Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov om Inatsisartut og Naalakkersuisut (Elektronisk kundgørelse)
§ 1
I Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut foretages følgende ændringer:
1. § 31 affattes således:
”§ 31. Inatsisartutlove og Selvstyrets bekendtgørelser træder, hvis de ikke bestemmer andet, i kraft ved begyndelsen af det døgn, der følger efter det døgn, hvori Inatsisartutloven eller Selvstyrets bekendtgørelse er kundgjort.
Stk. 2. Kundgørelse sker elektronisk. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler for kundgørelsen.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på kommunale forskrifter fastsat i medfør af Inatsisartutlov, landstingslov, landstingsforordning eller Selvstyrets bekendtgørelse.”
§ 2
Denne Inatsisartutlov træder i kraft den 1. januar 2014.
Grønlands Selvstyre, den 29. november 2013
Aleqa Hammond
Sammenskrevet ved
-
PDF (0.02MB)