I medfør af §§ 17 a, stk. 3, 17, stk. 5 og 39, stk. 3, i Inatsisartutlov nr. 14 af 12. juni 2019 om videregående uddannelser, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 15 af 1. december 2021, fastsættes:

 

Kapitel 1

Eksamen og prøve

 

Formål med eksamen

 

  § 1.  Formålet med eksamen er at bedømme, i hvilken grad den studerende opfylder de faglige mål, der er fastsat for uddannelsens fag eller fagelementer i studieordningen. Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis, jf. § 30.

 

Krav til studieordningen

 

  § 2.  I studieordningen for den enkelte uddannelse fastsættes:

1) Præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fag eller fagelementer, som afsluttes med en prøve.

2)  Regler om prøveformer, deltagelse i undervisningen og aflevering af opgavebesvarelser m.v., jf. § 3, stk. 2.

3)  Eventuelle regler om krav om deltagelse i undervisningen i forhold til prøvedeltagelse og dokumentation, krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser og mundtlige fremlæggelser m.v. som forudsætning for prøveaflæggelse og om mundtligt forsvar forud for bedømmelsen af skriftlig opgave, jf. § 3, stk. 3.

4)  Eventuelle regler om at bedømmelsen af skriftlige opgavebesvarelser og mundtlige fremlæggelser m.v. i løbet af undervisningsforløbet indgår som en del af karakterfastsættelsen sammen med den afsluttende prøve i et fag eller fagelement og om forudsætninger for deltagelse i den afsluttende prøve, jf. § 3, stk. 4. 

5)  Regler om individuelle prøver og gruppeprøver, herunder hvor mange studerende der højst kan deltage i en gruppeprøve, om den studerendes mulighed for at vælge en individuel prøve, jf. § 4, stk. 1, og om krav til individualisering af skriftlige opgavebesvarelser, jf. § 4, stk. 3.

6)  Regler om udarbejdelse af bachelorprojektet, kandidatspecialet og masterprojektet, når dette sker af flere studerende i fællesskab, jf. § 5, stk. 2.

7)  Eventuelle regler om at en opgave skal gøres til genstand for en samtale, jf. § 5, stk. 3.

8)  Eventuelle regler om anvendelse af computer og andre hjælpemidler samt om adgang til internet ved prøverne, jf. § 11.

9)  Eventuelle regler om omprøvers bedømmelsesform m.v. og om hvornår den studerende senest skal deltage i 3. prøveforsøg i et fag, der ikke længere udbydes, jf. § 17, stk. 6 og 7.

10)  Eventuelle regler om studieaktivitetskrav som forudsætning for at kunne fortsætte på uddannelsen og om fravigelse af studieaktivitetskrav, hvis den studerende er medlem af bestyrelsen i en frivillig studenterorganisation, jf. § 19, stk. 1 og 2.

11)  Regler om hvilke prøver der er eksterne, jf. § 22, stk. 1.

12)  Regler om bedømmelse af praktik og feltstudier, jf. § 22, stk. 6.

13)  Regler om ved hvilke prøver der gives karakterer, og ved hvilke prøver der gives bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået«, jf. § 26, stk. 1.

14)  Regler om, hvorledes den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. § 27, stk. 1.

15)  Regler om, hvorledes resuméet indgår i bedømmelsen, og hvilket sprog resuméet kan eller skal skrives på, jf. § 27, stk. 2.

16)  Eventuelle regler om udskrivning og konvertering af prisopgaver, jf. § 28, stk. 1.

 

Prøveformer og tilrettelæggelse af prøver

 

  § 3.  De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelserne, dokumenteres ved prøver, herunder ved bedømmelse af projekt og speciale.

  Stk. 2.  Uddannelsen skal indeholde en variation af prøveformer, der skal afspejle undervisningens indhold og arbejdsformer. Prøveformen skal tilgodese det enkelte fags eller fagelements formål og kan f.eks. være mundtlig, skriftlig, praktisk prøve og projektorienteret forløb samt kombinationer af de forskellige prøveformer. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter i studieordningen valg af fagets eller fagelementets prøveform eller prøveformer.

  Stk. 3.  Uddannelsesinstitutionerne kan fastsætte regler i studieordningen om:

1)  At et fag eller fagelement, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, helt eller delvist kan dokumenteres alene ved krav om deltagelse i undervisningen.

2)  At krav om deltagelse i undervisningen skal være en forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget eller fagelementet.

3)  At krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser og mundtlige fremlæggelser m.v. i løbet af undervisningen skal være en forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget eller fagelementet.

4)  At der forud for bedømmelsen af en skriftlig opgavebesvarelse skal afholdes et mundtligt forsvar af besvarelsen. Bedømmelsen sker da på grundlag af en samlet vurdering af opgavebesvarelsen og den mundtlige præstation.

  Stk. 4. Uddannelsesinstitutionerne kan tillige fastsætte regler i studieordningen om, at bedømmelsen af skriftlige opgavebesvarelser og mundtlige fremlæggelser m.v. i løbet af undervisningsforløbet indgår som en del af karakterfastsættelsen sammen med den afsluttende prøve i et fag eller fagelement. Det skal fremgå af eventuelle regler, hvorledes bedømmelsen af de skriftlige opgavebesvarelser og mundtlige fremlæggelser m.v. indgår i den samlede bedømmelse af faget eller fagelementet. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte, at den studerende ikke kan deltage i den afsluttende prøve, medmindre den studerende har bestået de skriftlige opgavebesvarelser og mundtlige fremlæggelser m.v., som indgår i undervisningsforløbet.

 

  § 4.  Ud fra faglige hensyn fastsætter uddannelsesinstitutionen i studieordningen, hvorvidt en prøve tilrettelægges som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som en gruppeprøve, fastsætter uddannelsesinstitutionen i studieordningen samtidig, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer.

  Stk. 2. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Ved tilrettelæggelse af en mundtlig gruppeprøve skal uddannelsesinstitutionen sikre, at den tid, der er afsat til prøven, tilpasses antallet af studerende, der deltager i prøven.

  Stk. 3.  Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres. Uddannelsesinstitutionen fastsætter krav om individualisering i studieordningen.

  Stk. 4.  Når der ikke skal gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig prøve.

 

  § 5.  Bachelorprojektet, kandidatspecialet og masterprojektet gennemføres normalt som individuelle opgaver.

  Stk. 2.  Bachelorprojektet, kandidatspecialet og masterprojektet kan udarbejdes af flere studerende i fællesskab. Det fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende, der kan deltage i en fælles udarbejdelse. Den enkeltes bidrag skal kunne bedømmes for sig.

  Stk. 3.  I studieordningen kan det bestemmes, om en opgave skal gøres til genstand for en samtale. Bedømmelsen sker da på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige præstation.

 

  § 6.  Mundtlige prøver er offentlige, jf. dog stk. 2-4, medmindre de er omfattet af en aftale efter § 33, stk. 2.

  Stk. 2.  Kliniske prøver med patientdeltagelse er kun offentlige med patientens tilladelse.

  Stk. 3.  Uddannelsesinstitutionerne kan beslutte, at en mundtlig prøve ikke er offentlig, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til den studerende taler herfor. Endvidere kan uddannelsesinstitutionen begrænse adgangen til prøvelokalerne af pladsmæssige grunde, og enkeltpersoner kan nægtes adgang eller bortvises, hvis det findes nødvendigt for at sikre den fornødne ro og orden i forbindelse med prøven.

  Stk. 4.  Afholder uddannelsesinstitutionen en individuel mundtlig prøve som opfølgning på en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, og som opfølgning på en eventuel mundtlig gruppeprøve, må disse studerende ikke være til stede i prøvelokalet, før de skal eksamineres i den individuelle mundtlige prøve.

  Stk. 5.  Lyd- og billedoptagelser under en mundtlig prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet eller til andre uddannelsesrelaterede formål. Optagelserne foretages da af uddannelsesinstitutionen.

  Stk. 6.  Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved mundtlige prøver, jf. § 24. Uddannelsesinstitutionen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer må overvære en votering.

 

  § 7.  Eksamen foregår på grønlandsk eller dansk. Uddannelsesinstitutionen kan dog kræve eksamen aflagt på det ene sprog, hvis eksaminator eller censor ikke behersker det andet.

  Stk. 2.  Uddannelsesinstitutionen kan efter skriftlig ansøgning fra eksaminanden give tilladelse til at anvende det andet sprog. Ansøgningen skal være modtaget af uddannelsesinstitutionen senest ved en frist fastsat af uddannelsesinstitutionen. Imødekommes ansøgningen ikke, skal eksaminanden tilbydes relevant sproglig bistand ved mundtlige prøver, og det kan være til f.eks. enkelte formuleringer eller forklaringer.

  Stk. 3.  I uddannelser eller fag, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på det udbudte sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog.

 

  § 8.  Uddannelsesinstitutionen skal tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvis den studerendes funktionsnedsættelse bevirker, at den studerende ikke kan tage prøve på ordinære vilkår. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

 

  § 9.  Uddannelsesinstitutionen kan afholde prøver som videokonferencer eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med afholdelse af en sådan prøve svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afvikling af prøven. Uddannelsesinstitutionen udpeger eller godkender tilsynsførende, der skal være hos den studerende under prøven eller på anden vis sikre at eksamen gennemføres på forsvarlig vis. Eksaminator og censor kan opholde sig andre steder end den studerende, men skal eksaminere og give bedømmelsen efter gældende regler i øvrigt.

 

  § 10.  Uddannelsesinstitutionen kan iværksætte følgende sanktioner som følge af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen:

1)  Advarsel.

2)  Bortvisning fra eksamen.

3)  Udelukkelse fra konkrete arrangementer eller aktiviteter.

4)  Midlertidig bortvisning fra uddannelsesinstitutionen.

5)  Bortvisning fra uddannelsesinstitutionen.

  Stk. 2.  Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studie- og ordensreglerne nærmere regler om disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen.

 

  § 11.  Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningen fastsætte regler om anvendelse af computer og andre hjælpemidler samt om adgang til internet ved prøverne.

 

Prøver i udlandet

 

  § 12.  Uddannelsesinstitutionerne kan undtagelsesvist afholde prøver på en grønlandsk eller dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i, at den studerende af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i uddannelsesinstitutionens prøver i Grønland, og når den studerende og vedkommendes prøvested er indforstået hermed. Afholdelse af prøver i udlandet skal finde sted efter bekendtgørelsens regler i øvrigt. Ansøgning sker efter retningslinjer fastsat af uddannelsesinstitutionen.

  Stk. 2.  Uddannelsesinstitutionen udpeger eller godkender tilsynsførende og andre personer, som skal forestå den praktiske afvikling af prøven i udlandet.

 

  § 13. Uddannelsesinstitutionen afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvens afholdelse i udlandet.

  Stk. 2.  Uddannelsesinstitutionen kan lade den studerende helt eller delvist betale for de udgifter, som uddannelsesinstitutionen har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at den studerende forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter. Uddannelsesinstitutionen kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales.

 

Antal prøveforsøg

 

  § 14.  Hver prøve eller anden form for bedømmelse bestås hver for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.

  Stk. 2. En studerende har 3 forsøg til at bestå en prøve eller anden form for bedømmelse på uddannelserne. Uddannelsesinstitutionen kan i særlige tilfælde tillade yderligere forsøg.

 

  § 15.  En studerende kan først tage en prøve på kandidatdelen, når alle prøver på bachelordelen er bestået.

  Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra reglen i stk. 1 i de tilfælde, hvor fagene ikke udbydes årligt, eller hvis andre studiefaglige forhold vil medføre en forlængelse af studietiden.

 

Eksamenstilmelding

 

§ 16.  Den studerende er automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne, når den studerende er tilmeldt til et fag eller fagelement, hvortil der er knyttet en eller flere prøver. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 14, stk. 2, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre uddannelsesinstitutionen har dispenseret i medfør af stk. 3. Såfremt uddannelsesinstitutionen har fastsat regler i studieordningen vedrørende forudsætninger for at deltage i prøven, jf. § 3, stk. 3 og 4 og den studerende ikke opfylder de i studieordningen fastsatte forudsætninger, er der brugt et prøveforsøg, jf. § 14, stk. 2, medmindre uddannelsesinstitutionen har dispenseret i medfør af stk. 3.

  Stk. 2.  Når uddannelsesinstitutionen har fastsat en afleveringsfrist for bachelorprojektet, kandidatspecialet og masterprojektet, kan framelding ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 14, stk. 2, hvis den studerende ikke afleverer opgaven inden for den fastsatte frist, medmindre uddannelsesinstitutionen har dispenseret i medfør af stk. 3.

  Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra reglerne i stk. 1 og 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder barsel, sygdom, nærmeste pårørendes sygdom eller død m.v. Uddannelsesinstitutionen kan samtidig automatisk tilmelde en studerende til et nyt prøveforsøg.

 

  § 17.  På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldes til omprøve (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldes til omprøve (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 14, stk. 2, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre uddannelsesinstitutionen har dispenseret i medfør af stk. 8.

  Stk. 2.  På uddannelser, hvor der er flere eksamensterminer end i stk. 1, skal studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldes til omprøve (2. prøveforsøg) snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 14, stk. 2, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre uddannelsesinstitutionen har dispenseret i medfør af stk. 8.

  Stk. 3.  Såfremt uddannelsesinstitutionen har fastsat krav i studieordningen i medfør af § 3, stk. 3 og 4, skal den studerende have mulighed for at opfylde de fastsatte krav inden 2. prøveforsøg afholdes. Uddannelsesinstitutionen tilmelder snarest muligt den studerende til 2. prøveforsøg.

  Stk. 4.  I de tilfælde, hvor tilmelding til et fag forudsætter, at et tidligere fag er gennemført og bestået (faglig progression), skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, automatisk tilmeldes til næste ordinære prøve (3. prøveforsøg) i forudsætningsfaget. Framelding til 3. prøveforsøg kan ikke finde sted, medmindre uddannelsesinstitutionen har dispenseret i medfør af stk. 8. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag.

  Stk. 5.  Har den studerende ikke bestået en omprøve, som afholdes efter reglerne i stk. 1 og 2, eller ikke deltaget i en omprøve, jf. stk. 3, skal den studerende have mulighed for at deltage i næste ordinære prøve.

  Stk. 6.  Det kan fastsættes i studieordningen, at omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet, kandidatspecialet eller masterprojektet.

  Stk. 7.  Det kan fastsættes i studieordningen, hvornår den studerende senest skal deltage i 3. prøveforsøg i et fag, der ikke længere udbydes.

  Stk. 8.  Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra reglerne om deltagelse og automatisk tilmelding til prøver og omprøver, jf. stk. 1-4, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Uddannelsesinstitutionen kan samtidig automatisk tilmelde en studerende til et nyt prøveforsøg (1. eller 2. prøveforsøg).

 

  § 18.  Uddannelsesinstitutionernes eksamensterminer er normalt juni og januar.

  Stk. 2.  Uddannelsesinstitutionerne kan give tilladelse til afholdelse af prøver, herunder sygeeksamen, uden for de sædvanlige eksamensterminer.

  Stk. 3.  Enhver ansøgning om sygeeksamen skal dokumenteres med en lægeerklæring senest fire dage efter prøvens afholdelse.

  Stk. 4.  Sygeeksamen kan tillades, når eksaminanden:

1)  er sygemeldt til prøven,

2)  bliver syg under prøven,

3)  på grund af sygdom er udeblevet fra prøven, eller

4)  bortset fra egen sygdom af en ekstraordinær dokumenterbar situation hindres i at deltage i eksamen.

  Stk. 5.  Sygeeksamen vurderes i stedet for den eksamen, eksaminanden var tilmeldt.

  Stk. 6.  Sygeeksamen skal tilbydes hurtigst muligt efter den ordinære eksamen og ikke senere end 3 måneder efter.

 

Studieaktivitetskrav

 

  § 19.  Uddannelsesinstitutionerne kan i studieordningerne fastsætte regler om, at studerende på uddannelserne løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår. Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 prøveforsøg, jf. § 14, stk. 2, i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav.

  Stk. 2.  Uddannelsesinstitutionerne kan tillige fastsætte efter stk. 1, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er medlem af bestyrelsen i en frivillig studenterorganisation.

  Stk. 3.  Uddannelsesinstitutionerne kan dispensere fra et studieaktivitetskrav fastsat efter stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder længerevarende sygdom, barsel og funktionsnedsættelse.

 

Orientering af de studerende om eksamensregler

 

  § 20. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at orientere og vejlede de studerende om de eksamensregler, som gælder for den enkelte uddannelse.

 

Fejl eller mangler ved prøven m.v.

 

  § 21. Bliver uddannelsesinstitutionen i forbindelse med en prøve eller efter afholdelse af en prøve opmærksom på fejl og mangler, træffer uddannelsesinstitutionen, eventuelt efter indhentet udtalelse fra den eller de for prøven ansvarlige, afgørelse om, hvordan fejlen eller manglen kan afhjælpes.

  Stk. 2.  Ved fejl eller mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan uddannelsesinstitutionen annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær omprøve.

  Stk. 3.  Ved andre væsentlige fejl og mangler end de i stk. 2 nævnte kan uddannelsesinstitutionen give tilbud om en ekstraordinær omprøve. Tilbuddet skal i så fald gives til alle studerende, hvis prøve lider af den pågældende fejl eller mangel. En studerende, der har deltaget i den ekstraordinære omprøve, kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse.

 

Bedømmelse

 

  § 22.  Prøverne er enten interne eller eksterne. Det fastsættes i studieordningen, hvilke prøver, der er interne, og hvilke der er eksterne.

  Stk. 2. Interne prøver bedømmes af en eller flere eksaminatorer eller af en eller flere eksaminatorer sammen med en eller flere censorer, der er udpeget hertil af uddannelsesinstitutionens leder blandt underviserne ved institutionen.

  Stk. 3. Eksterne prøver bedømmes af en eller flere eksaminatorer, der er udpeget hertil af uddannelsesinstitutionens leder blandt underviserne ved institutionen og en eller flere censorer, der er beskikket af Departementet for Uddannelse.

  Stk. 4.  De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt. Mindst 1/3 af en uddannelses samlede ECTS-point (European Credit Transfer System) skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver, jf. § 31.

  Stk. 5.  Såfremt der er fastsat regler om undervisningsdeltagelse, jf. § 3, stk. 3, nr. 1 og 2, foretages bedømmelsen af den studerendes undervisningsdeltagelse af underviseren ved den pågældende undervisning.

  Stk. 6.  Uddannelsesinstitutionen fastsætter regler om bedømmelse af praktik og feltstudier i studieordningen.

 

  § 23.  Enhver, der er godkendt som underviser på en videregående uddannelse, kan eksaminere.

  Stk. 2.  Uddannelsesinstitutionen kan i særlige tilfælde meddele eksaminations- og vejledningsret til en ekstern eksaminator og vejleder.

 

  § 24.  Censor og eksaminator skal under voteringen tage notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for behandling af en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst 1 år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet.

 

  § 25.  Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, medmindre prøven afbrydes på grund af sygdom, som berettiger til omprøve, jf. dog stk. 2 og 3.

  Stk. 2.  Afbrydes en prøve på grund af bortvisning, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et prøveforsøg, jf. § 14, stk. 2.

  Stk. 3.  Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering, jf. § 4, stk. 3, eller formkrav fastsat i studieordningen, kan uddannelsesinstitutionen afvise opgavebesvarelsen. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et prøveforsøg, jf. § 14, stk. 2.

 

  § 26.  Ved bedømmelse gives karakter efter GGS-skalaen eller Bestået/Ikke bestået efter Hjemmestyrets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Det fastsættes i studieordningen, hvilke prøver der bedømmes efter GGS-skalaen og hvilke der bedømmes med Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver, jf. § 31.

  Stk. 2.  Såfremt der er fastsat regler om undervisningsdeltagelse efter § 3, stk. 3, nr. 1 og 2, bedømmes den studerendes undervisningsdeltagelse med Bestået/Ikke bestået.

 

  § 27.  Ved bedømmelsen af bachelorprojekt, kandidatspeciale, masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. I studieordningen fastsættes regler om, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, medmindre faget eller fagelementet er sprog eller fremmedsprog.

  Stk. 2.  Bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Hvis bachelorprojekt, kandidatspeciale eller masterprojekt er skrevet på et fremmedsprog, kan resuméet skrives på grønlandsk eller dansk. I studieordningen fastsættes, hvorledes resuméet indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, og hvilket sprog resuméet kan eller skal skrives på.

  Stk. 3.  Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra stk. 1 for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

 

  § 28.  Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningen fastsætte regler om udskrivning og konvertering af prisopgaver.

  Stk. 2.  Uddannelsesinstitutionen kan for den enkelte uddannelse fastsætte, at en prisopgave kan konverteres til et speciale. En prisopgave, der har fået guldmedalje, konverteres til karakteren A.

 

Meddelelse af bedømmelsen

 

  § 29.  Ved prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter prøven, fastsætter uddannelsesinstitutionen en dato for, hvornår bedømmelsen vil blive meddelt den studerende.

  Stk. 2.  Datoen efter stk. 1 skal ligge inden for 4 uger efter prøvens afholdelse og skal meddeles den studerende samtidig med meddelelsen om prøvens afholdelse enten ved opslag eller på anden måde. I beregningen af de 4 uger indgår juli måned ikke.

  Stk. 3.  For bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt skal bedømmelsen dog være meddelt senest 6 uger efter, at projektet eller specialet er indleveret til bedømmelse.

  Stk. 4.  Uddannelsesinstitutionen kan fravige den i stk. 1-3 fastsatte frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal uddannelsesinstitutionen hurtigst muligt underrette den studerende herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen bliver meddelt.

 

Eksamensbevis

 

  § 30.  Uddannelsesinstitutionerne udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal være afsendt eller udleveret til den færdiguddannede senest 2 måneder efter, at bedømmelsen af den afsluttende prøve er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.

  Stk. 2.  Beviset udfærdiges på grønlandsk og dansk, jf. dog stk. 4, og skal som minimum angive:

1)  Den færdiguddannedes navn og CPR-nummer eller anden tilsvarende entydig identifikation.

2)  Uddannelsesinstitutionens navn.

3)  Den betegnelse uddannelsen giver ret til på grønlandsk, dansk/latin og engelsk.

4)  Uddannelsens normering angivet i ECTS-point, herunder eventuel propædeutisk undervisning.

5)  Hvilken bacheloruddannelse eller anden uddannelse der danner grundlag for kandidatuddannelsen.

6)  De fagelementer, der indgår i uddannelsen, og som der er aflagt prøve i, eller som på anden måde er dokumenteret, med angivelse af omfanget af ECTS-point.

7)  Meritoverførte prøver, jf. § 31.

8)  Eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, jf. § 7, stk. 3.

9)  De opnåede bedømmelser, jf. § 26, og eventuelt gennemsnit af det samlede eksamensresultat, jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

10)  En kompetenceprofil, som beskriver uddannelsen. 

  Stk. 3.  Den færdiguddannede kan forlange at få sit eksamensbevis udfærdiget på engelsk.

  Stk. 4. Som bilag til eksamensbeviset udsteder uddannelsesinstitutionen et engelsksproget Diploma Supplement i overensstemmelse med den model, der er udviklet på grundlag af Europa-Kommissionens, Europarådets og UNESCO/CEPES's standardmodel, og som beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om uddannelsesinstitutionen og om dettes og uddannelsens placering i uddannelsessystemet.

  Stk. 5.  Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført, medmindre andet er aftalt mellem uddannelsesinstitutionerne.

  Stk. 6.  Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder uddannelsesinstitutionen et bevis for de beståede dele af uddannelsen.

 

  § 31.  Har uddannelsesinstitutionen godkendt, at et bestået fag eller fagelement fra en grønlandsk, dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, skal bedømmelsen overføres som »Bestået« eller »Godkendt«. Hvis det pågældende fagelement bedømmes efter GGS-skalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, overføres bedømmelsen med karakterer. Hvis et fag eller fagelement er gennemført ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, skal det fremgå af et bilag til eksamensbeviset, hvilken karakter der er opnået efter den karakterskala, som anvendes ved denne institution, samt en oversigt over den anvendte karakterskala.

 

  § 32.  Uddannelsesinstitutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 15 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Herefter skal oplysningerne afleveres til Grønlands Nationalarkiv.

 

Immaterielle rettigheder

 

  § 33.  Uddannelsesinstitutionerne skal respektere den studerendes immaterielle rettigheder til resultater, produkter og lignende, der fremkommer i forbindelse med en prøve.

  Stk. 2. Hvis prøveforløbet inddrager parter uden for uddannelsesinstitutionen, herunder virksomheder, institutioner m.v., aftales det mellem uddannelsesinstitutionen, den studerende og tredjeparten, i hvilket omfang uddannelsesinstitutionen, den studerende eller tredjeparten under respekt af gældende immaterialretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, produkter og lignende, der fremkommer under prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaven, må offentliggøres.

 

Kapitel 2

Censorer

 

Beskikkelse

 

  § 34.  Censorerne beskikkes af Departementet for Uddannelse efter indstilling fra uddannelsesinstitutionens leder i samråd med censorformanden.

  Stk. 2.  Beskikkelsen sker for en periode af 3 år. Beskikkelsen medfører, at den pågældende censor optages i et censorkorps over alle beskikkede censorer.

  Stk. 3.  I særlige tilfælde kan departementet beskikke censorer til enkeltstående censur. Censorer kan genbeskikkes.

  Stk. 4.  Der beskikkes så vidt muligt så mange censorer, at der til enhver eksamen er mindst to censorer at vælge mellem.

  Stk. 5.  Departementet for Uddannelse kan ved pludseligt forfald eller i en lignende situation godkende, at der anvendes eller har været anvendt en censor, der ikke er beskikket (særbeskikkelse).

  Stk. 6.  Efter begrundet indstilling fra censorformanden eller uddannelsesinstitutionens leder kan Departementet for Uddannelse bringe censorbeskikkelsen til ophør inden periodens udløb, hvis censorformanden eller uddannelsesinstitutionens leder finder, at en censors virke ikke er tilfredsstillende. Departementet kan sætte en censorbeskikkelse i bero, mens departementet undersøger, om der er grundlag for at bringe beskikkelsen til ophør.

 

Censorkorps

 

  § 35.  Censorkorpset skal sammensættes sådan:

1)  at det samlede korps dækker alle de fag eller fagelementer, der indgår i uddannelserne eller de centrale fag, og de ansættelsesområder, som uddannelserne sigter mod,

2)  at der indgår personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for uddannelsesinstitutionerne på et af de ansættelsesområder, uddannelserne sigter mod,

3)  at der tilstræbes en ligelig fordeling af kvindelige og mandlige censorer, og

4)  at der for de uddannelser eller centrale fag, hvor det er relevant, indgår censorer tilknyttet udenlandske uddannelsesinstitutioner.

 

Udpegning af censorformand og næstformand

 

  § 36.  Blandt censorerne i censorkorpset udpeger Departementet for Uddannelse en censorformand og en næstformand, der træder i formandens sted ved dennes forfald.

  Stk. 2.  Censorformanden repræsenterer censorerne og forhandler med de øvrige censorer om principielle spørgsmål.

  Stk. 3.  Censorformanden og næstformanden vederlægges et årligt honorar for deres virke. Honorarets størrelse fastsættes af Departementet for Uddannelse.

 

Fordeling af censoropgaver

 

  § 37.  Når censorerne er beskikket, sender Departementet for Uddannelse en liste over beskikkede censorer til censorformanden med kopi til uddannelsesinstitutionerne.

  Stk. 2.  Censorformanden fordeler efter samråd med uddannelsesinstitutionerne censoropgaverne til de enkelte censorer og varetager de administrative opgaver, der er forbundet hermed.

 

Censorerne

 

  § 38.  For at blive beskikket som censor skal personen have:

1)  indgående og aktuelt kendskab til fagområdets videnskabelige discipliner, herunder fagets teori og metoder,

2)  specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen eller det centrale fag, og

3)  aktuel viden om uddannelsens eller det centrale fags anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov.

 

  § 39.  Censorerne må ikke være ansat eller inden for de seneste 2 år have været ansat ved den uddannelsesinstitution, hvor de skal virke som censorer. En adjungeret professor eller adjungeret lektor kan ikke virke som censor ved den uddannelsesinstitution, hvor vedkommende er adjungeret professor eller adjungeret lektor. Det skal i videst muligt omfang undgås, at eksaminatorer varetager censuropgaver for hinanden (gensidig censur).

  Stk. 2.  Censorernes virke er omfattet af sagsbehandlingsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt.

  Stk. 3.  Efter indstilling fra censorformandskabet eller uddannelsesinstitutionens leder kan Departementet for Uddannelse fravige stk. 1, 1. pkt., når der foreligger særlige omstændigheder.

 

Censorernes virke

 

  § 40. Beskikkelse som censor medfører ret og pligt til at virke som censor i det omfang, vedkommende får tildelt censuropgaver. Beskikkelsen omfatter endvidere pligt til at deltage i behandlingen af klager over bedømmelser efter reglerne i kapitel 3.

  Stk. 2. Hvis der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om en censors upartiskhed i forhold til en konkret eksamenspræstation, kan vedkommende ikke medvirke ved bedømmelsen og har pligt til at underrette censorformanden herom.

  Stk. 3.  Uddannelsesinstitutionerne forsyner censorerne med det materiale, som til enhver tid er nødvendigt, for at de kan løse deres opgaver.

 

  § 41. Censor skal påse:

1)  at kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat for uddannelsen i studieordningen,

2)  at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,

3)  at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, og

4) at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning i Hjemmestyrets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, herunder regler fastsat herom i uddannelsens studieordning, og øvrige regler for uddannelsen.

 

  § 42.  En censor skal:

1)  virke som censor ved uddannelsens eller det centrale fags eksterne prøver, jf. § 22, stk. 3,

2)  rådgive om prøvesystemet, herunder dets form og indhold, og om det fungerer efter sit formål og i overensstemmelse med uddannelsens eller det centrale fags og undervisningens mål,

3)  ved eksamensterminens afslutning afgive en beretning om eksamensforløbet til uddannelsesinstitutionen og censorformandskabet, og

4)  medvirke ved behandling af klager over prøver.

  Stk. 2.  Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i § 41, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i uddannelsesinstitutionens varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til uddannelsesinstitutionen med kopi til censorformanden.

 

Kapitel 3

Klager

 

  § 43. Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til uddannelsesinstitutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

  Stk. 2.  Klagen skal indgives senest 4 uger efter, at bedømmelsen er meddelt. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er oplyst for meddelelsen af bedømmelsen, jf. § 29.

  Stk. 3.  Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra klagefristen i stk. 2, hvis der foreligger særlige forhold.

 

  § 44. Der kan bl.a. klages over:

1)  Retlige spørgsmål (hvorvidt en sag er behandlet i overensstemmelse med gældende ret, herunder almindelige forvaltningsretlige grundsætninger).

2)  Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende).

3)  Prøveforløbet.

4)  Bedømmelsen.

  Stk. 2. Hvis klagen vedrører bedømmelsen eller øvrige forhold, der vedrører bedømmerne, forelægger uddannelsesinstitutionen straks klagen for bedømmerne, der har en frist på 2 uger til at afgive en udtalelse om bedømmelsen m.v. i klagen. Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at bedømmerne får en længere frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder. I beregningen af bedømmernes frist indgår juli måned ikke. Klageren skal have lejlighed til at kommentere bedømmernes udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge.

  Stk. 3.  Bliver uddannelsesinstitutionen i forbindelse med behandlingen af en klage opmærksom på fejl eller mangler ved en prøve, finder reglerne i § 21 anvendelse.

 

  § 45.  Uddannelsesinstitutionens afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på:

1)  tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver,

2)  tilbud om en ny prøve (omprøve), eller

3)  at klageren ikke får medhold i klagen.

  Stk. 2.  Uddannelsesinstitutionen skal hurtigst muligt give klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter.

 

  § 46.  Klageren skal senest 2 uger efter, at uddannelsesinstitutionens afgørelse er meddelt klageren, acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted hurtigst muligt. Hvis eksamensbeviset er udstedt, jf. § 30, skal uddannelsesinstitutionen inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis.

  Stk. 2.  Ved ombedømmelse og omprøve udpeges nye eksaminatorer af uddannelsesinstitutionen og eventuelle censorer af censorformanden eller uddannelsesinstitutionens leder.

  Stk. 3.  Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelse, klagerens kommentarer og uddannelsesinstitutionens afgørelse.

  Stk. 4.  Bedømmelsen ved ombedømmelse og omprøve, som kan resultere i en lavere karakter, meddeles til uddannelsesinstitutionen af bedømmerne. Ved ombedømmelse af skriftlige prøver vedlægger bedømmerne en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Bedømmelsen efter ombedømmelse og omprøve kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

 

  § 47.  Endelige afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionerne, der vedrører den studerendes retsstilling kan indbringes for Departementet for Uddannelse.

  Stk. 2.  Afgørelse af en klage der vedrører den studerendes retsstilling, omfatter afgørelser vedrørende de i § 44, stk. 1, nr. 1-3 nævnte forhold.

  Stk. 3.  Fristen for at indgive klage er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen vedrørende klagen blev meddelt klageren.

  Stk. 4.  Afgørelse af klager truffet af uddannelsesinstitutionerne, der ikke vedrører de studerendes retsstilling, herunder klager over eksamenskarakterer, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

 

  § 48. Den studerende kan fortsætte uddannelsen under uddannelsesinstitutionens og departementets behandling af en klagesag.

 

Kapitel 4

Forsøgs- og udviklingsarbejde

 

  § 49.  Departementet for Uddannelse kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde. Det er en betingelse, at forsøg og udviklingsarbejde ikke forringer de studerendes muligheder for at gøre brug af deres uddannelse som grundlag for erhvervskompetence, videregående studier eller rettigheder i anden henseende.

  Stk. 2.  Når der efter stk. 1 gøres undtagelser fra loven, fastsættes samtidig varighed og rapporteringsform for forsøgsarbejdet eller det pædagogiske udviklingsarbejde.
  Stk. 3.  Departementet for Uddannelse kan gøre undtagelser fra loven for en enkelt studerende, hvor helt særlige forhold gør sig gældende.

 

Kapitel 5

Ikrafttræden

 

  § 50.  Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2024. Dog skal ændringer i studieordninger, der er foranlediget af forpligtende bestemmelser herom i bekendtgørelsen, være sket senest den 1. marts 2024 og have virkning fra 1. august 2024

  Stk. 2.  Samtidig ophæves Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik, Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 2. januar 1990 om censorer ved Ilisimatusarfik og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 23 af 8. juli 1991 om videreuddannelse ved Ilinniarfissuaq m.v.

 

 

Grønlands Selvstyre, den 8. januar 2024

 

 

Aqqaluaq B. Egede (sign.)

Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke

 

 

/ Nuka Kleemann (sign.)