Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Lovgivning
Nr. 48
23. november 2017
Gældende

Inatsisartutlov om ændring af landstingslov om indkomstskat
(Beskatning af pensionskasser med hjemsted i Grønland, bestandsoverdragelse af ratepensioner, skattetilhørsforhold og bruttoskatordning for udefrakommende arbejdskraft, der arbejder med lufthavsprojekter, der opføres på vegne af selvstyret)

§ 1

I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som ændret blandt andet ved landstingslov nr. 11 af 15. november 2007, landstingslov nr. 9 af 5. december 2008, inatsisartutlov nr. 20 af 18. november 2010, inatsisartutlov nr. 37 af 9. december 2015, inatsisartutlov nr. 29 af 28. november 2016 og senest ved inatsisartutlov nr. 18 af 26. juni 2017, foretages følgende ændringer:


1.
  I § 28, stk. 3, indsættes som nyt 2. punktum:
”Pensionskasser, som nævnt i 1. pkt., kan endvidere foretage fradrag for hensættelser til dækning af en beskatning af gevinster i henhold til Inatsisartutlov om beskatning af afkast af visse pensionskapitaler.”

2.  § 39 c affattes således:
§ 39 c.  Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses fra udbetalinger fra en rateforsikring i pensionsøjemed oprettet i et pensionsselskab, der uden at have hjemsted i Grønland, er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed og som Finanstilsynet har godkendt, når den pensionsberettigede eller forsikringstageren kan godtgøre, at rateforsikringen var oprettet ved overdragelse af bestanden af pensionsordninger fra et pensionsselskab med hjemsted i Grønland til et pensionsselskab, der uden at have hjemsted i Grønland, er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed og som Finanstilsynet har godkendt. Dette gælder alene for udbetalinger fra det ratepensionsdepot, der blev overdraget som led i overdragelsen af bestanden af pensionsordninger, herunder udbetalinger af afkast af dette depot.
  Stk. 2.  Foretages der indbetalinger til ratepensionsdepotet efter depotet er overdraget som led i overdragelse af bestanden af pensionsordninger, finder stk. 1også anvendelse på den del af depotet, der opbygges af disse indbetalinger, såfremt indbetalingerne ikke udgør et højere beløb før skat end det, der fremgik af aftalen 4 måneder inden overdragelsen af bestanden af pensionsordninger. Er det ved kollektiv overenskomst aftalt, at indbetalinger beregnes i procent af lønnen, finder stk. 1 også anvendelse, såfremt indbetalingerne ikke udgør en højere procentandel af lønnen end det, der fremgik af aftalen 4 måneder før bestanden af pensionsordninger blev overdraget. Er aftalen om rateforsikring oprettet senere end 4 måneder før bestanden af pensionsordninger overdrages, må indbetalingerne ikke udgøre et højere beløb før skat henholdsvis en højere procentandel af lønnen end det, der fremgik af aftalen på oprettelsestidspunktet. Er beløbet eller procentandelen ændret som følge af indgået kollektiv overenskomst senere end 4 måneder før bestanden af pensionsordninger overdrages, må indbetalingerne ikke udgøre et højere beløb før skat eller en højere procentandel af lønnen end det, der fremgik af den indgåede overenskomst. § 39 b og § 67 a finder tilsvarende anvendelse i det omfang, der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ses bort fra udbetalinger fra rateforsikringen.”

3. I § 68, stk. 2, affattes nr. 7 således:
”7) en fysisk person som led i et ansættelsesforhold udfører arbejde i forbindelse med projekteringsopgaver, bygge- og anlægsopgaver samt installations- og monteringsopgaver uden for eksisterende byer og bygder eller ved opførelse af lufthavne på vegne af Grønlands Selvstyre, jf. § 72 a, stk. 1, og den ansatte ikke har været skattepligtig til en kommune her i landet i de seneste 6 forudgående måneder, eller”

4. I § 72 a, stk. 1, affattes 1. punktum således:
”Skattepligtige fysiske personer, der som led i et ansættelsesforhold udfører arbejde i forbindelse med projekteringsopgaver, bygge- og anlægsopgaver samt installations- og monteringsopgaver uden for eksisterende byer og bygder eller opførelse af lufthavne på vegne af Grønlands Selvstyre og som ikke har været skattepligtig til en kommune her i landet i de seneste 6 forudgående måneder, svarer en endelig skat (bruttoskat) til Landskassen med 35 procent af indkomst oppebåret i ansættelsesforholdet.”


§ 2

Inatsisartutloven træder i kraft d. 1. december 2017



Grønlands Selvstyre, den 23. november 2017


Kim Kielsen


Dokumenter