Herved bekendtgøres Inatsisartutlov nr. 14 af 12. juni 2019 om videregående uddannelser, med de ændringer, der følger af Inatsisartutlov nr. 15 af 1. december 2021.

 

Kapitel 1

Anvendelsesområde

 

  § 1.  Denne Inatsisartutlov finder anvendelse for udbud af videregående uddannelser, som udbydes af Ilisimatusarfik, branche- og erhvervsskolerne og andre uddannelsesinstitutioner.

  Stk. 2.  Ved en videregående uddannelse forstås en uddannelse af overvejende teoretisk og bogligt indhold, der forudsætter en bestået gymnasial uddannelse, herunder et særligt tilrettelagt gymnasialt uddannelsesforløb eller en erhvervsuddannelse, jf. dog § 31 a. Videregående uddannelser omfatter bachelor-, kandidat-, ph.d.-, erhvervsakademi-, diplom- og masteruddannelser, jf. §§ 11-16.

 

  § 2.  Naalakkersuisut skal tilrettelægge et samordnet system af videregående uddannelser.

 

Kapitel 2

Uddannelser

 

Udbud og kapacitetsstyring

 

  § 3.  Videregående uddannelser kan udbydes af Ilisimatusarfik.

  Stk. 2.  Branche- og erhvervsskolerne og andre uddannelsesinstitutioner kan efter godkendelse af Naalakkersuisut udbyde videregående uddannelser. De videregående uddannelser, som branche- og erhvervsskolerne udbyder, skal være inden for det område, skolen dækker.

  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om udbud af videregående uddannelser, herunder om:

1)  udbud af heltids- og deltidsuddannelser,

2)  udbud af uddannelserne som fjernundervisning,

3)  godkendelse af udbud og tilbagekaldelse af godkendelse,

4)  udbud af enkelte fag og fagspecifikke kurser,

5)  udbud af supplerende og ekstra uddannelsesaktivitet, samt

6)  udbud af dele af en videregående uddannelse i udlandet.

 

  § 4.  Naalakkersuisut kan godkende udbud af en videregående uddannelse, hvis:

1)  en lignende uddannelse ikke udbydes af andre uddannelsesinstitutioner i Grønland, jf. dog stk. 2,

2)  uddannelsen lever op til internationale standarder for kvalitet og kvalitetssikring, således at meritoverførsel, studenterudveksling og international anerkendelse kan opnås, og

3)  uddannelsen ud fra arbejdsmarkedspolitiske, økonomiske og samfundsmæssige hensyn findes nødvendig.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan dispensere fra stk. 1, nr. 1, hvis der er behov for, at en uddannelse udbydes af flere uddannelsesinstitutioner i Grønland.

  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte vilkår for godkendelsen efter stk. 1.

 

  § 5.  Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde enkelte fag og fagspecifikke kurser fra de videregående uddannelser, der udbydes efter denne Inatsisartutlov, med undtagelse af ph.d.-uddannelsen.

 

  § 6.  Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde supplerende uddannelsesaktivitet til studerende, der er optaget på en videregående uddannelse med henblik på at give studerende de nødvendige faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.

 

  § 7.  Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller kandidatuddannelse.

 

  § 8.  Uddannelsesinstitutionerne kan i samarbejde med 1 eller flere udenlandske universiteter eller andre institutioner, der udbyder videregående uddannelse, udbyde dele af uddannelserne i udlandet.

 

  § 9.  Naalakkersuisut kan tilbagekalde en godkendelse til at udbyde en uddannelse efter § 4, stk. 1, hvis:

1)  der ikke længere er behov for, at uddannelsen udbydes,

2)  uddannelsen ikke længere lever op til de til enhver tid gældende kvalitetskrav for den pågældende uddannelse,

3)  antallet af ansøgere til uddannelsen eller antallet af studerende, der gennemfører, ikke længere står mål med de ressourcer, der bliver anvendt til uddannelsen, eller

4)  Naalakkersuisut i øvrigt ud fra arbejdsmarkedspolitiske, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn finder det nødvendigt at begrænse udbuddet af uddannelsen.

 

Uddannelsernes indhold og formål

 

  § 10.  De videregående uddannelser, jf. §§ 11-16, er uddannelsesforløb på et fastsat antal ECTS-point i European Credit Transfer System (ECTS).

  Stk. 2. En heltidsstuderendes arbejdsbyrde i 1 studieår udgør 60 ECTS-point.

 

  § 11.  En bacheloruddannelse er en forskningsbaseret heltidsuddannelse på mindst 180 ECTS-point, der er tilrettelagt som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb. Uddannelsen kan i studieordningen for uddannelsen betegnes professionsrettet bacheloruddannelse, hvis uddannelsen sigter mod ansættelse i en bestemt profession.

  Stk. 2.  Formålet med en bacheloruddannelse er at:

1)  indføre den studerende i 1 eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets eller fagområdernes teori og metode, sådan at den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,

2)  give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer, sådan at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets eller fagområdernes relevante bestanddele, og

3)  give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.

 

  § 12.  En kandidatuddannelse er en forskningsbaseret heltidsuddannelse på 120 ECTS-point, der er tilrettelagt som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb.

  Stk. 2.  Formålet med en kandidatuddannelse er at:

1)  udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet,

2)  give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdet eller fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og

3)  kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse.

 

  § 13.  En ph.d.-uddannelse er en forskeruddannelse på 180 ECTS-point, der på internationalt niveau kvalificerer den ph.d.-studerende til selvstændigt at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver i den private og offentlige sektor, hvor der forudsættes et bredt kendskab til forskning. Ph.d.-uddannelsen gennemføres hovedsageligt ved udøvelse af forskning.

 

  § 14.  En erhvervsakademiuddannelse er en uddannelse på mellem 120-180 ECTS-point, der er tilrettelagt som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb, der normalt veksler mellem teori og praksis.

  Stk. 2.  En erhvervsakademiuddannelse kan udbydes som en deltidsuddannelse på 60 ECTS-point, der er rent teoretisk, hvis den studerende har mindst 2 års relevant erhvervserfaring.

 

  § 15.  En diplomuddannelse er en erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret videregående uddannelse på 60 ECTS-point.

 

  § 16.  En masteruddannelse er en forskningsbaseret uddannelse på 60 ECTS-point, der er tilrettelagt som et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.

  Stk. 2.  Formålet med en masteruddannelse er at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt eller flerfagligt område.

 

Studieordninger

 

  § 17.  Uddannelsesinstitutionerne fastsætter inden for rammerne af denne Inatsisartutlov nærmere regler om uddannelserne i en studieordning for hver uddannelse, med undtagelse af ph.d.-uddannelsen. Studieordningerne og efterfølgende væsentlige ændringer heri skal sendes til høring hos Naalakkersuisut, inden de fastsættes af uddannelsesinstitutionen.

  Stk. 2.  Studieordningerne skal tilpasses de enkelte uddannelser og skal indeholde oplysninger, der er væsentlige for uddannelserne. I det omfang det er relevant for uddannelserne, skal studieordningerne indeholde følgende:

1)  Uddannelsens betegnelse på grønlandsk, dansk og engelsk.

2)  Uddannelsens normering angivet i ECTS-point.

3)  Adgangskrav, prioriteringsregler for ansøgere, hvis der er flere ansøgere end kapaciteten på uddannelsen og ansøgningsfrist.

4)  Faglig profil, der beskriver:

a)  uddannelsens formål,

b)  uddannelsens fag, og

c)  uddannelsens mål for læringsudbytte.

5)  Regler om moduler, fagelementer og valgfag, herunder:

a)  læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer,

b)  omfang angivet i ECTS-point,

c)  undervisnings- og arbejdsformer, og

d)  forudsætninger for deltagelse.

6)  Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojekt og speciale.

7)  Regler om eksaminer.

8)  Regler om praktik.

9)  Regler om udlandsophold.

10)  Regler om maksimal uddannelsestid, dispensationsmuligheder og udmeldelse.

11)  Regler om merit.

  Stk. 3.  Studieordninger træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Studieordninger, som skal gælde for de studerende, der starter det efterfølgende studieår, skal være offentliggjorte på uddannelsesinstitutionens hjemmeside inden ansøgningsfristen fastsat i § 19, stk. 1 og 2.

  Stk. 4.  Studerende, der er startet på en uddannelse, følger den studieordning, der var gældende på tidspunktet for uddannelsens start. Under uddannelsesforløbet kan den studerende ikke pålægges at flytte over på en ny studieordning i tilfælde af, at studieordningen for uddannelsen ændres.

  Stk. 5.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om studieordninger, herunder regler om censorer og eksamen, samt regler om maksimal uddannelsestid.

 

Studie- og ordensregler

 

  § 17 a.  Institutionslederen fastsætter studie- og ordensregler, jf. dog stk. 3. Institutionslederen gør de studerende bekendt med studie- og ordensreglerne. Institutionslederen skal fremsende studie- og ordensreglerne til Naalakkersuisut til orientering.
  Stk. 2.  Institutionslederen træffer afgørelse om iværksættelse af sanktioner over for studerende, der ikke følger studie- og ordensreglerne. Institutionslederen kan bortvise studerende, der gentagne gange eller groft overtræder studie- og ordensreglerne.
  Stk. 3.  Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler om studie- og ordensregler, herunder om mødepligt og fravær og om iværksættelse af sanktioner over for studerende, der ikke følger studie- og ordensreglerne.

 

Kvalitetssikring

 

  § 18.  De enkelte videregående uddannelser skal kvalitetssikres i henhold til internationale standarder.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut skal fastsætte regler om kvalitetssikring.

 

Kapitel 3

Ansøgning og adgangskrav

 

Ansøgning

 

  § 19.  Ansøgningsfristen for optagelse på en videregående uddannelse med studiestart i august eller september er den 1. marts, jf. dog stk. 2.

  Stk. 2.  Uddannelsesinstitutionerne kan for den enkelte videregående uddannelse beslutte at optage studerende med studiestart i forårssemesteret. Ansøgnings- og optagelsesprocedure for optag med studiestart i forårssemestret, herunder ansøgnings- og svarfrister, sker efter regler, som uddannelsesinstitutionen fastsætter og offentliggør på sin hjemmeside.

  Stk. 3.  Ansøgningsfristen, jf. stk. 1 og 2, skal fremgå tydeligt af studieordningerne for de enkelte uddannelser samt på uddannelsesinstitutionernes hjemmeside.

  Stk. 4.  Uddannelsesinstitutionerne kan ved for sent indkomne ansøgninger fravige ansøgningsfristen, jf. stk. 1 og 2, hvis særlige forhold taler herfor.

 

  § 20.  Ansøgning om optagelse på en videregående uddannelse sker ved indgivelse af en ansøgning på en måde, der er anvist af Naalakkersuisut, jf. stk. 2.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut anviser procedurer, formkrav og tekniske løsninger for indgivelse af ansøgning og offentliggør dette på relevante hjemmesider om uddannelsesvejledning.

  Stk. 3.  Ansøgninger efter stk. 1 skal vedlægges dokumentation for adgangsgrundlaget for den uddannelse, der søges optagelse på, jf. dog § 31 a. Foreligger der ikke dokumentation for adgangsgrundlaget inden udløbet af ansøgningsfristen i § 19, stk. 1 og 2, skal dokumentationen eftersendes inden for en frist fastsat af uddannelsesinstitutionen.

  Stk. 4.  Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte regler om, at eksamensbeviser m.v., der fremsendes ved ansøgning om optagelse på uddannelse, og som ikke er affattet på grønlandsk, dansk, et andet nordisk sprog eller engelsk, skal være vedlagt en oversættelse til 1 af disse sprog.

  Stk. 5.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om ansøgning, herunder om at ansøgning og øvrig kommunikation om optagelse på en videregående uddannelse skal ske helt eller delvist digitalt, herunder regler om obligatorisk anvendelse af et bestemt digitalt system og sikker identifikation.

 

Adgangskrav

 

  § 21.  Adgang til en bacheloruddannelse forudsætter en gymnasial uddannelse, herunder et særligt tilrettelagt gymnasialt uddannelsesforløb, opfyldelse af specifikke adgangskrav, jf. § 22, samt opfyldelse af eventuelle karakterkrav, jf. § 23.

  Stk. 2.  Adgang kan endvidere forudsætte, at ansøgeren består en adgangsprøve efter regler fastsat af uddannelsesinstitutionen.

 

  § 22.  Ved specifikke adgangskrav forstås bestemte gymnasiale fag på henholdsvis A-, B- eller C-niveau, jf. Inatsisartutlov om den gymnasiale uddannelse.

  Stk. 2.  Når et fag forudsættes på et bestemt niveau, jf. stk. 1, skal ansøgeren have opfyldt bestågrænsen på dette eller et højere niveau i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning i den pågældende gymnasiale uddannelse. Indgår der i faget flere karakterer, er karakterkravet opfyldt, hvis det vægtede gennemsnit er bestået. Karakterkravet kan ikke opfyldes ved oprunding.

 

  § 23.  Ved karakterkrav forstås, at den adgangsgivende eksamen er gennemført med et bestemt eksamensgennemsnit som minimum, eller at enkelte fag er bestået med en bestemt minimumskarakter i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning i den pågældende gymnasiale uddannelse. Kravet kan ikke opfyldes ved oprunding.

 

  § 24.  Til de enkelte uddannelser fastsættes de specifikke adgangskrav og karakterkravene, jf. §§ 22 og 23, af de enkelte uddannelsesinstitutioner.

  Stk. 2.  Uddannelsesinstitutionen kan beslutte, at resultatet af en prøve, der er særligt tilrettelagt af uddannelsesinstitutionen, og som dokumenterer tilsvarende kvalifikationer, kan sidestilles med opfyldelse af karakterkravet for ansøgere, der ikke opfylder karakterkravet efter § 23.

  Stk. 3.  Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra karakterkravet i § 23, hvis særlige forhold taler herfor.

 

  § 25.  Uddannelsesinstitutionen kan tillade ansøgere til bacheloruddannelsen at søge optagelse på et andet grundlag end de forudsatte adgangskrav, jf. § 21, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og uddannelsesinstitutionen skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen.

  Stk. 2.  Uddannelsesinstitutionen kan gøre tilladelse efter stk. 1 betinget af, at ansøgeren senest inden studiestart består supplerende prøver for at dokumentere de nødvendige kvalifikationer.

 

  § 26.  Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter en relevant bacheloruddannelse, jf. § 11, stk. 1, eller en anden relevant grønlandsk, dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.

  Stk. 2.  Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til de enkelte kandidatuddannelser.

  Stk. 3.  Uddannelsesinstitutionen kan optage ansøgere på en kandidatuddannelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav i stk. 1, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og uddannelsesinstitutionen skønner, at ansøgeren kan gennemføre uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at ansøgeren senest inden studiestart skal bestå supplerende prøver eller gennemføre supplerende fag.

 

  § 27.  Adgang til en ph.d.-uddannelse forudsætter, at ansøgeren har en uddannelse, der niveaumæssigt svarer til en kandidatuddannelse, jf. § 12, stk. 1.

  Stk. 2.  Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at ph.d.-uddannelsesforløbet påbegyndes i tilknytning til kandidatuddannelsesforløbet, men det skal sikres, at det samlede uddannelsesforløb er af samme omfang og på samme niveau, jf. §§ 12 og 13, som hvis de 2 uddannelsesforløb var taget i forlængelse af hinanden.

  Stk. 3.  Uddannelsesinstitutionen afgør, hvem der kan optages som ph.d.-studerende. Det skal af uddannelsesinstitutionens hjemmeside fremgå, hvilke kriterier der lægges til grund for optagelsen.

 

  § 28.  Adgang til en erhvervsakademiuddannelse forudsætter en gymnasial uddannelse, herunder et særligt tilrettelagt gymnasialt uddannelsesforløb eller en relevant erhvervsuddannelse, jf. Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet. Uddannelsesinstitutionen kan stille krav om, at der er indgået en lærlingekontrakt, uddannelsesaftale eller praktikaftale med en virksomhed.

  Stk. 2.  Uddannelsesinstitutionen kan optage ansøgere på andet grundlag end de i stk. 1 fastsatte krav, hvis ansøgeren ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen kan stille krav om gennemførelse af tests, individuelle samtaler eller fremsendelse af motiveret ansøgning.

 

  § 29.  Adgang til en diplomuddannelse forudsætter en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse, jf. § 14, samt opfyldelse af eventuelle særlige adgangskrav, der måtte være fastsat for diplomuddannelsen.

  Stk. 2.  Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Vurderingen af, hvad der er relevant erhvervserfaring, foretages af uddannelsesinstitutionerne.

 

  § 30.  Adgang til en masteruddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse på mindst følgende niveau:

1)  en bacheloruddannelse, jf. § 11, stk. 1,

2)  en diplomuddannelse, jf. § 15, eller

3)  en udenlandsk uddannelse på samme niveau, jf. nr. 1 og 2.

  Stk. 2.  Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Vurderingen af, hvad der er relevant erhvervserfaring, foretages af uddannelsesinstitutionerne.

  Stk. 3.  Uddannelsesinstitutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at ansøgere senest inden studiestart, skal aflægge supplerende prøver.

 

  § 31.  Skærpelse af adgangskravene, jf. §§ 21 og 26-30, skal varsles med mindst 2 år, før de får virkning.

  Stk. 2.  Varslingen skal ske på den pågældende uddannelsesinstitutions hjemmeside.

 

  § 31 a. Naalakkersuisut kan tillade, at der på videregående kunstneriske uddannelser kan ske fravigelse af adgangskravene i forbindelse med optagelse.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om adgang til videregående uddannelser.

 

Kapitel 4

Adgangsregulering og optagelseskapacitet

 

  § 32.  Uddannelsesinstitutionerne bestemmer selv inden for de givne økonomiske rammer, hvor mange studerende de vil optage på den enkelte uddannelse, jf. dog stk. 2 og 5 og § 9, nr. 3. Studerende, der er optaget på en anden fuldtidsuddannelse, kan dog ikke optages, medmindre ganske særlige forhold taler herfor.

  Stk. 2.  Ved fastsættelsen af optagelseskapaciteten, skal uddannelsesinstitutionerne sikre, at der kan gives en forsvarlig undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet. Uddannelsesinstitutionerne skal samtidig tage højde for, at optagelsestallet er i overensstemmelse med samfundets behov for uddannelse inden for det pågældende fagområde.

  Stk. 3.  Uddannelsesinstitutionerne kan ved fastlæggelsen af optagelseskapaciteten fastsætte et antal ventelistepladser på en prioriteret venteliste.

  Stk. 4.  Uddannelsesinstitutionerne kan undlade at udbyde en uddannelse, hvis antallet af ansøgere taler herfor.

  Stk. 5.  Naalakkersuisut kan fastsætte årlige maksimums- og minimumstal for optagelseskapaciteten på den enkelte uddannelse.

 

  § 33.  Er der flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på den enkelte uddannelse, optages ansøgere i henhold til de prioriteringsregler, der er fastsat i studieordningen for den enkelte uddannelse.

  Stk. 2.  Ansøgere kan optages på en venteliste, såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, jf. § 32, stk. 3.

 

  § 34.  Uddannelsesinstitutionerne skal inden for en frist fastsat og offentliggjort af Naalakkersuisut give meddelelse til ansøgere, der kan optages på den søgte uddannelse, med tilbud om studieplads.

  Stk. 2.  Ansøgere, der ikke kan optages på den søgte uddannelse, skal inden for fristen i stk. 1, gives meddelelse herom af uddannelsesinstitutionerne.

  Stk. 3.  Ansøgere efter stk. 2, der kan optages på en prioriteret venteliste, jf. § 33, stk. 2, gives meddelelse herom, samt hvor på ventelisten de er placeret.

  Stk. 4.  Retten til en tilbudt studieplads, jf. stk. 1 og 3, bortfalder, hvis ansøgeren ikke har bekræftet tilbuddet om studiepladsen inden for en frist fastsat af uddannelsesinstitutionen ved meddelelsen af tilbuddet.

 

  § 35.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om optagelse på videregående uddannelser.

 

Kapitel 5

Øvrige bestemmelser

 

Uddannelsesophold uden for Grønland

 

  § 36.  Studerende på kandidatuddannelser, jf. § 12, stk. 1, skal i løbet af uddannelsen have et uddannelsesophold uden for landet, jf. dog stk. 2 og § 41, stk. 1. Uddannelsesopholdet kan tilrettelægges som:

1)  et helt semester,

2)  enkelte fag, eller

3)  1 eller flere praktikperioder.

  Stk. 2. Kravet i stk. 1, 1. pkt. gælder ikke for studerende på en kandidatuddannelse, hvis den bacheloruddannelse, der kræves for at blive optaget på kandidatuddannelsen, omfatter et obligatorisk uddannelsesophold uden for landet.

  Stk. 3.  Regler om uddannelsesopholdet uden for landet fastsættes i studieordningen for den pågældende uddannelse.

  Stk. 4.  Uddannelsesinstitutionerne kan fastsætte regler om obligatorisk uddannelsesophold, jf. stk. 1, for de øvrige videregående uddannelser efter denne Inatsisartutlov, jf. dog § 41, stk. 2. Reglerne skal fremgå af studieordningen for den pågældende uddannelse.

  Stk. 5.  Uddannelsesinstitutionerne kan efter ansøgning dispensere fra stk. 1, og regler fastsat i medfør af stk. 4, når særlige forhold taler herfor, herunder familiemæssige årsager, helbredsmæssige årsager, studiemæssige årsager, international erfaring med uddannelse eller lignende.

  Stk. 6.  Studerende, der får dispensation efter stk. 5, skal tilbydes et alternativt uddannelsesforløb.

 

Kompetencekrav for undervisere

 

  § 37.  Naalakkersuisut fastsætter regler om kompetencekrav til undervisere på videregående uddannelser efter denne Inatsisartutlov.

 

Vejledning

 

  § 38.  Uddannelsesinstitutionerne skal tilbyde studerende under uddannelsesforløb vejledning om uddannelsen og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder.

  Stk. 2.  Uddannelsesinstitutionerne skal give studerende, der er blevet forsinket i forhold til den normerede studietid, særlig vejledning med henblik på at understøtte de studerendes mulighed for at gennemføre deres uddannelse.

  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte yderligere regler om vejledning.

 

Klage

 

  § 39.  Afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionerne, der vedrører de studerendes eller ansøgernes retsstilling, kan indbringes for Naalakkersuisut. Fristen for indgivelse af klagen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

  Stk. 2.  Klager har ikke opsættende virkning, jf. dog stk. 3.

  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler for klageadgang, behandling af klager og at bestemte klager har opsættende virkning.

 

Tilsyn og indhentelse af oplysninger

 

  § 39 a.  Naalakkersuisut fører tilsyn med uddannelserne og undervisningen efter denne Inatsisartutlov og i henhold til regler fastsat i medfør af denne.

 

  § 39 b.  Naalakkersuisut kan indhente alle nødvendige oplysninger fra de uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser, om uddannelserne, de uddannelsessøgende og personalet, herunder foranstalte besøg på uddannelsesinstitutionerne med henblik på gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik og kan fastsætte nærmere regler herom.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem Naalakkersuisut og uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser, herunder om form og format i forbindelse med aflevering af oplysninger. Naalakkersuisut kan desuden fastsætte krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.

 

Forsøgs- og udviklingsarbejde

 

  § 39 c.  Naalakkersuisut kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde. Det er en betingelse, at forsøg og udviklingsarbejde ikke forringer de studerendes muligheder for at gøre brug af deres uddannelse som grundlag for erhvervskompetence, videregående studier eller rettigheder i anden henseende.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan gøre undtagelser fra loven for en enkelt studerende, hvor helt særlige forhold gør sig gældende.

 

Ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser

 

  § 40.  Inatsisartutloven træder i kraft den 1. august 2019.

  Stk. 2.  Samtidig ophæves Landstingsforordning nr. 2 af 20. maj 1998 om Socialpædagoguddannelsen samt forskrifter, der er opretholdt i medfør heraf.

 

  § 41.  Reglerne om uddannelsesophold efter § 36, stk. 1, gælder ikke for studerende, der på tidspunktet for Inatsisartutlovens ikrafttræden er påbegyndt en kandidatuddannelse eller påbegynder en kandidatuddannelse inden 1. august 2021.

  Stk. 2.  Reglerne om obligatorisk uddannelsesophold for andre videregående uddannelser, jf. § 36, stk. 4, vil alene have virkning for studerende, der påbegynder en sådan uddannelse den 1. august 2021 eller senere.

 

Inatsisartutlov nr. 15 af 1. december 2021 (Adgangskrav til videregående kunstneriske uddannelser, studie- og ordensregler, tilsyn og indhentelse af oplysninger og forsøgs- og udviklingsarbejde)^[1] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2022.

 

 

Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, den 20. april 2023

  

 

Karl Davidsen (sign.)

Fungerende departementschef

 

 

/ Claus Kleemann (sign.)