Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om alderspension og ændring af Inatsisartutlov om førtidspension
(Rettelse af grundbeløb for alderspensionister og rettelse af højeste førtidspensions takster)
§ 1
I Inatsisartutlov om alderspension, jf. Selvstyrets lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. februar 2022, med de ændringer der følger af Inatsisartutlov nr. 9 af 20. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. § 9, stk. 1, affattes således:
”Alderspensionens grundbeløb udgør i perioden 1. juli 2022 til og med 31. december 2022 årligt op til kr. 74.652. Alderspensionens grundbeløb udgør herefter pr. 1. januar 2023 årligt op til kr. 76.369.”
§ 2
I Inatsisartutlov om førtidspension, jf. Selvstyrets lovbekendtgørelse nr. 2 af 4. februar 2022, med de ændringer der følger af Inatsisartutlov nr. 9 af 20. juni 2022 og Inatsisartutlov nr. 18 af 21. november 2022, foretages følgende ændringer:
1. § 17, stk. 2, affattes således:
” Stk. 2. Højeste førtidspension udgør i perioden 1. juli 2022 til og med 31. december 2022 årligt op til 126.951 kr. Højeste førtidspension udgør herefter pr. 1. januar 2023 årligt op til 129.870 kr.”
§ 3
Denne Inatsisartutlov træder i kraft dagen efter, at Inatsisartutloven er kundgjort, og har virkning for alderspension og førtidspension pr. 1. juli 2022.
Grønlands Selvstyre, den 13. juni 2023
Múte Bourup Egede (sign.)
Formand for Naalakkersuisut
Sammenskrevet ved
-
PDF (0.19MB)
-
PDF (0.1MB)