Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Administrativ forskrift
Nr.  -
28. april 2023
Gældende

Retningslinjer for kundgørelse

I medfør af kapitel 9 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 28 af 13. juli 2022 om Forretningsorden for Naalakkersuisut fastsættes:

 

Kapitel 1

Anvendelsesområde

 

1.1. Retningslinjerne finder anvendelse for kundgørelse af Inatsisartutlove, Selvstyrets bekendtgørelser, Selvstyrets lovbekendtgørelser og tværgående cirkulærer.

 

Kapitel 2

Inatsisartutlove

 

2.1. Et af Inatsisartut vedtaget forslag til Inatsisartutlov skal for at kunne træde i kraft stadfæstes af Formanden for Naalakkersuisut senest 4 uger efter dets endelige vedtagelse, jf. § 30, stk. 1, i Inatsisartutlov om Inatsisartut og Naalakkersuisut.

 

2.2. Når et forslag til Inatsisartutlov er endelig vedtaget, forestår Bureauet for Inatsisartut processen ved at få forslaget overbragt til Lovafdelingen.

 

2.3. Det underskrevne forslag oversendes elektronisk til Kundgørelses-postkassen (saqqummiussineq@nanoq.gl) i pdf-format, og word-filerne vedlægges også.

 

2.4. Den fysiske underskrevne original afleveres ligeledes til Lovafdelingen, som sørger for, at originalen kommer på arkiv.

 

2.5. Lovafdelingen overfører forslaget til Nalunaarutit skabelonen, indsætter nummer og dato, og forelægger forslaget for Formanden for Naalakkersuisut til stadfæstelse.

 

2.6. Herefter sørger Lovafdelingen for, at den nu stadfæstede Inatsisartutlov kundgøres på kundgørelsesportalen samt offentliggøres på Lovgivning.gl.

 

Kapitel 3

Selvstyrets bekendtgørelser

 

3.1. Selvstyrets bekendtgørelser skal, for at kunne håndhæves over for borgeren, kundgøres.

 

3.2. Efter at forslag til Selvstyrets bekendtgørelse er blevet godkendt af Naalakkersuisut, underskrives det godkendte forslag af vedkommende Naalakkersuisoq og dennes departementschef.

 

3.3. Det underskrevne forslag oversendes elektronisk til Kundgørelses-postkassen (saqqummiussineq@nanoq.gl) i pdf-format, og word-filerne vedlægges også.

 

3.4. Den fysiske underskrevne original afleveres ligeledes til Lovafdelingen, som sørger for, at originalen kommer på arkiv.

 

3.5. Lovafdelingen overfører forslaget til Nalunaarutit skabelonen og indsætter nummer og dato.

 

3.5. Herefter sørger Lovafdelingen for, at bekendtgørelsen kundgøres på kundgørelsesportalen samt offentliggøres på Lovgivning.gl.

 

Kapitel 4

Selvstyrets lovbekendtgørelser

 

4.1. En Selvstyrets lovbekendtgørelse er en Selvstyrets bekendtgørelse, der indeholder en officiel sammenskrivning af en hovedlov og ændringslovene til hovedloven.

 

4.2. Selvstyrets lovbekendtgørelser skal ikke godkendes af Naalakkersuisut og skal ikke underskrives af vedkommende Naalakkersuisoq. Selvstyrets lovbekendtgørelser underskrives administrativt.

 

4.3. Det underskrevne forslag oversendes elektronisk til Kundgørelses-postkassen (saqqummiussineq@nanoq.gl) i pdf, og word-filerne vedlægges også.

 

4.4. Den fysiske underskrevne original afleveres ikke til Lovafdelingen.

 

4.5. Lovafdelingen overfører forslaget til Nalunaarutit skabelonen og indsætter nummer og dato.

 

4.6. Herefter sørger Lovafdelingen for, at Selvstyrets lovbekendtgørelsen kundgøres på kundgørelsesportalen samt offentliggøres på Lovgivning.gl.

 

Kapitel 5

Tværgående cirkulærer

 

5.1. Tværgående cirkulærer er cirkulærer, der finder anvendelse for flere departementer eller styrelser.

 

5.2. Det underskrevne forslag oversendes elektronisk til Kundgørelses-postkassen (saqqummiussineq@nanoq.gl) i pdf-format, og word-filerne vedlægges også.

 

5.3. Den fysiske underskrevne original afleveres ligeledes til Lovafdelingen, som sørger for, at originalen kommer på arkiv.

 

5.4. Lovafdelingen overfører cirkulæret til Nalunaarutit skabelonen og indsætter nummer og dato.

 

5.5. Herefter sørger Lovafdelingen for, at cirkulæret kundgøres på kundgørelsesportalen samt offentliggøres på Lovgivning.gl.

 

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

 

6.1. Disse retningslinjer træder i kraft den 1. maj 2023.

 

6.2. Samtidig ophæves retningslinjer af 10. september 2022 for kundgørelse.

 

6.3. Ved uoverensstemmelse imellem bestemmelserne i disse retningslinjer, og Lovtekniske retningslinjer af 1. november 2011, er det bestemmelserne i disse retningslinjer der skal følges.

 

 

Lovafdelingen, den 28. april 2023

 

 

Jógvan Svabo Samuelsen (sign.)

Retschef