Selvstyrets bekendtgørelse om børne- og familiecentre, familiehuse og krisecentre
I medfør af Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 68 af 20. november 2023, § 55 a, stk. 5 samt § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2 i landstingsforordning nr. 6 af 28. april 1988 om institutioner med særlige formål for voksne, som ændret ved landstingsforordning nr. 5 af 11. maj 1993, fastsættes:
Afsnit 1
Børne- og familiecentre og familiehuse
Kapitel 1
Formål
§ 1. Børne- og familiecentre samt familiehuse skal yde tværfaglig rådgivning, vejledning og behandling til børn, unge og familier, herunder vordende familier, med særligt fokus på børn og unge, der er socialt udsatte eller har særlige behov.
§ 2. Børne- og familiecentre og familiehuse skal yde rådgivning og vejledning til sagsbehandlere i barnets eller den unges hjemkommune i sager efter Inatsisartutlov om støtte til børn.
Stk. 2. Børne- og familiecentre skal bistå sagsbehandleren i barnets eller den unges hjemkommune med at vurdere, undersøge og udrede sagen.
§ 3. Børne- og familiecentres og familiehuses rådgivning og vejledning efter §§ 1-2 skal ydes med fokus på barnets bedste.
Stk. 2. Til sikring af et koordineret samarbejde mellem de netværk, der er omkring det enkelte barn, skal børne- og familiecentre og familiehuse samarbejde tværfagligt med de relevante myndigheder.
Stk. 3. Det koordinerede tværfaglige samarbejde jf. stk. 2 kan foretages ved at afholde netværksmøder i børne- og familiecentre eller familiehuse.
Kapitel 2
Visitering og drift
§ 4. Visitering til tilbud i børne- og familiecentre og familiehuse efter § 5, nr. 1-5 sker ved den kommunale forvaltning.
Stk. 2. Børne- og familiecentre og familiehuse er tilgængelige for ikke-visiterede borgere ved krisehjælp efter § 5, stk. 1, nr. 5 og 6 henholdsvis § 6, nr. 1 og 3.
§ 5. Børne- og familiecentre skal som minimum tilbyde følgende:
1) Familierådslagling eller andre lignende indsatser, hvor børn og unge under 18 år og deres familie og netværk inddrages i barnets behov og udfordringer og i fællesskab opstiller forpligtende mål for de involverede personer med henblik på at støtte barnets trivsel og udvikling.
2) Vejledende familiebehandling.
3) Tidlig indsats til udsatte gravide og forældre til børn under 2 år.
4) Terapeutiske behandlingsforløb.
5) Åben rådgivning i form af samtaler uden krav om forudgående tidsbestilling eller visitering.
6) Krisehjælp.
§ 6. Familiehuse skal som minimum tilbyde følgende:
1) Åben rådgivning og vejledning i form af samtaler uden krav om forudgående tidsbestilling eller visitering.
2) Vejledende familiebehandling.
3) Krisehjælp.
§ 7. Kommunalbestyrelsens visitering til behandling i børne- og familiecentre og familiehuse kan foretages inden den socialfaglige undersøgelse og handleplan er udarbejdet, således at barnets, den unges eller familiens behov for behandling i børne- og familiecenter ikke skal afvente den kommunale sagsbehandling.
Kapitel 3
Personalekrav
§ 8. Børne- og familiecentre samt familiehuse skal have et fast personale, der er kvalificeret til at varetage børne- og familiecentrenes og familiehusenes opgaver i henhold til denne bekendtgørelse.
§ 9. Personalet skal i forbindelse med ansættelsens start gennemføre et grundkursus i regler om tavshedspligt, underretningspligt og persondatabehandling udbudt af Socialstyrelsen.
Stk. 2. Personalet skal kompetenceudvikles efter børne- og familiecentres og familiehuses behov.
§ 10. Børne- og familiecentre har ansvaret for, at familiehuse har tilstrækkelig bemanding i forhold til familiehusets behov.
Kapitel 4
Udveksling af oplysninger
§ 11. Børne- og familiecentre samt familiehuse skal have udleveret handleplan og udveksle oplysninger med den kommunale forvaltning i det omfang, det er nødvendigt for opgavevaretagelsen.
§ 12. Når kommunalbestyrelsen visiterer til behandling i børne- og familiecentre samt familiehuse, skal der indhentes samtykke fra borgeren til udveksling af nødvendige oplysninger fra den kommunale forvaltning.
Stk. 2. Kravet om samtykke kan fraviges, hvis iværksættelse af støtteforanstaltningen vurderes at være af væsentlig betydning for barnets sundhed, udvikling og trivsel, og formålet med støtteforanstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.
§ 13. Som led i det tværfaglige samarbejde efter § 3, stk. 2, kan der indbyrdes udveksles oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i behandlingen i børne- og familiecentre eller familiehuse.
Afsnit 2
Krisecentre
Kapitel 5
Formål
§ 14. Krisecentre defineres som et midlertidigt bosted for personer, der har været udsat for:
1) vold,
2) trusler om vold, eller
3) som befinder sig i en krise eller kriselignende tilstand i relation til familie- eller samlivsforhold.
Stk. 2. Beboerne på krisecentre kan være ledsaget af børn.
Stk. 3. Krisecentre skal tilbyde beboerne rådgivning, vejledning og omsorg under opholdet, herunder i form af tilbud om forløb i børne- og familiecenter henholdsvis familiehus.
Kapitel 6
Visitering og drift
§ 15. Kommunalbestyrelsen skal sikre oprettelse og drift af krisecentre i alle bosteder med mere end 1000 indbyggere. Kommunalbestyrelsen kan oprette og drive krisecentre i mindre bosteder.
Stk. 2. Krisecentre kan oprettes som kommunale eller selvejende krisecentre.
Stk. 3. Selvejende krisecentre skal indgå driftsoverenskomst med kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor det selvejende krisecenter er beliggende.
§ 16. En borger kan få ophold på et krisecenter efter henvisning fra offentlige myndigheder eller ved egen henvendelse.
Stk. 2. Ophold på et krisecenter kan ske anonymt.
§ 17. Krisecentre skal tilbyde følgende:
1) Beskyttelse og sikkerhed.
2) Krisehjælp.
3) Rådgivning og vejledning
4) Midlertidigt ophold i botilbud.
Kapitel 7
Indretningskrav
§ 18. Krisecentre og botilbud skal indrettes således, at beboerne og deres eventuelle børn så vidt muligt har eget værelse.
Stk. 2. Beboerne skal have adgang til bad, toilet, køkken og opholdsrum.
Kapitel 8
Selvejende krisecentre
§ 19. Selvejende krisecentre skal lave vedtægter.
Stk. 2. Krisecentrets vedtægter skal indeholde bestemmelser om:
1) Krisecentrets formål.
2) Krisecentrets organisationsform og beslutningskompetence.
3) Hvordan krisecentrets økonomi administreres.
4) Procedure for vedtægtsændringer.
5) Hvordan krisecentrets midler skal anvendes, såfremt det nedlægges.
Stk. 3. Krisecentrets vedtægter skal godkendes af Naalakkersuisut.
§ 20. Selvejende krisecentre skal godkendes af Naalakkersuisut, før de tages i brug.
Stk. 2. Selvejende krisecentre skal indgå en driftsoverenskomst med kommunalbestyrelsen, der som minimum skal indeholde bestemmelser om:
1) Den overordnede målsætning for krisecenterets arbejde.
2) Antallet af pladser i krisecenteret og de fysiske rammer.
3) En beskrivelse af de ydelser og tilbud, der tilbydes på krisecentret.
4) Procedurer for, hvorledes borgeren kan henvende sig til krisecentret og hvem, der kan få ophold på krisecentret.
5) Kommunalbestyrelsens adgang og pligt til at føre tilsyn og omfanget heraf.
6) Personalepolitik.
7) Åbningstider.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen indsender driftsoverenskomsten med indstilling om godkendelse af krisecentret til Naalakkersuisut.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en årlig tilsynsrapport, som indsendes til Tilsynsenheden under Naalakkersuisut inden den 1. marts.
Afsnit 3
Generelle bestemmelser
Kapitel 9
Statistik
§ 21. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at fremsende statistiske oplysninger og lignende, som Naalakkersuisut anmoder om.
Finansiering
§ 22. Børne- og familiecentre, familiehuse og krisecentre finansieres af kommunerne.
Stk. 2. Landskassen kan yde tilskud til drift af selvejende krisecentre.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser
§ 23. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. februar 2024.
Stk. 2. Samtidig ophæves Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 8. december 2004 om krisecentre.
Grønlands Selvstyre, den 23. januar 2024
Aqqaluaq B. Egede (sign.)
Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
/ Heidi Lindholm (sign.)