Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Administrativ forskrift
Nr. 54
17. oktober 2023
Gældende

Selvstyrets bekendtgørelse om visse skattepligtiges pligt til løbende indgivelse af transfer pricing dokumentation

I medfør § 36 b, stk. 2, og § 109, i landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 30 af 25. november 2022, fastsættes:

 

  § 1. Skattepligtige, der alene eller sammen med koncernforbundne virksomheder ligger over de grænseværdier, som fastsat i § 36 b, stk. 4, i landstingslov om indkomstskat, og som i indkomståret har kontrollerede transaktioner i et omfang, der overstiger de i bilag 1 angivne grænseværdier, skal indgive skriftlig transfer pricing dokumentationen for det pågældende indkomstår til skatteforvaltningen senest 60 dage efter selvangivelsesfristen. Opgørelsen af om grænseværdierne i bilag 1 er oversteget foretages på baggrund af oplysningsskemaet (S40) og de summerede medianværdier af de af den skattepligtige anførte intervaller for transaktioner, grupperet som anført i bilag 1.

  Stk. 2.  Skatteforvaltningen kan efter den skattepligtiges anmodning forlænge fristen efter stk. 1, hvis særlige forhold taler herfor.

  Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, gælder også for skattepligtige, der alene skal udarbejde den skriftlige dokumentation for kontrollede transaktioner, der er omfattet af § 36 b, stk. 4, nr. 1-3.

 

  § 2.  Manglende rettidig indgivelse af den skriftlige dokumentation efter § 1, stk. 1, kan udløse foranstaltninger i form af bøder.

 

  § 3.  Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2023. Bekendtgørelsen har virkning for indkomståret 2023 og senere indkomstår.

 

 

Grønlands Selvstyre, den 16. oktober 2023

 

 

Erik Jensen (sign.)

Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter

 

 

/ Nikolai S. Christensen (sign.)