Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Administrativ forskrift
Nr. 24
30. juni 2020
Gældende

Selvstyrets bekendtgørelse om honorering af Ilisimatusarfiks eksterne bestyrelsesmedlemmer

I medfør af § 11 i Inatsisartutlov nr. 12 af 12. juni 2019 om Ilisimatusarfik fastsættes:

 

Honorar

 

  § 1.  Bestyrelsesformandens honorar udgør årligt kr. 70.000. De øvrige eksterne bestyrelsesmedlemmers honorar udgør årligt kr. 35.000.

 

  § 2.  Honoraret erlægges månedsvis bagud med 12 ydelser pr. år. 
  Stk. 2.  Ved et bestyrelsesmedlems tiltræden i løbende måned ydes for hver dag, bestyrelsesmedlemmet har virket, et honorar på 1/365 af det i § 1 nævnte beløb. Tilsvarende gælder ved et bestyrelsesmedlems fratræden i løbende måned.

 

Godtgørelse af udgifter

 

  § 3.  Udgifter, herunder til rejser, fortæring og ophold, afholdt i Ilisimatusarfiks bestyrelses tjeneste, godtgøres efter de for Selvstyrets tjenestemænd i Grønland til enhver tid gældende regler.

 

Ikrafttræden

 

  § 4.  Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. august 2020.

 

 

 

Grønlands Selvstyre, den 30. juni 2020

 

 

 

Ane Lone Bagger

/

Karsten Peter Jensen