojekter, der opføres på vegne af selvstyret)^[13] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft d. 1. december 2017.

 

 

Inatsisartutlov nr. 22 af 28. november 2018 (Fritagelse for udbytteskat for pensionsopsparinger i grønlandske pensionskasser, ændringer af afskrivningsreglerne for påhængsmotorer, som anvendes til erhvervsmæssigt jollefiskeri, turisme- eller chartersejlads, samt krav til dokumentation m.v. af kontrollerede transaktioner og land-for-land rapporter m.v.)^[14] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 3.

  Stk. 2.  Inatsisartutloven har virkning fra og med indkomståret 2019.

  Stk. 3. Inatsisartutlovens § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2018 og ophæves den 1. januar 2020.

 

Inatsisartutlov nr. 41 af 2. december 2019 (Beskæftigelsesfradrag, skattefritagelse af vederlag undergivet den særlige revisionsprocedure for Politiets Efterretningstjeneste og opsparinger i pensionsøjemed)^[15] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 5-6.

  Stk. 2.  § 1, nr. 2, nr. 9 og nr. 10, træder i kraft dagen efter kundgørelsen.

  Stk. 3.  § 1, nr. 7, træder i kraft d. 1. januar 2020 og har virkning fra og med indkomståret 2020.

  Stk. 4.  Der opgøres første gang et beskæftigelsesfradrag efter bestemmelserne i § 1, nr. 3-4, fra og med indkomståret 2020.

Stk. 5.  Naalakkersuisut bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 1.

  Stk. 6.  Naalakkersuisut bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 4, § 38 f og 38 g. Ved ikrafttrædelsen af § 38 f og 38 g, ophæves § 38 e.

  Stk. 7.  En ejer af en opsparing i pensionsøjemed, der er investeret i aktiver i overensstemmelse med § 47c som affattet ved Inatsisartutlov nr. 29 af 28. november 2016 om ændring af Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, skal inden for en periode på 24 måneder overføre aktiverne til en pensionspulje, der tilbydes af et pengeinstitut, hvis aktiverne opfylder de bestemmelser, der i øvrigt gælder for pensionspuljen.

  Stk. 8.  Aktiver, som ejeren af en opsparing i pensionsøjemed har anbragt i et depot, som ikke opfylder betingelserne i en pensionspulje, der tilbydes af et pengeinstitut, skal inden for en periode på 24 måneder efter denne Inatsisartutlovs ikrafttræden sælges, og salgssummen anbringes i en pensionspulje, som pengeinstituttet tilbyder.

 

Inatsisartutlov nr. 12 af 19. november 2020 (Nedsættelse af selskabsskatten og visse ændringer af reglerne om pensionsbeskatning)^[16] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2021 og har virkning fra og med indkomståret 2021.

 

Inatsisartutlov nr. 11 af 1. december 2021 (Skattemæssige værdi af fri bil, frirejser, fri telefon, frit internet, fri kost, frit logi, lovfæstelse af skattemæssige fradrag m.m., pligt til at have skattemæssigt hjemsted i Grønland for virksomheder, der udfører opgaver for udenlandske forsvarsmyndigheder, foranstaltninger for manglende overholdelse af transfer pricing dokumentationskrav og acontoskat for selskaber m.v.)^[17] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2-4.

  Stk. 2. § 1, nr. 1, 9, 10, 15, 17, 18 og 20, træder i kraft 1. januar 2023 og har virkning for indkomståret 2023.

  Stk. 3.  § 1, nr. 13 og 14, træder i kraft dagen efter lovens kundgørelse og har virkning for opgørelsen af beskæftigelsesfradraget for indkomståret 2021.

  Stk. 4.  § 1, nr. 21, træder i kraft dagen efter lovens kundgørelse og har virkning fra og med indkomståret 2020.

 

Inatsisartutlov nr. 30 af 25. november 2022 (Pligt til at indsende løbende transfer pricing dokumentation i visse tilfælde, beskatning af likvidationsprovenu samt konsekvensrettelser som følge af ændring i regler om offentlig hjælp)^[18] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2023.

  Stk. 2.  Inatsisartutloven har virkning fra og med indkomståret 2023.

  Stk. 3.  Naalakkersuisut fastsætter ved bekendtgørelse datoen for ikrafttræden af § 1, nr. 5.

 

Inatsisartutlov nr. 72 af 20. november 2023 (Skattefrihed for arbejdsgiver betalte rejser, ændringer i afskrivningsreglerne, forlænget frist for underskudsfremførsel, lempelse af tynd kapitaliseringsreglen, indførelse af kildeskat på visse rentebetalinger til udlandet, nyt kapitel 3 b om selskaber uden fradragsret for udbytter, ophævelse af fradragsretten for visse udbytter, nedsættelse af udbytteskatten for visse udbytter og ophævelse af udbytteskatten for visse datterselskabsudbytter m.v.)^[19] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2024 og har virkning fra og med indkomståret 2024.

  Stk. 2.  Et uudnyttet skattepligtigt underskud kan kun fremføres udover det 5.indkomstår efter § 1, nr. 4, såfremt det er opstået i et indkomstår, der begynder den 1.januar 2018 eller senere.

  Stk. 3.  § 1, nr. 8, finder ikke anvendelse for renter eller kursgevinster fra gæld, der er stiftet inden den 1. januar 2024. Dette gælder dog ikke, såfremt renterne eller kursgevinsterne vedrører gæld, som en skattepligtig omfattet af § 1 eller § 2 i landstingslov om indkomstskat har til juridiske personer som nævnt i § 36 a, stk. 1-2, (kontrolleret gæld).

 

Inatsisartutlov nr. 51 af 25. november 2024 (Gennemførelse af en skattereform m.v.)^[20] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 4

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2025.

  Stk. 2.  Inatsisartutloven har virkning fra og med indkomståret 2025, jf. dog stk. 3-5.

  Stk. 3.  For beskæftigelsesfradraget vedrørende indkomståret 2024 foretager skatteforvaltningen inden den 1. september 2025 en opgørelse af indkomstgrundlaget og en beregning af beskæftigelsesfradraget. Såfremt indkomstgrundlaget er negativt, udgør beskæftigelsesfradraget 0 kr. Værdien af beskæftigelsesfradraget for indkomståret 2024 udbetales og behandles i øvrigt som en udbetaling af overskydende skat efter § 25 i landstingslov om forvaltningen af skatter. Der ydes dog ikke godtgørelse efter § 25, stk. 2, i landstingslov om forvaltningen af skatter. Skatteforvaltningen fremsender en opgørelse over årets beskæftigelsesfradrag.

  Stk. 4.  § 3 finder anvendelse i forhold til løn og andet afgiftspligtigt vederlag udbetalt den 1. januar 2025 eller senere.

  Stk. 5.  Den i § 1, nr. 4, foreslåede § 34, nr. 24, har virkning for indkomståret 2024 og frem.

 

 

 

 

Departement for Finanser og Skatter, den 26. august 2025

 

 

 

Nikolai Sten Christensen (sign.)

Departementschef

 

 

 

/Simon Mogensen (sign.)