Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Administrativ forskrift
Nr. 2
5. januar 2022
Ophævet

Vedtægt for Avannaata Kommunia om erhvervsfiskeri efter hellefisk med garn i forvaltningsområde Uummannaq

I medfør af § 23, stk. 2 og § 33, stk. 3 i landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, og § 8, stk. 2 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 46 af 14. december 2020 om kystnært fiskeri efter hellefisk fastsættes:

 

Anvendelsesområde

 

  § 1.  Vedtægten finder anvendelse ved erhvervsmæssigt fiskeri efter hellefisk i forvaltningsområde Uummannaq defineret som nord for 70° 30’N og syd for 71° 30’N, i området fra kysten og ud til 3 sømil uden for basislinjerne for fiskeriterritoriet.

 

Erhvervsmæssigt fiskeri efter hellefisk med garn

 

  § 2.  Erhvervsmæssigt fiskeri efter hellefisk med garn er kun tilladt uden for de i bilagene markerede områder og kun i månederne januar, marts, april, maj, november samt december.

 

Fælles bestemmelse

 

  § 3.  Kommunalbestyrelsen kan efter høring hos lokale foreninger lukke for garnfiskeri, hvis vinterisen besværliggør garnfiskeriet.  

 

Foranstaltninger

 

  § 4.  Overtrædelse af §§ 2 og 3 kan medføre foranstaltninger i form af bøde og konfiskation.
  Stk. 2.  Bøder efter stk. 1 kan pålægges juridiske personer efter reglerne i kriminallovens kapitel 5.

 

Ikrafttræden

 

  § 5.  Vedtægten træder i kraft dagen efter vedtægtens kundgørelsen.
  Stk. 2.  Samtidig ophæves vedtægt for Qaasuitsup Kommunia af 6. september 2011 om garnfiskeri efter hellefisk for forvaltningsområde Uummannaq.

 

Således vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia den 21. december 2021.

 

 

 

Palle Jerimiassen
Borgmester

 

 

 

Hermed godkendes vedtægt for Avannaata Kommunia om erhvervsfiskeri efter hellefisk med garn i forvaltningsområde Uummannaq.

 

 

 

Grønlands Selvstyre, 1. januar 2022

 

 

 

Aqqaluaq B. Egede
Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst