I medfør af §§ 6, 7 og 8 i Landstingsforordning nr. 9 af 13. maj 1993 om uddannelse til sygeplejerske og sundhedsassistent fastsættes:

 

Kapitel 1
Uddannelsens formål og struktur

§ 1. Formålet med uddannelsen til sygeplejerske er, at den studerende udvikler og tilegner sig personlige og faglige kvalifikationer der forudsættes for udøvelse af virksomhed som sygeplejerske. Formålet er endvidere, at den studerende erhverver forudsætninger for at samarbejde, for at forny sig fagligt i takt med den videnskabelige og samfundsmæssige udvikling, samt for at udvikle sygeplejefaget.

§ 2. Ved uddannelsesinstitutionen forstås i denne bekendtgørelse Center for Sundhedsuddannelser, sygeplejerskeuddannelsen.
Stk. 2. Uddannelsen til sygeplejerske foregår ved en uddannelsesinstitution med en dertil godkendt uddannelsesordning, jf. § 11.
Stk. 3. Uddannelsen, der er af 48 måneders varighed, består af teori- og praktikuddannelse i forholdet ca. 5:4.

§ 3. Uddannelsen forestås af en dertil kvalificeret sygeplejerske, der er ansvarlig for koordinationen af den teoretiske og kliniske uddannelse og for, at uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med de krav, der fastsættes for opnåelse af autorisation i Grønland.
Stk. 2. Til skolen knyttes et tilstrækkeligt antal kvalificerede lærere.

 

Kapitel 2
Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

§ 4. Uddannelsen indeholder teori- og praktikuddannelse i sundheds- og sygepleje i forhold til raske mennesker, fødende kvinder, mennesker, hvis sundhedstilstand er truet, samt mennesker med akut og kronisk, somatisk og psykisk sygdom og i forhold til mennesker i alle aldersgrupper, i private hjem, på arbejdspladser, på sygehuse og andre institutioner.
Stk. 2. Uddannelsen opbygges af 3 afsnit, der hvert er af l til l 3/4 års varighed, og omfatter uddannelse i sygeplejerskens sundhedsfremmende og -bevarende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende opgaver samt de dermed forbundne koordinerende og undervisende funktioner.
Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges således, at der indledes med et afsnit om almene sygeplejerskefunktioner. De efterfølgende to afsnit omfatter sygeplejerskens specifikke opgaver, og de tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og således, at sidste afsnit tillige omfatter selvstændig varetagelse af sygeplejerskevirksomhed .
Stk. 4. I uddannelsen indgår klinisk undervisning i medicinsk og kirurgisk sundheds- og sygepleje, i fødselshjælp og obstetrisk sundheds- og sygepleje samt i pædiatrisk, psykiatrisk, geriatrisk sundheds- og sygepleje og i hjemmesygepleje.

§ 5. Teoriuddannelsen består af følgende fagområder, som hver for sig udgør ca. følgende procentdele af den samlede teoriundervisning:
1) Sundheds- og sygeplejefaget og øvrige sundhedsvidenskabelige fag: Sundheds- og sygeplejefagets teori og metode samt epidemiologi, sygdomslære, ernæringslære, farmakologi, obstetrik, samfunds-, arbejds- og miljømedicin m.fl.: ca. 60 pct.
2) Naturvidenskabelige fag: Anatomi, fysiologi, fysik, kemi, biokemi, mikrobiologi, klinisk kemi, genetik m.fl.: ca. 20 pct.
3) Humanistiske og samfundsvidenskabelige fag: Psykologi, pædagogik, sociologi, kommunikation, sundheds- og socialvæsenets struktur og funktion, herunder lovgivning, forvaltningslære, administration og ledelse samt idehistorie og etik m.fl.: ca. 20 pct.
Stk. 2. Den nærmere tilrettelæggelse af teoriundervisningen og dennes fordeling i uddannelsen fastlægges i uddannelsesordningen, jf. § 11.

§ 6. Praktikuddannelsen består af følgende hovedområder, som hver for sig skal udgøre ca. følgende procentdele af den samlede praktikuddannelse:
1) Sundheds- og sygepleje rettet mod raske mennesker, fødende kvinder og mennesker, hvis sundhedstilstand er truet: ca. 35 pct.
2) Sundheds- og sygepleje rettet mod akut og kronisk, somatisk og psykisk syge mennesker: ca. 65 pct.
Stk 2. Mindst 20 pct. af praktikuddannelsestiden skal finde sted i social- og sundhedssektoren uden for sygehusvæsenet.
Stk. 3. Praktikuddannelsen består af længerevarende forløb, hvori indgår arbejdsfunktioner i sygepleje.
Stk. 4. Praktikuddannelsen tilrettelægges således, at den fordeler sig med ca. 25 pct. i 1. afsnit, ca. 30 pct. i 2. afsnit og ca. 45 pct. i 3. afsnit af uddannelsen.
Stk. 5.Den nærmere tilrettelæggelse af praktikuddannelsen og dennes fordeling i uddannelsen fastlægges i uddannelsesordningen, jf. § 11.

 

Kapitel 3
Bedømmelse

§ 7. De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelsen, dokumenteres ved prøver i forbindelse med teoriuddannelsen og ved standpunktsbedømmelser i forbindelse med praktikuddannelsen.

§ 8. Prøverne er interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer, der udpeges af uddannelsesinstitutionen. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer, der efter indstilling fra uddannelsesinstitutionen beskikkes af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning. Censorerne beskikkes for en periode af 3 til 5 år.
Stk 2. Bedømmelsen ved interne og eksterne prøver udtrykkes ved den til enhver tid gældende karakterskala efter de fælles bestemmelser for de højere uddannelsesinstitutioner i Danmark, for tiden 13-skalaen. Interne prøver kan dog bedømmes ved bestået/ikke bestået.
Stk. 3. Ved standpunktsbedømmelser anvendes bestået/ ikke bestået.

§ 9. Der afholdes eksterne prøver ved afslutningen af hvert af de 3 uddannelsesafsnit, der er nævnt i § 4. Der eksamineres ved hver prøve i stof fra de tre fagområder, der er nævnt i § 5.
Stk. 2. Der afgives standpunktsbedømmelser ved afslutningen af praktikuddannelsen i hvert af de 3 uddannelsesafsnit. I uddannelsesafsnit 3 afgives 2 standpunktsbedømmelser. I udarbejdelsen og afgivelsen af standpunktsbedømmelserne deltager de(n) for praktikuddannelsen ansvarlige sygeplejerske(r) og en sygeplejelærer fra uddannelsesinstitutionen.
Stk.3. Samtlige prøver og standpunktbedømmelser skal bestås.
Stk.4. En prøve er bestået, når der er opnået karakteren 6 eller derover eller bedømmelsen bestået. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. En studerende kan højst indstille sig til samme prøve tre gange.
Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen kan tillade indstilling en fjerde gang, når der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 6. Studerende, der ikke har bestået en standpunktsbedømmelse, kan vurderes endnu en gang efter fornyet gennemgang af praktikuddannelsen efter uddannelsesinstitutionens bestemmelse.
Stk. 7. Studerende, der ikke har bestået en standpunktsbedømmelse anden gang, kan vurderes en tredje gang ved en ekstern praktisk prøve, hvor bedømmelsen bestået/ikke bestået anvendes.

§ 10. Uddannelsesinstitutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse til sygeplejerske med angivelse af resultaterne af beståede prøver og standpunktsbedømmelser.
Stk. 2. Efter bestået 1. og 2. uddannelsesafsnit kan uddannelsesinstitutionen udstede et bevis for gennemført uddannelse til sundhedsassistent. Beviset skal indeholde en funktionsbeskrivelse for sundhedsassistenter.

 

Kapitel 4
Uddannelsesordning

§ 11. Uddannelsesinstitutionen udarbejder de nærmere regler for uddannelsen i en uddannelsesordning.
Stk. 2. Ud over, hvad der fremgår af bestemmelserne i denne bekendtgørelse, skal uddannelsesordningen indeholde:
1) Adgangskrav til uddannelsen.
2) Mål for hvert af uddannelsens 3 afsnit.
3) Fag- og timefordeling i teoriundervisningen.
4) Plan for fordeling og tilrettelæggelse af praktikuddannelsen.
5) Retningslinier for godkendelse af praktikpladser.
6) Tidspunkter for eksterne prøver og standpunktsbedømmelser.
7) Eventuelle betingelser for at kunne indstille sig til prøver og standpunktbedømmelser.
8) Formen for de enkelte prøver og retningslinier for standpunktsbedømmelser.
9) Antallet af prøver.
10) Regler for, hvordan karakteren i det enkelte fag/fagområde fremkommer, hvis den er et gennemsnit af flere karaktergivende prøver i samme fag/fagområde.
11) Regler for sygeeksamen.
Stk. 3. Uddannelsesordningen godkendes af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning.
Stk. 4. Ændringer i uddannelsesordningen træder i kraft ved et uddannelsesafsnits begyndelse.

 

Kapitel 5
Videreuddannelse af sundhedsmedhjælpere

§ 12. Sundhedsmedhjælpere uddannet efter Sundhedsstyrelsens cirkulære af 17. juni 1980 om uddannelse til sundhedsmedhjælper i Grønland kan søge optagelse på sygeplejerskeuddannelsens 3. uddannelsesafsnit.
Stk. 2. Sundhedsmedhjælpere uddannet inden for de sidste 5 år før påbegyndelsen af sygeplejerskeuddannelsen kan optages på sygeplejerskeuddannelsens 3. uddannelsesafsnit, når:
1) de har gennemgået ca. 4 måneders teoriundervisning, der fører frem til den eksterne prøve for sygeplejerskeuddannelsens 2. uddannelsesafsnit og
2) har bestået den eksterne prøve for sygeplejerskeuddannelsens 2. uddannelsesafsnit.
Stk. 3. Sundhedsmedhjælpere uddannet mere end 5 år før påbegyndelsen af sygeplejerskeuddannelsen kan dog optages jf. stk. 2, hvis uddannelsesinstitutionen skønner, at ansøgeren på anden måde har erhvervet sig de nødvendige forudsætninger for at gennemføre sygeplejerskeuddannelsen .

 

Kapitel 6
Styrelsen af uddannelsen

§ 13. Ved uddannelsesinstitutionen nedsættes et uddannelsesråd. Uddannelsesrådet består af 10 medlemmer.
Stk. 2. To medlemmer, hvoraf det ene er en sygeplejefaglig konsulent for kysten, udpeges af Direktoratet for Sundhed og Miljø. Et medlem udpeges af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning. Et medlem, der har indsigt i forhold vedrørende praktikpladser i kommunalt regi udpeges af Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat. Uddannelsesrådets øvrige medlemmer er følgende:
1) Lederen af Center for Sundhedsuddannelser.
2) Inspektøren for sygeplejerskeuddannelsen.
3) En repræsentant valgt blandt de fastansatte lærere ved Center for Sundhedsuddannelser.
4) En repræsentant valgt blandt de studerende.
5) Chefsygeplejersken ved Dronning Ingrids Hospital.
6) Cheflægen ved Dronning Ingrids Hospital.
Stk. 3. Der udpeges suppleanter for rådsmedlemmer, som ikke er bosiddende i Nuuk.
Stk. 4. Uddannelsesrådet kan tilforordne eksempelvis personer med pædagogisk indsigt eller viden inden for det sociale område.
Stk. 5. Uddannelsesrådet konstituerer sig selv med formand og næstformand. Formand og næstformand skal være sygeplejersker. Uddannelsesrådet fastsætter selv sin forretningsorden, herunder bestemmelser om tilforordnedes stemmeret.
Stk. 6. Uddannelsesinstitutionen er sekretariat for uddannelsesrådet.

§ 14. Uddannelsesrådet er rådgivende vedrørende sygeplejerskeuddannelsen og afgiver indstilling til Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning, herunder om forsøgsordninger jf. § 26.
Stk. 2. Uddannelsesrådet afgiver derudover indstilling til Landsstyret om uddannelser indenfor social- og sundhedsområdet set i relation til den videnskabelige og samfundsmæssige udvikling.

§ 15. Uddannelsesrådet træffer beslutning om:
1) bortvisning af studerende,
2) dispensationer i personsager vedrørende studerende og
3) godkendelse af praktikpladser.

 

Kapitel 7
Eksamensklager

§ 16. En klage over interne og eksterne prøver og eksaminer kan vedrøre:
1) eksamensgrundlaget, herunder eksamensspørgsmål, opgaver og lignende, og dets forhold til pensum,
2) eksamensforløbet eller
3) bedømmelsen.

§ 17. Klagen, der indgives til uddannelsesinstitutionen, skal være skriftlig og begrundet.
Stk. 2. Klagen skal indgives senest den 8. hverdag efter, at resultatet af prøve eller eksamen er bekendtgjort.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra stk. 2, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 18. Uddannelsesinstitutionen forelægger hurtigst muligt klagen for den eller de oprindelige bedømmere.

§ 19. Bedømmeren(ne) kan foretage ny bedømmelse, tilbyde omeksamination eller afvise klagegrundlaget.
Stk. 2. Foretages ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i § 16, skal ny bedømmelse gennemføres for alle eksaminander, hvis eksamen lider af den samme mangel.
Stk. 3. Der skal gives tilbud om omeksamination, såfremt bedømmeren, eller en af bedømmerne, mener, at der er en væsentlig mangel i forhold til et eller flere af de punkter, der er nævnt i § 16. Tilbuddet gives alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel.

§ 20. Senest den 12. hverdag efter at bedømmeren(ne) har modtaget klagen, skal klagen være færdigbehandlet og afgørelsen meddelt til uddannelsesinstitutionen, der hurtigst muligt giver klageren meddelelse om resultatet.
Stk. 2. Foreligger der omstændigheder, der umuliggør klagens behandling inden for fristen i stk. 1, skal uddannelsesinstitutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af, hvornår klagen forventes færdigbehandlet.

§ 21. Bedømmerens(nes) afgørelse efter § 19 kan af klageren indbringes for Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning.
Stk. 2. Klagen, der indgives til uddannelsesinstitutionen, skal være skriftlig og begrundet.
Stk. 3. Klagen skal indgives senest den 8. hverdag efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmerens(nes) afgørelse.
Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra stk. 3, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 22. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning kan hæve karakteren, beslutte ny bedømmelse ved nye bedømmer(e) eller afvise klagegrundlaget.
Stk. 2. Forinden Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning afgør klagen indhentes udtalelse fra uddannelsesrådet og bedømmeren(ne).
Stk. 3. Beslutter Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning ny bedømmelse ved nye bedømmer(e) udpeges disse af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning.
Stk. 4. Beslutter Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning forhøjelse af karakteren, ny bedømmelse eller tilbud om omeksamination på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i § 16, har afgørelsen virkning for alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel.

§ 23. Den studerende kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling. Dette gælder dog ikke når andet er fastsat i denne bekendtgørelse eller uddannelsesordningen .
Stk. 2. En klage har ikke opsættende virkning for udstedelse af bevis, jf. § 10.

§ 24. Ny bedømmelse og omeksamination skal finde sted hurtigst muligt.

§ 25. Klage kan ikke resultere i en lavere karakter.

 

Kapitel 8
Dispensation, klage og ikrafttræden

§ 26. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning kan efter indstilling fra uddannelsesrådet tillade midlertidige fravigelser fra denne bekendt gørelse som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.
Stk. 2. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 27. Uddannelsesinstitutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer fra en anden grønlandsk, dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. l anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået enten efter bestemmelserne om den pågældende uddannelse eller efter denne bekendtgørelse. Bedømmelsen overføres som bestået, medmindre den træder i stedet for en karakter og er givet efter samme bestemmelser, som karakterer givet efter denne bekendtgørelse.

§ 28. Klage over uddannelsesrådets afgørelser kan inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen indbringes for Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning. Forinden klagen afgøres indhentes udtalelse fra uddannelsesrådet og uddannelsesinstitutionen.

§ 29. Klage over andre afgørelser, herunder uddannelsesinstitutionens, kan inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen indbringes for Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning. Forinden klagen afgøres indhentes udtalelse fra uddannelsesrådet og uddannelsesinstitutionen.

§ 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

Grønlands Hjemmestyre, den 27. december 1993

Marianne Jensen

/

Aqigssiaq Møller