Selvstyrets lovbekendtgørelse af landstingsforordning om Grønlands tekniske Organisation
Herved bekendtgøres landstingsforordning nr. 8 af 19. december 1986 om Grønlands tekniske Organisation med de ændringer, der følger af landstingsforordning nr. 18 af 28. oktober 1993 om Misissueqqarnerit/Grønlands Forundersøgelser, Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning, Landstingsforordning nr. 5 af 29. oktober 1999 om ændring af landstingsforordning vedrørende Grønlands tekniske Organisation, Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om ændring af landstingsforordning vedrørende Grønlands tekniske Organisation, Landstingsforordning nr. 10 af 19. november 2007 om vandforsyning, Inatsisartutlov nr. 21 af 21. november 2022 om ændring af landstingsforordning vedrørende Grønlands tekniske Organisation og Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om byggeri og ændring af landstingsforordning vedrørende Grønlands tekniske Organisation og Inatsisartutlov nr. 29 af 13. juni 2023 om ændring af Inatsisartutlov om byggeri og ændring af landstingsforordning vedrørende Grønlands tekniske Organisation.
Kapitel 1
Oprettelse og formål
§ 1. Grønlands Selvstyre overtager Grønlands tekniske Organisation, GTO, den 1. januar 1987.
§ 2. Nukissiorfiit er den virksomhed, der på Selvstyrets vegne varetager følgende opgaver:
1) Drift af Selvstyrets byggetjeneste, herunder blandt andet indkvarterings- og forplejningstjenesten samt autoværkstederne og vedligeholdelse af havnene.
2) Drift af Selvstyrets skibsværfter herunder industriproduktionen.
3) Drift af Grønlands Televæsen omfattende blandt andet telefon, telex og datakommunikation.
4) Drift af Narsarsuaq Flyveplads.
5) Anlægs- og byggeadministration, herunder planlægning, projektering, udbud og tilsyn.
6) Teknisk rådgivning i forbindelse med blandt andet planlægningsopgaver og udarbejdelse af offentlige regelsæt m.v. samt visse tilsynsopgaver.
Stk. 2. Naalakkersuisut kan bestemme, at Nukissiorfiit skal varetage andre opgaver, end de i stk. 1 nævnte, eller bestemme at andre helt eller delvist skal varetage de i stk. 1 nævnte opgaver.
Kapitel 2
Organisation, drift og styring
§ 3. Nukissiorfiit organiseres som en Selvstyrevirksomhed med de centrale ledelsesfunktioner placeret i Nuuk.
Stk. 2. Nukissiorfiit ledes af en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse, og en direktør, der varetager den daglige ledelse. Bestyrelsen udpeges af Naalakkersuisut. Direktøren udpeges af Naalakkersuisut efter indhentet indstilling fra bestyrelsen.
Stk. 3. De årlige bevillinger til Nukissiorfiit fastsættes i Inatsisartuts finanslov.
Stk. 4. Øvrige takstændringer forelægges Naalakkersuisut til godkendelse forinden ikrafttræden.
§ 4. Naalakkersuisut kan, med henblik på at sikre varetagelsen af de i § 2, stk. 1 nævnte opgaver, fastsætte nærmere regler for Nukissiorfiits organisation, drift og styring.
§ 5. (Ophæves)
Kapitel 3
Overgangsbestemmelser
§ 6. De hidtidige regler fastsat af Ministeriet for Grønland og GTO til regulering af de i § 2, stk. 1 nævnte opgaver, forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves.
Kapitel 4
Ikrafttrædelsestidspunkt
§ 7. Denne landstingsforordning træder i kraft den 1. januar 1987 under forudsætning af folketingets vedtagelse af Lov for Grønland om el, vand og varme, brandvæsen, havne, veje, telekommunikation m.v.
___________________________________________________________________________
Landstingsforordning nr. 18 af 28. oktober 1993[1] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Landstingsforordningen træder i kraft den 1. november 1993.
___________________________________________________________________________
Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997[2] om energiforsyning indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 26.
Denne landstingsforordning træder i kraft den 1. januar 1998.
Landstingsforordning nr. 5 af 29. oktober 1999[3] om ændring af Landstingsforordning vedrørende Grønlands tekniske Organisation indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Denne Landstingsforordning træder i kraft den 1. december 1999.
___________________________________________________________________________
Landstingsforordning nr. 6 af 21. maj 2002 (Ændring af procedure for godkendelse af takster for vand)[4] om ændring af landstingsforordning vedrørende Grønlands tekniske Organisation indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Denne landstingsforordning træder i kraft den 1. juli 2002.
___________________________________________________________________________
Landstingsforordning nr. 10 af 19. november 2007[5] om vandforsyning indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16.
Denne landstingsforordning træder i kraft den 1. januar 2008.
___________________________________________________________________________
Inatsisartutlov nr. 21 af 21. november 2022 (Nedsættelse af bestyrelse for Nukissiorfiit)[6] om ændring af landstingsforordning vedrørende Grønlands tekniske Organisation følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2023.
___________________________________________________________________________
Inatsisartutlov nr. 29 af 13. juni 2023 (Energibesparende foranstaltninger i bestående byggeri samt bemyndigelse til Naalakkersuisut til at etablere et landsdækkende Bygnings- og Boligregister BBR)[7] om ændring af Inatsisartutlov om byggeri og ændring af landstingsforordning vedrørende Grønlands tekniske Organisation indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Denne Inatsisartutlov træder i kraft den 1. juli 2023.
Departement for Råstoffer, Erhverv, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, den 28. oktober 2025
Jørgen Hammeken Holm (sign.)
Departementschef
/Ane Wraae Nielsen (sign.)
[1] (Lovændringen ophæver § 2, stk. 1, nr. 6 og 8)
[2] (Lovændringen ophæver § 3, stk. 4)
[3] (Lovændringen vedrører § 3, stk. 4)
[4] (Lovændringen ophæver § 3, stk. 4 og stk. 5 bliver herefter stk. 4)
[5] (Lovændringen ophæver § 2, stk. 1, nr. 1)
[6] (Lovændringen vedrører § 3, stk. 2 og overalt i landstingsforordningen ændres ”Landsstyret” til ”Naalakkersuisut”, ”Hjemmestyrets” til ”Selvstyrets”, ”Hjemmestyrevirksomhed” til ”Selvstyrevirksomhed” og ”Landstingets” til ”Inatsisartuts”. Endvidere ændres ”GTO” i §§ 2, 3 og 4 til ”Nukissiorfiit”
[7] (Lovændringen ophæver § 5)
Sammenskrivning af
- Landstingsforordning vedrørende Grønlands tekniske Organisation - (8/1986)
- Landstingsforordning om Misissueqqarnerit/Grønlands Forundersøgelser - (18/1993)
- Landstingsforordning om energiforsyning - (14/1997)
- Landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter - (5/1999)
- Landstingsforordning om folkeskolen - (8/2002)
- Landstingsforordning om vandforsyning - (10/2007)
- Inatsisartutlov om ændring af landstingsforordning vedrørende Grønlands tekniske Organisation (Nedsættelse af bestyrelse for Nukissiorfiit) - (21/2022)
- Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om byggeri og ændring af landstingsforordning vedrørende Grønlands tekniske Organisation (Energibesparende foranstaltninger i bestående byggeri samt bemyndigelse til Naalakkersuisut til at etablere et landsdækkende Bygnings- og Boligregister BBR) - (29/2023)