Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Administrativ forskrift
Nr. 21
5. august 1992
Gældende

Hjemmestyrets bekendtgørelse om studerende ved Grønlands gymnasiale uddannelser

I henhold til Anordning nr. 108 af 17. februar 1992 om Grønlands gymnasiale Uddannelse, § 14, stk. 3 og 4 samt § 16, stk. l, punkt 5 og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 360 af 11. maj 1992 om Grønlands gymnasiale Uddannelse og om studieforberedende enkeltfagsundervisning, § 24, stk. 2, samt Landstingsforordning nr. 5 af 9. april 1992 om fritidsvirksomhed, § 11, fastsættes:

 

Kapitel 1.
Enkeltfagsundervisning

§ 1. De enkelte GU-skoler kan oprette enkeltfagsundervisning i deres respektive skoledistrikter. Der stilles ikke krav om, at bestemte GU-fag udbydes, men det skal tilstræbes, at der gives kursisterne mulighed for, at de kan sammenstykke en hel GU-eksamen.
Stk. 2. Enkeltfagsundervisning kan gives sammen med undervisningen på det 3-årige skoleforløb.
Stk. 3. Fritidsinspektøren/ledende fritidsleder i kommuner uden GU-skoler modtager ansøgninger til enkeltfagsundervisning og videresender ansøgningerne til GU-skolen.
Stk. 4.I byer med GU-skoler afleveres og behandles ansøgningerne på GU-skolen.

§ 2. Optagelse, undervisning og eksamen skal tilrettelægges i overensstemmelse med Anordning nr. 108 af 17. februar 1992 om Grønlands gymnasiale Uddannelse og de dertil knyttede bekendtgørelser.

§ 3. Rektor har såvel den administrative som den pædagogiske ledelse af undervisningsvirksomheden.

§ 4. Der benyttes særligt udarbejdede skemaer til ansøgning om optagelse på GU-enkeltfagsundervisningen Skemaerne kan rekvireres fra GU-skolerne.

§ 5. Hold til enkeltfagsundervisning kan oprettes, såfremt der er optaget 8 deltagere til den pågældende undervisning. Undervisningen indstilles, såfremt det gennemsnitlige antal fremmødte falder til under 4 i fire på hinanden følgende uger.
Stk. 2.Rektor kan dispensere for de i stk. l, anførte bestemmelser.
Stk. 3. Den enkelte kursist kan højst deltage i fem fag ad gangen ved undervisningen på det tre-årige GU-skoleforløb.

 

Kapitel 2.
Afholdelse af udgifter til undervisningsmidler

§ 6. Elever på GU-skolerne og kursister på enkeltfagsundervisning skal selv afholde udgifterne til lommeregner og ordbøger.
Stk. 2.Selvstuderende skal selv afholde udgifterne til alle undervisningsmidler.

 

Kapitel 3.
Gebyr

§ 7. Selvstuderende skal ved tilmelding til eksamen indbetale et gebyr på 100 kr. for det første fag, og 50 kr. for hvert af de følgende fag i samme eksamenstermin. Gebyret indbetales til den GU-skole, hvortil eksamenstilmelding foretages.

§ 8. Ved tilmelding til enkeltfagsundervisning betales et gebyr på 100 kr. pr. fag, som indbetales til GU-skolen.
Stk. 2.Gebyret kan ikke tilbagebetales, medmindre holdet ikke oprettes eller holdet nedlægges. Ved holdnedlæggelse kan tilbagebetaling kun ske til de deltagere, der har fulgt undervisningen inden for de sidste 4 uger, inden holdets nedlæggelse.

 

Kapitel 4.
Ikrafttræden

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. august 1992 og er gældende for studerende, der begynder undervisningen på en skole eller et kursus eller tilmelder sig eksamen efter denne dato.

§ 10. Samtidig ophæves Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 2. juli 1986.




Grønlands Hjemmestyre, den 5. august 1992




Marianne Jensen

/

Aqigssiaq Møller