Selvstyrets bekendtgørelse om midlertidig fastsættelse af tidszone og sommertid for Ittoqqortoormiit
I medfør af § 1, stk. 2 og 3 i Inatsisartutlov nr. 31 af 25. november 2022 om tidens bestemmelse fastsættes:
§ 1. Tidszone for Ittoqqortoormiit fastsættes til UTC -1.
§ 2. Den 26. marts 2023, kl. 01:00, UTC +0 tid, hvor klokken i Ittoqqortoormiit på dette tidspunkt er 00:00, overgår Ittoqqortoormiit til sommertid, hvorfor klokken stilles 1 time frem til kl. 01:00.
§ 3. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 25. marts 2023, kl. 22:00, og ophæves den 28. oktober 2023, kl. 22:00.
Grønlands Selvstyre, den 24. marts 2023
Múte Bourup Egede (sign.)
Formand for Naalakkersuisut
/ Hans-Peder Barlach Christiensen (sign.)