Hjemmestyret bekendtgørelse om overførelse af sagsakter
I medfør af § 87 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter fastsættes:
Sagsakter
§ 1. Som led i at skatteområdet per 1. januar 2007 samles hos skatteforvaltningen, oversender kommunerne følgende sagsakter til skatteforvaltningen:
1) Selvangivelser med tilhørende materiale vedrørende indkomstårene 2003-2005.
2) Materiale vedrørende forskudsregistrering for 2006 og 2007.
3) Andet dokumentationsmateriale af relevans for ligningen.
4) Stamoplysninger og redegørelser vedrørende indeholdt A-skat for 2006.
5) Alle sager med tilhørende materiale, hvor sagsbehandlingen ikke er afsluttet den 31. december 2006.
Stk. 2. Skatteforvaltningen kan fastsætte retningslinier for oversendelse af sagsakter, herunder fastsætte tidspunktet for oversendelsen, organiseringen af sagsakterne med videre.
Stk. 3. Sagsakter, som ikke oversendes til skatteforvaltningen, skal behandles og opbevares forsvarligt. Kommunerne udarbejder en plan for opbevaring af disse sagsakter. Planen, der sendes til skatteforvaltningen i kopi, føres ajour mindst 1 gang om året.
Stk. 4. Kommunerne skal uden beregning efterkomme en anmodning fra skatteforvaltningen om oversendelse eller udlevering af sagsakter, som opbevares af kommunerne, når anmodningen vedrører en konkret sag, som er under behandling i skatteforvaltningen.
Ikrafttrædelse
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.
Grønlands Hjemmestyre, den 2. november 2006
Josef Motzfeldt
/
Kaare Hagemann