Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Administrativ forskrift
Nr. 12
24. marts 2023
Gældende

Selvstyrets bekendtgørelse om statslige institutioners ret til at tilslutte sig Offentlig Digital Post

I medfør af § 13, stk. 4, i Inatsisartutlov nr. 14. af 8. juni 2017 om Offentlig Digital Post, og efter forhandling med rigsmyndighederne, fastsættes:

 

  § 1.  Statslige institutioner i Grønland har ret til at tilslutte sig Offentlig Digital Post.

  Stk. 2.  Ved tilslutningen bliver institutionen underlagt de krav og betingelser, som fastsat i Inatsisartutlov om Offentlig Digital Post og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

  Stk. 3.  Ved tilslutningen bliver institutionen ligeledes underlagt de krav og betingelser, som fastsat i cirkulære om offentlig digital post.

 

  § 2.  Tilslutningen sker efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen.

  Stk. 2.  Digitaliseringsstyrelsen påser, at kravene i denne bekendtgørelse er overholdt.

  Stk. 3.  Digitaliseringsstyrelsen offentliggør navnene på de statslige institutioner, der har tilsluttet sig Offentlig Digital Post.

 

  § 3.  Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. april 2023.

 

 

Grønlands Selvstyre, den 14. marts 2023

 

 

Múte Bourup Egede (sign.)

Formand for Naalakkersuisut

 

 

/ Hans-Peder Barlach Christensen (sign.)