Vedtægt om narhvalfangst med garn i forvaltningsområderne Ammassalik og Ittoqqortoormiit i Østgrønland
I medfør af § 14, stk. 5 og 31, stk. 2 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 29. marts 2011 om beskyttelse og fangst af hvid- og narhvaler, fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Vedtægten vedrører narhvalfangst med garn i forvaltningsområderne Ammassalik og Ittoqqortoormiit i Kommuneqarfik Sermersooq.
Garnfangstregler
§ 2. Det er kun tilladt at anvende garn med en helmaskestørrelse på mindst 380 mm i forbindelse med fangst af hvid- og narhval.
Stk. 2. Det anvendte garn skal være mærket med ejerens navn.
Stk. 3. Garnet skal kontrolleres mindst en gang om dagen, og når fangstperioden er forbi skal garnet tages op.
Stk. 4. Der skal være mindst 200 meter mellem garnene.
Narhvalfangst med garn er ikke tilladt i følgende områder:
§ 3. Det er forbudt at drive garnfangst på narhvaler i forvaltningsområdet Ammassalik inden for følgende navngivne lokaliteter og positioner.
1) I Kangerlussuaq inden for spidsen af Nuliarpiip Kangia (68°27’5N-32°25’0W) og tværs over fjorden til (68°25’0N - 32°33’5W), jf. bilag 1.
2) I Nuugaalik i området inden for Ikaasakajiip vestlige spids (67°21’0N-33°22’5W) og tværs over fjorden til Attertiva (67°18’5N - 33°31’5W), jf. bilag 2.
3) I Kangertitsivatsiaq i området inden for Ikkartitsivit (66°20’0N-35°37’0W) og tværs over fjorden til (66°16’0N - 35°41’0W), jf. bilag 3.
4) I Sermiligaaq i området inden for Ilerta (66°01’0N - 36°30’0W) og tværs over fjorden til Immikkeerteq (66°01’0N-36°24’0W), jf. bilag 4.
5) I Sermilik området inden for Nuuk Oqqorseq (66°14’0N- 37°42’0W) og tværs over fjorden til Nuuk Kiatteq (66°09’5N - 37°34’0W), jf. bilag 5.
6) Ved Isortoq i Isertup Kangertivani i området inden for spidsen af Immikkeertikajik (65°40’5N-39°10’0W) og tværs over fjorden til spidsen af Nuuaasiakajiip Iliverta (65°40’0N - 39°13’0W) og ind imod Immikoortukajiip Tunua (65°36’0N - 39°27’5W), fra mundingen i Uttutuluup Paava (65°33’5N - 39°37’5W) og indtil bunden, jf. bilag 6.
Stk. 2. I forvaltningsområdet Ittoqqortoormiit er det ikke tilladt at fange narhvaler med garn i området ved Ikaasakajik (tidl. Øfjord) fra Nannut Qeqertaanniit (tidl. Bjørneø) (71°05N-25°30W) og tværs over fjorden til pynten af mundingen til Aqissip Kangertiva (tidl. Rype-fjord), jf. bilag 7.
Foranstaltninger
§ 4. For overtrædelse af §§ 2 og 3, kan der idømmes bøde og konfiskation af fangsten efter kriminallov for Grønland.
Ikrafttræden
§ 5. Vedtægten træder i kraft den 21.06. 2013.
Således vedtaget af kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq den 17.05. 2013.
Asii Chemnitz Narup
Borgmester
Grønlands Selvstyre, den 20. juni 2013
Karl Lyberth
Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug
Bilag 1 - 7
-
PDF (1.53MB)
-
PDF (0.23MB)
-
PDF (0.85MB)
-
PDF (0.59MB)
-
PDF (0.85MB)
-
PDF (0.2MB)
-
PDF (2.04MB)