Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om førtidspension
(Afklaringsforløb, revalideringsforløb, midlertidigt tillæg grundet lokale forhold og præcisering af klageadgang til Førtidspensionsklagenævnet)
§ 1
I Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 28 af 28. november 2019, foretages følgende ændringer:
1. Kapitel 3 affattes således:
”Kapitel 3
Afklaringsforløb og revalidering
§ 8. Forinden der kan træffes afgørelse om tilkendelse af førtidspension, skal alle relevante muligheder undersøges for at afklare, om ansøgeren kan genvinde yderligere af arbejdsevnen.
Stk. 2. Alle ansøgere om førtidspension gennemgår et afklaringsforløb. Afklaringsforløbet skal fastlægge ansøgerens ressourcer og afklare, om ansøgeren kan genvinde hele eller dele af arbejdsevnen ved at gennemgå et revalideringsforløb.
Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om konsekvenser for udeblivelse fra og manglende deltagelse i afklaringsforløb eller revalideringsforløb.
§ 9. Hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med afklaringsforløbet skønner, at arbejdsevnen kan udvikles gennem et individuelt tilrettelagt revalideringsforløb, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse herom og visiterer ansøgeren til et revalideringsforløb.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med afklaringsforløbet skønner, at arbejdsevnen ikke på nuværende tidspunkt kan udvikles gennem et individuelt tilrettelagt revalideringsforløb, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om udsættelse af revalideringsforløb og om førtidspension på det foreliggende grundlag. Kommunalbestyrelsen skal senest 1 år efter en afgørelse om udsættelse af revalideringsforløb vurdere sagen på ny.
Stk. 3. Hvis det i forbindelse med afklaringsforløbet bliver dokumenteret eller, hvis det på baggrund af ganske særlige forhold er åbenbart, at ansøgeren ingen arbejdsevne har og ikke på sigt vil kunne udvikle arbejdsevnen, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om førtidspension uden et forudgående revalideringsforløb.”
2. § 13, stk. 5, affattes således:
” Stk. 5. Revurdering af arbejdsevne undlades, når personen er omfattet af personkredsen i § 9, stk. 3.”
3. § 39, stk. 2, affattes således:
” Stk. 2. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen om fastsættelse af arbejdsevneprocentsats ved vurdering og revurdering af arbejdsevne efter §§ 12 og 13 kan påklages til Førtidspensionsklagenævnet. Klagen skal indgives til Førtidspensionsklagenævnet inden for 6 uger fra afgørelsen.”
4. I § 39 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
” Stk. 3. En klage der indeholder klage over arbejdsevnevurdering og andre forhold vedrørende førtidspension, behandles som udgangspunkt af Førtidspensionsklagenævnet.”
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
5. I § 43, stk. 1, 2. pkt., og i § 43, stk. 3, ændres ”§ 9, stk. 2,” til: ”§ 9, stk. 3,”.
§ 2
Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2021.
Grønlands Selvstyre, den 19. november 2020.
Kim Kielsen
-
PDF (0.28MB)
-
PDF (0.41MB)
-
PDF (0.24MB)
-
PDF (0.09MB)
-
PDF (0.87MB)
-
PDF (0.11MB)
-
PDF (0.07MB)