I medfør af § 15, stk. 1 og § 36, stk. 2, i Landstingslov nr. 10 af 13. november 1986 om forbrugerråd, markedsføring, mærkning, priser og forbrugerklageudvalg fastsættes følgende:

Kapitel 1.
Område og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter mærkning af lev nedsmidler, som er bestemt til salg i Grønland.
Stk. 2. Levnedsmidler bestemt til eksport er ikke omfattet af bekendtgørelsen.

§ 2. Denne bekendtgørelse omfatter mærkning af
1) levnedsmidler med oplysning om, hvilket levnedsmiddelparti de tilhører (identifikationsmærkning), og
2) færdigpakkede levnedsmidler bestemt til salg til forbrugerne, herunder cateringvirksomheder, restauranter, institutioner eller lign.

§ 3. Ved et levnedsmiddelparti forstås i denne bekendtgørelse en række salgsenheder, der er fremstillet, tilvirket eller emballeret under praktisk taget ens omstændigheder.

§ 4. Ved færdigpakkede levnedsmidler forstås i denne bekendtgørelse levnedsmidler, som før og uden direkte sammenhæng med salg er indesluttet i detailemballage, der er bestemt til først at brydes af forbrugerne, herunder cateringvirksomheder, restauranter, institutioner eller lign.

§ 5. Ved varebetegnelse forstås den betegnelse, som i lovgivningen er fastsat for levnedsmidlet. Fastsætter lovgivningen ikke en betegnelse, benyttes den betegnelse, som sædvanligvis anvendes for levnedsmidlet. Findes der ikke almindeligt kendte betegnelser, skal der benyttes en beskrivende betegnelse, som er egnet til at identificere levnedsmidlet.

§ 6. Ved ingrediens forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof, som anvendes ved fremstilling eller tilberedning af et levnedsmiddel, og som stadig findes i den færdige vare, eventuelt i ændret form. Såfremt en ingrediens i et levnedsmiddel selv er fremstillet af flere komponenter, anses disse som ingredienser i det pågældende levnedsmiddel.

§ 7. Ved næringsdeklaration forstås i denne bekendtgørelse enhver oplysning på emballagen, som vedrører levnedsmidlets indhold af
1) energi,
2) protein,
3) kulhydrat,
4) fedt,
5) kostfibre,
6) natrium og
7) vitaminer og mineraler som anført i bilagene 2-4, når de forekommer i en betydelig mængde i overensstemmelse med bilagene.

§ 8. Ved ernæringsmæssig anprisning forstås i denne bekendtgørelse enhver angivelse på emballagen, i præsentationen eller i reklamer, som er egnet til at give forbrugerne indtryk af, at et levnedsmiddel har en særlig ernæringsmæssig egenskab med hensyn til energi eller næringsstoffer.

§ 9. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Protein: indholdet af protein beregnet efter formlen: protein = total Kjeldahl-nitrogen x 6,25.
2) Kulhydrat: ethvert kulhydrat, som fordøjes og omsættes i menneskets stofskifte, herunder sukkeralkoholer.
3) Sukkerarter: alle monosaccharider og disaccharider, som forekommer i et levnedsmiddel. Sukkeralkoholer medregnes ikke.
4) Fedt: det samlede indhold af lipider, herunder phospholipider.
5) Mættede fedtsyrer: alle fedtsyrer uden dobbeltbinding.
6) Enkeltumættede fedtsyrer: alle fedtsyrer med én cisdobbeltbinding.
7) Flerumættede fedtsyrer: alle fedtsyrer med cis,cismethylenafbrudte dobbeltbindinger.
8) Gennemsnitsværdi: den værdi, der bedst repræsenterer den mængde næringsstof, som et givet levnedsmiddel indeholder, og ved hvilken der tages hensyn til den margen, der skyldes sæsonmæssige variationer, forbrugsmønstre og andre faktorer, som kan have indflydelse på den faktiske værdi.

§ 10. Ved et levnedsmiddels holdbarhedsdato forstås i denne bekendtgørelse den dato, til og med hvilken levnedsmidlet bevarer sine specifikke egenskaber under de rette opbevaringsforhold.

Kapitel 2.
Almindelige bestemmelser

§ 11. Mærkning i henhold til denne bekendtgørelse skal være
1) let læselig
2) klart synlig og
3) uudslettelig.
Stk. 2. Mærkning i henhold til kapitel 4-9 skal endvidere være
1) anført på grønlandsk eller dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk og
2) anført på et iøjnefaldende sted.
Stk. 3. Oplysninger om varebetegnelse, alkoholindhold, nettoindhold og holdbarhedsdato skal være anført i samme felt.

§ 12. Mærkningsoplysningerne skal være anbragt på amballagen, og så vidt angår færdigpakkede levnedsmidler på færdigpakningen eller på en vedhæftet etiket.
Stk. 2. Såfremt det ikke er muligt på ikke-færdigpakkede levnedsmidler at anbringe de oplysninger, somer nævnt i kapitel 3, skal disse anbringes i de ledsagende handelsdokumenter.
Stk. 3. Ligeledes er det tilstrækkeligt at anføre de mærkningsoplysninger, som er nævnt i kapitel 4-9 i de relevante handelsdokumenter når
1) et færdigpakket levnedsmiddel bringes i handelen i et tidligere led end detailleddet og salget ikke sker til cateringsvirksomheder, restauranter, institutioner eller lignende eller
2) et færdigpakket levnedmiddel er bestemt til levering til cateringvirksomheder, restauranter, institutioner eller lignende, hvor det skal tilberedes , bearbejdes, deles eller snittes.
Stk. 4. Hvis mærkningsoplysningerne angives som nævnt i stk. 3, skal
1) handelsdokumenterne enten ledsage de pågældende levnedsmidler eller være fremsendt før evering eller samtidig med denne eller
2) oplysningerne om fabrikantnavn, varebetegnelse, holdbarhedsdato og evt. opbevaringsforskrifter anføres på den yderste emballage, i hvilken levnedsmidlerne præsenteres ved markedsføringen.

Kapitel 3
Identifikationsmærkning

§ 13. Levnedsmidler skal være mærket med oplysninger om, hvilket levnedsmiddelparti de tilhører.
Stk. 2. Stk. l finder ikke anvendelse på landbrugsprodukter, der fra bedriftens område
1) sælges eller leveres til oplagrings-, påfyldnings- eller emballeringssteder,
2) transporteres til produktionsorganisationer eller
3) afhentes med henblik på at indgå i en tilberedningseller forarbejdningsproces.
Stk. 3. Stk. l finder ligeledes ikke anvendelse på
1) ikke-færdigpakkede levnedsmidler i detailforretninger og "brætsalg^",
2) levnedsmidler i emballager og beholdere, hvis største overflade er mindre end 10 cm²,
3) levnedsmidler, som er mærket med dato for mindste holdbarhed eller sidste anvendelsesdato, såfremt denne dato er anført ukodet og mindst omfatter dag og måned i nævnte rækkefølge, og
4) konsumis i individuelle portioner, såfremt oplysningen gives på gruppeemballagen.

Kapitel 4
Bestemmelser for færdigpakkede levnedsmidler

§ 14. Færdigpakkede levnedsmidler skal mærkes med følgende oplysninger:
1) identifikationsmærkning, jf. kapitel 3,
2) fabrikantnavn m.v. og oprindelsessted, jf. kapitel 5,
3) varebetegnelse og sammensætning, jf. kapitel 6,
4) nettoindhold, jf. kapitel 7,
5) næringsindhold, jf. kapitel 8 og
6) holdbarhedsangivelser samt særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter, jf. kapitel 9.
Stk. 2. Det er tilstrækkeligt at anføre oplysning om varebetegnelse, nettoindhold og holdbarhed for færdigpakkede levnedsmidler, hvis største overflade er mindre end 10 cm².
Stk. 3. § 11, stk. 3 finder ikke anvendelse i de tilfælde, som er nævnt i stk. 2.

Kapitel 5
Fabrikantnavn m.v. og oprindelsessted

§ 15. Mærkningen skal indeholde oplysning om navn eller firmanavn på enten fabrikanten eller pakkevirksomheden.

§ 16. Mærkningen skal indeholde oplysning om levnedsmidlets oprindelsessted, såfremt en udeladelse af oplysning herom vil kunne vildlede forbrugeren.

Kapitel 6
Varebetegnelse og sammensætning

§ 17. Levnedsmidler skal være forsynet med en varebetegnelse, jf. § 5.
Stk. 2. Et fabrikationsmærke, varemærke eller et fantasinavn kan ikke træde i stedet for varebetegnelsen.

§ 18. Varebetegnelsen skal omfatte eller ledsages af en oplysning om levnedsmidlets fysiske tilstand eller den særlige behandling, som levnedsmidlet har været underkastet (f.eks. i pulverform, frysetørret, dybfrosset, koncentreret, røget), såfremt en udeladelse af særlig oplysning herom vil kunne skabe tvivl hos køberen.

§ 19. Et levnedsmiddel, der er sammensat af forskellige ingredienser, skal i en ingrediensliste mærkes med oplysning om samtlige ingredienser, som indgår i levnedsmidlet på fremstillingstidspunktet, jf. dog § 21.
Stk. 2. Der stilles følgende krav til ingredienslisten:
1) oplysningerne skal indledes med en angivelse, hvori ordet "ingredienser" indgår,
2) de enkelte ingredienser skal angives i rækkefølge efter faldende vægt beregnet som indgående vægt, og
3) ingredienserne skal angives ved deres specifikke betegnelse i overensstemmelse med reglerne i § 17 og § 18.
Stk. 3. Tilsat vand og flygtige ingredienser skal anføres i opstillingen efter deres vægt i den færdige vare. Den mængde vand, der er tilsat som ingrediens, bestemmes ved fra den færdige vares samlede nettoindhold at fradrage den samlede mængde af de   øvrige anvendte ingredienser. Såfremt mængden af tilsat vand ikke overstiger 5 vægtprocent af færdigvaren, kan angivelse af indholdet af tilsat vand udelades.

§ 20. Bestemmelsen i § 19, stk. 2, nr. 2 kan fraviges for følgende ingredienser:
1) Ingredienser, som anvendes i koncentreret eller tørret form, og som rekonstitueres under fremstillingen. Disse ingredienser kan angives i listen efter deres vægt før koncentreringen eller tørringen.
2) Ingredienserne i koncentrerede eller tørrede levnedsmidler, som skal tilsættes vand. Disse kan angives efter det mængdeforhold, hvori de findes i det rekonstituerede produkt, forudsat at ingredienslisten ledsages af en oplysning som "ingredienser i det rekonstituerede produkt" eller "ingredienser i det forbrugsklare produkt".
3) Ingredienserne i frugt- eller grøntsagsblandinger, hvori ingen frugt eller grøntsag vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel. Disse kan anføres i en anden rækkefølge, forudsat at ingredienslisten ledsages af oplysningen "i variabelt mængdeforhold".
4) Ingredienserne i krydderi- og krydderurtblandinger, hvoraf ingen del vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel. Disse kan anføres i en anden rækkefølge, forudsat at ingredienslisten ledsages af oplysningen "i variabelt mængdeforhold".
Stk. 2. Bestemmelserne i § 19, stk. 2, nr. 3 kan fraviges, for så vidt angår ingredienser, der henhører under én af de i bilag l nævnte kategorier.

§ 21. Der kræves ingen ingrediensangivelse for:
1) Frisk frugt og friske grøntsager, som ikke er skrællet, snittet eller behandlet på lignende måde.
2) Vand, hvortil der alene er tilsat kulsyre, og hvor tilsætningen af kulsyre fremgår af varebetegnelsen.
3) Vand, der under fremstillingsprocessen udelukkende benyttes til at rekonstituere en koncentreret eller tørret ingrediens.
4) Vand i en lage, der sædvanligvis ikke fortæres.
5) Eddike fremstillet ved gæring, såfremt den udelukkende hidrører fra et enkelt basisprodukt, og der ikke er tilsat nogen anden ingrediens.
6) Drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol.
7) Varer, der består af en enkelt ingrediens.
8) Levnedsmidler, der både fremstilles, færdigpakkes og udbydes til salg i samme detailforretning.

§ 22. En sammensat ingrediens kan anføres i ingredienslisten ved sin betegnelse, hvis denne er fastsat ved lov eller ved sædvane, og placeres i ingredienslisten efter sin samlede vægt i produktet, såfremt denne angivelse umiddelbart efterfølges af en opregning af de komponenter, der indgår i den sammensatte ingrediens.
Stk. 2. Den i stk. l omtalte opregning af indgående komponenter kan dog udelukkes, når den sammensatte ingrediens udgør mindre end 25 procent af færdigvaren, eller når den sammensatte ingrediens er et levnedsmiddel, for hvilket der ikke kræves en ingrediensangivelse.

§ 23. Såfremt et levnedsmiddels mærkning fremhæver tilstedeværelsen af et højt eller lavt indhold af én eller flere ingredienser, som er af væsentlig betydning for levnedsmidlets særpræg, angives dette i procent. Denne angivelse anføres enten i umiddelbar nærhed af levnedsmidlets varebetegnelse eller i ingredienslisten i forbindelse med den pågældende ingrediens.
Stk. 2. Stk. l finder ikke anvendelse
1) for mærkning, der er bestemt til at karakterisere et levnedsmiddel i henhold til § 5, og
2) for ingredienser, der udelukkende anvendes i ringe mængde som aromagivende bestanddele.

§ 24. Drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol, skal være mærket med oplysning om det virkelige alkoholindhold.
Stk. 2. Tallet for alkoholindholdet skal angives med højst én decimal. Det skal efterfølges af symbolet "% vol". Udtrykket "alkohol", eventuelt forkortet til "alk.", kan sættes foran.

Kapitel 7
Nettoindhold

§ 25. Levnedsmidler skal være mærket med oplysning om nettoindhold. Dette skal angives i nettovolumen for flydende varer og i nettovægt for andre varer efter det metriske system.
Stk. 2. Såfremt et levnedsmiddel i fast form findes i lage, skal levnedsmidlets drænede nettovægt tillige angives. Dette gælder dog kun, såfremt lagen er uvæsentlig i forhold til varens hovedbestanddele og derfor ikke afgørende for købet.
Stk. 3. Ved lage forstås i denne bestemmelse vand, eddike, vandige opløsninger af salt, sukker eller andre stoffer samt frugt- eller grøntsagssafter, for så vidt angår frugt eller grøntsager.
Stk. 4. Begrebet lage omfatter ligeledes de ovenfor nævnte stoffer i frossen og dybfrossen stand og blandinger heraf.

§ 26. Såfremt en færdigpakning består af to eller flere enkelte færdigpakninger indeholdende samme mængde af samme vare, angives nettoindholdet ved at anføre nettoindholdet for hver enkelt pakning og det samlede antal enkeltpakninger. Disse angivelser er dog ikke nødvendige, såfremt det samlede antal enkeltpakninger er klart synlige og let tællelige udefra, og såfremt mindst én angivelse af nettoindholdet i en enkeltpakning er klart synlig udefra.
Stk. 2. Såfremt en færdigpakning består af to eller flere enkeltpakninger, der ikke betragtes som salgsenheder, angives nettoindholdet ved at anføre det samlede nettoindhold og det samlede antal enkeltpakninger.

§ 27. Angivelse af nettoindhold kan undlades:
1) For levnedsmidler, for hvilke der forekommer betydelige tab af rumfang eller masse, og som sælges stykvis.
2) For levnedsmidler, hvis nettoindhold er under 5 g eller 5 ml. Denne bestemmelse gælder dog ikke for krydderier og krydderurter.
3) For sukkervarer, jf. levnedsmiddelgruppe 13 i Fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer til levnedsmidler, oktober 1988, hvis nettoindholdet er under 50 g.

Kapitel 8
Næringsindhold

§ 28. Næringsdeklarationen skal være anført i samme synsfelt med oplysningerne listet under hinanden. Såfremt dette ikke er muligt, anføres oplysningerne i lineær form.

§ 29. Næringsdeklarationen skal anføres numerisk og i følgende enheder:
1) Energi i kJ og kcal.
2) Kolesterol i mg.
3) Vitaminer og mineraler i de i bilag 2-4 angivne enheder.
4) Øvrige næringsstoffer i g.

§ 30. Oplysningerne i næringsdeklarationen givet i henhold til denne bekendtgørelse skal være gennemsnitsværdier fastsat på én af følgende måder:
1) Producentens analyse.
2) Beregning udført på basis af kendte eller faktiske gennemsnitsværdier vedrørende de anvendte ingredienser.
3) Beregninger på basis af sædvanligt fastlagte og accepterede data.

§ 31. Levnedsmidler, der sælges med en ernæringsmæssig anprisning i mærkningen, præsentationen eller reklamen, skal være forsynet med en næringsdeklaration på emballagen.

§ 32. Der må kun anføres ernæringsmæssige anprisninger vedrørende
1) energiindholdet,
2) de næringsstoffer, som er nævnt i § 7, nr. 2-6, samt stoffer, der tilhører én af disse kategorier af næringsstoffer eller udgør bestanddele heraf, eller
3) de vitaminer og mineraler, som er nævnt i bilag 2.

§ 33. En næringsdeklaration skal mindst omfatte oplysninger om levnedsmidlets totale indhold af
1) energi, protein, kulhydrat og fedt eller
2) energi, protein, kulhydrat, sukkerarter, fedt, mættede fedtsyrer, kostfibre og natrium.
Stk. 2. Oplysningerne skal anføres i den rækkefølge, som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Når en ernæringsmæssig anprisning vedrører sukkerarter, mættede fedtsyrer, kostfibre eller natrium, skal næringsdeklarationen mindst omfatte de i stk. l, nr. 2, nævnte oplysninger.

§ 34. De i § 33, stk. l, nr. l og 2, nævnte oplysninger kan suppleres med oplysning om et eller flere af følgende næringsstoffer:
1) SukkeraIkoholer.
2) Stivelse.
3) Enkeltumættede fedtsyrer.
4) Flerumættede fedtsyrer.
5) Kolesterol.
6) De vitaminer og mineraler, der er anført i bilag 2, når de forekommer i en betydelig mængde i overensstemmelse med nævnte bilag.

§ 35. Når en ernæringsmæssig anprisning vedrører stoffer, som tilhører de i § 33, stk. l, og § 34 nævnte kategorier af næringsstoffer eller udgør bestanddele heraf, er det obligatorisk at næringsdeklarere de anpriste stoffer.
Stk. 2. Når varens indhold af enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer eller kolesterol oplyses, skal varens indhold af mættede fedtsyrer ligeledes deklareres, idet sidstnævnte oplysning dog ikke er en ernæringsmæssig anprisning.
Stk. 3. Sideordnet med oplysninger givet i henhold til § 34, nr. 6, skal anføres den procentdel, som indholdet af næringsstofferne udgør af den anbefalede daglige tilførsel (ADT), jf. bilag 2.

§ 36. Oplysningerne i henhold til §§ 33-34 og § 35, stk. l, skal angives pr. 100 g eller pr. 100 ml af varen, således som den sælges.
Stk. 2. Oplysningerne kan, hvis det er hensigtsmæssigt, supplerende gives for varen i tilberedt stand, forudsat at tilberedningsmaden er tilstrækkelig detaljeret beskrevet, og at oplysningerne vedrører varen, således som den forudsættes konsumeret.
Stk. 3. De oplysninger, som er nævnt i stk. l og 2, kan supplerende angives
1) pr. portion, forudsat antallet af portioner er angivet, eller
2) pr. afmålt ration anført på etiketten.

§ 37. Når sukkerarter, sukkeralkohol eller stivelse deklareres, skal deklarationen ske i den nævnte rækkefølge umiddelbart efter angivelsen af kulhydrat. Deklarationen skal ske på følgende måde:
- kulhydrat heraf:
- sukkerarter
- sukkeralkohol
- stivelse.
Stk. 2. Når mættede, enkeltumættede, flerumættede fedtsyrer eller kolesterol deklareres, skal deklarationen ske i den nævnte rækkefølge umiddelbart efter angivelsen af fedt. Deklarationen skal ske på følgende måde:
- fedt heraf:
- mættede fedtsyrer
- enkeltumættede fedtsyrer
- flerumættede fedtsyrer
- kolesterol.
Stk. 3. Stk. l og 2 fastsætter rækkefølgen af de deklarerede elementer og medfører ikke noget krav om, at alle elementer skal deklareres.

§ 38. Den deklarerede energiværdi skal beregnes ved anvendelsen af de omregningsfaktorer, som er nævnt i bilag 5.

Kapitel 9
Holdbarhedsdato samt opbevarings- og anvendelsesforskrifter

§ 39. Levnedsmidlers holdbarhedsdato skal angives ved
1) "mindst holdbar til..." eller
2) "mindst holdbar til og med...".
Stk. 2. For levnedsmidler, som i mikrobiologisk henseende er meget letfordærvelige, og som derfor efter en kort periode kan udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed angives "sidste anvendelsesdato...".

§ 40. Oplysningerne i § 39 ledsages af enten selve datoen eller en henvisning til det sted på pakningen, hvor datoen er anført.
Stk. 2. Datoen skal omfatte en ukodet angivelse af dag, måned og år i den nævnte rækkefølge. Dog er det for levnedsmidler
1) med en holdbarhed på under 3 måneder tilstrækkeligt at angive dag og måned,
2) med en holdbarhed på over 3 måneder, men ikke over 18 måneder, tilstrækkeligt at angive måned og år og
3) med en holdbarhed på over 18 måneder tilstrækkeligt at angive året.

§ 41. Færdigpakkede levnedsmidler, der er mærket med angivelse af en sidste salgsdag eller holdbarhedstidens udløb, må ikke ommærkes med forlænget frist, ompakkes eller efter fristens udløb sælges i pakningen.

§ 42. Holdbarhedsoplysningerne skal suppleres med opbevaringsforskrif ter, hvis det er nødvendigt for at sikre, at den anførte holdbarhed kan overholdes.
Stk. 2. De levnedsmidler, som er nævnt i § 39, stk. 2, skal altid ledsages af opbevaringsforskrifter.

§ 43. Angivelse af holdbarhedsdato kan undlades for følgende levnedsmidler:
1) Frisk frugt og friske grøntsager, som ikke er skrællet, snittet eller behandlet på lignende måde. Denne undtagelse finder ikke anvendelse på spirende frø og lignende produkter såsom skud af bælgfrugter.
2) Bageri- og konditorvarer, der på grund af deres beskaffenhed normalt forbruges inden 24 timer efter fremstillingen.
3) Eddike.
4) Kogsalt.

§ 44. Mærkningen skal omfatte en brugsanvisning, hvis en udeladelse heraf vil kunne indebære, at det pågældende levnedsmiddel ikke anvendes på rette måde.

Kapitel 10
Tilsyn og dispensation

§ 45. Tilsynet med, at reglerne i denne bekendtgørelse og afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen overholdes, påhviler Forbrugerrådet.

§ 46. Landsstyret kan i særlige tilfælde, og når forholdene taler herfor, meddele dispensation fra denne bekendtgørelse.

Kapitel 11
Sanktions- og ikraftrædelsesbestemmelser

§ 47. For overtrædelse af bestemmelserne i §§ 11-12, § 13, stk. l, §§ 14-19, § 22, stk. l, § 23, stk. l, § 24, § 25, stk. l og 2, § 26, §§ 28-30, § 31, stk. l, §§ 32-33, § 35, § 36, stk. l, §§ 37-42 og § 44 i denne bekendtgørelse eller afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen kan der idømmes bøde, medmindre der efter anden lovgivning findes at burde anvendes mere indgribende foranstaltninger.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar i henhold til § 38 i landstingslov nr. 10 af 13. november 1986 om forbrugerråd m.m.

§ 48. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1994.
Stk. 2. Produkter, der ikke opfylder kravene i denne bekendtgørelse, men som er markedsført eller mærket inden 1. juni 1994, kan sælges indtil lagrene er opbrugt. Dette gælder dog ikke for bestemmelsen i § 41.

Grønlands Hjemmestyre, den 2. februar 1994

Ove Rosing Olsen

/

Andrei Fencker

Bilag