Den 18. december 1995 undertegnedes i Oslo en overenskomst mellem Danmark og Norge om afgrænsning af kontinentalsoklen i området mellem Grønland og Jan Mayen og om grænsen mellem fiskerizonerne i området. 

Overenskomsten har følgende ordlyd:

Overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Norge om afgrænsning af kontinentalsoklen i området mellem Grønland og Jan Mayen og om grænsen mellem fiskerizonerne i området

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Norge, som henviser til Den Internationale Domstols dom af 14. juni 1993 i sagen vedrørende den maritime afgrænsning i området mellem Grønland og Jan Mayen, som er enige om at trække grænselinien mellem fiskerizonerne og afgrænse kontinentalsoklen i overensstemmelse med denne dom, som i den forbindelse har gennemført en geodætisk beregning af grænselinien, der er baseret på Domstolens kriterier for afgrænsningen, som ønsker at videreføre samarbejdet om det gensidige fiskeri samt en fleksibel udnyttelse af de levende marine ressourcer i området, som endvidere er enige om, at den endelige fastsættelse af grænseliniens videre forløb syd for punkt nr. 4, som beskrevet i overenskomsten, må ske efter konsultation med Island, er blevet enige om følgende: 

Artikel 1

Grænselinien mellem parternes dele af kontinentalsoklen i området mellem Grønland og Jan Mayen fastsættes som rette linier mellem følgende punkter i den rækkefølge, som er angivet nedenfor:

Punkt 1: 74 grader 21'46,9'»N 05 grader 00'27,7«»W

Punkt 2: 72 grader 49'22,2«»N 11 grader 28'28,7«»W

Punkt 3: 71 grader 52'50,8«»N 12 grader 46'01,3«»W

Punkt 4: 69 grader 54'34,4«»N 13 grader 37'46,4«»W

Alle rette linier er geodætiske linier.

De ovenfor nævnte punkter er defineret i geografisk bredde og længde i henhold til World Geodetic System 1984 (WGS84).

Grænselinien og ovennævnte punkter er til illustration indtegnet på den kortskitse, som er vedlagt denne overenskomst.

Artikel 2

Dersom der konstateres en naturforekomst i eller på den ene parts kontinentalsokkel, og den anden part er af den opfattelse, at forekomsten strækker sig ind på dennes kontinentalsokkel, kan den sidstnævnte part gennem fremlæggelse af det materiale, hvorpå opfattelsen støttes, f.eks. geologiske og geofysiske data, gøre dette gældende over for den førstnævnte part.

Dersom en sådan opfattelse gøres gældende, skal parterne indlede drøftelser om forekomstens udstrækning og muligheden for udnyttelse med fremlæggelse af hver af parternes viden herom. Dersom det ved disse drøftelser konstateres, at forekomsten strækker sig over begge parters kontinentalsokkel, samt at forekomsten på den ene parts område helt eller delvist vil kunne udnyttes fra den anden parts område, eller at udnyttelsen af forekomsten på den ene parts område vil påvirke mulighederne for udnyttelsen af forekomsten på den anden parts område, skal der på begæring af en af parterne træffes aftale om udnyttelsen af forekomsten.

Artikel 3

Grænsen mellem fiskerizonen ved Grønland og fiskerizonen ved Jan Mayen følger den i artikel 1 nævnte grænselinie.

Artikel 4

Overenskomsten skal undertegnes og træder i kraft ved undertegnelsen.

Til bekræftelse af foranstående har de undertegnede, som er behørigt bemyndigede dertil af deres respektive regeringer, undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i Oslo den 18. december 1995 i to eksemplarer på dansk og norsk, således at de to tekster har samme gyldighed.

H.H. Bruun

Hans Wilhelm Longva

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 4 i kraft den 18. december 1995.

Udenrigsministeriet, den 28. marts 1996

Niels Helveg Petersen