Selvstyrets bekendtgørelse om honorering af og udgiftsgodtgørelse til bestyrelsen for Grønlands Nationalteater
I medfør af § 4, stk. 9 i Inatsisartutlov nr. 23 af 18. november 2010 om teater, fastsættes:
Honorar
§ 1. Bestyrelsen for Grønlands Nationalteater modtager for sit arbejde et årligt honorar. Honoraret for formanden udgør 30.000 kroner. Honoraret for øvrige medlemmer udgør 7.500 kroner.
§ 2. Honoraret erlægges månedsvis bagud med 12 ydelser pr. år.
Stk. 2. Ved et bestyrelsesmedlems tiltræden i løbende måned ydes for hver dag, bestyrelsesmedlemmet har virket, et honorar på 1/365 af det i § 1, stk. 2 eller 3 nævnte beløb. Tilsvarende gælder ved et bestyrelsesmedlems fratræden i løbende måned.
Godtgørelse af udgifter
§ 3. Udgifter, herunder til rejser, fortæring og ophold, afholdt i Grønlands Nationalteaters tjeneste, godtgøres bestyrelsens medlemmer efter de for Selvstyrets tjenestemænd i Grønland til enhver tid gældende regler.
Ikrafttræden
§ 4. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2011.
Grønlands Selvstyre, den 16. december. 2010
Mimi Karlsen
/
Lise Lennert Olsen