Kapitel 1

Almindelige betingelser for orlov og fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption

 

Anvendelsesområde

 

  § 1. Retten til orlov og fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption efter denne Inatsisartutlov omfatter personer, der:
1)  har fast bopæl og er tilmeldt folkeregisteret i Grønland, eller 
2)  er omfattet af Nordisk Konvention om Social Sikring eller anden international aftale, som er gældende for Grønland.
  Stk. 2.  Retten til orlov efter barnets fødsel eller modtagelse er betinget af, at orlovshaver tilbringer orlovsperioden sammen med barnet, jf. dog §§ 16-18.

 

  § 2. Reglerne i denne Inatsisartutlov kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for personer, der er omfattet af § 1.

 

Ret til orlov og fravær ved graviditet og fødsel

 

  § 3.  En kvinde har ret til orlov på grund af graviditet 4 uger før forventet fødsel.
  Stk. 2.  I umiddelbar tilknytning til fødslen har kvinden ret til orlov i 15 uger efter fødslen.
  Stk. 3.  Ved fødsel af 2 eller flere samtidigt fødte børn forlænges kvindens orlov efter fødslen fra 15 til 19 uger.

 

  § 4. En kvinde, der efter en lægefaglig anbefaling henvises til fødsel uden for sit hjemsted, har endvidere ret til fravær fra og med dagen, hvor det vurderes nødvendigt at rejse til fødestedet, og indtil retten til orlov efter § 3, stk. 1, indtræder.

 

  § 5.  En kvinde har ret til fravær, før retten til orlov efter § 3, stk. 1, indtræder, hvis det efter en lægefaglig vurdering skønnes, at der er komplikationer i graviditeten, der vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret ved kvindens fortsatte beskæftigelse.

 

  § 6.  En kvinde har ret til fravær, før retten til orlov efter § 3, stk. 1, indtræder, hvis arbejdets karakter efter en lægefaglig vurdering medfører risiko for fosteret eller graviditeten, eller hvis offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at udføre sit arbejde, og arbejdsgiver i disse tilfælde ikke kan tilbyde den gravide anden passende beskæftigelse.
  Stk. 2.  En kvinde, der tilbydes anden passende beskæftigelse under graviditeten end hendes sædvanlige, jf. stk. 1, kan afslå tilbuddet, når der er tale om: 
1)  beskæftigelse af væsentlig anden karakter end hendes sædvanlige arbejdsområde,
2)  beskæftigelse på et andet niveau end hendes sædvanlige arbejdsområde, 
3)  skift af arbejdsplads, der medfører flytning eller væsentlig transport til og fra arbejdspladsen,
4)  væsentlig ændring af det tidspunkt på døgnet eller ugen, arbejdet kræves udført, eller
5)  væsentlig ændring af hendes sædvanlige ugentlige arbejdstid. 
  Stk. 3.  Kan arbejdsgiver ikke tilbyde anden passende beskæftigelse, jf. stk. 1, i samme ugentlige timetal som ved tidligere arbejdsområde, har kvinden ret til fravær svarende til det antal timer, den ugentlige arbejdstid nedsættes.

 

  § 7. En far eller medmor har ret til orlov i 3 sammenhængende uger inden for de første 15 uger efter barnets fødsel. 
Stk. 2. Såfremt der fødes mere end 1 barn samtidigt, har faren eller medmoren ret til orlov i 3 sammenhængende uger inden for de første 19 uger efter børnenes fødsel.

 

Betingelser for orlov og fravær ved adoption

 

  § 8.  Adoptanter, der henter et barn, der har bopæl i Grønland, har ret til fravær 1 uge før modtagelsen af barnet. 
  Stk. 2.  Adoptanter, der henter et barn, der har bopæl uden for Grønland, har ret til fravær 3 uger før modtagelsen af barnet.

 

  § 9.  I umiddelbar tilknytning til modtagelsen af barnet har adoptanterne ret til 15 ugers orlov. Inden for disse 15 uger har adoptanterne ret til at holde 3 sammenhængende ugers orlov samtidigt. De resterende uger kan kun udnyttes af en af adoptanterne ad gangen. 
  Stk. 2.  Adoptanter, der modtager 2 eller flere børn samtidigt, har ret til 19 ugers orlov. Inden for disse 19 uger har adoptanterne ret til at holde 3 sammenhængende ugers orlov samtidigt. De resterende uger kan kun udnyttes af en af adoptanterne ad gangen.

 

  § 10.  Adoptanter i henhold til §§ 8 og 9 er de personer, der enten er godkendt som adoptanter til adoption af et barn, de ikke kender før modtagelse, eller godkendt som plejefamilie med henblik på adoption.
  Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om bevilling af orlov i forbindelse med adoption for adoptanter, der adopterer et barn, de kender i forvejen.

 

Orlov i forbindelse med modtagelse af børn i en plejefamilie

 

  § 11.  Anbringes et barn hos en plejefamilie, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at 1 af plejeforældrene bevilliges orlov i forbindelse med modtagelsen af barnet.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler for orlov i forbindelse med anbringelse af et barn i en plejefamilie.

 

Forældreorlov

 

  § 12.  I umiddelbar tilknytning til de første 15 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet har forældre tilsammen ret til forældreorlov i indtil 21 uger.
  Stk. 2.  I umiddelbar tilknytning til de første 19 uger efter fødslen eller modtagelsen af børnene har forældre til 2 eller flere samtidigt fødte eller modtagne børn tilsammen ret til forældreorlov i indtil 25 uger.
  Stk. 3.  Retten til forældreorlov efter stk. 1 og 2 kan kun udnyttes af 1 af forældrene ad gangen.

 

Fleksibel forældreorlov

 

  § 13.  Efter aftale med arbejdsgiveren kan de sidste 4 uger af forældreorloven efter § 12 tilrettelægges fleksibelt. 
  Stk. 2. Hvis en forælder genoptager arbejdet delvist, forlænges retten til orloven med det timetal, arbejdet har været genoptaget med. 

 

§ 14.  Efter aftale med arbejdsgiveren kan en forælder udskyde op til 4 uger af forældreorloven efter § 12. 
  Stk. 2.  Den resterende orlov skal afholdes, inden barnet fylder 5 år.  
  Stk. 3.  Den resterende orlov kan ikke afholdes i kortere tid end 1 sammenhængende uge.

  

Forældres indtrædelse i hinandens orlovsret

 

  § 15. En forælder kan indtræde i den anden forælders ret til orlov efter fødslen, såfremt: 
1)  den forælder, der holder orlov, afgår ved døden,
2)  den forælder, der holder orlov, ikke kan passe barnet på grund af alvorlig sygdom, eller
3)  der foreligger særlige omstændigheder.

  

Ret til fravær og orlov i særlige tilfælde

 

  § 16.  Retten til orlov efter §§ 3, 7 og 9 bortfalder ikke, hvis barnet er dødfødt, bortadopteres, anbringes uden for hjemmet i henhold til Inatsisartutlov om støtte til børn, eller hvis barnet dør inden for de første 15 uger henholdsvis 19 uger efter fødslen.
  Stk. 2.  En forælder, der har mindre end 4 ugers orlov efter § 3, stk. 2-3, § 7 og § 9 tilbage på tidspunktet for barnets død, har ret til at supplere den resterende orlov med op til 4 ugers fravær. Orlov efter § 3, stk. 2-3, § 7 og § 9 går forud for fraværsperioden.

 

  § 17.  Retten til forældreorlov efter § 12 bortfalder, hvis barnet bortadopteres, anbringes uden for hjemmet i henhold til Inatsisartutlov om støtte til børn, eller dør, jf. dog stk. 2.
  Stk. 2.  Hvis barnet dør under perioden for forældreorlov efter § 12, har hver af forældrene ret til 4 ugers sammenhængende fravær. Fraværet skal afholdes i umiddelbar tilknytning til barnets død.

 

  § 18.  Indlægges barnet på sygehus inden for den periode, hvor forældrene har ret til orlov, forlænges orlovsperioden med indlæggelsesperioden, bortset fra farens eller medmorens ret til orlov efter § 7, dog maksimalt med indtil 13 uger. 
Stk. 2.  Betingelserne efter stk. 1 gælder ligeledes, såfremt barnet af lægefaglige årsager ikke kan udskrives efter den periode, der er normal indlæggelsesperiode efter fødslen.

 

Afbrydelse af orlovsperioden

 

  § 19.  Hvis orloven efter §§ 3, 7, 9 eller 12 afbrydes, bortfalder den resterende orlov. 
  Stk. 2.  Orloven betragtes som afbrudt, såfremt arbejde eller uddannelsesforløb genoptages eller påbegyndes uden, at den anden forælder påbegynder orlov i umiddelbar tilknytning hertil, med mindre der er tale om særlige tilfælde. Ferie afbryder ligeledes orlovsperioden. 
  Stk. 3.  Orloven betragtes ikke som afbrudt, såfremt en person helt eller delvist genoptager arbejdet efter §§ 13 og 14.

 

Pligt til at underrette arbejdsgiver om graviditet og orlov

 

  § 20.  En kvindelig lønmodtager skal underrette sin arbejdsgiver om graviditet senest 13 uger før forventet fødsel. Samtidig hermed skal hun underrette arbejdsgiveren om, hvornår hun forventer at påbegynde sin orlov. 
  Stk. 2.  Moren skal senest 12 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun påtænker at genoptage arbejdet.

 

  § 21.  En far eller medmor, der ønsker at holde orlov efter reglerne i denne Inatsisartutlov, skal underrette sin arbejdsgiver herom senest 4 uger før forventet afholdelse af orloven. 
  Stk. 2.  Indlægges eller beholdes barnet på sygehus ud over den sædvanlige indlæggelsesperiode, kan barnets far eller medmor ændre det efter stk. 1 opgivne tidspunkt for orlovens afholdelse. Arbejdsgiveren skal underrettes herom, så snart barnets far eller medmor er vidende om indlæggelsen eller forlængelsen af ophold på sygehuset.

 

  § 22.  Forlænges en lønmodtagers orlovsret på grund af barnets indlæggelse på sygehus, jf. § 18, skal lønmodtageren underrette sin arbejdsgiver herom, så snart lønmodtageren er vidende om forlængelsen. Ligeledes skal lønmodtageren underrette arbejdsgiveren om barnets udskrivning samt om den periode, orloven forlænges med.

 

  § 23.  Indtræder en lønmodtager i den anden forælders orlovsret, jf. § 15, skal lønmodtageren underrette sin arbejdsgiver om indtrædelsen samt om orlovsperiodens længde. Underretningen skal ske snarest muligt.

 

Kapitel 2

Ret til løn under orlov

 

  § 24.  Privatansatte lønmodtagere, der afholder orlov efter reglerne i kapitel 1, har ret til løn under orlov efter reglerne i § 25. 
  Stk. 2.  Har lønmodtageren ikke haft et fast ugentligt timetal, foretages en beregning af lønmodtagerens gennemsnitlige timetal ud fra det antal timer, lønmodtageren gennemsnitligt har været beskæftiget de seneste 13 uger forud for orlovsperioden, dog maksimalt 40 timer pr. uge. 
  Stk. 3. I opgørelsen efter stk. 2 indgår ikke arbejdsfrie perioder, der skyldes:
1)  sygdom,
2)  fravær og orlov efter denne Inatsisartutlov,
3)  periodisk ledighed ved råvaremangel, maskinskade, vejrlig eller lignende uforudsete omstændigheder, 
4)  ferie, 
5)  efter- og videreuddannelse uden løn, der har betydning for at fastholde beskæftigelse, og
6)  perioder, hvor den pågældende har været uden for arbejdsmarkedet.

 

  § 25.  Den udbetalte løn, jf. § 24, skal som minimum udgøre en løn svarende til 80 procent af den løn, lønmodtageren sædvanligvis ville modtage i perioden, jf. dog stk. 2 og 3.
  Stk. 2.  Den udbetalte timeløn kan ikke være mindre end den til enhver tid gældende barselsdagpengetakst pr. time.
  Stk. 3.  Arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at udbetale en timeløn, der er højere end maksimumssatsen, jf. § 27, stk. 4, medmindre andet fremgår af lønmodtagerens ansættelsesvilkår.

 

Kapitel 3

Barselsfonden for private arbejdsgivere

 

Anvendelsesområde

 

  § 26.  Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for enhver privat arbejdsgiver, der har pligt til at betale arbejdsmarkedsafgift efter bestemmelserne i Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift.

 

Arbejdsgivers ret til refusion af lønudgifter

 

  § 27.  En arbejdsgiver kan efter ansøgning modtage refusion for udgifterne til løn til lønmodtagere, der afholder orlov efter reglerne i kapitel 1. 
  Stk. 2.  Refusionsbeløbet udgør 80 procent af den løn, lønmodtageren sædvanligvis ville modtage i perioden, jf. dog stk. 3 og 4.
  Stk. 3. Refusionsbeløbet pr. time kan ikke udgøre et beløb, der er lavere end den til enhver tid gældende barselsdagpengetakst pr. time.
  Stk. 4.  Refusionsbeløbet pr. time kan ikke udgøre et beløb, der er højere end maksimumssatsen, som er den maksimale refusionsberettigede timeløn. Maksimumssatsen fastsættes hvert år af Inatsisartut på Finansloven.
  Stk. 5.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter til løn, der er refusionsberettigede.

 

  § 28.  Arbejdsgivere skal indsende anmodning om refusion til barselsfonden senest 3 måneder efter udgangen af det kvartal, som refusionen vedrører.
  Stk. 2.  Overskrides fristen i stk. 1, bortfalder retten til refusion.

 

  § 29.  Arbejdsgivere skal i forbindelse med anmodning om refusion, jf. § 28, indsende dokumentation for beregningsgrundlaget for refusionen.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om formkrav og dokumentation for anmodning om refusion.

 

Administration af den private barselsfond

 

  § 30.  Administration og drift af barselsfonden for private arbejdsgivere varetages af en bestyrelse.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut udpeger 4 medlemmer til bestyrelsen, således at: 
1)  2 medlemmer udpeges efter indstilling fra organisationer, der arbejder for lønmodtagere.
2)  2 medlemmer udpeges efter indstilling fra organisationer, der arbejder for arbejdsgivere.
  Stk. 3.  Naalakkersuisut udpeger formanden for bestyrelsen, mens bestyrelsen selv konstituerer sig med en næstformand blandt de 4 øvrige medlemmer.
  Stk. 4.  Bestyrelsen udpeges for en periode på 4 år med mulighed for genudpegning.

 

  § 31.  Naalakkersuisut kan afsætte et medlem af bestyrelsen, herunder formanden, inden for den 4-årige periode, såfremt 1 eller flere af følgende betingelser er opfyldt: 
1)  Medlemmet gør sig skyldig i grov forsømmelse i udøvelsen af de opgaver, der følger af denne Inatsisartutlov.
2)  Medlemmet handler på en måde, der i betydelig grad svækker tilliden til, at medlemmet vil udføre opgaverne i denne Inatsisartutlov på betryggende vis. 
3)  Medlemmet indstilles til afsættelse af 3 medlemmer af bestyrelsen, og Naalakkersuisut efter undersøgelse finder, at der skal ske afsættelse. Indstillingen skal være skriftlig og begrundet.

 

  § 32.  Hvis et medlem af bestyrelsen udtræder, afsættes eller dør før udløbet af udpegningsperioden, udpeger Naalakkersuisut en afløser for den resterende del af udpegningsperioden.

 

  § 33.  Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

 

  § 34. Bestyrelsen skal etablere et sekretariat.
  Stk. 2. Sekretariatet varetager administrationen og sagsbehandlingen i forbindelse med udbetaling af refusion, jf. § 27, og yder bistand til bestyrelsen. 
  Stk. 3. Bestyrelsen har kompetence til at ansætte og afskedige sekretariatets personale.

 

  § 35.  Medlemmer af bestyrelsen modtager ikke vederlag.
  Stk. 2.  Medlemmer af bestyrelsen, der må rejse fra deres bopæl for at deltage i bestyrelsens møder, modtager dagpenge og godtgørelse for rejseudgifter efter reglerne om vederlag og tillæg til ikke-Inatsisartutmedlemmer i Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

 

  § 36.  Til brug for behandling af sager i barselsfonden kan bestyrelsen indhente relevante oplysninger hos arbejdsgivere, kommuner, skatteforvaltning og andre offentlige myndigheder.

 

Årsrapport og beretning til Naalakkersuisut

 

  § 37.  Bestyrelsen for barselsfonden afgiver hvert år senest den 1. april en beretning til Naalakkersuisut. Beretningen skal indeholde: 
1) forslag til bidragets procentvise størrelse, jf. § 52, 
2)  forslag til maksimumssats for det følgende finansår, jf. § 27, stk. 4. 
3)  forslag til budget for barselsfondens forventede indtægter og udgifter det kommende år, og
4)  statistik over udbetalinger, herunder antal uger fordelt på brancher, køn og orlovsperioder.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler for yderligere krav til beretningen.

 

  § 38.  Bestyrelsen skal årligt udarbejde en årsrapport for barselsfonden for private arbejdsgivere. Årsrapporten skal indeholde regnskab for barselsfonden.
Stk. 2. Regnskabet for barselsfonden for private arbejdsgivere skal revideres af den revisor, der reviderer landskassens regnskab. Revision skal ske efter reglerne i den til enhver tid gældende lovgivning om Grønlands Selvstyres regnskaber.
  Stk. 3.  Årsrapport for barselsfonden for private arbejdsgivere skal underskrives af bestyrelsen inden 4 måneder efter regnskabsårets slutning og fremsendes til Naalakkersuisut.

 

Tilsyn og kontrol

 

  § 39.  Naalakkersuisut fører tilsyn med barselsfonden for private arbejdsgivere.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut har ret til at få adgang til alle oplysninger i barselsfonden, som Naalakkersuisut vurderer relevante for udførelse af tilsynet, herunder personfølsomme oplysninger og interne dokumenter.
  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om tilrettelæggelse og indhold af tilsyn med barselsfonden for private arbejdsgivere, herunder om kontrol med indbetalinger til og udbetalinger fra barselsfonden.

 

Kapitel 4

Barselsdagpenge

 

Generelle regler om ret til barselsdagpenge og afgrænsning af persongruppen

 

  § 40.  En person har ret til barselsdagpenge i perioder med orlov eller fravær efter denne Inatsisartutlov, såfremt den pågældende:
1)  opfylder kravet i kapitel 1 om ret til orlov eller fravær, 
2)  har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, har været selvstændigt erhvervsdrivende eller har været under uddannelse i de seneste 13 uger før fraværs- eller orlovsperiodens indtræden, og 
3)  ikke har indtægter, der træder i stedet for barselsdagpenge i den periode, der søges om barselsdagpenge for. 
  Stk. 2.  Barselsdagpenge kan endvidere ikke ydes til personer, der har ophold på en institution under kriminalforsorgen.

 

  § 41. Barselsdagpengene beregnes ud fra det antal timer, personen gennemsnitligt har været beskæftiget de seneste 13 uger forud for fraværet eller orlovens begyndelse, dog maksimalt 40 timer pr. uge.
  Stk. 2. I opgørelsen efter stk. 1, indgår ikke arbejdsfrie perioder, der skyldes:
1)  sygdom,
2)  fravær og orlov efter denne Inatsisartutlov,
3)  periodisk ledighed ved råvaremangel, maskinskade, vejrlig eller lignende uforudsete omstændigheder, 
4)  ferie, og
5)  efter- og videreuddannelse uden løn, der har betydning for at fastholde beskæftigelse.
  Stk. 3.  Såfremt opgørelsen udgør mindre end 14 timer ugentligt, fastsættes timetallet til 14 timer ugentligt for hele perioden.
  Stk. 4. En person, der er berettiget til løn og barselsdagpenge under fraværs- eller orlovsperioden, kan maksimalt modtage løn og barselsdagpenge for 40 timer sammenlagt. 
  Stk. 5. Plejeforældre, der modtager vederlag i henhold til reglerne i Inatsisartutlov om støtte til børn, kan være berettiget til barselsdagpenge under fraværs- eller orlovsperioden og samtidig modtage vederlag. Vederlaget anses ikke for løn, jf. stk. 4, og indgår ikke i beregningen af barselsdagpenge, jf. stk. 1.

 

§ 42.  Barselsdagpenge ydes med en fast takst pr. time, som tager udgangspunkt i den til enhver tid gældende mindsteløn for en ikke-faglært arbejder over 18 år i henhold til overenskomst mellem Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK) og de offentlige arbejdsgivere.
  Stk. 2.  Barselsdagpengetaksten fastsættes 1 gang årligt i Cirkulære om sociale kontantydelser, som departementet med ansvar for sociale anliggender udgiver. Cirkulæret offentliggøres på Naalakkersuisuts hjemmeside.
Stk. 3.  Der optjenes ikke ret til feriepenge af barselsdagpenge.

 

Udbetaling af barselsdagpenge, administration m.v.

 

  § 43.  Ansøgning om udbetaling af barselsdagpenge i henhold til denne Inatsisartutlov indgives til kommunalbestyrelsen, hvor ansøgeren har fast bopæl og er tilmeldt folkeregistret.
  Stk. 2.  Har ansøgeren fast bopæl i et område uden for kommunal inddeling, indgives ansøgning til Naalakkersuisut, som varetager sagsbehandlingen.
  Stk. 3.  Indgives ansøgning om barselsdagpenge ikke inden 5 måneder efter barselsdagpengerettens indtræden, bortfalder barselsdagpengeretten.

 

  § 44.  Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om udbetalingen af barselsdagpenge skal ske for 2 uger ad gangen eller for en kortere periode.
  Stk. 2.  Når særlige forhold taler herfor, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at barselsdagpengene helt eller delvist skal udbetales i naturalier. 
  Stk. 3.  Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at barselsdagpengene helt eller delvist skal administreres af kommunalbestyrelsen.

 

  § 45.  Den, der modtager barselsdagpenge efter denne Inatsisartutlov, er forpligtet til at meddele den udbetalende myndighed om alle ændringer i egne eller barnets forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af retten til barselsdagpenge.
  Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indhente oplysninger fra andre myndigheder til vurdering af, om der er forhold, der gør, at modtageren af barselsdagpenge ikke længere er berettiget til at modtage barselsdagpenge.
  Stk. 3.  Modtages barselsdagpenge med urette på grund af manglende oplysning om ændring i de i stk. 1 nævnte forhold, eller afgiver en ansøger urigtige oplysninger til sagens behandling, skal det med urette modtagne beløb tilbagebetales.

 

  § 46.  Modtager en person erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller lignende ydelser for en periode, hvor personen har modtaget barselsdagpenge, kan den myndighed, der har udbetalt barselsdagpengene, kræve hel eller delvis tilbagebetaling af barselsdagpenge for den pågældende periode.

 

  § 47.  Modtager en person erstatning eller lignende til hel eller delvis dækning af vedkommendes forsørgelse for en periode, hvor personen har modtaget barselsdagpenge, kan den myndighed, der har udbetalt barselsdagpengene, kræve hel eller delvis tilbagebetaling af barselsdagpenge for den pågældende periode.

 

Selvstændige erhvervsdrivende

 

§ 48. Den selvstændigt erhvervsdrivende skal indstille sin erhvervsvirksomhed i den pågældende periode eller overlade erhvervsudøvelsen til andre for at være berettiget til barselsdagpenge. 
Stk. 2.  Medhjælpende ægtefæller eller samlevere til selvstændige erhvervsdrivende er berettigede til barselsdagpenge i fraværs- eller orlovsperioden, såfremt de pågældende undlader at medhjælpe ved deres ægtefælles eller samlevers erhvervsvirksomhed i den pågældende periode.

 

  § 49.  For selvstændigt erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefælle eller samlever til en selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke har haft lønnet beskæftigelse inden for de seneste 13 uger inden fraværs- eller orlovsperiodens indtræden, fastsættes antallet af ugentlige timer, der kan gives barselsdagpenge for, til 14. 
  Stk. 2.  Hvis personen kan sandsynliggøre, at fastsættelsen efter stk. 1 medfører et betydeligt indkomsttab, foretages en beregning ud fra den faktiske indkomst inden for de seneste 13 uger før fraværstidspunktet. 
  Stk. 3.  Hvis de seneste 13 ugers indtægt ikke kan anses for sædvanlig, anvendes den seneste årsindtægt som beregningsgrundlag.

 

Uddannelsessøgende

 

  § 50.  Uddannelsessøgende, der har fravær eller holder orlov fra en uddannelse, hvor de i fraværs- eller orlovsperioden ikke er berettigede til uddannelsesstøtte, praktikstøtte eller praktikløn, vil være berettigede til barselsdagpenge med et beløb svarende til uddannelsesstøtten, praktikstøtten eller praktiklønnen, inkl. et tillæg pr. barn, de har forsørgelsespligt over. Tillægget svarer til normalbidraget efter den til enhver tid gældende lovgivning om underholdsbidrag.

 

Kapitel 5

Finansiering

 

Finansiering af den private barselsfond

 

  § 51.  Den private barselsfond finansieres af arbejdsgiverbetalte bidrag, jf. § 52, samt af tilskud fra landskassen fastsat årligt i Finansloven.
  Stk. 2.  Ikke forbrugte midler i barselsfonden videreføres til efterfølgende år.

 

  § 52. Enhver privat arbejdsgiver, der har pligt til at betale arbejdsmarkedsafgift efter bestemmelserne i Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift, er forpligtet til at betale bidrag til den private barselsfond efter reglerne for opkrævning af arbejdsmarkedsafgift, jf. Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift.

 

Finansiering af barselsdagpenge

 

  § 53.  Udgifter til barselsdagpenge efter kapitel 4 afholdes af landskassen.

 

Kapitel 6

Klage

 

  § 54.  Afgørelser truffet af bestyrelsen i medfør af kapitel 3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

 

  § 55. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til denne Inatsisartutlov, eller forskrifter udstedt i medfør af denne Inatsisartutlov, kan påklages til Det Sociale Ankenævn i overensstemmelse med reglerne i den til enhver tid gældende lovgivning om socialvæsenets styrelse og organisation.
  Stk. 2.  Afgørelser truffet af Naalakkersuisut, jf. § 43, stk. 2, kan påklages til Det Sociale Ankenævn i overensstemmelse med reglerne i den til enhver tid gældende lovgivning om socialvæsenets styrelse og organisation.

 

Kapitel 7

Sanktioner

 

  § 56.  Har arbejdsgiveren givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetaling af refusion, bortfalder refusionen helt eller delvist, og den uberettigede modtagne refusion skal straks tilbagebetales.

 

  § 57. Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller undladelse af afgivelse af oplysninger, som har betydning for udbetaling af refusion, jf. § 27, kan medføre foranstaltninger i form af bøde efter reglerne i Kriminallov for Grønland.

  Stk. 2.  I forskrifter, der udstedes i medfør af Inatsisartutloven, kan der fastsættes foranstaltninger i form af bøde efter reglerne i Kriminallov for Grønland.
  Stk. 3.  Hvor Inatsisartutloven eller forskrifter udstedt i medfør af Inatsisartutloven hjemler fastsættelse af bøde, kan bøden pålægges en juridisk person efter reglerne i Kriminallov for Grønland.

  Stk. 4. Bøder, der fastsættes efter denne Inatsisartutlov eller forskrifter udstedt i medfør heraf, tilfalder landskassen.

 

Kapitel 8

Ikrafttræden, ophævelses- og overgangsbestemmelser

 

  § 58.  Denne Inatsisartutlov træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2. 
  Stk. 2.  Denne Inatsisartutlovs kapitel 2 og §§ 27-29 træder i kraft den 1. juli 2021.
  Stk. 3. Samtidig med at denne Inatsisartutlov træder i kraft, jf. stk. 1, ophæves Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

 

  § 59.  Inatsisartutloven finder anvendelse for forældre, hvor barnet fødes eller modtages den 1. januar 2021 eller senere.

 

  § 60.  For 2021 fastsættes maksimumssatsen, jf. § 27, stk. 4, på finansloven efter indstilling fra Naalakkersuisut.

 

 

 

Grønlands Selvstyre, den 19. november 2020

 

 

 

Kim Kielsen