Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Lovgivning
Nr. 12
1. juni 2017
Gældende

Inatsisartutlov om ændring af landstingsforordning om arbejdstageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse
(Anvendelse på ikke-tjenestemandsansat personale i forbindelse med overtagelse af sagsområder)

 

§ 1

I landstingsforordning nr. 7 af 5. december 2008 om arbejdstageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse foretages følgende ændringer:


1.
  § 1, stk. 2, affattes således:
”  Stk. 2.  Landstingsforordningen finder anvendelse på offentlige og private virksomheder, der udøver en økonomisk aktivitet, uanset om aktiviteten udøves med henblik på opnåelse af økonomisk gevinst. En administrativ eller ved lov foretaget omorganisering af offentlige administrative myndigheder eller en overførsel af administrative funktioner mellem offentlige administrative myndigheder er ikke en overdragelse i forordningens forstand, jf. dog stk. 5.”

2.  I § 1 indsættes efter stk. 4, som nyt stykke:
”  Stk. 5.  Landstingsforordningen finder anvendelse på personalemæssige spørgsmål omfattet af § 2, stk. 1, i Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder.”


§ 2

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. juli 2017.



Grønlands Selvstyre, den 1. juni 2017


Kim Kielsen