Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Lovgivning
Nr. 10
3. juni 2015
Gældende

Inatsisartutlov om gasanlæg, gasmateriel og krav om autorisation

Kapitel 1
Anvendelsesområde


§ 1.  Loven finder anvendelse på:
1)  Gasanlæg og gasinstallationer, omfattende distributionsanlæg, installationer og gasmateriel, der anvender brændbare gasser. Gasinstallationer regnes fra og med tilslutning til forsyningsanlæg, gasflaske eller gastank og omfatter stik- og husledninger samt tilsluttet gasmateriel, herunder apparater og disses ventilations- og aftrækssystemer.
2)  Alle kvaliteter af brændstof, som er gasformigt ved 15 °C og 1013,25 mbar.
Stk. 2.  Loven finder ikke anvendelse på gasanlæg og gasinstallationer om bord på skibe samt gasinstallationer til fremdrift eller opvarmning af køretøjer.

 

Kapitel 2
Administration af loven

 

§ 2.  Grønlands Elmyndighed, forestår administration af loven.
Stk.2.  Grønlands Elmyndighed skal:
1)  Følgeudviklingen for gassikkerheden.
2)  Følge den gastekniske udvikling.
3)  Fastsætte og opdatere regler, herunder Gasreglementet for Grønland, i medfør af denne lov.
4)  Fastsætte bestemmelser for tilsyn og kontrol.
5)  Forestå information om gassikkerhed.
6)  Føre kontrol med markedet for gasmateriel.
7)  Fastsætte bestemmelser for autorisationskrav for arbejde på gasanlæg.
8)  Fastsætte bestemmelser for uddannelseskrav for personer, der fører tilsyn med gasanlæg.
9)  Fastsætte bestemmelser for tilsyn af nye og eksisterende gasinstallationer og gasanlæg.

 

§ 3.  Grønlands Elmyndighed skal behandle klager.
Stk. 2.  Afgørelser truffet af Grønlands Elmyndighed kan påklages til Naalakkersuisut.
Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om klagefrister og hvilke klagesager, som kan påklages til Naalakkersuisut.


Kapitel 3
Gassikkerhed

 

§ 4.  Grønlands Elmyndighed fastsætter regler om:
1)  Udførelse og drift af gasanlæg, herunder transmission og distribution af gas.
2)  Gasanlæg og gasmateriel.
3)  Gaskvalitet anvendt i Grønland.
4)  Gebyrer for opnåelse af autorisation og for sagsbehandling i medfør af loven.
Stk. 2.  Grønlands Elmyndighed kan dispensere fra bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1.
Stk. 3.  Grønlands Elmyndighed kan stille særlige sikkerhedskrav, som afviger fra de i medfør af stk. 1 fastsatte bestemmelser om gassikkerhed,og stille krav omsærlig mærkning eller særlig vejledning vedrørende gasanlæg og gasmateriel.
Stk. 4. Naalakkersuisut skal godkende Grønlands Elmyndigheds regler om gassikkerhed udstedt i henhold til stk. 1, hvis disse kan medføre betydelige samfundsmæssige omkostninger eller væsentlige forandringer for større befolkningsgruppers anvendelse af gas.


Kapitel 4
Gasapparater

 

§ 5.  Grønlands Elmyndighed fastsætter regler for godkendelse af gasapparater.
Stk. 2.  
Gasmateriel og gasapparater, der er godkendt og CE-mærketefter det Europæiske Fællesskabs Gasapparatdirektiv, kan anvendes i Grønland uden godkendelse fra Grønlands Elmyndighed.
Stk. 3.  Gasmateriel og gasapparater, der ikke er godkendt og CE-mærket efter det Europæiske Fællesskabs Gasapparatdirektiv, skal godkendes af Grønlands Elmyndighed.


Kapitel 5
Kontrol og tilsyn 

 

§ 6.  Grønlands Elmyndighed varetager kontrol og tilsyn med anlæg, gasmateriel og autorisationer i henhold til denne inatsisartutlov.
Stk. 2. Grønlands Elmyndighed kan under hensyntagen til autorisationsreglerne bemyndige offentlige institutioner og virksomheder, private virksomheder, forsyningsvirksomheder og enkeltpersoner til at udføre tilsyn og kontrol.
Stk. 3. Grønlands Elmyndighed kan påbyde en ejer eller bruger af et gasanlæg, at lade foretage eftersyn af anlægget for ejerens eller brugerens regning.
Stk. 4.
Grønlands Elmyndighed fastsætter frist for eftersyn jf. stk. 3 og for udbedring af fejl og mangler ved anlæg.
Stk. 5. Grønlands Elmyndighed kan forbyde brug af et gasanlæg, der ikke opfylder bestemmelserne om gassikkerhed.
Stk. 6.  Grønlands Elmyndighed kan lade forsyningen til den pågældende installation, jf. stk. 5, afbryde eller kræve, at der foretages afbrydelse af installationen. En afbrydelse sker for ejerens regning og risiko.


Kapitel 6

Autorisation

 

§ 7.  Gasanlæg og gasinstallationer,deretableres som permanente anlæg med faste rør, må kun udføres og serviceres af virksomheder og personer, der har opnået autorisation til udførelse af gasinstallationer, jf.§§ 10 - 11.

 

§ 8.  Grønlands Elmyndighed fastsætter krav for opnåelse af autorisation til at udføre gasinstallationer.
Stk. 2.  Grønlands Elmyndighed kan stille krav om efteruddannelse af personer, der har opnået personlig autorisation til at udføre gasinstallationer.
Stk. 3.  Grønlands Elmyndighed kan fastsætteregler for:
1)  Kompetencegivende uddannelse og prøver for personligt autoriserede på gasområdet.
2)  Tilrettelæggelsen af administrationen af autorisationsordningerne, herunder for fremgangsmåden ved ansøgning om autorisation og vilkår for autorisationen.
3)  Udøvelsen af virksomheds autorisation på gasområdet, herunder anvendelse og udformning af kvalitetsinstruks.

 

§ 9.  Grønlands Elmyndighed kan fastsætte reglerom undtagelser fra autorisationskravene i §§ 10 -11.


Kapitel 7
Autorisationsvilkår

 

§ 10.  Virksomhedsautorisation til at udføre gasinstallationer gives af Grønlands Elmyndighed, når der er fremlagt dokumentation for, at følgende betingelser er opfyldt:
1)  Virksomheden har en personligt autoriseret ejer eller ansat. Den personligt autoriserede skal have den fornødne ledelsesret over den del af virksomhedens ansatte, som arbejder med gasinstallationer.
2)  Virksomhedens ejer eller, hvor virksomheden drives i selskabsform, den administrerende direktør, ikke inden for de foregående 3 år er idømt kriminalretlig sanktion for overtrædelser af bestemmelser i medfør af denne lov.
3)  Virksomheden har fast forretningssted i Grønland.
Stk. 2.  Virksomheder eller personer uden fast forretningssted i Grønland, som har en udenlandsk autorisation til at udføre gasinstallationer, kan opnå en begrænset autorisation, hvis det dokumenteres, at den udenlandske autorisation kan ligestilles med autorisation efter denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 3.  En autorisation efter stk. 2, kan begrænses:
1)  Tidsmæssigt.
2)  Til enkeltstående opgaver.
3)  Til særlige typer arbejde.
4)  Geografisk.
5)  Eller til en kombination af ovenstående.

§ 11.  Personlig autorisation til at udføre gasinstallationer gives af Grønlands Elmyndighed, når der er fremlagt dokumentation for, at følgende betingelser er opfyldt:
1)  Ansøger opfylder kravene for at opnå autorisation fastsat af Grønlands Elmyndighed efter § 8.
2)  Ansøger er myndig og ikke under værgemål.

 

§ 12.  Grønlands Elmyndighed kan tilbagekalde en autorisation, når virksomheden eller indehaveren af autorisationen har:
1)  Gjort sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelighed ved udførelse af autorisationskrævende arbejde, eller
2)  Overtrådt krav og vilkår for opretholdelse af autorisation jf. §§ 8-11.

 

§ 13.  Grønlands Elmyndighed kan efter ansøgning til enhver tid udstede ny autorisation til personer og virksomheder der har fået tilbagekaldt Deres autorisation, hvis det skønnes, at de forhold der førte til tilbagekaldelsen er blevet rettet.

 

§ 14.  En virksomhed, der ikke har virksomhedsautorisation og ansat en person med personlig autorisation til at udføre gasinstallationer, eller hvor indehaveren ikke har personlig autorisation til at udføre gasinstallationer, eller hvor en autorisation er bortfaldet eller tilbagekaldt efter§ 13,må ikke annoncere eller på anden måde foretage handlinger, der er egnet til at vække forestilling om, at en sådan autorisation haves.


Kapitel 8
Sanktioner

 

§ 15.  Der kan idømmes bøde til den:
1)  Der forsætligt eller ved uagtsomhed udfører installationer i strid med §§ 7 - 8.
2)  Der udfører installationer på trods af, at en autorisation er bortfaldet eller tilbagekaldt efter § 12.
3)  Der ikke efterkommer et påbud i henhold til § 6, stk. 3 - 6.
Stk. 2.  For forskrifter udstedt i medfør af § 4, stk. 1. nr. 1 -3 og § 5, stk. 1, kan der fastsættes foranstaltninger i form af bøde efter reglerne i Kriminallov for Grønland.
Stk. 3.  Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan bødeansvar pålægges den juridiske person som sådan.
Stk. 4.  Er overtrædelsen begået af selvstyret, staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, kan selvstyret, staten, kommunen eller det kommunale fællesskab pålægges bødeansvar.
Stk. 5.  Ved overtrædelse af bestemmelserne i denne lov, eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov, kan sagen afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en bøde, hvis størrelse fremgår af det udsendte indbetalingskort. Reglerne i retsplejelovens § 437 om tiltale- rejsning finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.  Hvis den i stk. 5 nævnte bøde vedtages bortfalder videre retsforfølgning.
Stk. 7.  Forældelsesfristen for bødeansvar er 10 år.
Stk. 8.  Bøder, der idømmes efter denne inatsisartutlov, eller forskrifter udstedt i medfør af inatsisartutloven, tilfalder landskassen.


Kapitel 9
Ikrafttræden m.v.

 

§ 16.  Loven træder i kraft den 1. august 2015. Lovens §§ 10 - 14 om autorisationsvilkår træder dog først i kraft d. 1. januar 2017.
Stk. 2.  De gældende administrative forskrifter og reglementer på området forbliver ikraft, indtil de ophæves eller afløses af bekendtgørelser og reglementer udstedt i henhold til denne Inatsisartutlov.

 

 

Grønlands Selvstyre, den 3.juni 2015

 

 

Kim Kielsen 

Dokumenter