Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Administrativ forskrift
Nr. 21
10. august 2002
Ophævet

Hjemmestyrets bekendtgørelse om fiskeri efter laks

I medfør af § 5, § 8, § 10, § 10a, stk. 1, § 13, stk. 2, § 23, § 24, stk. 1, § 25, § 26, § 33, stk. 2 og § 34, stk. 3 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, ændret ved Landstingslov nr. 6 af 20. maj 1998 om ændring af landstingslov om fiskeri og senest ændret ved Landstingslov nr. 5 af 21. maj 2002 om ændring af landstingslov om fiskeri fastsættes:

 

Anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse ved al fiskeri efter laks, som drives på grønlandsk fiskeriterritorium vest for Kap Farvel i NAFO-område 1. Fiskeri efter laks udenfor 40 sømil fra basislinien må ikke finde sted.
Stk. 2. Ved fiskeri efter laks i de østgrønlandske fiskeriområder, gælder samme regler som nævnt i bekendtgørelsens §§ 5, stk. 2, 6, 7, 8, 9, 10 og 12. Fiskeri efter laks udenfor 12 sømil fra basislinien må ikke finde sted.
Stk. 3. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse ved rapportering af køb og salg af laks samt rapportering af fangster fra ikke-erhvervsmæssigt laksefiskeri.

 

Definitioner

§ 2. Ved erhvervsmæssigt fiskeri forstås i denne bekendtgørelse det fiskeri, der udøves med henblik på at sælge hele fangsten eller dele heraf. Kun personer med licens til erhvervsmæssigt fiskeri efter laks har tilladelse til salg af laks.
Stk. 2. Ved ikke-erhvervsmæssigt fiskeri forstås i denne bekendtgørelse det fiskeri, der udøves med henblik på anvendelse af fangsten til privat forbrug.
Stk. 3. Ved køb af laks forstås i denne bekendtgørelse erhvervsmæssigt køb og modtagelse af laks direkte fra personer med licens til erhvervsmæssigt fiskeri efter laks.
Stk. 4. Ved en fiskeperiode forstås i denne bekendtgørelse den periode eller én af de delperioder, hvor fiskeri efter laks er tilladt.
Stk. 5. Ved delkvote forstås i denne bekendtgørelse den del af den samlede kvote, der må fiskes i en given fiskeperiode.

 

Betingelser for det erhvervsmæssige laksefiskeri

§ 3. Erhvervsmæssigt fiskeri efter laks er betinget af en licens. Licenser til erhvervsmæssigt fiskeri udstedes af Direktoratet for Fiskeri.
Stk. 2. Licens kan udstedes til de ansøgere, som opfylder følgende betingelser:
1) Har fast tilknytning til det grønlandske samfund, jf. § 3, stk. 4 i Landstingslov om fiskeri.
2) Selv ejer laksegarn og fartøj til laksefiskeri op til og med 12,8 meter (42 fod) længde overalt.
3) I forbindelse med ansøgningen giver oplysninger om antal laksegarn samt type eller mærke på de garn, som ansøgeren er i besiddelse af.
Stk. 3. Fartøjer, der anvendes til rejefiskeri, må ikke anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri efter laks.

 

Redskaber til erhvervsmæssigt fiskeri efter laks

§ 4. Erhvervsmæssigt fiskeri efter laks må kun foretages med kroge eller med garn, hvis maskestørrelse i strakt mål mindst er 140 mm. Drivgarn må anvendes, dog højst 20 længder ad gangen.
Stk. 2. Masker måles ved, at fiskerikontrollens måleredskab påhæftet en vægt på ½ kg indsættes løst i masken, og derefter falder ned i masken. Der måles 20 masker parallelt med flydelinien. Alle masker skal opfylde kravet i stk. 1.
Stk. 3. Alle benyttede laksegarn skal være mærket med ejerens navn eller fartøjets navn og havnekendingsbogstaver. Mærket skal være i vandbestandigt materiale.
Stk. 4. Laksegarnet skal, i det omfang vejrforholdene tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at den fangne fisks levemuligheder ikke forringes.

 

Regulering af erhvervsmæssigt fiskeri efter laks

§ 5. Erhvervsmæssigt fiskeri efter laks jf. § 2, stk. 1 udøves som:
1) Kvoteret fiskeri til salg til indhandlingsselskaber.
2) Ikke kvoteret fiskeri som kun må sælges via det lokale brædt samt til hoteller, restauranter, hospitaler, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige spisesteder.

§ 6. For fiskeri jf. § 5, stk. 1, nr. 1 fastsætterLandsstyret hvert år, under hensyntagen til internationale aftaler, den maksimale vestgrønlandske kvote for laks. Kvoten kan opdeles i delkvoter, som hver må fiskes i én delperiode.
Stk. 2
. Direktoratet for Fiskeri fastsætter efter samråd med KNAPK startdatoen for de enkelte delperioder for det erhvervsmæssige laksefiskeri. Meddelelse om startdatoen for de enkelte delperioder gives til de enkelte kommuner, KANUKOKA, KNAPK samt gennem den landsdækkende presse.
Stk. 3. Erhvervsmæssigt fiskeri efter laks må ikke påbegyndes før den fastsatte dato for den enkelte delperiode, og indstilles efter udløbet af de enkelte delperiode, eller når delkvoten er opfisket.
Stk. 4. Erhvervsmæssigt fiskeri efter laks må kun ske indenfor den fastsatte kvote, som er angivet i kilogram levende vægt (hel fisk).
Stk. 5. Fangsterne fra erhvervsmæssigt fiskeri efter laks må kun være genstand for køb eller salg udenfor Grønland med Landsstyrets tilladelse.

§ 7. Når den fastsatte delkvote nærmer sig opfiskning, giver Direktoratet for Fiskeri meddelelse, om hvornår det erhvervsmæssige fiskeri efter laks samt køb og salg af fangster fra dette fiskeri skal ophøre.
Stk. 2. Meddelelse herom gives til de enkelte kommuner, KNAPK og KANUKOKA samt gennem den landsdækkende presse.
Stk. 3. Når fiskeriet er ophørt jf. § 6, stk. 3, er enhver form for erhvervsmæssigt fiskeri efter laks samt køb og salg af fangster fra dette fiskeri forbudt.

§ 8. For fiskeri jf. § 5, stk. 1, nr. 2 fastsætterLandsstyret hvert år start- og slutdato for fiskeriet efter laks.
Stk. 2. Når fiskeriet er ophørt jf. stk. 1, er enhver form for erhvervsmæssigt fiskeri efter laks samt køb og salg af fangster fra dette fiskeri forbudt.

 

Rapportering af fangster fra det erhvervsmæssige laksefiskeri

§ 9. Alle laksefangster skal rapporteres til Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK).
Stk. 2. Hvor rapporteringer af indhandlede eller solgte mængder angives som "med hoved uden indvolde" (MHUI) anvendes omregningsfaktoren 1,11 for at beregne fangsten i hel fisk.
Stk. 3. Ved indhandling til et indhandlingsselskab skal selskabet sende daglige indhandlingsrap-porter til GFLK jf. stk. 5 .
Stk. 4. Ved direkte salg på brædtet, samt salg direkte til køber uden for brædtet skalfiskere med licens til erhvervsmæssigt fiskeri efter lakssende daglige indhandlingsrapporter til GFLK, jf. stk. 5.
Stk. 5. Oplysning om fangst og salg af laks skal gives til GFLK dagligt. Dette skal ske enten ved anvendelse af salgslister, jf. stk.6 , ved telefonindberetninger, jf. stk. 7, eller pr. e-mail jf. stk. 8.
Stk. 6. Salgslister jf. bilag 1 til bekendtgørelsen sendes hver dag til GFLK, Postboks 501, 3900 Nuuk, Telefax 32 32 35 eller 32 32 36.
Stk. 7. Telefonindberetninger kan indtelefoneres til GFLK på 34 50 00 alle hverdage mellem kl. 8.00 og kl. 11.00. Indberetninger fra fredag, lørdag og søndag afgives førstfølgende mandag. Telefonindberetninger skal indeholde de samme oplysninger som indberetning via salgslister.
Stk.8. Indberetninger pr. e-mail sendes til gflk@.gh.gl. Indberetninger pr. e-mail skal indeholde de samme oplysninger som indberetning via salgslister.
Stk. 9. Laks fanget med henblik på salg, jf. § 2, stk. 1, og som ikke bliver solgt, skal meldes i henhold til reglerne i § 11.

 

Ikke-erhvervsmæssigt fiskeri efter laks

§ 10. Ikke-erhvervsmæssigt fiskeri efter laks må uden for den fastsatte kvote jf. § 5, stk. 1, nr. 1, udøves af danske statsborgere med fast bopæl i Grønland, jf. § 8, stk. 1 i Landstingslov om fiskeri. Statsborgere fra andre lande end Danmark, som har fast bopæl i Grønland og har haft det i 2 sammenhængende år, sidestilles med danske statsborgere.
Stk. 2. Ikke-erhvervsmæssigt fiskeri efter laks må kun ske indenfor den periode som Landsstyret fastsætter for ikke-kvoteret erhvervsmæssigt fiskeri.
Stk. 3. Ikke-erhvervsmæssigt fiskeri efter laks må kun foregå fra fartøjer op til og med 12,8 meter (42 fod) længde over alt. Det er ved ikke-erhvervsmæssigt fiskeri efter laks tilladt at bruge krog og fiskestang til laksefiskeri samt 1 (et) 2000 knuders standgarn, hvis maskestørrelse i strakt mål er mindst 140 mm.
Stk. 4 . Masker måles ved, at fiskerikontrollens måleredskab påhæftet en vægt på ½ kg indsættes løst i masken, og derefter falder ned i masken. Der måles 20 masker parallelt med flydelinien. Alle masker skal opfylde kravet i stk. 1.
Stk. 5. Alle benyttede laksegarn skal være mærket med ejerens navn eller fartøjets navn og havnekendingsbogstaver. Mærket skal være i vandbestandigt materiale.
Stk. 6. Laksegarnet skal, i det omfang vejrforholdene tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at den fangne fisks levemuligheder ikke forringes.

 

Rapportering af fangster fra det ikke-erhvervsmæssige laksefiskeri

§ 11. Alle laksefangster fra ikke-erhvervsmæssigt fiskeri efter laks skal rapporteres til GFLK.
Stk. 2 Rapportering om fangster skal ske på bilag 2 til bekendtgørelsen, ved telefonindberetninger eller pr. e-mail. Rapporteringer skal senest dagen efter fangsten sendes til GFLK, Postboks 501, 3900 Nuuk, Telefax 32 32 35 eller 32 32 36 eller pr. e-mail gflk@gh.gl.
Stk. 3. Indberetninger pr. telefon eller e-mail skal indeholde de samme oplysninger som indberetninger via bilag 2.

 

Betalingsfiskeri efter laks

§ 12. Laksefiskeri for turister tillades kun i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse om betalingsjagt og -fiskeri.
Stk. 2. Betalingsfiskeri efter laks må kun ske indenfor den periode som Landsstyret fastsætter for ikke-kvoteret erhvervsmæssigt fiskeri.
Stk 3. Ved betalingsfiskeri efter laks er det kun tilladt at anvende krog og fiskestang.
Stk. 4. Laks fanget i medfør af stk. 1 må ikke være genstand for køb eller salg i eller udenfor Grønland.

 

Kontrol

§ 13. Fartøjer, som er omfattet af denne bekendtgørelse, skal samarbejde med GFLK, Grønlands Kommando (GLK), jagt- og fiskeribetjentene og politiet under disse institutioners udøvelse af deres opgaver, jf. §§ 26-31 i Landstingslov om fiskeri.
Stk. 2. Fartøjerne skal sikre at GFLK´s, GLK´s og politiets medarbejdere samt jagt- og fiskeribetjentene har uhindret adgangtil at kontrollere fartøjet.

 

Foranstaltninger

§ 14. Overtrædelse af § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og 3, § 5, stk. 2, § 6, stk. 3, 4 og 5, § 7, stk. 3, § 8, stk. 2, § 9, § 10, § 11 og § 12 kan medføre bøde og konfiskation af fangst. Overtrædelse af §§ 4, 10 og 12 kan tillige medføre konfiskation af de anvendte fiskeredskaber.

 

Ikrafttræden

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. august 2002. Samtidig ophæves Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 29 af 8. august 2001 om fiskeri efter laks.




Grønlands Hjemmestyre, den 10. august 2002




Hans Enoksen

/

 

Amalie Jessen


 Bilag 1 til bekendtgørelse om fiskeri efter laks.

Salgslisten sendes eller indtelefoneres til: Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK), Box 501, 3900 Nuuk, Telefon 34 50 00, Telefax 32 32 35 eller 32 32 36, e-mail gflk@gh.gl.

Skemaet bedes udfyldt med blokbogstaver eller maskinskrift.

 

 

A. MELDING OM SALG AF LAKS
Sælgers navn:

 

 

Antal fisk:

 

Vægt i kg. (MHUI):

 

Cpr. nummer: 
Kommune: 
By/bygd: 
Fartøjsnummer/navn: 
Fartøjets størrelse: 
A i alt:_____________kg. laks (MHUI)

(MHUI = Med hoved uden indvolde)

Sted og dato:

_________________________________________________________________

 

Underskrift:____________________________________________________________

 

 


 Bilag 2 til bekendtgørelse om fiskeri efter laks.

Skemaet sendes til: Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK), Box 501, 3900 Nuuk, Telefon 34 50 00, Telefax 32 32 35 eller 32 32 36 , e-mail gflk@gh.gl.

Skemaet bedes udfyldt med blokbogstaver eller maskinskrift.

 

 

C. MELDING OM FANGST AF LAKS TIL EGET FORBRUG
Navn:Antal fisk:

 

Vægt i kg. (MHUI):

 

Kommune: 
By/bygd: 
C i alt:_______________kg. laks (MHUI)

(MHUI = Med hoved uden indvolde)

 

Sted og dato:

_________________________________________________________________

 

Underskrift:

____________________________________________________________