Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Administrativ forskrift
Nr. 2
3. april 2014
Gældende

Vedtægt vedrørende erhvervsmæssigt fiskeri efter hellefisk i Kommuneqarfik Sermersooq

I medfør af §§ 23, stk. 2, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 12 af 3. december 2012 om ændring af Landstinglov om fiskeri, og § 12, stk. 2 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 2, af 2. februar 2012 om kystnært fiskeri efter hellefisk fastsættes:



Anvendelsesområde, definitioner m.v.

§ 1.  Vedtægten omfatter erhvervsmæssigt fiskeri efter hellefisk med garn i Kommuneqarfik Sermersooq.

§ 2.  Ved ”garn” forstås i denne vedtægt: Sænkegarn og øvrige garn, dog ikke bundgarn

§ 3.  Erhvervsmæssigt fiskeri efter hellefisk med garn er ikke tilladt i Kommuneqarfik Sermersooq.
Stk. 2.  Kommunens østvendte kyst er dog undtaget fra dette forbud. Kommunens yderste punkt mod nordøst er Kap Biot. Kommunens yderste grænse mod syd er ved Irmingerhavet nord for øen Timmiarmiut og derfra mod nordvest igennem fjorden Timmiarmiit Kangertivat til fjordens bund ved isbræen vest for Snehatten. Mod havet dannes kommunernes grænse af basislinjerne jf. United Nations Bulletin no. 56, Law of the Sea. Området fremgår af bilag 1.


Krav til fiskeriet

§ 4.  Garn skal mærkes tydeligt af brugeren. Følgende skal afmærkes på samtlige bøjer:
1)  brugernavn,
2)  det eventuelle benyttede fartøjs navn, og
3)  havnekendingsnummer.
Stk. 2. Mærket skal være i et vandbestandigt materiale og fæstes til overlinen. Afmærkningsbøjer skal være mærket tilsvarende.

§ 5.  Enhver der standser sit fiskeri efter hellefisk med garn har pligt til at fjerne det anvendte garn med dertil hørende redskaber uden ugrundet ophold.
Stk. 2.  Enhver der fisker efter hellefisk med garn, har pligt til at fjerne garnet med tilhørende redskaber uden ugrundet ophold inden vinterisen lægger til ved fjordene og senest d. 1. december.
Stk. 3.  Enhver der i forbindelse med fiskeriet mister sit garn skal straks meddele dette til kommunalbestyrelsen med tydelig angivelse af stedet, hvor garnet er mistet.
Stk. 4.  Fiskeren har pligt til at søge efter tabte redskaber. 
Stk. 5.  Et redskab til fiskeri efter hellefisk skal placeres med mindst 50 meters afstand til nærmeste andet redskab. Dette krav om mindste afstand omfatter ikke fiskeri med langliner.
Stk. 6.  Hvis to redskaber er sammenviklede, adskilles de ved at bortskære eget redskab.


Foranstaltninger

§ 6.  Overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4 og § 5 kan foranstaltes med bøde og konfiskation. Bøde og konfiskationsværdi tilfalder Landskassen.


Ikrafttræden

§ 7.  Denne vedtægt træder i kraft den 15.04.2014.
Stk. 2.  Samtidig ophæves følgende vedtægter:
1)  Vedtægt om fiskeri efter hellefisk med sænkegarn i Kommuneqarfik Sermersooq stadfæstet d. 29. april 2011.
2)  Vedtægt om begrænsning af fiskeri med sænkegarn i Ammassalik Kommunia, stadfæstet den 4. marts 1997.

 

Vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq d. 26.11.2013.

 

____________________________________________

Asii Chemnitz Narup, Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq





Grønlands Selvstyre, d. 3.april 2014

____________________________________________

Finn Karlsen, Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug