§ 1

I Inatsisartutlov nr. 39 af 9. december 2015 om markedsføring og mærkning (markedsføringsloven) foretages følgende ændringer:

1.  § 17 affattes således:
”  § 17.  Ved erhvervsmæssigt udbud af varer til forbrugerne skal der ved mærkning, skiltning eller på anden måde tydeligt oplyses om den samlede pris for den udbudte vare eller vareenhed, inklusive gebyrer, omkostninger og afgifter. Hvor varer udbydes elektronisk til forbrugerne med mulighed for bestilling, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse.
  Stk. 2.  Ved erhvervsmæssigt udbud af ikke-finansielle tjenesteydelser til forbrugerne fra fast forretningssted, samt når tjenesteydelsen udbydes elektronisk til forbrugerne med mulighed for bestilling, finder stk. 1, 1. pkt., tilsvarende anvendelse, hvis der på forhånd er fastsat en samlet pris for den givne type ydelse. Er det på grund af mængden af udbudte tjenesteydelser ikke muligt at angive prisen for dem alle, skal prisen anføres for et relevant og repræsentativt udvalg.
  Stk. 3.  Hvor der ikke på forhånd er fastsat en pris for en given type ikke-finansiel tjenesteydelse, skal den erhvervsdrivende på forbrugerens anmodning inden aftaleindgåelsen oplyse:
1)  en samlet pris for tjenesteydelsen,
2)  prisberegningsmetoden, hvis prisen ikke kan opgives nøjagtigt, således at prisen kan efterprøves af forbrugeren, eller
3)  et tilstrækkeligt udførligt overslag.
  Stk. 4.  Fremsætter en forbruger en skriftlig anmodning efter stk. 3, skal den erhvervsdrivende give oplysningerne skriftligt, medmindre forbrugeren udtrykkeligt anmoder om andet.
  Stk. 5.  Når en ikke-finansiel tjenesteydelse er udført efter regning, skal forbrugeren modtage en specificeret regning, der sætter denne i stand til at kontrollere prisen for de produkter, der indgår i ydelsen. Forbrugeren skal have oplysninger om timepris, timeforbrug og materialeforbrug, hvor det har betydning for prisen på tjenesteydelsen.
  Stk. 6.  Den erhvervsdrivende kan helt eller delvis erstatte oplysningerne nævnt i stk. 5 med andre oplysninger, hvis dette sker efter aftale med forbrugeren, eller hvis det følger af branchesædvane inden for det pågældende område.
  Stk. 7.  Den erhvervsdrivende skal på forbrugerens anmodning give yderligere oplysninger, som sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de produkter, der indgår i ydelsen. Anmodningen skal fremsættes inden for rimelig tid.
  Stk. 8.  Salgsfremmende udtryk som for eksempel ”Tilbud”, ”Kampagnepris” eller ”Udsalg”, må kun benyttes, hvis de har et reelt indhold. Hvis et salgsfremmende udtryk er egnet til at give indtryk af en prisnedsættelse, skal førprisen eller størrelsen af prisnedsættelsen angives i annonceringen eller ved skiltningen.
  Stk. 9.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om:
1)  særregler om og undtagelser fra stk. 1-7, herunder regler om oplysninger i forbindelse med ydelse af kredit,
2)  fremgangsmåden ved meddelelse af prisoplysninger og om begrænsning i mængden af oplysninger, der gives, og
3)  at der på samme måde som efter stk. 1 skal oplyses både om varens pris og varens pris pr. måleenhed, og om anvendelse af måleenhed for de enkelte varegrupper.”

2.  I § 18 indsættes som stk. 3-5:
”  Stk. 3.  Størrelsen eller opkrævningen af et gebyr i et løbende kontraktforhold kan alene ændres til ugunst for forbrugeren, hvis betingelserne herfor er klart fremhævet i kontrakten. Dette gælder dog ikke gebyrer, der er reguleret ved lov.
  Stk. 4.  Ændring af gebyrer eller opkrævning af nye gebyrer i løbende kontraktforhold skal varsles med rimelig frist, inden de får virkning for forbrugeren.
  Stk. 5.  Er gebyrændringen væsentlig, eller opkræves et nyt gebyr, skal varslingen ske til forbrugeren ved individuel skriftlig kommunikation, inden ændringen får virkning. Har forbrugeren ret til at opsige aftalen, skal dette fremgå af varslingen, ligesom det skal fremgå, under hvilke betingelser forbrugeren kan opsige aftalen.”

3.  § 21 affattes således:
”  § 21.  Når der ved annoncering eller på anden måde oplyses om pris for varer eller ikke-finansielle tjenesteydelser over for forbrugere, skal oplysningerne opfylde kravene i § 17, stk. 1 eller stk. 3, nr. 1-3, § 17, stk. 8, § 19 samt de bestemmelser, der fastsættes i henhold til § 16, stk. 1, og § 17, stk. 9.”

4.  § 24 affattes således:
”  § 24.  Med de i stk. 2 og 3 nævnte undtagelser fører Forbruger- og Konkurrencestyrelsen tilsyn med, at der ikke sker overtrædelser af denne Inatsisartutlov. Forbruger- og Konkurrencestyrelsen fungerer ved tilsynet uafhængigt i sit virke.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut eller den, der bemyndiges hertil, fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelser af bestemmelser udstedt i medfør af § 16, stk. 2.
  Stk. 3.  Naalakkersuisut eller den, som Naalakkersuisut har udpeget som veterinærmyndighed, fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af bestemmelser udstedt i medfør af § 16, stk. 1.
  Stk. 4.  Forbruger- og Konkurrencestyrelsen kan forlange de oplysninger udleveret, som findes nødvendige til afgørelse af, om der er sket overtrædelse af Inatsisartutlovens bestemmelser, og skal mod forevisning af behørig legitimation have fri og uhindret adgang til forretningers kundeareal i åbningstiden.
  Stk. 5.  Naalakkersuisut eller den, som Naalakkersuisut har udpeget som veterinærmyndighed, kan forlange de oplysninger udleveret, som findes nødvendige til afgørelse af, om der er sket overtrædelse af bestemmelser udstedt i henhold til § 16, stk. 1, og skal mod forevisning af behørig legitimation have fri og uhindret adgang til forretningers kundeareal i åbningstiden.”

5.  § 39, stk. 1, affattes således:
”Foranstaltninger i form af bøde kan idømmes den, der:
1)  Overtræder § 3, stk. 1-2, § 4, § 6, stk. 1, 3 og 6, § 9, stk. 2-3, § 11, § 12, § 18, stk. 5, og § 23.
2)  Forsætligt overtræder § 22.
3)  Anvender sammenlignende reklamer, jf. § 5, stk. 1, uden at overholde reglerne i § 5, stk. 2.
4)  Foretager markedsføring i strid med § 10.
5)  Retter en købsopfordring til en forbruger i strid med § 14, stk. 1 og 2.
6)  Undlader at give oplysninger som påbudt i § 15, stk. 2 og 3, § 17, stk. 1-2, 5 og 7-8, § 19 eller § 21.
7)  Undlader at meddele oplysninger eller tillade adgang og forbliven i henhold til § 24, stk. 4-5, eller som i forhold, der er omfattet af Inatsisartutloven, meddeler offentlige myndigheder urigtige eller vildledende oplysninger.
8)  Tilsidesætter et forbud nedlagt af retten efter § 38.”

§ 2

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2021.

Grønlands Selvstyre, den 19. november 2020