Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Lovgivning
Nr. 11
5. december 2008
Gældende

Landstingslov om ændring af forskellige landstingslove og landstingsforordninger på fiskeri- og landbrugsområdet som følge af en ny inddeling i landsdele og kommuner. (Konsekvensændringer som følge af landstingslov om Grønlands inddeling i kommuner (EM 2008/62))

§ 1

I landstingsforordning nr. 10 af 20. november 2006 om erhvervsfremme af fiskeri og fangst, som ændret ved landstingsforordning nr. 13 af 26. november 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. § 5, stk. 3, affattes således:
"Stk. 3. Tilskud kan ydes som tilskud på 75 % af erhvervsjollens anskaffelsessum. Hvis ansøgeren har fast bopæl i Qaanaaq distrikt, Ammassalik distrikt eller Ittoqqortoormiit distrikt, kan tilskud ydes med 84 % af erhvervsjollens anskaffelsessum."

 

§ 2

I landstingslov nr. 15 af 20. november 2006 om fiskerifinansieringspulje, foretages følgende ændring:

 

1. § 7, stk. 3, affattes således:
"Stk. 3. Landsstyret kan uanset bestemmelserne i stk.1 udstede særlige regler om tilskudsstørrelse og tilskudsbetingelser for Qaanaaq distrikt i Qaasuitsup Kommunia og Ittoqqortoormiit distrikt og Tasiilaq distrikt i Kommuneqarfik Sermersooq."

 

§ 3

I landstingslov nr. 5 af 2. maj 1996 om landbrug, som ændret ved landstingslov nr. 15 af 19. november 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. § 14 a, stk. 1, nr. 4 affattes således:
"4) 3 medlemmer udpeget af Kommune Kujalleq, hvoraf 1 medlem repræsenterer henholdsvis Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq distrikt."

2. § 14 a, stk. 1, nr. 5 og 6 ophæves.

Nr. 7-9 bliver herefter nr. 5-7.

 

§ 4

Landstingsloven træder i kraft den 1. januar 2009.




Grønlands Hjemmestyre, den 5. december 2008




Hans Enoksen

/

Finn Karlsen