Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Lovgivning
Nr. 2
23. maj 2000
Gældende

Landstingslov om ændring af landstingslov om skattebegunstiget opsparing

§ 1

I landstingslov nr. 2 af 6. maj 1989 om skattebegunstiget opsparing, som ændret senest ved landstingslov nr. 7 af 6. november 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2 indsættes som nyt nr. 7:
"7. Uddannelser af mindst 1 års varighed, uanset om uddannelsen foregår i eller uden for Grønland."

2. § 1, stk. 3 ophæves.

3. I § 2 ændres "de grønlandske pengeinstitutter" til: "pengeinstitutter, der er fuldt eller begrænset skattepligtig til Grønland."

4. I § 2 a, stk. 1 udgår: ", nr. 1-3 og 5-6"

5. § 2 a, stk. 2 affattes således:
" Stk. 2. Når opsparingen til de i stk. 1 nævnte formål udbetales, tilskrives en rente på 4 pct. p.a. af den til enhver tid foretagne opsparing. Rentetilskuddet kommer kun til udbetaling, såfremt kontoen har bestået i mindst 1 år."

6. I §4, stk. 1 udgår: ", nr. 1 til 6 og stk. 3"

7.  § 4, stk. 3 affattes således:
" Stk. 3. De skattebegunstigede opsparingsordninger kan kun oprettes i pengeinstitutter, der er fuldt eller begrænset skattepligtig til Grønland."

8. I § 10 udgår: "og 3"

 

§ 2

Landstingsloven træder i kraft 1. juni 2000.




Grønlands Hjemmestyre, den 23. maj 2000




Jonathan Motzfeldt

/

Josef Motzfeldt