Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om planlægning og arealanvendelse
(Fastsættelse af bestemmelser om bæredygtig udvikling, indhold og offentliggørelse af landsplanredegørelse, koordinering af fysisk sektorplanlægning, fastsættelse af geografier, mulighed for perspektivplanlægning, indførelse af overordnede ramme- og detaljerede lokalplanbestemmelser samt præcisering af bestemmelser om projektansøgninger)
§ 1
I Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 3, affattes således:
”3) at landets arealer udnyttes i henhold til planlægning, der fremmer en erhvervsmæssig, social og miljømæssigt bæredygtig udvikling,”
2. I § 2 indsættes som stk. 2:
” Stk. 2. Inatsisartutloven finder ikke anvendelse på planlægning og arealtildelinger til råstofanlæg.”
3. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stk. 2:
” Stk. 2. Naalakkersuisut skal sikre, at der sker en samordning og koordinering af den nationale sektorplanlægning.”
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
4. § 5, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:
” Stk. 3. Naalakkersuisut stiller et landsdækkende digitalt, geografisk informationssystem med en planportal til rådighed. Planportalen skal indeholde data om arealernes geografiske afgrænsning samt henvisning til de regulerende bestemmelser, som det pågældende areal er omfattet af. Naalakkersuisuts sektormyndigheder og kommunerne skal indberette data om den konkrete udmøntning af sektorplaner, arealdispositioner og restriktioner for arealanvendelse til planportalen.”
5. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
”Oversigten kan offentliggøres digitalt.”
6. I § 5 indsættes som stk. 5:
” Stk. 5. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om udarbejdelse og indhold af fysiske sektorplaner samt om indberetning heraf. Naalakkersuisut kan herunder fastsætte bestemmelser om, hvilke sektorer der skal udarbejdes sektorplaner for.”
7. § 8 affattes således:
” § 8. Senest et år efter nyvalg til Inatsisartut afgiver Naalakkersuisut efter høring af kommunerne en redegørelse om landsplanlægningen til Inatsisartut og kommunalbestyrelserne.”
8. I § 14, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
”Kommuneplanen skal omfatte en periode på mindst 12 år.”
9. § 14, stk. 2, nr. 2 og 3, affattes således:
”2) En hovedstrukturdel for kommunen under ét, en hovedstruktur for hver geografi samt hovedstrukturer for kommunens enkelte byer, bygder og disponeringen af det åbne land, jf. §§ 16 og 17.
3) En bestemmelsesdel, hvori der fastlægges overordnede rammebestemmelser for arealanvendelse og bebyggelse for de enkelte delområder, jf. § 20 og jf. § 14a.”
10. § 14, stk. 3, affattes således:
” Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere fastlægge detaljerede lokalplanbestemmelser for arealanvendelse og bebyggelse for de enkelte delområder, jf. dog § 27, stk. 2 og 3.”
11. § 14, stk. 4, affattes således:
” Stk. 4. Kommuneplanen må ikke være i strid med Statens og Selvstyrets sektorlovgivning m.v., landsplandirektiver efter § 9 eller væsentlige samfundsmæssige interesser, jf. § 5, stk. 4.”
12. Efter § 14 indsættes:
“ § 14 a. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal udarbejdes perspektivplaner for delområder.
Stk. 2. Med perspektivplaner kan Kommunalbestyrelsen reservere delområder til en fremtidig ønsket anvendelse, der ikke vurderes at kunne realiseres indenfor den førstkommende 4 års periode.
Stk. 3. For delområder, hvor der er udarbejdet perspektivplaner, skal der ikke udarbejdes overordnede rammebestemmelser.
Stk. 4. Der kan ikke gives arealtildeling i delområder, hvor der er udarbejdet perspektivplaner.
Stk. 5. En perspektivplan for et delområde kan kun ophæves ved udarbejdelse af overordnede rammebestemmelser, jf. § 20.
Stk. 6. Delområder, som der er udarbejdet perspektivplaner for, kan gøres til genstand for projektansøgninger i henhold til § 45 a.”
13. § 16 affattes således:
” § 16. Den i § 14, stk. 2, nr. 2, nævnte hovedstruktur for kommunen under ét samt hovedstruktur for hver geografi fastlægges ved en sammenfattende vurdering af planer for den overordnede udvikling af bosætningsmønsteret og det åbne land i kommunen.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte hovedstruktur for kommunen under ét samt hovedstruktur for hver geografi kan desuden indeholde en statusbeskrivelse og en vurdering af fremtidige udviklingsmuligheder for samordningen af den overordnede og den kommunale infrastruktur.”
14. I § 17 indsættes efter stk. 2:
” Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte mere detaljerede inddelinger af de i stk. 2, nævnte områdeafgrænsninger.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte generelle minimumsafstande mellem områder udlagt til erhvervs- og havneområder og områder udlagt til boliger og centerområder, med henblik på at minimere lugt-, luft-, og støjgener for borgerne.”
15. I § 19 indsættes som nr. 3:
”3) Globale, nationale og lokale initiativer for bæredygtig udvikling.”
16. Overskriften efter § 19 affattes således:
”Kommuneplaners bestemmelsesdel, overordnede rammebestemmelser”
17. § 20 affattes således:
” § 20. De i § 14, stk. 2, nr. 3, nævnte overordnede rammebestemmelser for arealanvendelse og bebyggelse skal fastlægges for det enkelte delområde med hensyn til:
1) Formålet for områdets anvendelse.
2) Anvendelse af arealer og bebyggelse, herunder placering af institutioner og anden offentlig service.
3) Bebyggelsens art og omfang, herunder blandt andet regulering af bebyggelsens tæthed, højder og afstandsforhold.
4) Delområdets restrummelighed med hensyn til boliger eller erhverv.
5) Fredede eller bevaringsværdige træk, herunder fredede eller bevaringsværdige bygninger, anlæg eller områder, bevaringsværdige naturværdier samt kulturhistorisk værdifulde områder.
6) Sikkerhedszoner omkring sprængstofmagasiner, tankanlæg, flyvepladser, vandindvindingsområder, teleanlæg og brandredningsarealer, m.m.
7) Delområdets trafikbetjening og placeringen af forsyningsanlæg, herunder vej- og ledningstracéer.
8) Byfornyelse og sanering i delområdet.
9) Delområdets etapevise udbygning.
10) Særlige bestemmelser for det pågældende delområde, der er fastsat af Naalakkersuisut med henblik på en sikring af de landsplanmæssige interesser.
11) Delområdets friarealer, der ønskes friholdt for projektansøgninger.
Stk. 2. Det skal i de overordnede rammebestemmelser efter stk. 1 angives, om kommuneplanens gennemførelse er afhængig af særlige tiltag, tilladelser, godkendelser eller dispensationer fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen.”
18. Overskriften efter § 20 affattes således:
”Bestemmelser for kommunalbestyrelsens tildeling af arealer”
19. § 21 affattes således:
” § 21. De i § 14, stk. 2, nr. 4, nævnte bestemmelser for tildeling af arealer skal fastlægges for hele kommunen under ét. Bestemmelserne kan suppleres med særlige bestemmelser for det åbne land, de enkelte bosteder eller enkelte delområder.
Stk. 2. Bestemmelserne skal fastsættes under hensyn til:
1) Sikring af ensartet behandling af ansøgninger om arealtildelinger.
2) Realisering af målene i den kommunale planlægning.
3) Fordeling af eventuelle byggemodningsudgifter samt andre økonomiske forhold af betydning for byudvikling.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ved projektansøgninger iht. § 45 a og bygge- og anlægsprojekter som er større end 100 kvadratmeter stille krav til bygherre om aflevering af digitale 3D projektmodeller.”
20. Overskriften efter § 21 udgår, og i stedet indsættes:
”Kapitel 5 a
Lokalplaner”
21. Efter § 21 indsættes i kapitel 5 a:
” § 21 a. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6.
Stk. 2. En lokalplan må ikke stride imod kommuneplanen, nationale sektorplaner, Statens planlægning eller andre overordnede planer.
Stk. 3. I bosteder med 500 indbyggere eller flere skal der udarbejdes en lokalplan, førend der kan udstedes arealtildelinger.
Stk. 4. I bosteder under 500 indbyggere kan der udstedes arealtildelinger uden udarbejdelse af lokalplaner.”
22. Efter § 21 a indsættes overskriften:
”Detaljerede lokalplanbestemmelser”
23. § 22 affattes således:
” § 22. De detaljerede lokalplanbestemmelser efter § 14, stk. 3, kan fastsættes om følgende forhold:
1) Bebyggelsens placering, herunder fastlæggelse af byggefelter.
2) Bebyggelsens ydre fremtræden, herunder blandt andet bestemmelser om udformning, tagform, fundamentshøjde, materialer og farvevalg.
3) Vej og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig betydning, herunder om adgangsforholdene til færdselsarealer og om adskillelse af de forskellige former for trafik.
4) Delområdets friarealer og eventuelle fritidsanlæg.
5) Beliggenhed af ledningsanlæg, herunder el og vandforsyning.
6) Udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, inklusive friarealer, herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af vegetation samt belysning af veje og andre færdselsarealer.
7) Bevaring af eksisterende bebyggelse og dens nærmeste omgivelser, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres.
8) Varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser samt bevaring af områder med landskabelig værdi.
9) Varetagelse af jordbrugsinteresser, herunder sikring af særligt værdifulde landbrugsområder.
10) Tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg, trafikanlæg eller tekniske forsyningsanlæg i eller udenfor de af planen omfattede områder som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse.
11) Regulering af økonomiske forhold i forbindelse med etablering af fællesanlæg, herunder oprettelse af foreninger for indehavere af brugsrettigheder, disses medlemspligt og om foreningens ret og pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg.
12) Grænser for miljøbelastning af omgivelserne med støj, støv, lugt og andet, som kan medføre gener for omgivelserne, herunder eventuelle begrænsninger i anvendelsen af arealer og bygninger af hensyn til naboområder.
13) Krav om at ny bebyggelse skal opfylde konkrete, af kommunalbestyrelsen fastlagte mål for lavenergibebyggelse. Bygningsreglementets minimumskrav skal overholdes.
14) Krav til at en procentvis del af den samlede mængde boliger i et delområde skal være almene boliger, eller fastlæggelse af betingede tilknyttede byggefelter.
15) Udpegning af risikoområder for oversvømmelse eller erosion med henblik på etablering af afværgeforanstaltninger.
16) Krav til tiltag, der sikrer og bidrager til en bæredygtig udvikling.
Stk. 2. Naalakkersuisut kan beslutte, at der for delområder efter § 14, stk. 3, kan fastsættes bestemmelser om andre forhold end nævnt i stk. 1.”
24. § 25, stk. 2, affattes således:
” Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sende et digitalt eksemplar af den offentligt bekendtgjorte kommuneplan til Naalakkersuisut og de myndigheder, der efter § 23, stk. 6, har fået skriftlig underretning om planforslagets offentliggørelse.”
25. § 25, stk. 3, affattes således:
” Stk. 3. Kommunen skal lægge den bekendtgjorte kommuneplan på det digitale, geografiske informationssystem efter § 5, stk. 3, således at denne er offentlig tilgængelig.”
26. § 27, stk. 2 og 3, affattes således:
” Stk. 2. Detaljerede lokalplanbestemmelser for et delområde efter § 14, stk. 3, skal tilvejebringes af kommunalbestyrelsen, når det er nødvendigt for at sikre landsplanlægningens og kommuneplanens gennemførsel.
Stk. 3. Inden der gives arealtildeling til større eller væsentlige bygge- eller anlægsarbejder og inden nedrivning af større eller væsentlig bebyggelse skal kommunalbestyrelsen sikre sig, at der foreligger detaljerede lokalplanbestemmelser, jf. § 14, stk. 3, der regulerer det pågældende delområdes arealanvendelse og bebyggelse.”
27. Efter § 34, stk. 2, indsættes som nyt stk.:
” Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte strategiforslag skal indeholde oplysninger om, hvordan bæredygtig udvikling kan implementeres i kommuneplanen.”
28. Efter kapiteloverskriften ”Arealtildelinger” i Kapitel 8 indsættes som ny afsnitsoverskrift:
”Definitioner”
29. Efter § 36 indsættes i kapitel 8:
” § 36 a. En arealtildeling er en brugsret til et areal til at opføre, ændre eller nedrive nagelfaste bygninger eller anlæg eller ændre disses anvendelse.
Stk. 2. Arealtilladelser er en brugsret til et areal til ikke-nagelfaste anlæg, bygninger og genstande. Arealtilladelser gives til eksempelvis til opmagasinering af en container, vinteroplag af båd, etc.
Stk. 3. Et byggefelt er et afgrænset areal i en kommune- eller lokalplan, hvor der kan søges om arealtildeling. Byggefelter skal afspejle bygningens fremtidige fodaftryk.
§ 36 b. Arealtildelinger er permanente, medmindre det ved tildelingen fremgår, at de meddeles til bygninger og anlæg af midlertidig karakter, i hvilket tilfælde arealmyndigheden kan meddele en tidsbegrænset arealtildeling.
Stk. 2. Arealtilladelser er tidsbegrænsede i op til 5 år og kan forlænges i op til 5 år ad gangen. For arealtilladelser tilknyttet et erhvervsareal er der ingen krav om forlængelse hvert 5 år.
Stk. 3. Arealtilladelser kan tilbagetages med mindst 3 måneders varsel som følge af ændringer i plangrundlaget, eller hvis der gives arealtildeling til det pågældende areal.
§ 36 c. Arealtildelinger kan meddeles som hovedarealtildelinger med tilknyttede underordnede arealtildelinger og -tilladelser.”
30. § 38, stk. 4, affattes således:
” Stk. 4. Tilladelse til arealanvendelse i medfør af landsplandirektiver m.v. kan gives af Naalakkersuisut.”
31. I § 38 indsættes som stk. 5:
” Stk. 5. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om Kommunalbestyrelsens forvaltning af arealer.”
32. § 40 affattes således:
“ § 40. Ansøgninger om arealtildeling kan ske digitalt gennem en arealansøgningsapplikation på det digitale geografiske informationssystem, jf. § 5, stk. 3.
Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsatte nærmere regler for ansøgningens form og indhold.”
33. § 42, stk. 2, affattes således:
” Stk. 2. Kravet om offentliggørelse i stk. 1 kan fraviges i de tilfælde, hvor det ansøgte er i overensstemmelse med de gældende detaljerede lokalplanbestemmelser for delområdet.”
34. I § 45 indsættes som stk. 5:
” Stk. 5. Ved annoncering af byggefelter, jf. § 41, kan kommunalbestyrelsen reservere arealet til en ansøger i 6 måneder. Arealreservationer af byggefelter kan ikke forlænges.”
35. I § 45 a indsættes som stk. 8-9:
” Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan ikke reservere brugsretten til et delområde til en ansøger, hvis der forinden er indgået en leje- eller købsaftale mellem kommunen og ansøger, der omfatter delområdet.
Stk. 9. Et projektforslag kan kun vedrøre områder uden nogen eksisterende areal- eller brugsrettigheder.”
36. § 48 affattes således:
” § 48. Det påhviler arealmyndigheden at registrere nye arealtildelinger, arealtilladelser og brugsrettigheder på det digitale geografiske informationssystem, jf. § 5, stk. 3, .
Stk. 2. Det påhviler arealmyndigheden at foretage en gennemgang og ajourføring af eksisterende rettigheder i bosteder, således at arealtildelinger er korrekt registrerede, og at der kan tilvejebringes en samlet oversigt over gældende arealrettigheder i kommunen.
Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om registrering af arealer og brugsrettigheder.”
37. § 50, stk. 1-3, affattes således:
” Dispensationer fra de detaljerede lokalplan bestemmelser, jf. § 14, stk. 3, for et delområde kan meddeles af kommunalbestyrelsen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i kommuneplanens overordnede rammebestemmelser for det pågældende delområde.
Stk. 2. En overordnet rammebestemmelse for et delområde, hvis indhold er fastlagt efter aftale med en selvstyremyndighed eller en statslig myndighed, kan kun fraviges med den pågældende myndigheds godkendelse.
Stk. 3. Videregående afvigelser fra de for delområdet gældende bestemmelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af et ny kommuneplantillæg med fastsættelse af nye overordnede rammebestemmelser for det pågældende delområde.”
38. § 54, stk. 1, affattes således:
” Kommunalbestyrelsen kan ved kommunal vedtægt fastsætte og opkræve et sagsbehandlingsgebyr i forbindelse med ansøgninger om arealtildeling, arealtilladelse og ved projektansøgninger.”
39. § 56, stk. 5, affattes således:
” Stk. 5. Naalakkersuisuts afgørelser kan kun indbringes for rettens afgørelse, såfremt dette sker til Retten i Grønland som 1. instans inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort.”
§ 2
Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2024.
Grønlands Selvstyre, den 20. november 2023
Múte Bourup Egede (sign.)
Formand for Naalakkersuisut
Sammenskrevet ved
-
PDF (0.48MB)
-
PDF (0.08MB)