Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Lovgivning
Nr. 27
9. december 2015
Gældende

Inatsisartutlov om ændring af landstingslov om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland
(Arbejdsgivers anvendelse af jobportalen)

I landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland foretages følgende ændringer:


§ 1

1.  Efter § 5 indsættes:
 § 5a.  Det er en betingelse for at opnå en tilladelse fra kommunalbestyrelsen, at en stilling omfattet af § 2, er opslået i en af Naalakkersuisut oprettet landsdækkende jobportal til registrering og administration af arbejdssøgende og jobudbud, såfremt en sådan er oprettet.
  Stk. 2.  Stillingen skal være opslået i jobportalen i minimum 2 uger.”.

2.  § 6, stk. 3, affattes således:
”  Stk. 3. Tilladelse kan betragtes som givet, såfremt ansøgeren ikke har modtaget anden meddelelse inden 14 dage efter ansøgningens indgivelse, jf. dog § 5a.”.


§ 2

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2016.



Grønlands Selvstyre, den 9. december 2015.



Kim Kielsen