Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Lovgivning
Nr. 7
7. maj 2007
Ophævet

Landstingslov om ændring af landstingslov om forbrugerråd, markedsføring, mærkning, priser og forbrugerklageudvalg (Virksomheders forpligtigelse til at afgive oplysninger ved prisundersøgelser)

§ 1

I landstingslov nr. 10 af 13. november 1986 om forbrugerråd, markedsføring, mærkning, priser og forbrugerklageudvalg, som senest ændret ved landstingslov nr. 4 af 21. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 24, stk. 1, slettes "- og avance".

2. I § 24 indsættes som stk. 2:
"Stk. 2. Forbrugerrådet eller den, landsstyret bemyndiger hertil, kan skriftligt anmode virksomheder om at afgive relevante oplysninger i forbindelse med undersøgelse af prisforhold. Virksomheder forpligtiges til at afgive de pågældende oplysninger ved modtagelse af en sådan anmodning inden to uger, medmindre der i anmodningen er fastsat en længere svarfrist."

3. I § 37 udgår "i øvrigt" og efter "§ 21, stk. 3", indsættes ", § 24, stk. 2".

 

§ 2

Landstingsloven træder i kraft den 1. juli 2007.




Grønlands Hjemmestyre, den 7. maj 2007




Hans Enoksen

/

Siverth K. Heilmann