Landstingsforordning nr. 3 af 1. juni 2006 om ændring af landstingsforordning om revalidering
(Udvidelse af revalidendens aktivitetsmuligheder, tilbud om optræning eller uddannelse udvides til at gælde alle revalidender, og revalideringsperioden nedsættes til 2 år)
§ 1
I landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 1, affattes således:
"§ 4. Kommunen skal afklare ansøgerens erhvervsmæssige sigte gennem uddannelsesmodnende, erhvervsmodnende eller personligt udviklende aktiviteter.".2. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
"Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om afklaring forud for revalidering.".3. § 6, stk. 1, nr. 4, affattes således:
"4) Uddannelse, herunder omskoling.".4. § 7 affattes således:
"§ 7. Revalidender kan få tilbud om at blive optrænet eller uddannet hos private eller offentlige arbejdsgivere med løn.".5. I § 10, stk. 1, ændres "5 år" til: "2 år, jf. dog stk. 2".
6. I § 10, stk. 2, nr. 1 og 2, ændres "5 års" til "2 års".
7. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
"Stk. 3. Kommunens bevilling af løntilskud ydes for maksimalt 1 år ad gangen. Dog kan løntilskudsperioden forlænges, når særlige forhold gør sig gældende.".
§ 2
Landstingsforordningen træder i kraft den 1. juli 2006.
Grønlands Hjemmestyre, den 1. juni 2006
Hans Enoksen/
Siverth K. Heilmann