Hjemmestyrets bekendtgørelse om vederlæggelse af borgmestre og viceborgmestre samt kommunalbestyrelses- og bygdebestyrelsesmedlemmer mv.
I medfør af §§ 55, 65 og 66 i landstingslov om den kommunale styrelse mv. samt § 29 i landstingslov nr. 14 af 19. november 2007 om strukturreform af den kommunale sektor fastsættes:
Vederlæggelse af borgmestre, viceborgmestre samt kommunalbestyrelses- og bygdebestyrelsesmedlemmer mv.
§ 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af borgmesterens vederlag for dennes funktionsperiode.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af vederlag for viceborgmestre, kommunal- og bygdebestyrelsesmedlemmer, udvalgsformænd og bygdebestyrelsesformænd, i forbindelse med budgettet for det kommende år.
§ 2. Til borgmesteren ydes der et årligt vederlag maksimalt svarende til lønramme 38 incl. generelt tillæg, men excl. generelt skalalønstillæg og med et særligt tillæg på kr. 130.600 i årligt grundbeløb samt yderligere et særligt tillæg på kr. 174.130 i årligt grundbeløb, samt yderligere et særligt tillæg på kr. 12.100 i årligt grundbeløb pr. 1.4. 1991for samtlige tillæg,svarende til den til enhver tid aftalte løn for tjenestemænd inden for Akademikernes Sammenslutning i Grønland (AS-G)’s forhandlingsområde.
Stk. 2. Borgmestervederlaget udbetales på samme måde som løn til månedslønnede tjeneste-mænd inden for Akademikernes Sammenslutning i Grønland (AS-G)'s forhandlingsområde.
Stk. 3. Borgmestre kan ikke, samtidig med borgmestervederlaget oppebære vederlag for andet kommunalt hverv efter dennebekendtgørelse.
§ 3. Tilviceborgmestre i kommuner med en enkelt viceborgmester og 1. viceborgmester i kommuner med to viceborgmestre kan der efter kommunalbestyrelsens beslutning veder-lægges med et fast vederlag på maksimalt 15 pct. af borgmestervederlaget ud over vederlag i henhold til § 1 stk. 2.
Stk. 2. En viceborgmester, som ikke oppebærer fast vederlag i henhold til stk. 1, vederlægges for den tid, pågældende fungerer som borgmester.
Stk. 3. I øvrigt beregnes og udbetales funktionsvederlagjf.stk. 2 efter tilsvarende regler som for vederlag for funktion i stillinger indenfor Akademikernes Sammenslutning i Grønland (AS-G)’s forhandlingsområde.
§ 4. Et kommunalbestyrelsesmedlem, som erpålagt at fungere som borgmester oppebærer borgmestervederlag i overensstemmelse med § 2.
§ 5. Kommunalbestyrelsen yder et fast vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer på maksimalt 1/6 af det i § 2, stk. 1 nævnte vederlag.
Stk. 2. Vederlaget ydes med samme andel af maksimumssatserne til alle kommunalbestyrel-sesmedlemmerne.
§ 6. Bygdebestyrelsesmedlemmer vederlægges årligt med maksimalt 1/12 af det i § 2, stk. 1 nævnte vederlag.
§ 7. Kommunens samlede udgifter til tillægsvederlag til udvalgsformænd må årligtmak-simalt udgøre ½ af det i § 2, stk. 1 nævnte vederlag.
Stk. 2. Tillægsvederlaget for bygdebestyrelsesformanden må årligt maksimalt udgøre 1/12 af det i § 2, stk. 1 nævnte vederlag.
§ 8. Vederlag til viceborgmestre, kommunal- og bygdebestyrelsesmedlemmer, udvalgs-formænd og bygdebestyrelsesformænd udbetales ved udgangen af den måned det vedrører.
Stk. 2. Undlader et kommunalbestyrelsesmedlem at varetage sine opgaver i henhold til styrelsesloven og har vedkommende ikke orlov jf. § 65, stk. 8 kan kommunalbestyrelsen beslutte at reducere medlemmets vederlag forholdsmæssigt. Tilbagebetaling af for meget udbetalt vederlag kan ved afdragsordning fordeles over maksimalt 3 måneder.
Stk. 3. Fravær i forbindelse med graviditet, barsel og adoption er lovligt forfald. Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår der i øvrigt foreligger lovligt forfald.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, betaling af rejse- og opholdsudgifter samt dagpenge mv.
§ 9.Kommunalbestyrelsen kan beslutteat yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfor-tjeneste i forbindelse med rejsedage der omfatter mødeaktiviteter, m.v. i henhold til lov om den kommunale styrelse § 65, stk. 1.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens beslutning om erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfor-tjeneste kan maksimalt omfatte:
1) Dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for lønmodtagere eller
2)Et vederlag svarende til 1/730 af det i § 2, stk. 1 nævnte vederlag pr. dag for personer, hvis indkomst på mødetidspunktethovedsagelig stammer fra selvstændig virksomhed så som fangere, fiskere, fåreholdere mv., medmindre et større indtægtstab kan dokumenteres.
§ 10. Kommunalbestyrelsen betaler rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med møde-aktiviteter, m.v. i henhold til lov om den kommunale styrelse § 65, stk. 1. Kommunal-bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for betaling af rejse- og opholdsudgifter.
Stk 2.Dagpenge ydes i henhold tilde til enhver tid gældende regler for godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser til tjenestemænd ansat i Grønland.
§ 11. Midlertidig varetagelse af hverv som stedfortræder for en kortere periode end 2 måneder, vederlægges for hver mødedag med dagpengesatsen pr. døgn og godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.
Ikrafttræden
§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 35 af 5. oktober 2001.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 35 af 5. oktober 2001 forbliver dog i kraft for så vidt angår vederlæggelse af de afgående borgmestre fra 1. januar 2009 indtil 30. april 2009 jf. § 29 i landstingslov nr. 14. af 19. november.
Grønlands Hjemmestyre, den 18. december 2008
Hans Enoksen
/
Peter Schultz