Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Lovgivning
Nr. 26
21. maj 2024
Gældende

Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om alderspension
(Ret til pensionstillæg som enlig, for alderspensionister i parforhold med en person, der ikke er berettiget til alderspension)

§ 1

 

I Inatsisartutlov om alderspension, jf. Selvstyrets lovbekendtgørelse nr. 10 af 24. marts 2023,

med de ændringer, der følger af Inatsisartutlov nr. 36 af 13. juni 2023 og Inatsisartutlov nr. 70 af 20. november 2023, foretages følgende ændringer:

 

1. Som ny § 5, stk. 2, indsættes:

”  Stk. 2Alderspensionister, der lever i et parforhold med en person, der ikke er berettiget til alderspension, modtager pensionstillæg svarende til satsen for en enlig alderspensionist, jf. § 10, stk. 1, såfremt pensionisten og partneren har en årlig samlet aktuel indkomst på under kr. 300.000, bortset fra alderspension og pension efter Nordisk konvention om social sikring. Tillægspensionen aftrappes efter reglerne for enlige alderspensionister, jf. § 10, stk. 2 og stk. 3.

 

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

                                                                                                         

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft dagen efter Inatsisartutlovens kundgørelse og har virkning første gang for udbetaling af alderspension den efterfølgende måned.

  Stk. 2.  Samtidig ophæves tekstanmærkning til hovedkonto 31.03.08 Offentlig pension til alderspensionister på finansloven for 2024, som vedtaget ved Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg den 16. januar 2024.

 

 

Grønlands Selvstyre, den 16. maj 2024

 

 

Múte Bourup Egede (sign.)

Formand for Naalakkersuisut